Ifølge Johannes 1:1-51

  • Ordet blev kød (1-18)

  • Det vidnesbyrd Johannes Døber aflagde (19-28)

  • Jesus, Guds Lam (29-34)

  • Jesus’ første disciple (35-42)

  • Filip og Nathanael (43-51)

1  I begyndelsen var Ordet,+ og Ordet var hos Gud,+ og Ordet var en gud.*+  Han var i begyndelsen hos Gud.  Alt er blevet til gennem ham,+ og uden ham er ikke en eneste ting blevet til. Hvad der blev til  ved ham, var liv, og det liv betød lys for menneskene.+  Og lyset skinner i mørket,+ men mørket har ikke fået magt over det.  Der kom et menneske som Gud havde sendt. Hans navn var Johannes.+  Han kom som et vidne, for at vidne om lyset,+ så alle slags mennesker kunne få tro gennem ham.  Han var ikke lyset,+ men han skulle vidne om lyset.  Det sande lys som oplyser alle slags mennesker, var ved at komme ind i verden.+ 10  Faktisk var han i verden,+ og verden blev til gennem ham,+ men verden kendte ham ikke. 11  Han kom til sit eget folk, men de tog ikke imod ham. 12  Men alle dem der tog imod ham, gav han lov til at blive Guds børn+ fordi de troede på hans navn.+ 13  Og de blev ikke født som følge af kød og blod eller som følge af en mands vilje, men som følge af Gud.+ 14  Og Ordet blev kød+ og boede blandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed som den en enestefødt søn+ har fra sin far, og han var fuld af Guds velvilje* og sandhed. 15  (Johannes vidnede om ham, ja, han råbte: “Det var om ham jeg sagde: ‘Den der kommer efter mig, er rykket frem foran mig, for han var til før mig’”).+ 16  Vi har alle fået af det han havde i fuldt mål, ja, ufortjent godhed efter ufortjent godhed. 17  Loven blev givet gennem Moses,+ men den ufortjente godhed+ og sandheden er kommet gennem Jesus Kristus.+ 18  Ingen har nogensinde set Gud;+ det er den enestefødte gud+ som er ved Farens side,*+ der har forklaret ham.+ 19  Johannes aflagde følgende vidnesbyrd da jøderne sendte præster og levitter fra Jerusalem for at spørge ham: “Hvem er du?”+ 20  Han undlod ikke at svare på spørgsmålet, men sagde ligeud: “Jeg er ikke Kristus.” 21  Og de spurgte ham: “Hvem er du så? Er du Elias?”+ Han svarede: “Det er jeg ikke.” “Er du Profeten?”+ Og han svarede: “Nej!” 22  Så sagde de til ham: “Hvem er du? Fortæl os det så vi kan give et svar til dem der har sendt os. Hvad siger du om dig selv?” 23  Han sagde: “Jeg er en stemme der råber i ørkenen: ‘Gør Jehovas* vej lige’,+ sådan som profeten Esajas har sagt.”+ 24  Det var farisæerne der havde sendt dem. 25  Og de spurgte ham: “Hvorfor døber du så, hvis du ikke er Kristus eller Elias eller Profeten?” 26  Johannes svarede dem: “Jeg døber i vand. Der er en blandt jer som I ikke kender, 27  den der kommer efter mig, og jeg er ikke engang god nok til at løse hans sandalrem.”+ 28  Det skete i Betania på den anden side af Jordanfloden, hvor Johannes døbte.+ 29  Næste dag så han Jesus komme hen imod sig, og han sagde: “Se, Guds Lam+ som tager verdens synd+ bort!+ 30  Det var om ham jeg sagde: ‘Efter mig kommer der en mand som er rykket frem foran mig, for han var til før mig.’+ 31  Ikke engang jeg kendte ham, men grunden til at jeg er kommet og døber i vand, er at han skal gøres kendt for Israel.”+ 32  Johannes vidnede også ved at sige: “Jeg så ånden komme ned som en due fra himlen, og den blev over ham.+ 33  Ikke engang jeg kendte ham, men ham der har sendt mig for at døbe i vand, sagde til mig: ‘Det er ham du ser ånden komme ned over og blive over,+ der døber i hellig ånd.’+ 34  Og det har jeg set, og jeg har vidnet om at han er Guds Søn.”+ 35  Næste dag stod Johannes der igen sammen med to af sine disciple, 36  og da han så Jesus komme gående, sagde han: “Se, Guds Lam!”+ 37  Da de to disciple hørte ham sige det, fulgte de efter Jesus. 38  Jesus vendte sig og så dem følge efter og spurgte: “Hvad vil I?” De sagde til ham: “Rabbi (der betyder “lærer”), hvor bor du?” 39  Han sagde til dem: “Kom og se.” De gik med ham og så hvor han holdt til – det var omkring den tiende time* – og de blev hos ham resten af dagen. 40  Andreas,+ Simon Peters bror, var en af de to der hørte hvad Johannes sagde, og fulgte efter Jesus. 41  Han fandt først sin bror Simon og sagde til ham: “Vi har fundet Messias”+ (der betyder “den salvede”),* 42  og han tog ham med hen til Jesus, der så på ham og sagde: “Du er Simon,+ Johannes’ søn. Du skal kaldes Kefas” (der oversættes “Peter”).+ 43  Dagen efter ville Jesus tage til Galilæa. Han fandt Filip+ og sagde til ham: “Følg mig.” 44  Filip var fra Betsajda, fra samme by som Andreas og Peter. 45  Filip fandt Nathanael+ og sagde til ham: “Vi har fundet den som Moses har skrevet om i Loven, og som profeterne også har skrevet om – Jesus, Josefs+ søn, fra Nazaret.” 46  Men Nathanael sagde til ham: “Kan der komme noget godt fra Nazaret?” Filip sagde til ham: “Kom og se.” 47  Jesus så Nathanael komme hen imod sig og sagde om ham: “Se, her er en israelit som ikke har noget falsk i sig.”+ 48  Nathanael sagde til ham: “Hvor kender du mig fra?” Jesus svarede ham: “Jeg så dig under figentræet før Filip kaldte på dig.” 49  Nathanael svarede: “Rabbi, du er Guds Søn, du er Israels konge.”+ 50  Jesus sagde: “Tror du på mig fordi jeg fortalte dig at jeg så dig under figentræet? Du skal få større ting at se end det.” 51  Han fortsatte: “Jeg siger jer som sandt er: I skal se himlen åbnet og Guds engle stige op og stige ned til Menneskesønnen.”+

Fodnoter

Eller “var guddommeligt”.
Eller “af ufortjent godhed”.
Eller “på pladsen op mod Farens bryst”. Det hentyder til en særligt ærefuld plads.
Dvs. ca. kl. 16.
Eller “Kristus”.