1, 2. Hvorfor er et kompas et meget vigtigt instrument, og hvordan kan det sammenlignes med samvittigheden?

EN SØMAND navigerer sit skib gennem bølgerne på et vidtstrakt hav; en vandringsmand går kilometer efter kilometer gennem en ødemark; en pilot manøvrerer sit fly oppe over et skylag der strækker sig fra den ene horisont til den anden. Hvad har disse personer tilfælles? Jo, de ville alle have store problemer hvis ikke de havde et kompas — især hvis de ikke havde adgang til andre tekniske hjælpemidler.

² Et kompas er et forholdsvis enkelt instrument. Det består som regel blot af en skive med en magnetnål der peger mod nord. Et kompas som fungerer rigtigt, kan være livreddende, især hvis det bruges sammen med et nøjagtigt kort. I visse henseender kan et kompas sammenlignes med en kostbar gave som Jehova har givet os, nemlig samvittigheden. (Jakob 1:17) Havde vi ikke en samvittighed, ville vi være  håbløst fortabt. Hvis vi bruger samvittigheden rigtigt, kan den hjælpe os til at komme ind på den rette vej i livet og holde os på den. Lad os se nærmere på hvad samvittigheden er, og hvordan den fungerer. Derefter vil vi komme ind på følgende tre punkter: (1) Hvordan samvittigheden kan oplæres, (2) hvorfor vi bør tage hensyn til andres samvittighed, og (3) hvordan en god samvittighed er til gavn for os.

3. Hvad er den ordrette betydning af det græske ord for „samvittighed“, og hvilken enestående evne hos mennesket sigter det til?

³ Det græske ord der i Bibelen er oversat med „samvittighed“, betyder ordret „med-viden, det at vide noget med sig selv“. I modsætning til alle andre jordiske skabninger har vi af Gud fået evnen til at være os selv bevidst. Vi kan så at sige stoppe op og betragte os selv og bedømme vores egen moralske tilstand. Vores samvittighed kan som en indre dommer undersøge dét vi gør, de holdninger vi har, og de valg vi træffer. Den kan hjælpe os til at træffe en god afgørelse eller advare os mod at træffe en dårlig. Bagefter vil samvittigheden måske få os til at føle os godt tilpas fordi vi valgte rigtigt, eller plage os fordi vi valgte forkert.

4, 5. (a) Hvordan ved vi at Adam og Eva havde en samvittighed, og hvad medførte det at de ignorerede Guds lov? (b) Hvordan virkede samvittigheden hos to trofaste mænd i førkristen tid?

⁴ Denne medfødte egenskab var nedlagt i mennesket lige fra begyndelsen. Adam og Eva havde en samvittighed. Det fremgår af at de følte skam efter at de havde syndet. (1 Mosebog 3:7, 8) Men på det tidspunkt var deres dårlige samvittighed ikke til nogen gavn for dem. De havde nemlig med fuldt overlæg ignoreret Guds lov. Ved at gøre det valgte de forsætligt at gøre oprør mod Jehova Gud og dermed blive hans fjender. Som fuldkomne mennesker vidste de hvad det var de gjorde, og der var ingen vej tilbage.

⁵ I modsætning til Adam og Eva har mange ufuldkomne  mennesker lyttet til samvittighedens stemme. For eksempel kunne den trofaste Job sige: „Jeg står fast på min ret, jeg slipper den ikke, mit hjerte laster mig ikke for en eneste af mine dage.“ * (Job 27:6, den danske autoriserede oversættelse) Job var en meget samvittighedsfuld mand. Han lyttede til sin samvittighed og lod sig lede af den. Han kunne derfor med stor tilfredshed sige at hans samvittighed ikke lastede ham for noget, at den ikke plagede ham med skam- og skyldfølelse. Læg så mærke til hvordan samvittigheden virkede i Davids tilfælde. Ved en lejlighed viste han respektløshed over for kong Saul, Jehovas salvede konge, og først ’bagefter slog hans hjerte ham’. (1 Samuel 24:5) Dette voldsomme samvittighedsnag var til gavn for David, for det lærte ham at undgå at være respektløs fremover.

6. Hvad viser at samvittigheden er en gave til alle mennesker?

⁶ Er det kun Jehovas tjenere der har fået den gave som samvittigheden er? Læg mærke til apostelen Paulus’ inspirerede ord: „Når som helst folk fra nationerne, som ikke har loven, af natur gør det loven siger, er disse, skønt de ikke har loven, deres egen lov. De viser jo at lovens indhold er skrevet i deres hjerter, idet deres samvittighed vidner med, og der mellem deres egne tanker indbyrdes føres anklage eller også forsvar.“ (Romerne 2:14, 15) Selv nogle der overhovedet ikke kender Jehovas love, kan føle sig tilskyndet af denne indre stemme til at følge bibelske principper.

