Fortsæt med at gøre godt
Fortsæt med at gøre godt
’Bliv ved med at gøre godt.’ — LUK. 6:35.
1, 2. Hvorfor er det ofte svært at gøre godt mod andre?
DET kan ofte være svært at gøre godt mod andre. Vi erfarer nemlig at den venlighed vi viser dem, ikke altid bliver gengældt. Selvom vi gør en ihærdig indsats for at fortælle andre den herlige gode nyhed om ’den lykkelige Gud’ og hans søn fordi vi ved at det er det bedste vi kan gøre for dem, viser de måske ingen interesse for eller værdsættelse af vores budskab. (1 Tim. 1:11) Andre viser sig at være „fjender af Messias’ marterpæl“. (Fil. 3:18) Hvordan skal vi som kristne optræde over for dem?
2 Jesus sagde til sine disciple: „I skal . . . blive ved med at elske jeres fjender og at gøre godt.“ (Luk. 6:35) Lad os se nærmere på denne formaning og andre udtalelser af Jesus om at gøre godt mod sin næste.
’Elsk jeres fjender’
3. (a) Gengiv med egne ord Jesu udtalelse i Mattæus 5:43-45. (b) Hvilken opfattelse angående jøder og ikkejøder havde bredt sig blandt de jødiske religiøse ledere i det første århundrede?
3 I sin berømte bjergprædiken befalede Jesus sine tilhørere at elske deres fjender og bede for dem der forfulgte dem. (Læs Mattæus 5:43-45). De der var til stede ved den lejlighed, var jøder, som kendte følgende bud: „Du må ikke hævne dig eller bære nag mod dit folks sønner; men du skal elske din næste som dig selv.“ (3 Mos. 19:18) De jødiske religiøse ledere i det første århundrede havde den opfattelse at udtrykkene „dit folks sønner“ og „din næste“ kun gjaldt jøder. Moseloven krævede at israelitterne holdt sig adskilt fra andre folkeslag, men den opfattelse havde bredt sig at alle ikkejøder var fjender, og at de skulle hades som enkeltpersoner.
4. Hvordan skulle Jesu disciple handle over for deres fjender?
4 I modsætning hertil erklærede Jesus: „Bliv ved med at elske jeres fjender og at bede for dem som forfølger jer.“ (Matt. 5:44) Disciplene skulle altså elske dem der var fjendtligt indstillet over for dem. Ifølge Lukas’ evangelium sagde Jesus: „Jeg siger til jer som hører efter: Bliv ved med at elske jeres fjender, at gøre godt mod dem der hader jer, at velsigne dem der forbander jer, at bede for dem der fornærmer jer.“ (Luk. 6:27, 28) Ligesom dem der i det første århundrede tog Jesu ord til sig og rettede sig efter dem, ’gør vi godt mod dem der hader os’ ved at gengælde deres fjendtlighed med venlighed. Vi ’velsigner dem der forbander os’ ved at tale venligt til dem, og vi ’beder for dem der forfølger os’ med fysisk vold eller på andre ’fornærmende’ måder. Med sådanne bønner anmoder vi Jehova om at vore forfølgere må ændre sind, og at de må handle på en måde der vil medføre Guds godkendelse.
5, 6. Hvorfor skal vi elske vore fjender?
5 Hvorfor skal vi elske vore fjender? Jesus svarer: „Så I kan vise at I er sønner af jeres Fader som er i himlene.“ (Matt. 5:45) Hvis vi følger Jesu råd, bliver vi „sønner“ af Gud på den måde at vi efterligner ham som „lader . . . sin sol stå op over onde og gode, og lader det regne på retfærdige og uretfærdige“. Eller, som Lukas’ beretning siger, „han er venlig mod de utaknemmelige og onde“. — Luk. 6:35.
