Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hvad er dit liv værd?

Hvad er dit liv værd?

 Hvad er dit liv værd?

MENS der under den første verdenskrig i Europa blev ofret utallige liv, blev der i Antarktis gjort en forbløffende indsats for at redde liv. Den britiske opdagelsesrejsende Ernest Shackleton og hans medarbejdere oplevede den katastrofe at deres skib, Endurance, blev knust af pakis og sank. Det lykkedes Shackleton at få sine mænd mere eller mindre i sikkerhed på Elephant Island i Sydatlanten. Men de var stadig i yderste livsfare.

Shackleton indså at mændenes eneste mulighed for at overleve afhang af at der blev hentet hjælp fra en hvalfangerstation på øen South Georgia, som lå 1100 kilometer borte. Det eneste han havde, var en 7 meter lang redningsbåd som var bjærget fra Endurance. Udsigterne var ikke alt for lyse.

 Ikke desto mindre nåede Shackleton og en lille gruppe mænd den 10. maj 1916, efter 17 sindsoprivende døgn, til South Georgia, men de frygtelige forhold til havs havde tvunget dem til at gå i land på den forkerte side af øen. De måtte derfor begive sig ud på en 30 kilometer lang vandretur over uudforskede og sneklædte bjerge for at nå deres endelige mål. I temperaturer under frysepunktet og uden rigtigt klatreudstyr nåede Shackleton og hans mænd, stik imod alle odds, deres bestemmelsessted, og senere fik han undsat alle de mænd der var strandet. Hvorfor gjorde Shackleton en sådan kraftanstrengelse? „Hans mål var ene og alene at bringe alle sine mænd i sikkerhed,“ skriver biografen Roland Huntford.

’Der mangler end ikke én’

Hvorfor opgav Shackletons mænd ikke fuldstændig håbet da de sad sammenkrøbet på denne „vindblæste og utilgængelige, 30 kilometer lange ø, der bestod af klipper og is,“ og ventede på hjælp? De havde tillid til at deres leder ville holde sit løfte om at redde dem.

I dag befinder menneskeheden sig i nogenlunde samme situation som de mænd der var efterladt på Elephant Island. Mange lever under ufatteligt kummerlige forhold, og for dem er det en kamp blot at overleve. Og dog kan de have fuldstændig tillid til at Gud vil „redde den nødstedte“ fra undertrykkelse og lidelse. (Job 36:15) Vi kan være sikre på at hvert eneste menneskeliv er dyrebart i Guds øjne. „Kald på mig på trængselens dag,“ siger Jehova Gud, vor Skaber, og „jeg skal redde dig.“ — Salme 50:15.

Er det svært at tro på at Skaberen betragter dig, blot én af jordens milliarder, som dyrebar? Så læg engang mærke til hvad profeten Esajas skrev om det utal af stjerner som rummes i milliarder af galakser i det store univers der omgiver os. Vi læser: „Løft jeres øjne mod det høje og se. Hvem har skabt disse? Det er Ham der fører deres hær ud efter tal; han kalder dem alle ved navn. Fordi hans vældige styrke er så stor, og hans kraft så stærk, mangler end ikke én.“ — Esajas 40:26.

Har du tænkt over hvad det vil sige? Vores galakse, Mælkevejen, hvoraf solsystemet kun er en lille del, indeholder mindst 100 milliarder stjerner. Og hvor mange andre galakser findes der? Ingen ved det med sikkerhed, men nogle har anslået tallet til at være 125 milliarder. Tænk på hvor kolossalt mange stjerner der må være! Og alligevel fortæller Bibelen os at Skaberen af universet kender hver enkelt stjerne ved navn.

På jer er endog alle hovedhår talt“

’Men,’ vil nogle måske indvende, ’at kende navnene på milliarder af stjerner — eller milliarder af mennesker — er ikke nødvendigvis det samme som at bekymre sig om dem som enkeltpersoner’. En computer med tilstrækkelig hukommelse kan jo også registrere navnene på milliarder af mennesker. Ingen ville dermed påstå at computeren bekymrer sig om nogen af dem. Men Bibelen viser at Jehova Gud ikke blot kender navnene på milliarder af mennesker, han tager sig også af dem som enkeltpersoner. „Kast . . . al jeres bekymring på ham,“ skrev apostelen Peter, „for han tager sig af jer.“ — 1 Peter 5:7.

Jesus Kristus sagde: „Sælges to spurve ikke for en ringe mønt? Dog falder ikke én af dem til jorden uden jeres Faders viden. Men på jer er endog alle hovedhår talt. Vær derfor ikke bange: I er mere værd end mange spurve.“ (Mattæus 10:29-31) Læg mærke til at Jesus ikke  sagde at Gud blot var klar over hvad der hændte spurve og mennesker. Han sagde: „I er mere værd end mange spurve.“ Hvorfor er vi mere værd? Fordi vi er skabt „i Guds billede“. Det vil sige at vi har mulighed for at opdyrke og genspejle Guds ophøjede egenskaber i moralsk, intellektuel og åndelig henseende. — 1 Mosebog 1:26, 27.

