Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

KAPITEL 5

Magt til at skabe — „Gud, som frembragte himmel og jord“

Magt til at skabe — „Gud, som frembragte himmel og jord“

1, 2. Hvordan er Solen et vidnesbyrd om Jehovas magt til at skabe?

HAR du nogen sinde stået ved et bål en kold aften? Måske stod du i netop den afstand der gjorde at du kunne nyde varmen fra flammerne. Hvis du kom for tæt på, blev varmen uudholdelig. Hvis du kom for langt væk fra bålet, fik den kolde natteluft dig til at fryse.

Der findes et „bål“ som giver os varme hver eneste dag. Dette „bål“ befinder sig cirka 150 millioner kilometer borte! * Hvilken kraft må der ikke ligge i Solen når vi kan føle dens varme på så stor afstand! Men Jorden kredser om dette formidable termonukleare forbrændingsanlæg i den helt rigtige afstand. Hvis den kom for tæt på, ville vandet på Jorden fordampe; hvis den kom for langt væk fra Solen, ville vandet fryse til is. I begge tilfælde ville Jorden blive en livløs planet. Sollyset, som altså er afgørende for livet på Jorden, er desuden rent og effektivt — og ikke mindst dejligt. — Prædikeren 11:7.

Jehova „gjorde lysgiveren rede, ja, solen“

3. Hvad er Solen et vidnesbyrd om?

Selv om vort liv således afhænger af Solen, tager de fleste den for givet. Derved overser de imidlertid hvad vi kan lære af Solen. Bibelen siger om Jehova: „Du gjorde lysgiveren rede, ja, solen.“ (Salme 74:16) Solen bringer ære til „Gud, som frembragte himmel og jord“. (Salme 19:1; 146:5, 6) Og den er kun ét af de utallige himmellegemer der lærer os noget om Jehovas umådelige skabermagt. Lad os se nærmere på nogle af disse himmellegemer og derefter vende opmærksomheden mod Jorden og livet på den.

„Løft jeres øjne mod det høje og se“

4, 5. Hvor kraftig er Solen, og hvor stor er den i forhold til andre stjerner?

Som du måske ved, er vores Sol en stjerne. Grunden til at den forekommer større end de stjerner vi kan se om natten, er at den er meget tættere på Jorden. Hvor kraftig er den? I Solens kerne er der en temperatur på cirka 15.000.000 grader. Hvis man kunne tage et stykke af Solens kerne på størrelse med et knappenålshoved og anbringe det her på Jorden, ville man være nødt til at holde sig i en afstand af mindst 140 kilometer fra denne varmekilde! Hvert sekund udsender Solen en energi der svarer til sprængningen af flere hundrede millioner atombomber.

Solen er så stor at den kunne rumme over 1.300.000 planeter på størrelse med Jorden. Er Solen en særlig stor stjerne? Nej, astronomerne kalder den en gul dværg. Apostelen Paulus skrev at „stjerne er forskellig fra stjerne i glans“. (1 Korinther 15:41) Han kunne ikke vide hvor sande disse inspirerede ord er. Der findes en stjerne der er så stor at hvis den var placeret dér hvor Solen er, ville Jorden befinde sig inden i den. En anden kæmpestjerne med samme placering ville nå helt ud til Saturn — og det til trods for at denne planet befinder sig så langt fra Jorden at det har taget et rumskib fire år at nå derud med en hastighed der er 40 gange hurtigere end hastigheden af en kugle der affyres fra en kraftig pistol!

6. Hvordan viser Bibelen at stjernernes antal er stort, set fra et menneskeligt synspunkt?

Noget der virker endnu mere overvældende end stjernernes størrelse, er deres antal. Bibelen lader forstå at det praktisk talt er umuligt at tælle stjernerne, at det er lige så vanskeligt som at tælle „havets sand“. (Jeremias 33:22) Det viser at der er mange flere stjerner end man kan se med det blotte øje. Hvis en bibelskribent, som for eksempel Jeremias, havde betragtet nattehimmelen og prøvet at tælle de stjerner han kunne se, ville han kun nå til omkring tre tusind, for det er det antal man kan se med det blotte øje en klar nat. Det kan måske sammenlignes med det antal sandskorn der er i blot en håndfuld sand. Men stjernernes antal er i virkeligheden umådelig stort, som „havets sand“. * Hvem kunne tælle så mange stjerner?