6 Jesus understregede hvor stor betydning det havde for disciplene at de ’blev ved med at elske deres fjender’, idet han sagde: „Hvis I elsker dem der elsker jer, hvilken belønning får I så? Er det ikke også det skatteopkræverne gør? Og hvis det kun er jeres brødre I hilser på, hvad særligt gør I så? Er det ikke også det folk fra nationerne gør?“ (Matt. 5:46, 47) Hvis vi begrænser vores kærlighed til kun at omfatte dem der gengælder den, fortjener vi ikke nogen „belønning“, eller gunstbevisning, fra Guds side. Selv skatteopkræverne, som man almindeligvis foragtede, viste kærlighed til dem der elskede dem. — Luk. 5:30; 7:34.
7. Hvorfor ville det ikke være noget særligt hvis vi kun hilste på vore „brødre“?
7 I den almindelige jødiske hilsen indgik ordet for „fred“. (Dom. 19:20; Joh. 20:19) Heri lå et ønske om sundhed, lykke og velstand for den man hilste på. Det vil ikke være noget „særligt“ hvis vi kun hilser på dem vi anser for at være vore „brødre“. Som Jesus påpegede, gjorde „folk fra nationerne“ det samme.
8. Hvad opfordrede Jesus sine tilhørere til da han sagde: „I må altså være fuldkomne“?
8 På grund af den nedarvede synd var Jesu disciple ikke fejlfri, eller fuldkomne. (Rom. 5:12) Alligevel sluttede Jesus denne del af sin tale med at sige: „I må altså være fuldkomne, ligesom jeres himmelske Fader er fuldkommen.“ (Matt. 5:48) Dermed opfordrede han sine tilhørere til at efterligne deres „himmelske Fader“, Jehova, ved at gøre deres kærlighed fuldkommen — eller fuldendt — ved at elske deres fjender. Det samme forventes af os.
Hvorfor skal vi tilgive?
9. Hvad menes der med ordene: „Tilgiv os vor skyld“?
9 Vi ’gør godt’ når vi barmhjertigt tilgiver en der har syndet mod os. Faktisk indeholder den mønsterbøn Jesus gav disciplene, ordene: „Tilgiv os vor skyld, som vi også har tilgivet vore skyldnere.“ (Matt. 6:12) Her er der naturligvis ikke tale om at eftergive en bogstavelig skyld, eller gæld. Lukasevangeliet viser at den „skyld“ Jesus tænkte på, er synder, for her siges der: „Tilgiv os vore synder, for vi tilgiver også selv enhver som står i gæld til os.“ — Luk. 11:4.
10. Hvordan kan vi efterligne Gud med hensyn til at tilgive?
10 Vi må efterligne Gud, som frit tilgiver angrende syndere. Apostelen Paulus skrev: „Vær venlige over for hinanden, inderligt medfølende, idet I frit tilgiver hinanden ligesom også Gud ved Kristus frit har tilgivet jer.“ (Ef. 4:32) David siger i en af sine salmer: „Jehova er barmhjertig og nådig, sen til vrede og rig på loyal hengivenhed. . . . Han har ikke handlet mod os efter vore synder; og han har ikke gengældt os efter vore misgerninger. . . . Så langt som solopgang er fra solnedgang, så langt har han fjernet vore overtrædelser fra os. Som en fader viser barmhjertighed mod sine sønner, har Jehova vist barmhjertighed mod dem der frygter ham. For han ved hvordan vi er dannet, husker at vi er støv.“ — Sl. 103:8-14.
11. Hvem får Jehovas tilgivelse?
11 Vi kan kun få Guds tilgivelse hvis vi selv har tilgivet dem der har syndet mod os. (Mark. 11:25) Jesus understregede dette da han tilføjede: „For hvis I tilgiver mennesker deres overtrædelser, vil jeres himmelske Fader også tilgive jer; men hvis I ikke tilgiver mennesker deres overtrædelser, så vil jeres Fader heller ikke tilgive jeres overtrædelser.“ (Matt. 6:14,15) Ja, Gud tilgiver kun dem der frit tilgiver andre. Og en af de måder hvorpå man kan gøre godt, er ved at følge Paulus’ opfordring: „Ligesom Jehova frit har tilgivet jer, sådan skal I også gøre.“ — Kol. 3:13.
