Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Gladiolus — en bemærkelsesværdig og yndefuld blomst

Gladiolus — en bemærkelsesværdig og yndefuld blomst

 Gladiolus — en bemærkelsesværdig og yndefuld blomst

Næsten alle bliver betagede af blomstrende planters fine skønhed. Det er gladiolusen et godt eksempel på. Det er en meget populær blomst som dyrkes kommercielt i flere lande, deriblandt Israel og Holland. Der findes også gladiolusgartnerier i USA som sælger deres produkter til passionerede blomsteravlere overalt i verden.

Den forunderlige gladiolusfamilie består nu af mere end 2000 varianter i alle tænkelige farver, nuancer og strukturer. Hvordan har blomsteravlere båret sig ad med at udvikle denne tilsyneladende uendelige variation af den samme blomst?

Frembringelse af nye arter

Blomsteravleren bruger et redskab, måske en pensel af kamelhår, til at flytte pollen fra støvdrageren i én blomst over på støvfanget i en anden. Man bestøver gerne værtsplantens nederste blomster. Når dette er gjort, bindes blomsten sammen for at forhindre at en bi eller en flue bestøver dem naturligt og derved forandrer resultatet. Vil man opnå en speciel farve eller et bestemt udseende, krydser man én gladiolussort med en anden der har de ønskede træk.

Det er ikke ensbetydende med at den nye sort eller hybrid er en ny blomsterart. Mulighederne for sådanne varianter har været der hele tiden, gemt i den komplicerede genetiske kode. Gennem selektiv forædling kan man frembringe gladiolus i mange farver helt fra blændende hvide til mørkerøde eller blåsorte. Der findes også gladiolus med pletter, tegninger og rande og andre med dobbelte blomster. Nogle dufter endog ganske svagt.

Sart ynde

Se engang nærmere på de gladiolus der vises her, og læg mærke til de mange sorter. Den der kaldes Pulchritude, er en sand fryd for øjet. Når den er fuldt udsprunget, kan man se svage lavendelblå rande nederst på kronbladene, som bliver mørkere foroven. På de nederste kronblade ned mod svælget i hver blomst er der et smukt stænk af mørkerødt og violet.

En anden variation vi ser her, hedder Orchid Lace, og den giver indtryk af at være så sart at selv den mindste berøring kan ødelægge den. Dens blomster ligger op ad stængelen, og lange støvdragere udspringer inde fra midten af blomsternes farverige svælg. Andre sorter har meget stemningsfulde navne som Glittering Star, Dream’s End, Red Alert, Peerless og Silver Moon.

Dyrkning af gladiolus

Foruden at samle frø fra blomsterne høster gladiolusdyrkerne knoldene, de løgagtige nederste dele af blomsterstænglerne. De indsamler desuden småknoldene, der er dannet ved rodkagen på den gamle knold.

De dyrkede gladiolus er hovedsagelig forædlinger af afrikanske arter. Man kan sige at de  har deres rødder i troperne, og derfor er de meget følsomme over for klimaet. På steder med hårde vintre kan de ikke overleve på friland, men de trives i varme sommermåneder.

I kolde områder skal knoldene graves op sidst på efteråret og renses forsigtigt. Der har så dannet sig en ny knold, og man kan gøre det lettere for den at slå rødder ved at fjerne den gamle, døde knold nederst på blomsterstængelen. Man må desuden fjerne de ærtestore småknolde som har samlet sig ved hver knold. I koldt vejr må både knolde og småknolde opbevares på et tørt og køligt sted med temperaturer lidt over frysepunktet.

Småknoldene vil få tynde blade når de plantes ud, og først sidst på efteråret vil knoldene være udviklet. Når de plantes ud i den følgende sæson, vil de blive kraftige voksne planter der bærer blomster.

I lande med et tempereret klima kan man begynde at plante dem ud i det tidlige forår. I et varmt klima er tidspunktet for hvornår man planter, ikke så afgørende. Det mest ideelle er at knolde og småknolde bliver plantet i en fugtig, let sur jord. De skal sættes hvor de kan få fuldt sollys, for gladiolus trives ikke godt i skygge.

Småknolde lægges i en otte centimeter dyb fure og dækkes med jord. Knolde skal derimod plantes i tretten centimeters dybde. For at de ikke skal stå for tæt i haven, skal mellemstore knolde plantes med otte centimeters mellemrum, og større knolde med ti til tretten centimeters mellemrum. Hvis du er omhyggelig med at rense og plante dine gladiolusknolde, bliver du efter nogle få måneder belønnet med et ubeskrivelig smukt syn — yndefulde gladiolus i et væld af farver.

[Illustration på side 16]

Orchid Lace

[Illustration på side 16, 17]

Coral Dream

Monet

Dream’s End

Sunsport

[Illustration på side 17]

Pulchritude