mit barn: Paulus bruger det her udtryk for at vise sin kærlighed. – Se studienote til 2Ti 1:2.

blive ved med at hente kraft: Paulus opfordrer Timotheus til at støtte sig til Jehova Gud, der er en uudtømmelig kilde til kraft. Paulus bruger det græske udsagnsord endynamoo, der er beslægtet med navneordet dynamis (kraft; styrke), som bruges i 2Ti 1:8 i udtrykket “den kraft Gud giver”. Et opslagsværk siger at bøjningen af udsagnsordet “indikerer at Timotheus skulle blive ved med at støtte sig til Gud, altså blive ved med at blive styrket”. Paulus bruger det samme udsagnsord i Ef 6:10, hvor han tilskynder de kristne i Efesos: “Bliv ved med at hente styrke fra Herren [Jehova Gud], fra hans vældige kraft.”

i den ufortjente godhed fra Kristus Jesus: Ved at bruge det udtryk viser Paulus Timotheus at det kun er på grund af “den ufortjente godhed” at man kan “blive ved med at hente kraft”. (Se Ordforklaring: “Ufortjent godhed”). Jehova viste gavmildt Jesus en særlig form for godhed, så man kunne sige at Jesus “var fuld af Guds velvilje”. (Joh 1:14 og studienoter) Jesus formidler Guds ufortjente godhed til alle mennesker der viser værdsættelse af den gave. Derfor taler Bibelen ikke kun om Jehovas ufortjente godhed men også om “den ufortjente godhed fra vores Herre Jesus Kristus”. – 1Ts 5:28; 2Ts 3:18.

det skal du betro til trofaste og pålidelige mennesker: Paulus ønskede at Timotheus lærte, eller betroede, andre mænd der havde ansvar i menigheden, det han selv havde hørt. Det ord der er gengivet “betro”, viser at han skulle være omhyggelig når han gjorde det. (Se studienote til 1Ti 6:20). Paulus’ vejledning stemmer med Jesus’ bud om at alle hans disciple skulle undervise andre. (Mt 28:19, 20) Paulus beskriver et forløb: Jesus oplærte Paulus, som så oplærte Timotheus, og han betroede det han havde lært, til trofaste mænd, som så igen oplærte andre.

tilstrækkeligt egnede til at undervise: Det græske ord der er gengivet “tilstrækkeligt egnede”, kan betyde “kompetent” eller “kvalificeret” til at udføre en opgave. Da Paulus skrev til korintherne, brugte han det samme ord til at forklare at det er Gud der gør sine tjenere kvalificeret til at udføre det arbejde han giver dem. – Se studienote til 2Kt 3:5.

en god soldat for Kristus Jesus: I 2Ti 2:3-6 bruger Paulus tre illustrationer for at forklare at Timotheus, ligesom alle kristne, må være forberedt på at udholde udfordringer og lidelser. I vers 3 sammenligner Paulus kristne med soldater, og det gør han mange steder i sine breve. (1Kt 9:7; 2Kt 10:3-5; Ef 6:10-17; Flp 2:25; 1Ts 5:8; 1Ti 1:18; Flm 2) En soldat adlyder sin overordnede og forventer at han nogle gange vil komme ud for vanskeligheder. På samme måde adlyder kristne Jesus og er klar til at påtage sig deres del af kampen. Den kamp omfatter at man bliver hadet eller endda forfulgt af andre. Med den illustration minder Paulus altså Timotheus om at han “som en god soldat for Kristus Jesus” har brug for egenskaber som beslutsomhed, udholdenhed og selvdisciplin.

engagere sig i forretningsvirksomhed: Ingen god soldat i aktiv tjeneste vil “engagere sig i” (bogst.: “vikle sig ind i”) civile anliggender eller jagten på det materielle. Forretningsvirksomhed (eller muligvis: “dagliglivets gøremål”) ville distrahere ham og fjerne hans fokus så han ikke længere havde energi til sine opgaver som soldat. Hans og andres liv er på spil, så han må altid være klar til at følge sin overordnedes ordrer. På lignende måde måtte Timotheus fokusere på sin tjeneste og nægte at lade sig distrahere. – Mt 6:24; 1Jo 2:15-17.

