Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

  A2

Særlige kendetegn ved denne revision

Ny Verden-Oversættelsen af De Kristne Græske Skrifter blev udgivet på engelsk i 1950, og hele Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter i 1961. Siden da er denne pålidelige og letlæselige oversættelse af Bibelen fra grundsprogene udkommet på over 180 andre sprog til glæde for millioner af læsere. På dansk udkom Ny Verden-oversættelsen af De kristne græske Skrifter i 1974, og hele Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter udkom i 1985.

Men i årene siden da har sprogene ændret sig. Den komité der i dag har ansvaret for Ny Verden-Oversættelsen, forstår at det er nødvendigt at tage hensyn til disse forandringer for at kunne tale til nutidens læsere. Derfor er der blevet foretaget en række forandringer i stil og ordvalg i den reviderede udgave med følgende mål for øje:

  • Et nutidigt og letforståeligt sprog. Nogle ord som ikke er så almindelige længere, kan i dag misforstås. Et eksempel er ordet “langmodighed”. På grundsproget indeholder det tanken om at lægge bånd på sig selv, og i dag udtrykkes det bedre med ordet “tålmodighed”. (Galaterne 5:22) Ordet “marterpæl” er blevet udskiftet med ordet “torturpæl”, der er lettere at forstå. (Matthæus 27:32) Ordet “skøge” er blevet udskiftet med “prostitueret”. (1. Mosebog 38:15) I denne revision gengives “utugt” med “seksuel umoral”, “skamløshed” med “skamløs opførsel”, og “sviregilder” med “vilde fester”. – Galaterne 5:19-21.

    Ordene “uangribelig” og “uangribelighed” er de fleste steder blevet udskiftet med “trofast” og “trofasthed”, der i dag er lettere at forstå. (Job 1:8) Nogle få steder bruges ordet “integritet” i stedet for “uangribelighed”. (Job 2:3) Når der i Bibelen tales om at have frygt for Gud, kan nogle læsere misforstå hvad begrebet indebærer. Derfor gengives det i denne revision ofte med ord som “respekt” eller “ærefrygt” for Gud. (Salme 2:11; Ordsprogene 1:7) Ordet “brøde”, der virker gammeldags på de fleste, er udskiftet med “skyld” eller “synd”. – 4. Mosebog 5:15; Ezekiel 3:18, 19.

  • En mere klar gengivelse af bibelske udtryk. Nogle udtryk som blev brugt i den tidligere udgave af Ny Verden-Oversættelsen, måtte ofte forklares for at man kunne forstå dem rigtigt. Bibelen  bruger for eksempel det hebraiske ord “Sheol” og det græske ord “Hades” om hele menneskehedens grav. Men de færreste ved hvad disse ord betyder, og “Hades” kan være tvetydigt på grund af den måde det bruges på i græsk mytologi. Derfor er begge ord erstattet med det som bibelskribenterne havde i tanke, nemlig “Graven”, og ordene “Sheol” og “Hades” forekommer nu kun i fodnoter. – Salme 16:10; Apostlenes Gerninger 2:27.

    I tidligere udgaver blev det hebraiske ord nefesh og det græske ord psyche gengivet med “sjæl”. I betragtning af at der er så mange forkerte opfattelser af hvad ordet “sjæl” betyder, var den konsekvente gengivelse i Ny Verden-Oversættelsen en hjælp til at se hvordan bibelskribenterne brugte ordet i deres skrifter på henholdsvis hebraisk og græsk. Alt efter sammenhængen kan ordene sigte til (1) et menneske, (2) det liv et menneske har, (3) et dyr, (4) et menneskes ønsker og længsler eller endda til (5) et dødt menneske. Men da det ikke er almindeligt i dag at bruge ordet “sjæl” i alle disse betydninger, har man i denne udgave valgt at gengive ordene for “sjæl” med det de virkelig hentyder til. Mange steder er der indsat en fodnote som siger “Eller ‘sjæl’”. (Se eksempler på gengivelser i 1. Mosebog 1:20; 2:7; 3. Mosebog 19:28; Salme 3:2; Ordsprogene 16:26; Matthæus 6:25). Nogle steder, i poetiske eller velkendte sammenhænge, er ordet “sjæl” dog beholdt i hovedteksten, og der er så indsat en fodnote der henviser til Ordforklaringen eller angiver en anden mulig gengivelse. – 5. Mosebog 6:5; Salme 131:2; Ordsprogene 2:10; Matthæus 22:37.

    Et andet eksempel er ordet “nyre”. Det er selvfølgelig beholdt når det sigter til det bogstavelige organ. Men når det bruges billedligt, som for eksempel i Salme 7:9 og 26:2 og i Åbenbaringen 2:23, er det gengivet i overensstemmelse med den egentlige betydning, nemlig “de inderste følelser” eller “de inderste tanker”. Den bogstavelige betydning er taget med i en fodnote.

    Det danske ord “hjerte” kan, ligesom de tilsvarende ord på hebraisk og græsk, både have en bogstavelig og en symbolsk betydning. Derfor er ordet i mange tilfælde beholdt i hovedteksten. Men i nogle forbindelser hvor det kunne være svært at forstå meningen, er der brugt en mere tydelig gengivelse. Nogle steder i Ordsprogenes Bog ville der stå “mangler hjerte” hvis grundteksten skulle gengives bogstaveligt. Nu står der “mangler sund fornuft”, og det bogstavelige udtryk findes i en fodnote. (Ordsprogene 6:32; 7:7) Andre ord, for eksempel “fedme”, “kød” og “horn”, er behandlet på samme måde, i overensstemmelse med sammenhængen. (1. Mosebog 45:18; Prædikeren 5:6; Job 16:15) Nogle  af de udtryk der er nævnt i dette afsnit, er behandlet i “Ordforklaring”.

