Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hvordan kommer jeg videre efter at far har forladt os?

Hvordan kommer jeg videre efter at far har forladt os?

Unge spørger:

Hvordan kommer jeg videre efter at far har forladt os?

„Det var svært at vokse op uden en far. Hvis bare han ville vise mig lidt opmærksomhed.“ — Henry. *

JOAN var 13 år da hendes far forlod familien. Han var på det tidspunkt blevet alkoholiker og gjorde kun nogle få forsøg på at holde forbindelsen med sine børn ved lige. Sørgeligt nok er Joan ikke den eneste der er i den situation; mange unge er blevet svigtet af deres far.

Hvis du også er blevet svigtet, har du sikkert svært ved at affinde dig med det. Måske bliver du overvældet af smerte og vrede en gang imellem eller deprimeret og ked af det. Du får måske ligefrem lyst til at gøre oprør? Som man kan læse i Bibelen, sagde Salomon engang at „undertrykkelse kan få den vise til at handle forrykt“. — Prædikeren 7:7.

Om at „handle forrykt“

Jakob ’handlede forrykt’ da hans far forlod hjemmet. Han siger: „Jeg kunne ikke underlægge mig nogen form for myndighed, ikke engang min mors. Jeg søgte nærmest at få diskussioner i gang. Jeg løj altid og luskede ud om natten fordi der ikke var nogen som kunne tale mig til fornuft. Mor prøvede at bremse mig, men hun kunne ikke.“ Blev Jakobs situation bedre af at han gjorde oprør? Næppe. Han siger at han begyndte at „eksperimentere med stoffer, pjække fra skolen og fik dumpekarakterer“. Hans urette handlemåde udviklede sig gradvis. „Jeg stjal i forretninger og overfaldt folk,“ tilstår han. „To gange blev jeg arresteret og kom i fængsel i en kort tid, men det bremsede mig ikke.“

Spørger man Jakob hvorfor han blev så oprørsk, svarer han: „Jeg mistede al moral da min far forlod os. Jeg tænkte slet ikke på hvor stor sorg jeg voldte min mor, mine to små søskende og mig selv. Jeg ville så gerne have at min far viste mig opmærksomhed og retledte mig.“

Men oprør gør kun situationen værre. (Job 36:18, 21) Det var ikke kun Jakob der fik problemer; det gik også ud over hans mor og søskende. Men det værste er at man ved at være oprørsk kan komme på kant med Jehova Gud, der tilskynder unge til at vise deres mor lydighed. — Ordsprogene 1:8; 30:17.

Overvind vreden

Hvad kan man gøre hvis man nærer vrede og forbitrelse mod sin far? Du må først gøre dig klart at det ikke var din skyld at din far gik. Det var heller ikke fordi han ikke længere elskede dig og bekymrede sig om dig. Det kan naturligvis gøre ondt hvis ens far ikke ringer jævnlig eller besøger én. Men som beskrevet i den foregående artikel i denne serie *, mister mange fædre der har forladt hjemmet, kontakten med deres børn. Det er ikke fordi de ikke elsker dem, men måske er de overvældede af skam og skyldfølelse. Andre er enten stofmisbrugere eller alkoholikere, ligesom Joans far, og det hæmmer deres evne til at fungere.

Uanset hvordan situationen er, må du huske at dine forældre er ufuldkomne. Bibelen siger: „Alle har syndet og mangler Guds herlighed.“ (Romerne 3:23; 5:12) Det er selvfølgelig ikke en undskyldning for at optræde sårende og uansvarligt. Men at indse at vi alle er ufuldkomne, gør det lettere at komme af med sin vrede og forbitrelse.

Det der siges i Prædikeren 7:10, kan hjælpe dig til at tackle den vrede og forbitrelse du måske nærer mod dine forældre. Læg mærke til at der her advares mod at fokusere på fortiden: „Sig ikke: ’Hvordan kan det være at de tidligere dage var bedre end disse?’ for det er ikke med visdom du spørger om dette.“ I stedet for at dvæle ved hvordan det var engang, er det bedre at koncentrere sig om at få det bedste ud af den nuværende situation.

Tag initiativet

Du kunne for eksempel overveje at tage initiativ til at få kontakt med din far. Det er ganske vist ham der forlod dig, og du har måske grund til at mene at det så er ham der må tage det første skridt i den retning. Men hvis han ikke har gjort det og du er ulykkelig og ked af det fordi I ingen kontakt har med hinanden, ville det så ikke være umagen værd at prøve at rette op på det? Læg engang mærke til hvordan Jesus tacklede situationen da en af hans venner sårede ham. Den sidste aften han levede, svigtede hans apostle ham. Peter havde påstået at han aldrig ville forlade Jesus, uanset hvad der skete. Men Peter fornægtede Jesus — ikke én, men tre gange. — Mattæus 26:31-35; Lukas 22:54-62.