7. Hvorfor kan samvittigheden af og til være misvisende?

⁷ Samvittigheden kan dog en gang imellem være misvisende. Hvis et kompas anbringes i nærheden af en magnet, kan nålen blive påvirket af den og pege i en anden retning  end mod nord. Og hvis man bruger et sådant kompas uden at have et nøjagtigt kort, vil det ikke være til megen hjælp. På samme måde kan vores samvittighed lede os i en forkert retning hvis den i særlig grad er blevet påvirket af vores hjertes selviske ønsker. Og hvis vi følger samvittigheden uden at gøre brug af Guds ords pålidelige vejledning, vil vi i mange vigtige spørgsmål ikke kunne skelne mellem ret og uret. For at vores samvittighed kan fungere rigtigt, må vi lade os lede af Jehovas hellige ånd. Paulus skrev: „Min samvittighed vidner sammen med mig i hellig ånd.“ (Romerne 9:1) Men hvordan kan vi sikre os at vores samvittighed er i harmoni med Jehovas hellige ånd? Det er et spørgsmål om oplæring.

8. (a) Hvordan kan vores hjerte påvirke vores samvittighed, og hvad er det vigtigste at have i tanke når vi skal træffe afgørelser? (b) Hvorfor er det ikke altid nok at vi selv føler vi har en ren samvittighed? (Se fodnoten).

⁸ Hvordan træffer du afgørelser på grundlag af din samvittighed? Nogle gør det tilsyneladende ved at vende blikket indad og finde ud af hvad de selv føler er rigtigt. Derefter siger de til sig selv: ’Det her generer slet ikke min samvittighed.’ Men vores hjertes ønsker og tilbøjeligheder kan øve en stærk indflydelse på os og påvirke vores samvittighed. Bibelen siger: „Hjertet er mere forræderisk end noget andet, og desperat. Hvem kender det?“ (Jeremias 17:9) Det vigtigste vi må have i tanke når vi skal træffe afgørelser, er derfor ikke hvad vi selv føler er rigtigt, men hvad Jehova Gud synes om. *

9. Hvad er gudsfrygt, og hvordan kan den påvirke vores samvittighed?

 ⁹ Hvis vi træffer en afgørelse der er solidt baseret på vores oplærte samvittighed, vil den afspejle gudsfrygt, ikke vores personlige ønsker. Det var den trofaste landshøvding Nehemias et godt eksempel på. Han havde ret til at opkræve visse skatter og afgifter fra folket i Jerusalem, men det lod han være med. Hvorfor? Fordi han absolut ikke ønskede at mishage Jehova ved at undertrykke hans folk. Han sagde: „Af frygt for Gud handlede jeg ikke således.“ (Nehemias 5:15) Det er yderst vigtigt at vi har oprigtig gudsfrygt, det vil sige at vi virkelig af hjertet er bange for at mishage vores himmelske Far. En sådan frygt vil motivere os til at søge vejledning i hans ord når vi skal træffe afgørelser.

10, 11. Hvilke bibelske principper er relevante i forbindelse med at drikke alkohol, og hvordan kan vi få Guds hjælp til at anvende disse principper?

¹⁰ Tag for eksempel det at drikke alkohol. Mange af os står over for spørgsmålet om vi vil nyde alkoholiske drikke eller ej når vi er sammen med andre selskabeligt. Her kommer oplæringen af vores samvittighed ind i billedet. Hvilke bibelske principper gør sig gældende i dette spørgsmål? Bibelen fordømmer ikke at man nyder alkohol med måde. Den priser Jehova for at have givet os vinen som en gave. (Salme 104:14, 15) Bibelen fordømmer dog drikkeri og sviregilder. (Lukas 21:34; Romerne 13:13) Den sidestiller desuden drukkenskab med andre meget alvorlige synder, som for eksempel utugt og ægteskabsbrud. * — 1 Korinther 6:9, 10.

