Ifølge Johannes 21:1-25

21  Derefter viste Jesus sig igen for disciplene, ved Tiberias Sø. Det gik sådan til:  Simon Peter, Thomas (som blev kaldt Tvillingen),+ Nathanael+ fra Kana i Galilæa, Zebedæus’ sønner+ og to andre af hans disciple var sammen dér.  Simon Peter sagde til dem: “Jeg tager ud at fiske.” De sagde: “Vi tager med dig.” De gik så ud og steg op i båden, men de fangede ikke noget i løbet af den nat.+  Lige som det var ved at blive lyst, stod Jesus på bredden, men disciplene opfattede ikke at det var Jesus.+  Så sagde Jesus til dem: “Børn, har I ikke noget at spise?” De svarede: “Nej!”  Han sagde til dem: “Kast nettet ud på højre side af båden, så vil I finde noget.” Så kastede de det ud, og de kunne ikke hale det ind på grund af de mange fisk.+  Den discipel Jesus elskede,+ sagde så til Peter: “Det er Herren!” Da Simon Peter hørte at det var Herren, tog han sin yderklædning på,* for han var nøgen, og kastede sig i søen.  Men de andre disciple kom i den lille båd, og de slæbte nettet fyldt med fisk efter sig, for de var ikke langt fra land, kun omkring 90 meter.  Da de kom i land, så de et bål af trækul, og der lå fisk på gløderne, og der var også brød. 10  Jesus sagde til dem: “Kom med nogle af de fisk I lige har fanget.” 11  Simon Peter gik så ombord og halede nettet i land, fyldt med store fisk, 153 i alt. Og selvom der var så mange, revnede nettet ikke. 12  Jesus sagde til dem: “Kom og spis jeres morgenmad.”+ Ingen af disciplene turde spørge ham: “Hvem er du?”, for de vidste at det var Herren. 13  Jesus tog brødet og gav dem det, og det samme gjorde han med fiskene. 14  Det var nu tredje gang+ Jesus viste sig for disciplene efter at han var blevet oprejst fra de døde. 15  Da de havde spist morgenmad, sagde Jesus til Simon Peter: “Simon, Johannes’ søn, elsker du mig mere end disse?” Han svarede: “Ja, Herre, du ved at jeg holder af dig.” Han sagde til ham: “Giv mine lam føde.”+ 16  Igen, for anden gang, sagde han til ham: “Simon, Johannes’ søn, elsker du mig?” Han svarede: “Ja, Herre, du ved at jeg holder af dig.” Han sagde til ham: “Vær hyrde for mine små får.”+ 17  Han sagde til ham for tredje gang: “Simon, Johannes’ søn, holder du af mig?” Peter blev ked af det fordi han for tredje gang spurgte ham: “Holder du af mig?” Derfor sagde han til ham: “Herre, du ved alt. Du ved at jeg holder af dig.” Jesus sagde til ham: “Giv mine små får føde.+ 18  Jeg siger dig som sandt er: Da du var yngre, klædte du dig selv på og bestemte selv hvor du ville gå hen. Men når du bliver gammel, vil du række hænderne frem, og en anden vil klæde dig på og bære dig hen hvor du ikke vil.”+ 19  Det sagde han for at beskrive hvordan han skulle dø og derved ære Gud. Efter at have sagt det sagde han til ham: “Bliv ved med at følge mig.”+ 20  Peter vendte sig om og så den discipel Jesus elskede,+ følge efter, altså ham der havde lænet sig tilbage mod hans bryst ved aftensmåltidet og sagt: “Herre, hvem er det der forråder dig?” 21  Da Peter fik øje på ham, sagde han til Jesus: “Herre, hvad med ham?” 22  Jesus svarede: “Hvis det er min vilje at han skal blive indtil jeg kommer, hvad angår det så dig? Følg du fortsat mig.” 23  Derfor forlød det blandt brødrene at den discipel ikke skulle dø. Jesus havde imidlertid ikke sagt til ham at han ikke skulle dø, men han havde sagt: “Hvis det er min vilje at han skal blive indtil jeg kommer, hvad angår det så dig?” 24  Det er den discipel+ der vidner om dette, og som har skrevet det, og vi ved at hans vidnesbyrd er sandt.+ 25  Men der er også mange andre ting som Jesus gjorde, og hvis de blev skrevet ned i alle detaljer, tror jeg ikke at hele verden kunne rumme de skriftruller der blev skrevet.+

Fodnoter

Eller “bandt han sin yderklædning om sig”.