Selv om Peter havde begået dette fejltrin, blev Jesus alligevel ved med at elske ham. Senere, da Jesus var blevet oprejst, tog han det første skridt til at genoprette deres forhold ved at vise sig specielt for Peter. (1 Korinther 15:5) Da Jesus spurgte Peter: „Elsker du mig?“ svarede han: „Ja, Herre, du ved at jeg holder af dig.“ Peter havde ganske vist opført sig forkert, men han elskede stadig Jesus. — Johannes 21:15.

Som i tilfældet med Peter og Jesus er situationen med din far måske heller ikke så håbløs som den ser ud til. Din far vil sikkert reagere positivt på at du enten ringer til ham, skriver et brev eller besøger ham. Henry, som er nævnt i indledningen, fortæller: „Jeg skrev engang til far, og så skrev han tilbage at han var stolt af mig. Det brev kom i glas og ramme og blev hængt op på mit værelse. Der hang det i mange år, og jeg har det endnu.“

Joan og hendes søskende tog også initiativet til at besøge deres far, som var alkoholiker. „Han havde det ikke alt for godt, men det var alligevel dejligt at se ham,“ siger Joan. Måske vil det også gå godt for dig hvis du tager et lignende skridt. Hvis der ikke i første omgang kommer noget ud af det, kan du efter et stykke tid prøve igen.

Smerten ved at blive afvist kan overvindes

Salomon minder os om at der er „en tid til at søge og en tid til at lade gå tabt“. (Prædikeren 3:6) Nogle gange oplever børn at deres far ikke ønsker at have kontakt med dem. Og det gør ondt. Hvis det er tilfældet med din far, kan det være at han en dag indser hvor meget han er gået glip af ved ikke at have holdt kontakten med dig ved lige.

Men selv om han afviser dig, skal du ikke tro at du er uden værdi. David skrev i en bibelsk salme: „Om så min fader og min moder forlod mig, da ville Jehova tage mig til sig.“ (Salme 27:10) Du kan være forvisset om at du stadig har stor værdi i Guds øjne. — Lukas 12:6, 7.

Er du nedslået eller deprimeret, så hold dig nær til Gud i bøn. (Salme 62:8) Fortæl ham ligeud hvordan du har det. Vær sikker på at han vil lytte til dig og give dig trøst. En anden salmist skrev: „Når der var mange foruroligende tanker i mit indre, var det al din trøst der kærtegnede min sjæl.“ — Salme 94:19.

Hvis din far har afvist dig, kan et varmt fællesskab med kristne brødre også hjælpe dig til at komme over det. I Ordsprogene 17:17 siges der: „En ven viser kærlighed til hver en tid og er en broder som er født med henblik på trængselen.“ Du kan finde sådanne sande venner i Jehovas Vidners kristne menighed. Det kan være særlig opbyggende at lære nogle af menighedens tilsynsmænd at kende. Joans bror Peter giver dette råd: „Tal med de ældste i menigheden, de er til stor hjælp. Hvis din far har slået hånden af dig, så fortæl dem hvordan du har det.“ Menighedens tilsynsmænd kan også give dig nogle praktiske forslag til hvordan du kan klare nogle af de ting din far før tog sig af, som for eksempel reparationer i hjemmet.

Din mor kan også være en støtte for dig. Hun har ganske vist selv været ude for følelsesmæssige kvaler. Men hvis du respektfuldt giver udtryk for dine følelser, vil hun uden tvivl gøre sit bedste for at hjælpe dig.

Støt din familie

At din far ikke længere er der, har sikkert berørt din familie på mange forskellige områder. Din mor kan blive nødt til at tage et arbejde — måske endda to — for at få det hele til at løbe rundt. Du og dine søskende er måske nødt til at tage jer af flere huslige pligter. Men sådanne forandringer kan du leve med ved at opdyrke uselvisk kristen kærlighed. (Kolossenserne 3:14) Det kan hjælpe dig til at bevare en positiv indstilling og til at fortrænge din vrede. (1 Korinther 13:4-7) Peter siger: „Jeg har det godt med at gøre noget for familien. Det er dejligt at vide at jeg er en hjælp for min mor og mine søstre.“

Ja, det er tragisk at se sin far forlade familien. Men du kan være forvisset om at I med Guds hjælp og med kærlige kristne venners hjælp kan komme over det. *

[Fodnoter]

^ par. 3 Navnene er ændret.

^ par. 11 Se artiklen „Unge spørger: Hvorfor har far forladt os?“ i Vågn op! for 22. november 2000.

^ par. 27 I artiklen „Unge spørger: . . .“ for 22. december 1990 og for 22. marts 1991 kan du læse mere om at være alene med den ene af sine forældre.

[Illustrationer på side 26]

Nogle unge har taget initiativ til at kontakte deres far