¹¹ En kristens samvittighed bliver oplært og skærpet ved hjælp af sådanne principper. Så når vi skal afgøre om vi vil nyde alkohol ved en sammenkomst, kan vi stille os selv  spørgsmål som: ’Hvilken slags sammenkomst er der tale om? Er der en fare for at den går over gevind og udvikler sig til et ’sviregilde’? Hvordan har jeg det selv med alkohol? Længes jeg efter at få noget at drikke? Er jeg afhængig af det? Drikker jeg for at ændre mit humør og opføre mig anderledes? Har jeg den nødvendige selvbeherskelse til ikke at drikke for meget?’ Foruden at tænke over de bibelske principper og de spørgsmål de rejser, bør vi bede Jehova vejlede os. (Salme 139:23, 24) Ved at gøre det anmoder vi ham om at lede os med sin hellige ånd. Vi opøver også vores samvittighed så den kommer i harmoni med Guds principper. Men der er også en anden faktor vi må tage i betragtning når vi skal træffe afgørelser.

12, 13. Hvilke grunde kan der være til at samvittigheden varierer fra den ene kristne til den anden, og hvordan skal vi gribe sådanne forskelle an?

¹² Somme tider kan man måske blive lidt overrasket over hvor meget samvittigheden varierer fra den ene kristne til den anden. En synes måske at en bestemt praksis eller skik er anstødelig; en anden har ikke noget imod den. Nogle kan for eksempel godt lide at tage sig et glas vin eller lignende når de hygger sig sammen med nogle venner en aften; andre bryder sig ikke om at gøre det. Hvad er grunden til at kristne kan se så forskelligt på tingene, og hvorfor er det noget vi bør tage hensyn til?

¹³ Der er mange årsager til at vi har forskellige holdninger. En af dem kan være vores baggrund. For eksempel er nogle meget bevidste om en svaghed som de har kæmpet med før i tiden — og måske ikke altid med held. (1 Kongebog 8:38, 39) Hvis problemet var alkoholmisbrug, vil en sådan persons samvittighed ofte være særlig følsom i forbindelse med det spørgsmål. Hvis vedkommende kommer på  besøg hos dig, vil hans samvittighed måske med god grund få ham til at sige nej tak til alkoholiske drikke. Vil du blive fornærmet? Vil du nøde ham til at drikke? Nej. Uanset om du kender begrundelserne for hans afslag eller ej — grunde som han måske ønsker at holde for sig selv ved den lejlighed — vil din broderkærlighed få dig til at vise hensyn.

14, 15. Hvilket spørgsmål reagerede samvittigheden hos nogle kristne i det første århundrede forskelligt på, og hvad anbefalede Paulus?

¹⁴ Apostelen Paulus lagde mærke til at der ofte var stor forskel på hvordan samvittigheden reagerede hos de kristne i det første århundrede. Dengang havde nogle kristne store betænkeligheder med hensyn til visse fødevarer som var blevet ofret til afguder. (1 Korinther 10:25) Paulus havde ingen samvittighedsmæssige skrupler ved at spise sådanne fødevarer der senere blev solgt på torvet. For ham betød afguder ingenting; de kunne aldrig eje mad som Jehova er ophavsmand til, og som derfor tilhører ham. Men Paulus var opmærksom på at andre så anderledes på det. Nogle havde måske været dybt involveret i afgudsdyrkelse før de blev kristne. Alt hvad der havde det mindste med afgudsdyrkelse at gøre, virkede derfor frastødende på dem. Hvilket råd gav Paulus?

¹⁵ Han sagde: „Vi som er stærke er skyldige at bære deres svagheder som ikke er stærke, og ikke være os selv til behag. For heller ikke Messias var sig selv til behag.“ (Romerne 15:1, 3) Hans ræsonnement var at vi må tage mere hensyn til vores brødre end til os selv, ligesom Messias gjorde. Andetsteds i Bibelen sagde Paulus at han hellere ville afholde sig helt fra at spise kød end at bringe en elsket broder — et får som Kristus har ofret sit liv for — til snublen og fald. — 1 Korinther 8:13; 10:23, 24, 31-33.

16. Hvorfor må de der har en mere restriktiv samvittighed, undgå at dømme dem hvis samvittighed reagerer anderledes?

¹⁶ De der har en mere restriktiv samvittighed, bør til gengæld  ikke være kritiske over for andre og kræve at alle har det samme syn i forbindelse med samvittighedsspørgsmål som de har. (Romerne 14:10) Samvittigheden skal bruges til at vejlede og bedømme os selv, ikke andre. Husk hvad Jesus sagde: „Hold op med at dømme, for at I ikke skal blive dømt.“ (Mattæus 7:1) Ingen i menigheden ønsker at skabe splid på grund af samvittighedsspørgsmål, men ønsker i stedet at fremme kærligheden og enheden og at virke opbyggende på hinanden, ikke nedbrydende. — Romerne 14:19.