Studienoter

Børn: Eller “Småbørn”. Det græske ord paidion (diminutivformen af pais, der betyder “barn”) er en tiltaleform der udtrykker kærlighed, og kan være et udtryk for en fars omsorg. Her er det brugt som et udtryk der beskriver et kærligt og venskabeligt forhold.

noget at spise: Eller “nogen fisk”. Det græske ord prosfagion forekommer kun her i De Kristne Græske Skrifter. I ikkebibelske tekster beskriver det noget som kan spises sammen med brød. Når det i denne sammenhæng optræder i et spørgsmål der er rettet til en gruppe fiskere, sigter det tydeligvis til fisk.

den Jesus elskede: Dvs. den som Jesus især elskede. Dette er den første af de fem forekomster hvor der nævnes en bestemt discipel “Jesus [eller “han”] elskede”, eller “som Jesus holdt af”. (Joh 19:26; 20:2; 21:7, 20) Der er almindelig enighed om at den discipel er apostlen Johannes, Zebedæus’ søn og Jakobs bror. (Mt 4:21; Mr 1:19; Lu 5:10) En af grundene er at der ikke henvises til apostlen Johannes ved navn i dette evangelium, undtagen da han omtales som en af “Zebedæus’ sønner” i Joh 21:2. En anden indikation er i Joh 21:20-24, hvor udtrykket “den discipel Jesus elskede”, bruges om ham der skrev dette evangelium. Desuden sagde Jesus om den apostel: “Hvis det er min vilje at han skal blive indtil jeg kommer, hvad angår det så dig?” Det antyder at den der henvises til, ville leve meget længere end Peter og de andre apostle, hvilket passer på apostlen Johannes. – Se studienoter til Joh Titel og Joh 1:6; 21:20.

den discipel Jesus elskede: Dvs. den som Jesus især elskede. Dette er den sidste af de fem forekomster hvor der nævnes en bestemt discipel “Jesus [eller “han”] elskede”, eller “som Jesus holdt af”. (Joh 13:23; 19:26; 20:2; 21:7, 20) Der er almindelig enighed om at den discipel er apostlen Johannes, Zebedæus’ søn og Jakobs bror. (Mt 4:21; Mr 1:19; Lu 5:10; Joh 21:2) Som sammenhængen i Joh 21:20-24 viser, var “den discipel Jesus elskede” også “den discipel ... som har skrevet det”, dvs. den der har skrevet Johannesevangeliet. – Se studienoter til Joh Titel; 1:6; 13:23.

nøgen: Eller “ikke tilstrækkeligt påklædt”. Det græske ord gymnos kan betyde “let påklædt; kun med underklædning på”. – Jak 2:15, fdn.

Den discipel Jesus elskede: Dvs. den som Jesus især elskede. Dette er den fjerde af fem forekomster hvor der nævnes en bestemt discipel “Jesus [eller “han”] elskede”, eller “som Jesus holdt af”. (Joh 13:23; 19:26; 20:2; 21:7, 20) Der er almindelig enighed om at den discipel er apostlen Johannes, Zebedæus’ søn og Jakobs bror. – Mt 4:21; Mr 1:19; Lu 5:10; Joh 21:2; begrundelsen for dette findes i studienoter til Joh 13:23; 21:20.

nøgen: Eller “let påklædt”. Det græske ord gymnos kan betyde “let påklædt; kun med underklædning på”. – Jak 2:15, fdn.; se studienote til Mt 25:36.

omkring 90 meter: Bogst.: “omkring 200 alen”. Det græske ord pechys (der gengives med “alen” i Åb 21:17; se også studienoter til Mt 6:27; Lu 12:25) henviser til et længdemål der stort set svarer til afstanden fra albuen til spidsen af langfingeren. Israelitterne brugte almindeligvis en alen der var ca. 44,5 cm lang. – Se Ordforklaring: “Alen” og Tillæg B14.