i idrætslegene: Paulus bruger her idrætslege til at illustrere en kristens måde at leve på. Atleterne måtte kæmpe efter reglerne. Tavler med reglerne for legene blev sat op der hvor de blev afholdt. Bestikkelse var forbudt, og der var dommere der håndhævede reglerne nøje. Man blev diskvalificeret hvis man brød en eller flere regler under træningen eller kampen. På samme måde må kristne følge Guds normer og de krav han opstiller, for at få hans godkendelse. Timotheus måtte påtage sig sin del af kampen og ikke forsøge at gøre den lettere ved at ignorere Guds krav. – 2Ti 2:3; se studienoter til 1Kt 9:24, 25; 1Ti 4:7, 8; se også Mediegalleri: “En krans der kan visne”.

Landmanden der arbejder hårdt: I den her illustration indeholder det græske ord der er gengivet “arbejder hårdt”, tanken om at “slide i det; stræbe” og kan indikere at man arbejder til man er helt udmattet. En landmand måtte arbejde utrætteligt, nogle gange under hårde forhold, hvis han skulle gøre sig forhåbninger om en god høst. Timotheus måtte også være flittig og ikke skåne sig selv hvis han skulle have Guds godkendelse. – 1Kt 3:6, 7; Kol 1:28, 29; se også studienote til 1Ti 4:10.

Bliv ved med at tænke over det jeg siger: Det græske ord for “bliv ved med at tænke over” kan også gengives “brug dømmekraft”. (Mt 24:15; Mr 13:14) Paulus har lige fortalt tre illustrationer (2Ti 2:3-6), og nu opfordrer han Timotheus til at tænke grundigt over dem så han kan anvende dem i sit liv. (Se også studienote til 1Ti 4:15). Paulus forsikrer Timotheus om at Herren, Jehova, vil hjælpe ham til at forstå, eller give ham indsigt i, alle ting. Det er muligt at Paulus henviser til den forsikring en far giver sin søn i Ord 2:6.

er Guds ord ikke bundet: Paulus har lige nævnt at han bliver behandlet “som en forbryder”. Han bruger det samme ord der blev brugt til at beskrive de forbrydere der blev henrettet ved siden af Jesus. (Lu 23:32, 33, 39) Men nu fremhæver Paulus en interessant kontrast. Det kan godt være at han var i lænker og sad i fængsel, men der er ikke nogen lænker eller noget fængsel der kan begrænse Guds ord. (2Ti 1:8, 16) Ifølge et opslagsværk siger Paulus om modstanderne af den gode nyhed: “Det kan godt være at de kan stoppe budbringerne, men de kan ikke stoppe budskabet.”

Hvis vi bliver ved med at holde ud: Det her udtryk gengiver samme tanke som Jesus’ løfte: “Den der holder ud til enden, bliver frelst.” (Se studienote til Mt 24:13). Paulus og hans nære ven Timotheus havde det fantastiske håb at skulle herske sammen med Jesus. (Lu 22:28-30) Paulus understreger her at hvis det håb skal blive til virkelighed, kræver det udholdenhed. Han følte aldrig at det at han var blevet salvet med hellig ånd, var en garanti for at han ville opnå det han håbede på. (Se studienote til Flp 3:14). Han kendte til salvede kristne der havde forladt troen. (Flp 3:18) Men Paulus var overbevist om at han ville være trofast til sin død. – 2Ti 4:6-8.

han kan ikke fornægte sig selv: Jehova kan ikke handle på en måde der strider imod hans natur, hans egenskaber og normer. (2Mo 34:6, 7; Mal 3:6; Tit 1:2; Jak 1:17) Han kan ikke gøre noget der er imod hans hensigt. Så uanset hvad andre vælger at gøre, vil Jehova altid opfylde sine løfter. – Ro 3:3, 4 og studienote.