„Hold op med at dømme“
12. Hvilken vejledning gav Jesus med hensyn til at dømme andre?
12 En anden måde hvorpå man kan gøre godt, nævnte Jesus i Bjergprædikenen da han sagde til sine tilhørere at de skulle holde op med at dømme, og derefter brugte en magtfuld illustration for at understrege dette påbud. (Læs Mattæus 7:1-5). Lad os se nærmere på hvad Jesus mente da han sagde: „Hold op med at dømme.“
13. Hvordan kunne Jesu tilhørere ’blive ved med at frikende’?
13 I Mattæusevangeliet gengives Jesu ord således: „Hold op med at dømme, for at I ikke skal blive dømt.“ (Matt. 7:1) Ifølge Lukas sagde Jesus: „Hold op med at dømme, så skal I afgjort ikke dømmes; og hold op med at fordømme, så skal I afgjort ikke fordømmes. Bliv ved med at frikende, så vil I blive frikendt.“ (Luk. 6:37) Farisæerne i det første århundrede dømte andre strengt og gjorde det tilmed på grundlag af ubibelske overleveringer. De der gjorde det blandt Jesu tilhørere, skulle ’holde op med at dømme’. De skulle i stedet ’blive ved med at frikende’, det vil sige tilgive andres fejl og mangler. Apostelen Paulus gav som tidligere nævnt en lignende vejledning med hensyn til at tilgive.
14. Hvad kunne Jesu disciple indgive andre ved selv at tilgive?
14 Ved at tilgive kunne Jesu disciple indgive andre en tilgivende ånd. Og Jesus sagde videre: „Med den dom I dømmer med, vil I blive dømt; og med det mål I udmåler med, vil I få udmålt.“ (Matt. 7:2) Vi kommer til at høste hvad vi har sået, også med hensyn til hvordan vi behandler andre. — Gal. 6:7.
15. Hvordan viste Jesus at det er forkert at være overdrevent kritisk?
15 For at vise hvor forkert det er at være overdrevent kritisk, spurgte Jesus: „Hvorfor ser du da splinten i din broders øje, men bemærker ikke bjælken i dit eget øje? Eller hvordan kan du sige til din broder: ’Lad mig tage splinten ud af dit øje,’ når, se, der er en bjælke i dit eget øje?“ (Matt. 7:3, 4) En der er tilbøjelig til at kritisere, lægger mærke til en mindre fejl i sin broders „øje“. Den der kritiserer, antyder at broderens opfattelse af tingene er mangelfuld, og at hans dømmekraft ikke er god. Selvom det kun er en lille fejl — ligesom en splint — tilbyder han at „tage splinten ud“. Hyklerisk tilbyder han at hjælpe broderen til at se mere klart.
16. Hvorfor kan man sige at farisæerne havde „en bjælke“ i deres øje?
16 Især de jødiske religiøse ledere var stærkt kritiske over for andre. Som eksempel kan nævnes at da en blindfødt var blevet helbredt af Jesus og derefter erklærede at Jesus måtte være fra Gud, svarede farisæerne skarpt: „Du er helt og holdent født i synder, og dog underviser du os?“ (Joh. 9:30-34) Med hensyn til at have et klart åndeligt syn og evnen til at dømme rigtigt på baggrund af Jehovas normer havde farisæerne „en bjælke“ i deres øje og var totalt blinde. Jesus tilføjede derfor: „Hykler! Tag først bjælken ud af dit eget øje, og så vil du se klart til at tage splinten ud af din broders øje.“ (Matt. 7:5; Luk. 6:42) Hvis vi er besluttede på at gøre godt og behandle andre venligt, vil vi ikke dømme andre strengt og altid lede efter en billedlig splint i vores broders øje. Vi vil i stedet erkende at vi er ufuldkomne, og vil derfor undgå at være dømmesyge og kritisk indstillede over for vore trosfæller.
Hvordan vi bør behandle andre
17. Hvordan skal vi behandle andre ifølge Mattæus 7:12?
17 I Bjergprædikenen påpegede Jesus at Gud er som en far over for sine tjenere når han besvarer deres bønner. (Læs Mattæus 7:7-12). Læg også mærke til følgende regel som Jesus fremsatte: „Alt hvad I ønsker at folk skal gøre mod jer, skal I også gøre mod dem.“ (Matt. 7:12) Kun hvis vi behandler vore medmennesker på denne måde, kan vi vise at vi er sande disciple af Jesus Kristus.
