Hvorfor synes livet at være uden mening?

HVORDAN kan man tro at livet nogen sinde vil være andet end det kong Salomon betegnede som et ’kort, tomt liv’, et liv vi lever „som en skygge“? (Prædikeren 6:12, da. aut.) Guds inspirerede ord, Bibelen, der er en helt igennem pålidelig informationskilde, lover at livet i fremtiden vil være virkelig meningsfyldt. — 2 Timoteus 3:16, 17.

Bibelen fortæller os hvad Guds oprindelige hensigt var med jorden. Den forklarer også hvorfor verden er fyldt med uretfærdighed, undertrykkelse og lidelse. Hvorfor er det vigtigt at vi forstår dette? Fordi den egentlige grund til at mennesker synes at livet er fuldstændig meningsløst, er at de ikke kender — eller at de vælger at ignorere — Guds hensigt med jorden og menneskene.

Hvad er Guds hensigt med jorden?

Jehova Gud * skabte jorden som et paradisisk hjem for menneskeheden — et sted hvor mænd og kvinder for evigt kunne leve et meningsfyldt og tilfredsstillende liv som fuldkomne mennesker. Denne grundlæggende sandhed er i modstrid med den udbredte men ubibelske  tanke at Gud skabte jorden som et sted hvor han ville prøve menneskene for at se om de fortjente et mere meningsfyldt liv i en åndeverden. — Se rammen på side 6:  „Skal vi forlade jorden for at kunne få et meningsfyldt liv?“

Gud skabte manden og kvinden i sit billede og gav dem evnen til at genspejle de vidunderlige egenskaber han har. (1 Mosebog 1:26, 27) Han skabte dem fuldkomne, og de havde alt hvad de behøvede for at kunne leve et tilfredsstillende og meningsfyldt liv for evigt. Det ville indebære at de skulle ’fylde jorden og underlægge sig den’ og omdanne hele jorden til et paradis ligesom Edens Have. — 1 Mosebog 1:28-31; 2:8, 9.

Hvad gik der galt?

Der var tydeligvis noget der gik helt galt. Mennesker i almindelighed genspejler kun i ringe grad Guds egenskaber. Og jorden er bestemt ikke et paradis. Hvad skete der? De to første mennesker, Adam og Eva, misbrugte deres frie vilje. De ville gerne „blive som Gud“ og selv bestemme hvad der var „godt og ondt“ i moralsk forstand. Da de traf dette valg, slog de ind på den oprørske kurs som Satan Djævelen allerede fulgte. — 1 Mosebog 3:1-6.

Ondskaben er altså ikke en del af en mystisk, forudbestemt plan Gud har udtænkt. Ondskaben opstod da Satan — og senere Adam og Eva — gjorde oprør mod Guds herredømme. Som et resultat af oprøret mistede de to første mennesker deres paradisiske hjem og deres fuldkommenhed. Derved var det ikke kun dem selv, men også alle deres efterkommere — hele menneskeslægten — der blev underlagt synd og død. (1 Mosebog 3:17-19; Romerne 5:12) Derfor har vi de forhold og omstændigheder der får livet til at synes så meningsløst.

Hvorfor blev ondskaben ikke fjernet med det samme?

Nogle tænker måske: ’Hvorfor fjernede Gud ikke ondskaben med det samme ved simpelt hen at udslette Satan og de andre oprørere og begynde forfra?’ Men ville det have været klogt? Hvordan ville du reagere hvis du hørte om en regering der brugte sin magt til straks at henrette enhver som satte spørgsmålstegn ved dens måde at styre på? Sådan en fremgangsmåde vil sikkert virke frastødende på enhver der elsker retfærdighed, og undergrave tilliden til den pågældende regerings moral.

Gud valgte at der ikke skulle skrides ind over for oprørerne lige med det samme. I sin visdom lod han noget tid gå sådan at de stridsspørgsmål der var blevet rejst i Edens Have angående hans måde at styre på, kunne blive afgjort én gang for alle.

Al ondskab fjernes

Det er vigtigt at huske at Gud kun har tilladt ondskaben at eksistere i en begrænset periode. Han har gjort det fordi han ved at han kan rette helt op på de frygtelige konsekvenser ondskaben medfører. Det kan han gøre så snart de vigtige stridsspørgsmål der blev rejst af dem der var imod hans styreform, er blevet afgjort.