Guds: I nogle anerkendte græske håndskrifter står der her “Guds”, mens der i andre står “Herrens”. Nogle få andre oversættelser af De Kristne Græske Skrifter til hebraisk bruger Guds navn her. – Se Tillæg C1.

give dem besked på: Eller “højtideligt pålægge dem”. Det græske udtryk Paulus bruger her, kan mere bogstaveligt oversættes med “fremlægge grundigt vidnesbyrd om”. (ApG 20:24; 28:23) Et opslagsværk siger om udtrykket: “Det betyder ‘at vidne, at advare’ i forbindelse med vigtige sager eller situationer med ekstrem fare.”

ikke at skændes om ord: Paulus advarer de kristne i Efesos om at undgå noget som falske lærere åbenbart var fortalere for, nemlig det at kæmpe om ord. Det græske ord der er oversat med “skændes om ord”, kombinerer navneordet “ord” med udsagnsordet “skændes”. Udtrykket findes ikke i oldtidslitteratur fra før Paulus’ breve. I sit første brev til Timotheus brugte Paulus et beslægtet navneord der bogstaveligt betyder “ordkampe”. (Se studienote til 1Ti 6:4). Diskussionerne har måske handlet om ligegyldige forskelle på hvordan man opfattede visse ord, men de kunne have skadelige eller endda katastrofale følger.

for det … er til skade for dem der hører det: Det græske udtryk indeholder ordet katastrofe (som betyder “ødelæggelse” eller “undergang”), og det kan også gengives “for det … ødelægger (fører til undergang for) dem der hører det”. Paulus advarer kraftigt imod at skændes om ord, og han siger at Timotheus skal give de kristne i Efesos besked på ikke at engagere sig i disse formålsløse diskussioner. – Se studienote til 1Ti 5:21.

Gør alt hvad du kan: Paulus bruger det her udtryk for at tilskynde Timotheus til at “være ivrig/flittig, udholde smerte, anstrenge sig, være samvittighedsfuld”, som det græske ord (spoudazo) bliver defineret i et opslagsværk. Så ville Timotheus have Guds godkendelse og være en god arbejder. Han ville ikke have noget at skamme sig over selvom andre ikke værdsatte det han gjorde, eller endda modarbejdede ham.

behandler sandhedens ord på den rigtige måde: Paulus bruger her et græsk udsagnsord der bogstaveligt betyder “at skære lige”. Der har været flere forskellige forslag til hvad det er Paulus hentyder til. Som teltmager kan han for eksempel have tænkt på det at skære en præcis lige linje i stof. Eller han kan have tænkt på den måde udtrykket bliver brugt på i Ord 3:6 og 11:5 i Septuaginta, hvor udsagnsordet beskriver det at gøre sin symbolske sti, eller vej, lige. Udsagnsordet kan også bruges på andre måder, for eksempel om en landmand der pløjer en lige fure. Uanset hvad sagde Paulus i virkeligheden til Timotheus at han skulle blive ved med at holde den rigtige kurs når han underviste ud fra Guds ord – at behandle det på den rigtige måde, forklare det nøjagtigt og ikke lade sig distrahere ved at engagere sig i diskussioner om personlige holdninger, ord og andre ligegyldige ting. – 2Ti 2:14, 16.

tomme snak: Se studienote til 1Ti 6:20.

ugudelighed: Se studienote til Ro 1:18.

koldbrand: Det græske lægeudtryk gaggraina beskriver en sygdom der ofte spreder sig hurtigt og kan være dødelig hvis den ikke bliver behandlet. Paulus bruger det i overført betydning om frafaldnes lære og “den tomme snak som krænker det der er helligt”. (2Ti 2:16-18) Han nævner ofte sådan en åndeligt skadelig lære som modsætning til det han kalder “den sunde [eller “gavnlige”] lære”, der er baseret på Guds ord. (1Ti 1:10; 6:3; 2Ti 1:13; Tit 1:9; 2:1; se ogsåstudienote til 1Ti 6:4). Ved at bruge udtrykket “vil brede sig som koldbrand”, fremhæver Paulus at tom snak og falsk lære hurtigt kan sprede sig fra en person til en anden inden for menigheden og kan føre til åndelig død. – 1Kt 12:12-27.