18. Hvordan viste „Loven“ at vi bør behandle andre sådan som vi ønsker at de skal behandle os?
18 Efter at have udtalt disse ord om at behandle andre sådan som vi ønsker at de skal behandle os, tilføjede Jesus: „Det er i virkeligheden dét Loven og Profeterne siger.“ Når vi behandler andre som angivet af Jesus, handler vi i overensstemmelse med ånden i „Loven“ — de skrifter der udgør bibelbøgerne fra Første til og med Femte Mosebog. Ud over at åbenbare at det er Jehovas hensigt at tilvejebringe et afkom der vil fjerne alt ondt, indeholder disse bøger den lov Gud gav Israels folk gennem Moses i 1513 f.v.t. (1 Mos. 3:15) Blandt andet indeholdt den påbud om at israelitterne skulle handle retfærdigt, at de ikke måtte være partiske, og at de skulle gøre godt mod de nødstedte og de fastboende udlændinge i landet. — 3 Mos. 19:9, 10, 15, 34.
19. Hvordan viser „Profeterne“ at vi skal gøre godt?
19 Med udtrykket „Profeterne“ mente Jesus de profetiske bøger i De Hebraiske Skrifter. De indeholder messianske profetier der blev opfyldt på Jesus selv. De viser også at Gud velsigner sit folk når det gør hvad der er ret i hans øjne, og behandler andre ordentligt. For eksempel indeholdt Esajas’ profeti følgende vejledning til israelitterne: „Således har Jehova sagt: ’I skal overholde hvad der er ret, og gøre hvad der er retfærdigt. . . . Lykkeligt er det dødelige menneske som gør dette, og den menneskesøn som holder fast ved det, som . . . holder sin hånd fra at gøre noget som helst der er ondt.’“ (Es. 56:1, 2) Ja, Gud forventer at hans folk bliver ved med at gøre godt.
Gør altid godt mod andre
20, 21. Hvordan reagerede skarerne på Jesu bjergprædiken, og hvorfor bør vi tænke nærmere over dens indhold?
20 Vi har kun set på nogle få af de mange vigtige udtalelser Jesus fremsatte i sin uforlignelige bjergprædiken. Men alligevel kan vi let forstå reaktionen hos dem der hørte hvad han sagde ved den lejlighed. Den inspirerede beretning fortæller: „Da nu Jesus havde sluttet denne tale, var folkeskarerne helt forbløffede over hans måde at undervise på; for han underviste dem som en der havde myndighed, og ikke som deres skriftlærde.“ — Matt. 7:28, 29.
21 Det er hævet over enhver tvivl at Jesus var den forudsagte ’Underfulde Rådgiver’. (Es. 9:6) Bjergprædikenen er et af de bedste eksempler på Jesu indgående kendskab til sin himmelske Fader og hans måde at betragte tingene på. Ud over de ting vi allerede har set på, har Bjergprædikenen meget at sige om hvordan man opnår sand lykke, undgår kønslig umoralitet, øver retfærdighed, får en tryg og lykkelig fremtid, og mange andre emner. Hvorfor ikke endnu en gang læse Mattæusevangeliet, kapitlerne 5-7, omhyggeligt og under bøn? Tænk over og følg de råd og den enestående vejledning Jesus gav i Bjergprædikenen. Så vil du være bedre i stand til at behage Jehova, behandle andre på rette måde og fortsætte med at gøre godt.
Hvad vil du svare?
• Hvordan skal vi behandle vore fjender?
• Hvorfor bør vi tilgive?
• Hvad sagde Jesus om at dømme andre?
• Hvordan bør vi ifølge Mattæus 7:12 behandle andre?
[Studiespørgsmål]
[Tekstcitat på side 10]
Ved du hvorfor Jesus sagde: „Hold op med at dømme“?
[Illustration på side 8]
Hvorfor skal vi bede for dem der forfølger os?
[Illustration på side 10]
Behandler du altid andre sådan som du gerne selv vil behandles?