17. Hvad er der sket med manges samvittighed i dag?

¹⁷ Apostelen Peter skrev: „Bevar en god samvittighed.“ (1 Peter 3:16) En samvittighed der er ren i Jehova Guds  øjne, er en uvurderlig gave. Mange i dag har ikke en sådan samvittighed. Paulus nævnte at nogle kunne være „mærkede i deres samvittighed som med et brændejern“. (1 Timoteus 4:2) Kød der er blevet brændt med et brændejern, er arret og følelsesløst. Mange har en samvittighed som rent faktisk er død. Den er så ’arret’ og ufølsom at den ikke længere advarer dem, protesterer eller giver dem skyldfølelse. I dag synes mange kun at være glade for at de er sluppet af med følelser som skam og samvittighedsnag.

18, 19. (a) Hvordan kan skyldfølelse gavne os? (b) Hvad kan vi gøre hvis vores samvittighed bliver ved med at fordømme os for tidligere synder som vi har angret?

¹⁸ I virkeligheden opstår skyldfølelse ofte fordi samvittigheden prøver at fortælle os at vi har gjort noget forkert.  Når sådanne følelser får en synder til at ændre sind, kan han få tilgivelse for selv de værste overtrædelser. For eksempel gjorde kong David sig skyldig i nogle alvorlige synder, men han blev tilgivet, hovedsagelig fordi han angrede oprigtigt. Hans had til det forkerte han havde gjort, og hans faste beslutning om at adlyde Jehovas love fremover gav ham mulighed for selv at erfare at Jehova „er god og rede til at tilgive“. (Salme 51:1-19; 86:5) Men hvad nu hvis man bliver ved med at være stærkt plaget af skam- eller skyldfølelse efter at man har ændret sind og er blevet tilgivet?

¹⁹ Nogle gange kan samvittigheden være overdrevent fordømmende og plage synderen med skyldfølelse længe efter at denne følelse har tjent sit formål. Hvis vi kommer ud for det, må vi forsikre vores selvbebrejdende hjerte om at Jehova er større end alle menneskelige følelser. Vi må tro på og tage imod hans kærlighed og tilgivelse, sådan som vi jo tilskynder andre til at gøre. (1 Johannes 3:19, 20) En ren samvittighed giver én en indre fred og ro og en dyb glæde som er en sjældenhed i vore dages verden. Mange der engang har begået en alvorlig synd, har oplevet denne befriende følelse og kan nu tjene Jehova med en god samvittighed. — 1 Korinther 6:11.

20, 21. (a) Hvad er formålet med denne bog? (b) Hvilken frihed har vi som kristne, men hvordan skal vi bruge den?

²⁰ Denne bog er udarbejdet for at hjælpe dig til at få en sådan dyb glæde og bevare en god samvittighed i den urolige tid der er tilbage for Satans ordning. Bogen kan naturligvis ikke komme ind på alle de love og principper i Bibelen som du bør tænke over og anvende i hverdagens forskellige situationer. Den opstiller heller ikke sort-hvide regler i samvittighedsspørgsmål. Formålet med denne bog er at hjælpe dig til at oplære og skærpe din samvittighed ved at undersøge hvordan du kan anvende Jehovas ord i  dit liv. I modsætning til Moseloven tilskynder „Messias’ lov“ os til i højere grad at lade os lede af principper og vores samvittighed end af skrevne love. (Galaterne 6:2) Jehova giver derved de kristne meget stor frihed. Hans ord minder os dog om at vi aldrig må bruge denne frihed som „et dække for slethed“. (1 Peter 2:16) Nej, denne frihed giver os tværtimod rig lejlighed til at vise Jehova at vi elsker ham.

²¹ Hvis du under bøn overvejer hvordan du bedst kan anvende Bibelens principper i dit liv, og derefter følger det du er nået frem til, vil du fortsætte den livsvigtige proces der begyndte da du lærte Jehova at kende. Din „opfattelsesevne“ vil blive opøvet „gennem brugen“. (Hebræerne 5:14) En bibeloplært samvittighed vil gavne dig hver eneste dag i dit liv. Den vil ligesom et kompas lede dig i den rigtige retning og hjælpe dig til at træffe afgørelser der glæder din himmelske Far. Det er en sikker måde at bevare dig selv i Guds kærlighed på.