Hymenæus og Filetus hører til dem: Paulus nævner de her to mænd som nogle der er frafaldne, og hvis lære Timotheus må afvise. Hymenæus og Filetus var afveget fra sandheden og skadede andres tro ved at sprede falsk lære, som for eksempel det at opstandelsen allerede havde fundet sted. (Se studienote til 2Ti 2:18). Da Paulus skrev sit første brev til Timotheus, havde Hymenæus allerede forladt troen. Han og en anden bror var åbenbart blevet fjernet fra menigheden så de “gennem denne tugt [kunne] lære ikke at være respektløse over for Gud”. (Se studienoter til 1Ti 1:20). Men nu var der gået et år eller mere, og han havde stadig ikke ændret indstilling.

siger at opstandelsen allerede har fundet sted: Åbenbart var der nogle falske lærere i Efesos, for eksempel Hymenæus og Filetus, der lærte andre at indviede kristne allerede havde fået en opstandelse i symbolsk forstand. Nogle falske lærere har måske endda fordrejet Paulus’ ord for at underbygge deres egne forkerte synspunkter. Det er rigtigt at Paulus havde sagt at når en synder bliver døbt, dør han i forhold til sin gamle måde at leve på og bliver gjort levende i overført betydning. Men denne symbolske opstandelse erstattede ikke Skrifternes løfte om at de døde vil få en bogstavelig opstandelse. De der påstod at opstandelsen allerede havde fundet sted, og nægtede at der ville være en bogstavelig opstandelse i fremtiden, var frafaldne. – Ro 6:2-4, 11; Ef 5:14; se studienote til Ef 2:1.

undergraver troen: Allerede ti år tidligere var Paulus i gang med at bekæmpe falske læresætninger der underminerede opstandelseshåbet. (1Kt 15:2 og studienote, 12; se også ApG 17:32). De der nægtede at der i fremtiden ville være en opstandelse til fuldkomment liv, enten i himlen eller på jorden, modsagde direkte de inspirerede Skrifter. (Da 12:13; Lu 23:43; 1Kt 15:16-20, 42-44) Hvis kristne tillod at deres tro blev undergravet af de her falske læresætninger, ville de miste håbet om denne fremtidige belønning. – Joh 5:28, 29.

Gud har lagt et solidt fundament: Paulus uddyber ikke hvad det er for et “solidt fundament”, men i nogle af hans andre breve bruger han ord som “fundament” eller “grundvold” for at fremhæve stabilitet og troværdighed. For eksempel sammenligner han Jesus’ rolle i Jehovas hensigt med et fundament. (1Kt 3:11) I Ef 2:20 taler han om “apostlene og profeterne som grundvold”. Og han beskriver den kristne menighed i lignende vendinger. (Se studienote til 1Ti 3:15; se også He 6:1). I de to foregående vers (2Ti 2:17, 18) siger Paulus at Timotheus skal afvise falske læresætninger. For at forsikre Timotheus om at Jehovas handlinger og egenskaber altid er pålidelige og evige, siger han: “Gud har lagt et solidt fundament. Det står fast.” – Sl 33:11; Mal 3:6; Jak 1:17.

er beseglet med disse ord: Et segl kan henvise til det aftryk et stempel laver, eller til en inskription der indikerer ejerskab eller bekræfter ægthed. (Se Ordforklaring: “Segl”). Det var almindeligt at der på fundamentet eller andre steder på en bygning fandtes en inskription der viste hvem der havde bygget bygningen, hvem der ejede den, eller formålet med den. (Se også studienoter til 2Kt 1:22; Ef 1:13). Åbenbaringens Bog beskriver nogle grundsten hvor apostlenes navne står på. (Åb 21:14) Den besegling Paulus taler om her, indeholder to vigtige tanker som bliver forklaret i de følgende studienoter.