Jonas’ søn: Eller “Barjonas”. Mange hebraiske navne indeholdt det hebraiske ord ben eller det aramæiske ord bar, der begge betyder “søn”, efterfulgt af farens navn som et efternavn. Brugen af det aramæiske låneord bar i mange egennavne, som for eksempel Bartholomæus, Bartimæus, Barnabas og Barjesus, viser hvilken indflydelse aramæisk havde på det hebraisk man talte på Jesus’ tid.

sagde Jesus til Simon Peter: Denne samtale mellem Jesus og Peter fandt sted kort tid efter at Peter tre gange havde nægtet at kendes ved Jesus. Jesus stillede tre ransagende spørgsmål om Peters følelser for ham, med det resultat at “Peter blev ked af det”. (Joh 21:17) I Johannes’ beretning i Joh 21:15-17 bruges der to græske udsagnsord: agapao, der er oversat med elsker, og fileo, der er oversat med holder af. To gange spørger Jesus Peter: “Elsker du mig?” Begge gange bekræfter Peter oprigtigt at han “holder af” Jesus. Til sidst spørger Jesus: “Holder du af mig?” Det forsikrer Peter ham igen om at han gør. Hver gang Peter bekræftede sin kærlighed, understregede Jesus at denne kærlighed og hengivenhed skulle motivere Peter til at give Jesus’ disciple, omtalt som lam, eller “små får”, føde, og være åndelig “hyrde” for dem. (Joh 21:16, 17; 1Pe 5:1-3) Jesus lod Peter bekræfte sin kærlighed tre gange inden han betroede ham ansvaret for at tage sig af fårene. Derved fjernede Jesus enhver tvivl om at han havde tilgivet Peter for tre gange at have nægtet at kendes ved ham.

Johannes’: Ifølge nogle gamle håndskrifter bliver apostlen Peters far her kaldt Johannes. I andre gamle håndskrifter kaldes han Jonas. I Mt 16:17 tiltaler Jesus Peter “Simon, Jonas’ søn”. (Se studienote til Mt 16:17). Ifølge nogle bibelkommentatorer kan de græske former af navnene Johannes og Jonas være forskellige måder at stave det samme hebraiske navn på.

elsker du mig mere end disse?: Grammatisk set kan udtrykket “mere end disse” forstås på flere måder. Nogle bibelkommentatorer foretrækker betydningen “elsker du mig mere end du elsker disse andre disciple?” eller “elsker du mig mere end disse disciple elsker mig?” Det er dog mere sandsynligt at betydningen er “elsker du mig mere end disse andre ting?” dvs. de fisk de havde fanget, eller de ting der var knyttet til Peters erhverv som fisker. Den overordnede tanke i verset synes at være: ‘Elsker du mig mere end materielle ejendele eller det at stræbe efter at tjene penge? Hvis du gør, så giv mine lam føde.’ Et sådant spørgsmål ville være på sin plads i betragtning af Peters fortid. Selvom Peter var en af Jesus’ første disciple (Joh 1:35-42), brugte han ikke straks al sin tid på at følge Jesus. I stedet vendte han tilbage til sit fiskeri. Nogle måneder senere opfordrede Jesus Peter til at forlade den ret store virksomhed og blive en ‘menneskefisker’. (Mt 4:18-20; Lu 5:1-11) Kort efter Jesus’ død sagde Peter at han ville tage ud at fiske, og nogle apostle tog med ham. (Joh 21:2, 3) Ved at stille de spørgsmål gjorde Jesus det sandsynligvis helt klart for Peter at han måtte træffe et afgørende valg: Ville han først og fremmest fokusere på at drive virksomhed, repræsenteret ved de fisk der lå foran dem, eller på at give Jesus’ lam, eller disciple, åndelig føde? – Joh 21:4-8.