Gud har ikke opgivet sin hensigt med jorden og menneskeheden. Gennem profeten  Esajas forsikrer Jehova os om at han er den der frembragte jorden, og at han „ikke skabte den forgæves, men dannede den til at bebos“. (Esajas 45:18) Meget snart vil han føre jorden tilbage til den fuldkomne tilstand han oprindelig havde i tanke. Når det er blevet slået fuldstændig fast at hans måde at styre på er den rigtige, vil han med fuld ret kunne anvende sin vældige kraft og magt til at håndhæve sin vilje og fjerne al ondskab. (Esajas 55:10, 11) Da Jesus lærte os at bede Fadervor, medtog han en anmodning om at Gud ville skride til handling: „Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“ (Mattæus 6:9, 10) Hvad indbefatter det?

Guds vilje med jorden

Bibelen lover blandt andet at ’de sagtmodige vil tage jorden i besiddelse’. (Salme 37:9-11, 29; Ordsprogene 2:21, 22) Jesus Kristus vil „udfri den fattige som råber om hjælp, og den nødstedte“. Han vil redde  dem fra „undertrykkelse og vold“. (Salme 72:12-14) Der vil ikke være krig; der vil heller ikke længere være død, tårer, smerte eller lidelser. (Salme 46:9; Åbenbaringen 21:1-4) Millioner af mennesker der har mistet livet mens Gud har tilladt ondskaben, vil få en opstandelse til liv her på jorden, og de vil kunne nyde godt af disse og andre velsignelser. — Johannes 5:28, 29.

Ja, Jehova vil gøre den skade god igen som Satans oprør har medført. Og han vil gøre det så grundigt at ’de tidligere kvaler [alt det der forårsager sorg og smerte i dag] vil være glemt’. (Esajas 65:16-19) Vi har en garanti for at det vil ske, for Gud kan ikke lyve. Alle hans løfter vil gå i opfyldelse. Livet vil ikke længere være „tomhed og jag efter vind“. (Prædikeren 2:17) Nej, livet vil være virkelig meningsfyldt!

Men hvad med livet nu og her? Kan det at vide hvad Bibelen lærer, og at forstå Guds hensigt med jorden give dit liv mening nu? Den næste artikel vil behandle dette spørgsmål.

[Fodnote]

[Ramme på side 6]

 Skal vi forlade jorden for at kunne få et meningsfyldt liv?

I århundreder har mennesker der ikke kender Guds hensigt med jorden, påstået at vi skal forlade jorden for at få en meningsfyldt tilværelse.

Nogle har sagt at sjælene „havde en form for højere eksistens før de tog bolig i de enkelte menneskelegemer“. (New Dictionary of Theology) Andre har sagt at sjælen er „indespærret i legemet som en straf for de synder den begik mens den var i himmelen“. — Cyclopedia of Biblical, Theological, and Ecclesiastical Literature.

Græske filosoffer, som Sokrates og Platon, fremholdt denne lære: Kun når sjælen undslipper det fysiske menneskelegemes begrænsninger, kan den blive „frigjort fra al uro og uforstand, fra frygt og vilde lidenskaber og alle andre menneskelige ulykker“ og „fortsætte sin tilværelse i samliv med guder“. — Faidon, 81, A.

Senere indarbejdede såkaldt kristne ledere de græske filosoffers „antagelser om sjælens iboende udødelighed“ i deres lære. — Christianity — A Global History.

Sammenlign disse idéer med tre grundlæggende sandheder fra Bibelen:

1. Guds hensigt med jorden er at den skal være et evigt hjem for menneskene, ikke et midlertidigt sted hvor Gud prøver mennesker for at se hvem der fortjener at bo hos ham i himmelen. Hvis Adam og Eva havde adlydt Guds love, ville de stadig have levet i et paradis her på jorden. — 1 Mosebog 1:27, 28; Salme 115:16.

2. De fleste religioner lærer at mennesket har en sjæl — en immateriel del der bor i det — men Bibelens lære er mere ligetil. Mennesket er „en levende sjæl“ og er dannet af „støv fra jorden“. (1 Mosebog 2:7) Bibelen beskriver aldrig denne sjæl som udødelig. Den siger at sjælen kan blive slået ihjel eller udslettet, altså fuldstændig holde op med at eksistere. (Salme 146:4; Prædikeren 9:5, 10; Ezekiel 18:4, 20) Den første sjæl, Adam, døde og vendte tilbage til det støv han var dannet af. Han vendte tilbage til ikkeeksistens. — 1 Mosebog 2:17; 3:19.

3. Menneskets fremtidige liv afhænger ikke af at det har en udødelig sjæl der forlader legemet og lever videre i en eller anden åndeverden, men af Guds løfte om at de døde vil blive oprejst til liv på en paradisisk jord. — Daniel 12:13; Johannes 11:24-26; Apostelgerninger 24:15.