Jehova: Paulus citerer her 4Mo 16:5 (fra Septuaginta), hvor Moses sagde til Kora og hans tilhængere at Jehova “kender dem der tilhører ham”. Den oprindelige hebraiske tekst bruger her Guds navn i form af de fire hebraiske konsonanter (translittereret JHWH), og derfor er det helt på sin plads at Jehovas navn forekommer i hovedteksten i den her oversættelse. – Se Tillæg C1 og C2.

“Jehova kender dem der tilhører ham”: Ved at citere fra 4Mo 16:5 bruger Paulus åbenbart beretningen om Kora, Datan og Abirams oprør for at forsikre Timotheus om at Jehova ved hvem der gør oprør mod Ham. Han både kan og vil sætte en stopper for deres ondskab. Jehova ville ikke tillade at frafaldne i det første århundrede kom i vejen for hans hensigt, ligesom han heller ikke tillod at Kora og hans tilhængere gjorde det flere århundreder tidligere. Men som Moses sagde, kender Jehova dem der er loyale mod ham. Han har et personligt forhold til dem og viser at han godkender dem. – Se studienoter til Ga 4:9.

“Enhver der påkalder Jehovas navn, skal holde sig fra alt hvad der er uretfærdigt”: Den måde Paulus udtrykker sig på her, antyder at det er et citat. Men den præcise ordlyd findes ingen steder i De Hebraiske Skrifter. Paulus har lige citeret fra 4. Mosebog, kapitel 16, der indeholder beretningen om Koras oprør. Så det er muligt at Paulus her taler om den samme beretning og delvist gengiver Moses’ ord i 4Mo 16:26. De der var loyale mod Jehova på Moses’ tid, måtte gøre noget aktivt og fjerne sig fra dem der handlede uretfærdigt. På lignende måde tilskynder Paulus Timotheus og andre trofaste kristne til at holde sig fra, eller afvise, alt hvad der er uretfærdigt, deriblandt de ting han nævner i det her kapitel – “at skændes om ord”, “den tomme snak”, frafaldnes lære og “tåbelige og meningsløse diskussioner”. – 2Ti 2:14, 16, 18, 23.

påkalder Jehovas navn: Den her del af verset hentyder muligvis til ordene i Esa 26:13 i Septuaginta. I den oprindelige hebraiske tekst er det tydeligt at det er Guds navn der her tales om. – Se Tillæg C3 introduktion; 2Ti 2:19b.

I et stort hus er der … redskaber: Paulus sammenligner den kristne menighed med “et stort hus” og de enkelte i menigheden med “redskaber”, eller beholdere. Det græske ord for “redskaber”, eller “kar”, bliver i Bibelen ofte brugt som et billede på mennesker. (ApG 9:15; Ro 9:22 og studienote; 1Ts 4:4 og studienote; 1Pe 3:7) I de efterfølgende vers (2Ti 2:21-26) bruger Paulus den her illustration for at advare Timotheus mod at være sammen med nogle fra menigheden der bliver ved med ignorere Jehovas principper.

et redskab: Eller “et kar”. – Se studienote til 2Ti 2:20.

flygte ... jage: Se studienote til 1Ti 6:11.

de ønsker der hører til ungdommen: Da Timotheus modtog dette brev, var han allerede en voksen mand, måske i trediverne. (Se studienote til 1Ti 4:12). Alligevel opfordrer Paulus ham til at “flygte fra de ønsker der hører til ungdommen”, eller opdyrke selvbeherskelse så han kan bekæmpe de ønsker der er almindelige blandt unge. (Præ 11:9, 10) Det indbefatter at man flygter fra seksuelt umoralske ønsker. (Ord 7:7-23; se studienote til 1Kt 6:18). Udtrykket kan også henvise til sådan noget som grådighed efter penge og magt, konkurrenceånd og det at elske fornøjelser. – Ord 21:17; Lu 12:15; Ga 5:26; 1Ti 6:10; 2Ti 3:4; He 13:5.

jage efter retfærdighed: Se studienote til 1Ti 6:11.

dem der påkalder Herren: Paulus opfordrer Timotheus til at være sammen med sine trosfæller, som han omtaler som “dem der påkalder Herren”. (Se studienote til Ro 10:13). De var godt selskab fordi de havde et rent hjerte. De var moralsk og åndeligt rene, havde gode motiver og tjente Jehova af et helt hjerte. (Se studienote til 1Ti 1:5). De ville hjælpe Timotheus til at flygte fra de ønsker der hører til ungdommen, og jage efter gode egenskaber.