„Et produkt af intelligens“

Lad dig ikke narre af dem der påstår at der ikke findes nogen Skaber. Ifølge dem er det naturens blinde, upersonlige kræfter der er årsag til at vi eksisterer. De mener at vi overhovedet ikke er skabt „i Guds billede“, og at vi ikke skiller os ud fra nogen af dyrene på denne planet, heller ikke spurvene.

Synes du at det lyder fornuftigt at livet skulle være opstået ved et tilfælde eller som følge af blinde kræfters spil? Ifølge molekylærbiolog Michael J. Behe gør „de uhyre komplicerede biokemiske processer“ der styrer livet, en sådan tanke fuldstændig fornuftstridig. Biokemiens vidnesbyrd, siger han, fører til den uundgåelige konklusion at „på det helt fundamentale plan er livet på Jorden . . . et produkt af intelligens“. — Darwin’s Black Box — The Biochemical Challenge to Evolution.

Bibelen fortæller os at livet på jorden i alle dets former er et produkt af fornuftbegavet tænkning. Og den fortæller os at den der står bag, er Jehova Gud, universets Skaber. — Salme 36:9; Åbenbaringen 4:11.

Lad heller ikke det at verden er fyldt med smerte og lidelse, få dig til at afvise at der findes en Skaber som har udformet jorden og livet på den. Husk på to grundlæggende sandheder: 1) At Gud ikke står bag den ufuldkommenhed der omgiver os, og 2) at han har gode grunde til midlertidigt at tillade den. Som dette blad så ofte har fremhævet, har Jehova Gud tilladt ondskaben i en begrænset tid med det formål én gang for alle at afgøre de moralske spørgsmål der blev rejst dengang de første mennesker afviste hans suveræne herredømme. * — 1 Mosebog 3:1-7; 5 Mosebog 32:4, 5; Prædikeren 7:29; 2 Peter 3:8, 9.

„Han vil udfri den fattige som råber om hjælp“

At mange må udholde elendige forhold, forandrer ikke den kendsgerning at livet er en vidunderlig gave. Og vi gør alt for at bevare det. Den tilværelse som Gud stiller os i udsigt, vil være mere end en kamp for blot at overleve under barske og smertefulde forhold — som det var for Shackletons mænd på Elephant Island. Det er Guds hensigt at udfri os fra en tilværelse der er kendetegnet af smerte og håbløshed, så vi kan „få et fast greb om det virkelige liv“, det liv som Gud fra begyndelsen havde tiltænkt menneskene. — 1 Timoteus 6:19.

Gud vil gøre alt dette fordi vi hver især er dyrebare i hans øjne. Han har sørget for at hans søn, Jesus Kristus, bragte det genløsningsoffer som var nødvendigt for at udfri os fra den synd, ufuldkommenhed og død som vi har arvet fra vore første forældre, Adam og Eva. (Mattæus 20:28) „Gud elskede verden så meget,“ sagde Jesus Kristus, „at han gav sin  enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv.“ — Johannes 3:16.

Hvad vil Gud gøre for dem hvis liv nu er ødelagt af undertrykkelse og smerte? Guds inspirerede ord siger om hans søn: „Han vil udfri den fattige som råber om hjælp, og den nødstedte og den der ingen hjælper har. Han vil ynkes over den ringe og den fattige, og de fattiges sjæle vil han frelse. Fra undertrykkelse og vold vil han genløse deres sjæl.“ Hvorfor vil han gøre dette? Fordi ’deres blod er dyrebart i hans øjne’. — Salme 72:12-14.

Menneskene har i århundreder trællet under syndens og ufuldkommenhedens byrde. Det er som om menneskeheden sukker på grund af megen smerte og lidelse. Gud har kun tilladt at det er sket, fordi han vidste at han kunne råde bod på enhver skade det ville medføre. (Romerne 8:18-22) Han vil meget snart ’genoprette alt’ igen ved hjælp af sit riges styre under ledelse af hans søn, Jesus Kristus. — Apostelgerninger 3:21; Mattæus 6:9, 10.

Denne genoprettelse indbefatter en opstandelse af de mennesker som i fortiden har lidt og er døde. De befinder sig trygt i Guds erindring. (Johannes 5:28, 29; Apostelgerninger 24:15) Inden længe vil de modtage liv „i overflod“ — evigt liv i fuldkommenhed på en paradisisk jord uden smerte og lidelse. (Johannes 10:10; Åbenbaringen 21:3-5) Alle vil til den tid kunne nyde livet fuldt ud og opdyrke de skønne egenskaber og evner der kendetegner dem der er skabt „i Guds billede“.

Vil du være til stede til den tid og glæde dig over det liv som Jehova Gud har lovet? Det er op til dig. Vi vil gerne tilskynde dig til at drage nytte af alt det Gud har tilvejebragt for at kunne give os disse velsignelser. Det vil Jehovas Vidner, der har udgivet dette blad, med glæde hjælpe dig til.

[Fodnote]

^ par. 17 En detaljeret behandling af dette emne findes i bogen Kundskab der fører til evigt liv, kapitel 8, „Hvorfor tillader Gud lidelser?“ Udgivet af Jehovas Vidner.

[Illustration på side 4, 5]

De strandede mænd havde tillid til at Shackleton ville holde sit løfte om at redde dem

[Kildeangivelse]

© CORBIS

[Illustration på side 6]

„I er mere værd end mange spurve“