„Han kalder dem alle ved navn“

7. (a) Omtrent hvor mange stjerner indeholder vores galakse, Mælkevejen, og hvad hjælper os til at anskueliggøre dette tal? (b) Hvad mener astronomerne om galaksernes antal, og hvad lærer dette os om Jehovas skabermagt?

Esajas 40:26 svarer: „Løft jeres øjne mod det høje og se. Hvem har skabt disse? Det er Ham der fører deres hær ud efter tal; han kalder dem alle ved navn.“ Salme 147:4 siger: „Han har tal på stjernernes mængde.“ Hvor mange stjerner findes der? Det er vanskeligt at sige. Astronomer anslår at der alene i vores galakse, Mælkevejen, er over 100 milliarder stjerner. * Men Mælkevejen er kun én af mange galakser, og adskillige af dem har endnu flere stjerner. Hvor mange galakser findes der? Nogle astronomer anslår at der er 50 milliarder. Andre mener at der kan være helt op til 125 milliarder galakser. Vi mennesker ved altså ikke engang hvor mange galakser der findes, og derfor langt mindre hvor mange milliarder stjerner de indeholder. Men Jehova har tal på dem. Han har endda givet hver af dem et navn!

8. (a) Hvordan vil du beskrive Mælkevejens størrelse? (b) Hvordan styrer Jehova himmellegemernes bevægelser?

Vores ærefrygt vokser yderligere når vi tænker på galaksernes størrelse. Det er blevet anslået at Mælkevejen måler cirka 100.000 lysår i diameter. Forestil dig en lysstråle der farer af sted med en hastighed af 300.000 kilometer i sekundet. Det ville tage en sådan lysstråle 100.000 år at krydse vores galakse! Og nogle galakser er mange gange større end vores. Bibelen siger at Jehova „udspænder“ den vidtstrakte himmel som om den blot var et stykke stof. (Salme 104:2) Alt, lige fra det mindste kosmiske støvfnug til den største galakse, bevæger sig desuden efter et bestemt system — de fysiske love som Gud har fastlagt og sat i kraft. (Job 38:31-33) Så præcist foregår himmellegemernes bevægelser at det ifølge nogle forskere er som en ballet der følger en nøje udtænkt koreografi. Men hvad skal man så mene om Ham der har skabt alt dette? Er det ikke ærefrygtindgydende at tænke på den enorme magt Gud besidder?

„Den der frembragte jorden ved sin kraft“

9, 10. Hvordan kommer Jehovas skabermagt til udtryk i forbindelse med placeringen af vort solsystem, Jupiter, Jorden og Månen?

Jehovas magt og kraft til at skabe kommer også tydeligt til udtryk i forbindelse med Jorden. Han har med omhu placeret den på det rette sted i det vældige univers. Nogle forskere mener at forholdene i mange galakser er for „ugæstfri“ til at der kan eksistere en planet som Jorden, der er fyldt med liv. Meget af Mælkevejen er åbenbart heller ikke skabt med henblik på liv. Galaksens centrum er fyldt med stjerner som bevæger sig tæt op af hinanden, og strålingen er kraftig. I yderkanten af galaksen finder man heller ikke de betingelser der er en forudsætning for at der kan eksistere liv. Vort solsystem har med andre ord en ideel placering.