Herren: Sammenhængen antyder at “Herren” hentyder til Jehova Gud. (2Ti 2:19) Nogle oversættelser af De Kristne Græske Skrifter til hebraisk (omtalt som J^{7, 8, 17, 22} i Tillæg C4) bruger Guds navn her.

afvise tåbelige og meningsløse diskussioner: Det her er tredje gang Paulus opfordrer Timotheus til at hjælpe de kristne i Efesos til at holde op med at skændes om kontroversielle emner og gå op i spekulationer. (2Ti 2:14 og studienote, 16) I sit første brev til Timotheus havde Paulus talt om en lignende tendens. – Se studienoter til 1Ti 1:4; 6:20.

meningsløse: Paulus beskriver de diskussioner der foregik i menigheden i Efesos, med ordet “meningsløse”, eller mere bogstaveligt “uuddannede”. Paulus har måske brugt det ord for at vise at de der deltog i sådan nogle diskussioner, manglede den grundlæggende kristne oplæring som selv et barn burde have. De fulgte i hvert fald ikke Jesus’ mest grundlæggende lære: at man skal vise hinanden kærlighed. – Joh 13:34, 35.

en træl: Generelt henviser det græske udtryk der er gengivet “en træl”, til en person der ejes af en anden. (Tit 1:1; Jak 1:1; se studienote til Ro 1:1). Et opslagsværk siger om 2Ti 2:24: “Selvom det at være træl for et menneske er nedværdigende, er det at være træl for Gud en stor ære.” – Se studienote til 1Ts 1:9.

en træl for Herren: Sammenhængen indikerer at “Herren” henviser til Jehova Gud. (2Ti 2:19) I De Hebraiske Skrifter bliver de der tilbeder Jehova, også omtalt som tjenere, eller trælle, for Jehova. (Jos 1:1; 24:29; Dom 2:8; 2Kg 10:10; 18:12) Paulus giver Timotheus og andre tilsynsmænd vejledning om hvordan man skal håndtere svære situationer i menigheden. Ved at bruge det her udtryk minder han dem om at de skal underordne sig Gud, og at de skal stå til ansvar over for Gud for hvordan de behandler deres trosfæller. De egenskaber Paulus nævner, stemmer med den række af kvalifikationskrav der er til tilsynsmænd, som står i 1Ti 3:1-7 og Tit 1:5-9. Men fordi enhver kristen er “en træl for Herren”, må alle vise de her egenskaber.

skændes: Det græske ord der er oversat med “skændes”, blev normalt forbundet med krigsførelse eller slagsmål (ApG 7:26), men det kan i nogle sammenhænge henvise til verbale konflikter (Joh 6:52; Jak 4:1, 2). Paulus viser her at “en træl for Herren” ikke skal deltage i skænderier eller ligegyldige diskussioner. (2Ti 2:14, 16, 23) Det vil virke bedre hvis han efterligner Jesus’ milde og kærlige måde at være på. – Mt 11:29; 12:19.

mild over for alle: Paulus opfordrer Timotheus til at være mild, eller venlig, over for alle og ikke være som de falske lærere i Efesos der var diskussionslystne og skabte splittelser. (2Ti 2:23) Det græske udtryk kan også gengives “taktfuld over for alle”. Paulus havde selv lært at være mild. Før han blev kristen, var han så nidkær for de jødiske traditioner at han var alt andet end mild, taktfuld og venlig. Han var voldelig og uforskammet over for de kristne. Men Jesus behandlede ham alligevel mildt. (ApG 8:3; 9:1-6; Ga 1:13, 14; 1Ti 1:13) Paulus lærte også at mildhed ikke er en svaghed; han tøvede aldrig med at være direkte og bestemt når han påpegede noget forkert. (1Kt 15:34) Han var ikke hård, men behandlede sine trosfæller taktfuldt og kærligt. (1Ts 2:8) Han ville være så blid og nænsom som “en ammende mor”. (Se studienote til 1Ts 2:7). Han ønskede at Timotheus efterlignede ham og var mild “over for alle”, også over for de kristne som påvirkede menigheden negativt, og modstandere uden for menigheden. Timotheus skulle fremme enhed og kærlighed, ikke skænderier og splittelse. – 2Ti 2:23, 25.

