Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Et sikkert håb

Et sikkert håb

 Et sikkert håb

FOR næsten 2000 år siden blev Jesus, som ofte kaldes det største menneske der har levet, uretfærdigt dømt til døden. Mens han hang på marterpælen, sagde en forbryder der hang ved siden af ham, spottende: „Du er Messias, ikke sandt? Frels dig selv og os.“

Det fik en anden pælfæstet forbryder til at irettesætte ham der spottede, med ordene: „Frygter du slet ikke Gud, nu da du er under samme dom? Og vi er det jo med rette, for vi får fuldt ud hvad vi fortjener for det vi har gjort; men denne mand har ikke gjort noget forkert.“ Derpå vendte han sig mod Jesus og bad indtrængende: „Husk mig når du kommer i dit rige.“

Jesus svarede: „I sandhed, jeg siger dig i dag: Du skal være med mig i Paradiset.“ — Lukas 23:39-43.

Jesus havde fået stillet et vidunderligt håb i udsigt. Apostelen Paulus beskriver hvilken virkning dette håb havde på Jesus: „For den glæde der lå foran ham, udholdt [han] en marterpæl, idet han foragtede skammen.“ — Hebræerne 12:2.

Den glæde der lå foran Jesus, indbefattede at han igen skulle være sammen med sin Fader i himmelen og med tiden blive regent i Guds rige. Han vil også få den glæde at byde prøvede og trofaste disciple der skal herske som konger over Jorden sammen med ham, velkommen til himmelen. (Johannes 14:2, 3; Filipperne 2:7-11; Åbenbaringen 20:5, 6) Hvad mente Jesus så da han lovede den angrende forbryder at han ville komme i Paradiset?

Hvilket håb er der for forbryderen?

Denne mand var ikke kvalificeret til at herske sammen med Jesus i himmelen. Han er ikke blandt dem til hvem Jesus sagde: „Det [er] jer som er blevet hos mig i mine prøvelser; og jeg indgår en pagt med jer, ligesom min Fader har indgået en pagt med mig, om et rige.“ (Lukas 22:28, 29) Men Jesus lovede at forbryderen ville være sammen med ham i Paradiset. Hvordan vil det løfte blive opfyldt?

Jehova Gud satte den første mand og kvinde, Adam og Eva, i Paradiset, en glædens have der blev kaldt Eden. (1 Mosebog 2:8, 15) Eden var på jorden, og det var Guds hensigt at hele jorden skulle blive et paradis. Adam og Eva var imidlertid ulydige mod Gud og blev udvist af deres smukke hjem. (1 Mosebog 3:23, 24) Men Jesus lod forstå at Paradiset vil blive genoprettet og komme til at omfatte hele jorden.

Da apostelen Peter spurgte Jesus om hvilken belønning han og hans medapostle ville få for at følge ham, lovede Jesus: „I genskabelsen, når Menneskesønnen sætter sig på sin herligheds trone, skal I som har fulgt mig også selv sidde på tolv troner.“ (Mattæus 19:27, 28) Det er værd at bemærke at Jesus i Lukas’ gengivelse af denne samtale citeres for at sige „i den kommende tingenes ordning“ i stedet for „i genskabelsen“. — Lukas 18:28-30.

Når Jesus Kristus sætter sig på sin herligheds trone i himmelen, i fællesskab med dem der skal herske sammen med ham, vil han oprette en ny og retfærdig tingenes ordning. (2 Timoteus 2:11, 12; Åbenbaringen 5:10; 14:1, 3) Guds oprindelige hensigt, at hele jorden skulle være et paradis, vil blive gennemført ved hjælp af Kristi himmelske styre.

Under dette riges styre vil Jesus opfylde sit løfte til den forbryder der døde ved siden af ham. Han vil oprejse ham, og denne mand vil  blive en af Jesu jordiske undersåtter. Forbryderen vil da få mulighed for at opfylde Guds krav og leve evigt under Rigets styre. Vi kan også glæde os over det bibelske håb om evigt liv i et paradis på jorden.

En meningsfyldt tilværelse

Forestil dig hvor meningsfyldt et liv dette storslåede håb kan give os. Det kan beskytte vores sind mod de katastrofale følger af en negativ tankegang. Apostelen Paulus sammenlignede dette håb med en vigtig del af en åndelig rustning. Han sagde at vi må have „frelseshåbet“ på som „hjelm“. — 1 Thessaloniker 5:8; Salme 37:29; Åbenbaringen 21:3, 4.

Dette håb er livsopretholdende. I det kommende paradis vil ensomhed blive erstattet af glædestårer når de af vore kære som vi har mistet i døden, bliver bragt tilbage til livet af „den Gud som oprejser de døde“. (2 Korinther 1:9) Da vil fortvivlelsen over fysiske svagheder, smerte og nedsat førlighed være glemt, for ’den halte vil springe som hjorten’. Et menneskes legeme vil „blive friskere end det var i ungdommen“, og det vil „vende tilbage til ungdomskraftens dage“. — Esajas 35:6; Job 33:25.

Til den tid hvor „ingen indbygger siger: ’Jeg er syg’“, vil lidelserne i forbindelse med langvarige sygdomme svinde af erindringen. (Esajas 33:24) Fortvivlelsen hos dem der lider af kronisk depression, vil blive forvandlet til „en varig fryd“. (Esajas 35:10) Den håbløshed som overvælder mange der lider af en dødelig sygdom, vil forsvinde sammen med menneskets gamle fjende, døden. — 1 Korinther 15:26.

[Illustrationer på side 8, 9]

Hav altid det vidunderlige håb om Guds nye verden i tanke