sagde Jesus til Simon Peter: Denne samtale mellem Jesus og Peter fandt sted kort tid efter at Peter tre gange havde nægtet at kendes ved Jesus. Jesus stillede tre ransagende spørgsmål om Peters følelser for ham, med det resultat at “Peter blev ked af det”. (Joh 21:17) I Johannes’ beretning i Joh 21:15-17 bruges der to græske udsagnsord: agapao, der er oversat med elsker, og fileo, der er oversat med holder af. To gange spørger Jesus Peter: “Elsker du mig?” Begge gange bekræfter Peter oprigtigt at han “holder af” Jesus. Til sidst spørger Jesus: “Holder du af mig?” Det forsikrer Peter ham igen om at han gør. Hver gang Peter bekræftede sin kærlighed, understregede Jesus at denne kærlighed og hengivenhed skulle motivere Peter til at give Jesus’ disciple, omtalt som lam, eller “små får”, føde, og være åndelig “hyrde” for dem. (Joh 21:16, 17; 1Pe 5:1-3) Jesus lod Peter bekræfte sin kærlighed tre gange inden han betroede ham ansvaret for at tage sig af fårene. Derved fjernede Jesus enhver tvivl om at han havde tilgivet Peter for tre gange at have nægtet at kendes ved ham.

elsker ... holder af: Se studienote til Joh 21:15.

små får: Det græske ord probation, der her og i vers 17 er gengivet med “små får”, er diminutivformen af det græske ord for “får”. I De Kristne Græske Skrifter bruges diminutivformen ofte om en person eller ting man kender eller holder af. – Se Ordforklaring: “Diminutiv”.

for tredje gang: Peter havde tre gange nægtet at kendes ved sin Herre, og nu gav Jesus ham mulighed for tre gange at bekræfte sine varme følelser. Hver gang Peter gjorde det, sagde Jesus at han skulle vise denne kærlighed og hengivenhed ved at sætte hellig tjeneste før alt andet. Peter skulle sammen med andre ansvarlige brødre give Kristus’ trofaste disciple føde og styrke dem og være hyrde for dem. De var salvede, men havde stadig brug for at få åndelig næring. – Lu 22:32.

Johannes: Det danske navn der svarer til det hebraiske Jehohanan eller Johanan, som betyder “Jehova har vist godhed; Jehova har været nådig”. Skribenten af dette evangelium oplyser ikke sit navn, men i det andet og tredje århundrede e.v.t. var det almindeligt anerkendt at skribenten var apostlen Johannes. Når navnet Johannes forekommer i dette evangelium, henviser det til Johannes Døber. Apostlen Johannes bliver ikke nævnt ved navn, men han og hans bror Jakob bliver omtalt som “Zebedæus’ sønner”. (Joh 21:2; Mt 4:21; Mr 1:19; Lu 5:10; se studienote til Joh 1:6). I de sidste vers i evangeliet omtaler skribenten sig selv som “den discipel Jesus elskede” (Joh 21:20-24), og der er gode grunde til at forbinde dette udtryk med apostlen Johannes. – Se studienote til Joh 13:23.