kvalificeret til at undervise: Paulus har tidligere brugt det græske ord for “kvalificeret til at undervise” i sin opremsning af kvalifikationskrav til kristne tilsynsmænd. (Se studienote til 1Ti 3:2). Timotheus måtte være kvalificeret, eller dygtig, både til at undervise og til at håndtere svære udfordringer i menigheden. Men udtrykket “en træl for Herren” er ikke begrænset til de ældste; alle kristne må arbejde på være dygtige til at undervise. – Se også He 5:12.

i stand til at beherske sig når nogen behandler ham dårligt: Det her udtryk er en oversættelse af et sammensat græsk ord der betyder “at finde sig i ondt” uden at blive vred. “En træl for Herren” må tålmodigt udholde dårlig behandling, vise selvbeherskelse og ikke gengælde ondt med ondt. (Ro 12:17) Timotheus havde brug for den her egenskab når hans trosfæller behandlede ham dårligt. Senere siger Paulus at alle kristne kan forvente at blive forfulgt, så alle har brug for evnen til at “beherske sig når nogen behandler [dem] dårligt”. – 2Ti 3:12; se studienote til Mt 5:39.

nogen ikke er velvilligt indstillet: Paulus bruger her et græsk ord der i denne sammenhæng henviser til mennesker som afviser visse ting ved den kristne lære eller ligefrem modarbejder dem. Paulus kan blandt andet have tænkt på dem i menigheden i Efesos der havde en negativ indstilling til det at følge vejledning fra Skrifterne eller at rette sig efter tilskyndelser fra de brødre der førte an.

undervise dem med mildhed: I den her sammenhæng kan det ord der er gengivet med “undervise”, også indeholde tanken om “korrigere; give vejledning”. Et opslagsværk siger at ordet betyder at hjælpe en person til at udvikle evnen til at træffe de rigtige valg. “En træl for Herren” må give den undervisning “med mildhed”, dvs. på en ydmyg og blid måde. På den måde vil han være “mild over for alle”. – 2Ti 2:24 og studienote; se også studienote til Ga 5:23.

vil Gud hjælpe dem til at angre: Når en ældste på en mild måde korrigerer eller underviser en der “ikke er velvilligt indstillet”, kan det føre til at vedkommende angrer, eller “ændrer indstilling”. (Se Ordforklaring: “Anger”). Når en person ændrer tankegang og indstilling, går æren ikke til noget menneske men til Jehova, som hjælper en kristen der er kommet på vildspor, til at foretage den her vigtige forandring. Paulus nævner videre nogle af de smukke resultater ved en sådan anger – det fører til at personen får nøjagtig kundskab om sandheden, det hjælper ham til at komme til fornuft, og det gør det muligt for ham at slippe ud af Satans fælder. – 2Ti 2:26.

slippe ud af Djævelens fælde: Paulus indikerer at nogle i menigheden var gået i “Djævelens fælde”. De var åbenbart blevet narret af Djævelen til at afvige fra sandheden. (2Ti 2:18, 23, 25) Udtrykket “fanget levende af [Djævelen] for at de skulle gøre hans vilje” kan betyde at han havde fanget dem ved hjælp af løgne. Satan slog dem ikke ihjel, men han manipulerede dem til at være redskaber i hans hånd. Paulus opfordrede Timotheus til at undervise dem der var blevet fanget, “med mildhed” så de kunne “komme til fornuft” (bogst.: “blive ædru”; se studienote til 1Kt 15:34). De der vendte om, kunne slippe ud af Djævelens fælde.