  • Stavning af navne. I denne revision bruges den stavemåde af person- og stednavne der nu er almindelig i Danmark, og som bruges i de mest udbredte danske bibeloversættelser. Det betyder at visse kendte navne har fået nye former. Det gælder for eksempel Darius, der nu har formen Dareios. Ezekias er ændret til Hizkija, Jehoahaz til Joakaz, Josua til Josva, Mattæus til Matthæus, Nebukadnezar til Nebukadnesar, Zedekias til Sidkija, og Zefanias til Sefanias. Som følge af dette er nogle af bibelbøgernes navne også blevet justeret. Det gælder blandt andet Ruths Bog og Josvas Bog. Navnet Apostelgerninger er ændret til Apostlenes Gerninger, som er det navn der bruges i de fleste danske bibeloversættelser. En anden ting der er ændret, er ejefaldsformen af navnene Jesus og Kristus. Efter dansk tradition, påvirket af græsk og latin, har man sagt Jesu og Kristi i ejefald. Men på grund af sprogets udvikling og det der er naturligt for mange i dag, bruges nu ejefaldsformerne Jesus’ og Kristus’ (der dog blot kan udtales “Jesus” og “Kristus” frem for “Jesuses” og “Kristuses”). Dermed følger man det mønster der gælder for andre ord og navne på dansk, som for eksempel Paulus og Timotheus.

  • Trykstreger udeladt. I tidligere udgaver af Ny Verden-Oversættelsen på dansk angav man betoningen af navne ved hjælp af trykstreger, og selvom dette har været en hjælp for mange læsere, er der også mange der har følt sig distraheret af det. I denne revision er trykstregerne udeladt. Hvis man er i tvivl om udtalen af et navn, kan man stadig rådføre sig med studieudgaven af Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter.

  • Den rigtige gengivelse af ord der angiver køn. Når der omtales en gruppe personer der består af både mænd og kvinder, vil der ofte på hebraisk og græsk blive brugt et navneord der står i hankøn. Når der for eksempel tales om “Israels sønner”, kan det godt henvise til Jakobs 12 sønner, men langt oftere betegner det hele Israels nation, både mænd og kvinder. Mange steder i denne revision bliver udtrykket derfor gengivet med “israelitterne”. (1. Mosebog 46:5; 2. Mosebog 35:29) Og det udtryk der bogstaveligt betyder “faderløs dreng”, gengives med “faderløst barn” og “forældreløs”, så man forstår at det både kan være en dreng og en pige. I grundteksten omtales Gud selv og hans Søn imidlertid altid i hankøn, og det samme gælder engle og dæmoner. Derfor er der intet grundlag for at bruge kønsneutrale udtryk om dem, sådan som det gøres i nogle nyere oversættelser.

     Alle justeringer i oversættelsen af Bibelens tekst er foretaget under bøn, med stor omhu og med dyb respekt for det gode arbejde der blev udført af den komité der oprindeligt udarbejdede Ny Verden-Oversættelsen.

Nyttige redskaber i denne reviderede udgave:

I denne bibeludgave er der et begrænset antal fodnoter. Her er nogle af kategorierne:

  • “Eller” Alternative måder som den hebraiske, aramæiske eller græske tekst kan gengives på, og som indeholder samme overordnede tanke. – 1. Mosebog 1:2, fodnoten til “aktive kraft”; Josva 1:8, “med dæmpet stemme”.

  • “Eller muligvis” Alternative måder som teksten kan gengives på, og som giver en anden men alligevel velbegrundet tanke. – 1. Mosebog 21:6, “le sammen med mig”; Zakarias 14:21, “kanaanæere”.

  • “Bogst.” En ordret oversættelse fra hebraisk, aramæisk eller græsk eller den bogstavelige betydning af et udtryk på grundsproget. – 1. Mosebog 30:22, “at få børn”; 2. Mosebog 32:9, “stædigt”.

  • Betydninger og baggrundsoplysninger Betydningen af navne (1. Mosebog 3:17, “Adam”; 2. Mosebog 15:23, “Mara”); oplysninger om mål og vægt (1. Mosebog 6:15, “alen”); oplysninger om hvem et stedord viser tilbage til (1. Mosebog 49:25, “Han”); nyttige oplysninger og henvisninger til tillæggene og ordforklaringen. – 1. Mosebog 37:35, “Graven”; Matthæus 5:22, “Gehennas”.

Den forreste sektion af denne bibeludgave, der hedder “En introduktion til Guds ord”, besvarer grundlæggende spørgsmål ved hjælp af henvisninger til Bibelen. Lige efter selve bibelteksten findes “Oversigt over Bibelens bøger”, “Register over ord og udtryk” og “Ordforklaring”. Ordforklaringen hjælper læseren til at forstå visse ord og udtryk som de bruges i Bibelen. Tillæg A indeholder følgende dele: “Principper for oversættelse af Bibelen”, “ Særlige kendetegn ved denne revision”, “Hvordan Bibelen er blevet bevaret”, “Guds navn i De Hebraiske Skrifter”, “Guds navn i De Kristne Græske Skrifter”, “Oversigt: Profeter og konger i Juda og Israel” og “Vigtige begivenheder i Jesus’ jordiske liv”. Tillæg B indeholder kort, oversigter og andre oplysninger som vil være interessante for alle der studerer Bibelen.

I Bibelens hovedtekst er der for hver bog en oversigt over de enkelte kapitlers indhold med henvisninger til de aktuelle vers, så læseren på den måde får et overblik over hele bogens indhold. I midterspalten på hver side findes der krydshenvisninger til relevante bibelvers (de vigtigste henvisninger fra tidligere udgaver).