Johannes: Dvs. Johannes Døber. Skribenten af dette evangelium, apostlen Johannes, omtaler Johannes Døber 19 gange, men i modsætning til de andre evangelieskribenter bruger han aldrig tilnavnet “Døber”. (Se studienoter til Mt 3:1; Mr 1:4). Apostlen Johannes skelner dog mellem de tre kvinder der hed Maria. (Joh 11:1, 2; 19:25; 20:1) Men han behøvede ikke at præcisere at det var Johannes Døber der var tale om, for apostlen nævner ikke på noget tidspunkt sig selv ved navn, så ingen kunne være i tvivl om hvilken Johannes det drejede sig om. Det bekræfter også at det var apostlen Johannes der skrev dette evangelium. – Se “Introduktion til Johannes” og studienote til Joh Titel.

den Jesus elskede: Dvs. den som Jesus især elskede. Dette er den første af de fem forekomster hvor der nævnes en bestemt discipel “Jesus [eller “han”] elskede”, eller “som Jesus holdt af”. (Joh 19:26; 20:2; 21:7, 20) Der er almindelig enighed om at den discipel er apostlen Johannes, Zebedæus’ søn og Jakobs bror. (Mt 4:21; Mr 1:19; Lu 5:10) En af grundene er at der ikke henvises til apostlen Johannes ved navn i dette evangelium, undtagen da han omtales som en af “Zebedæus’ sønner” i Joh 21:2. En anden indikation er i Joh 21:20-24, hvor udtrykket “den discipel Jesus elskede”, bruges om ham der skrev dette evangelium. Desuden sagde Jesus om den apostel: “Hvis det er min vilje at han skal blive indtil jeg kommer, hvad angår det så dig?” Det antyder at den der henvises til, ville leve meget længere end Peter og de andre apostle, hvilket passer på apostlen Johannes. – Se studienoter til Joh Titel og Joh 1:6; 21:20.

lige ved siden af Jesus: Bogst.: “op mod Jesus’ bryst”. Dette udtryk henviser til den måde man lå på når man skulle spise på Jesus’ tid. Gæsterne lå på deres venstre side med en pude der støttede deres venstre albue. En gæst kunne læne sig tilbage mod brystet hos en ven der lå ved siden af ham, og tale fortroligt med ham. (Joh 13:25) At ligge lige ved siden af nogen eller op mod nogens bryst var forbundet med en særlig ære, og var et udtryk for at man havde et nært venskab. Denne skik er åbenbart baggrunden for de udtryk der bruges i Lu og Joh. – Se studienoter til Lu 16:22, 23; Joh 1:18.

den discipel Jesus elskede: Dvs. den som Jesus især elskede. Dette er den sidste af de fem forekomster hvor der nævnes en bestemt discipel “Jesus [eller “han”] elskede”, eller “som Jesus holdt af”. (Joh 13:23; 19:26; 20:2; 21:7, 20) Der er almindelig enighed om at den discipel er apostlen Johannes, Zebedæus’ søn og Jakobs bror. (Mt 4:21; Mr 1:19; Lu 5:10; Joh 21:2) Som sammenhængen i Joh 21:20-24 viser, var “den discipel Jesus elskede” også “den discipel ... som har skrevet det”, dvs. den der har skrevet Johannesevangeliet. – Se studienoter til Joh Titel; 1:6; 13:23.

ham der havde lænet sig tilbage mod hans bryst: Se studienote til Joh 13:23.

indtil jeg kommer: Disse ord kunne have givet apostlene indtryk af at apostlen Johannes ville komme til at leve længere end dem. Han tjente faktisk trofast i yderligere 70 år, og han var sandsynligvis den sidste apostel der døde. Udtrykket “indtil jeg kommer” kan også have mindet disciplene om at Jesus tidligere havde talt om at ‘Menneskesønnen ville komme i sit rige’. (Mt 16:28) I den betydning kan man sige at Johannes blev indtil Jesus kom. Mens Johannes i slutningen af sit liv var fange på øen Patmos, modtog han Åbenbaringen med alle dens forbløffende profetier om de begivenheder der skulle indtræffe i løbet af “Herrens dag”, hvor Jesus ville komme i Rigets magt. Johannes var så berørt af de bemærkelsesværdige syner at da Jesus sagde: “Ja, jeg kommer hurtigt”, udbrød Johannes: “Amen! Kom, Herre Jesus”. – Åb 1:1, 9, 10; 22:20.

verden: I den ikkereligiøse græske litteratur er det græske ord kosmos nært forbundet med menneskeheden, og det gælder også i høj grad i Bibelen. (Se studienote til Joh 1:10). I ikkereligiøse græske skrifter sigter ordet dog også til universet og skaberværket generelt. Det er muligt at Paulus, af hensyn til sine græske tilhørere, her brugte ordet i den betydning for at skabe et fælles udgangspunkt.

mange andre ting som Jesus gjorde: Johannes brugte en hyperbel da han skrev at hele verden ikke ville kunne rumme alle de skriftruller (den tids bøger) man skulle bruge for at nedskrive alle detaljer om Jesus’ liv og tjeneste. Det græske ord Johannes brugte for “verden” (kosmos), kunne forstås i en bred betydning om hele menneskesamfundet (med alle de eksisterende biblioteker), men det blev også brugt i ikkereligiøse græske skrifter om hele universet, det vil sige det største rum man kunne forestille sig. (Se også studienote til ApG 17:24). Johannes’ pointe var at der kunne være skrevet meget mere, men der er tilstrækkeligt mange oplysninger i Johannes’ ‘skriftrulle’ og i de andre inspirerede skrifter til at slå fast at der ikke er nogen tvivl om at “Jesus er Kristus, Guds Søn”. (Joh 20:30, 31) Johannes’ forholdsvist korte nedskrevne beretning tegner et smukt billede af Guds Søn.

Medieindhold

Fiskerbåd fra det første århundrede
Fiskerbåd fra det første århundrede

Denne tegning er baseret på resterne af en fiskerbåd fra det første århundrede som blev fundet i mudderet ved bredden af Galilæas Sø, samt på en mosaik der blev fundet i et hus fra det første århundrede i kystbyen Migdal. Denne type båd har måske haft mast og sejl og et mandskab på fem personer – fire roere og en rorsmand der stod på det lille dæk ved agterstavnen. Båden var ca. 8 m lang, 2,5 m bred og 1,25 m dyb. Man mener at der kunne være 13 personer eller flere ombord.

Resterne af en fiskerbåd fra Galilæa
Resterne af en fiskerbåd fra Galilæa

En tørke i 1985/1986 fik vandstanden i Galilæas Sø til at falde, og resterne af en omkring 2.000 år gammel båd kom til syne i mudderet. Det der er tilbage af båden, er 8,2 m langt, 2,3 m bredt og 1,3 m på det højeste sted. Ifølge arkæologer er båden blevet bygget på et tidspunkt mellem det første århundrede f.v.t. og det første århundrede e.v.t. Animationen viser hvordan båden måske har set ud da den sejlede på søen for ca. 2.000 år siden. I dag er båden udstillet på et museum i Israel.

Fiskearter i Galilæas Sø
Fiskearter i Galilæas Sø

Bibelen nævner fisk, fiskeri og fiskere en række gange i forbindelse med Galilæas Sø. Der lever ca. 18 fiskearter i Galilæas Sø. Fiskere har kun været interesseret i ti af dem. De ti fiskearter kan deles op i tre grupper af kommerciel betydning. Den første gruppe er biny, også kendt som barben (billedet viser Barbus longiceps) (1). De tre arter inden for denne gruppe har skægtråde omkring munden, deraf det semitiske navn biny, der betyder “hår”. Barben lever af bløddyr, snegle og småfisk. Den langhovedede barbe kan blive 75 cm lang og veje 7 kg. Den anden gruppe kaldes musht (billedet viser Tilapia galilea) (2), der på arabisk betyder “kam”, og som sigter til den kamlignende rygfinne der karakteriserer de fem fiskearter i denne gruppe. En type musht kan blive en halv meter lang og veje et par kilo. Den tredje gruppe er sardinen (billedet viser Acanthobrama terrae sanctae) (3), som ligner en lille sild. Lige fra gammel tid har man konserveret denne sardin ved at marinere den.