10 Jorden nyder gavn af en fjern, men kæmpestor planet, nemlig Jupiter. Denne planet er over et tusind gange større end Jorden og har derfor en enorm gravitationskraft. Hvad betyder det? At den tiltrækker objekter der farer gennem rummet, eller får dem til at bøje af i en anden retning. Forskere mener at hvis det ikke var for Jupiter, ville mængden af kosmisk materiale der rammer Jorden, være 10.000 gange større end den er i dag. Nærmere Jorden findes der en usædvanlig satellit, nemlig Månen. Den er ikke alene et smukt himmellegeme der lyser om natten, men den bevirker også at Jorden bevarer sin hældning. Denne hældning giver Jorden dens stabile og forudsigelige årstider, der er endnu en vigtig betingelse for liv.

11. Hvordan virker Jordens atmosfære som et beskyttende skjold?

11 Jehovas magt ses tydeligt i hele den måde Jorden er skabt på. Tag for eksempel atmosfæren, der virker som et beskyttende skjold. Solen udsender både gavnlige og dødbringende stråler. Når de dødbringende stråler rammer den øverste del af Jordens atmosfære, bliver almindelig ilt omdannet til ozon. Det ozonlag der dannes, opfanger de fleste af de skadelige stråler. På den måde har Jorden fået sit eget beskyttende skjold.

12. Hvordan fortæller vandets kredsløb om Jehovas magt til at skabe?

12 Her har vi kun omtalt et enkelt aspekt ved vores atmosfære, der er en kompleks blanding af gasarter med netop den sammensætning som passer til skabningerne på Jorden. Et andet af atmosfærens undere er vandets kredsløb. Hvert år løfter Solen ved fordampning over 400.000 kubikkilometer vand op fra Jordens søer og have. Vandet danner skyer som bliver drevet vidt omkring af atmosfæriske vinde. Vandet i skyerne, der nu er filtreret og renset, falder ned igen som regn, sne og is, og derved tilføres Jorden atter vand. Det forholder sig nøjagtig som der siges i Prædikeren 1:7: „Alle regnfloderne løber i havet, men havet bliver ikke fuldt. Det sted hvor regnfloderne løber hen, vender de tilbage til for atter at løbe.“ Kun Jehova kunne iværksætte et sådant kredsløb.

13. Hvilke vidnesbyrd om Skaberens magt har vi i vegetationen og jordbunden?

13 Overalt hvor der er liv, ser vi vidnesbyrd om Skaberens magt. Alt — fra de amerikanske kæmpefyrretræer, der kan blive lige så høje som en 30-etages bygning, til det mikroskopiske planteliv i havene der producerer en stor del af den ilt vi indånder — vidner om Jehovas skabermagt. Selve jordbunden er fyldt med liv — orme, svampe og mikrober, der alle samarbejder på komplicerede måder for at få planterne til at gro. Med rette taler Bibelen om agerjordens „kraft“, eller grøde. — 1 Mosebog 4:12.

14. Hvilken kraft ligger der gemt i det uendelig lille atom?

14 Ja, Jehova er „den der frembragte jorden ved sin kraft“. (Jeremias 10:12) Selv det mindste han har frembragt, vidner om hans kraft og magt til at skabe. Hvis en million atomer for eksempel blev lagt ved siden af hinanden, ville de ikke engang fylde så meget som tykkelsen af et menneskehår. Og selv om et atom blev forstørret til det var lige så stort som en 14-etages bygning, ville dets kerne ikke være større end et saltkorn der lå på gulvet på syvende etage. Alligevel er denne uendeligt lille kerne kilden til den umådelige kraft der frigøres ved en kernesprængning.

„Alt hvad der ånder“

15. Hvad ville Jehova lære Job da han omtalte forskellige vilde dyr?

15 Endnu et levende vidnesbyrd om Jehovas skabermagt er den mangfoldighed af dyr der findes på Jorden. Salme 148 opregner mange af de ting der priser Jehova, og vers 10 nævner „vilde dyr og alle husdyr“. For at vise hvorfor mennesket skulle have ærefrygt for Skaberen, talte Jehova engang med Job om dyr som løven, zebraen, vildoksen, Behemot (eller flodhesten) og Livjatan (formentlig krokodillen). Hvad var det Jehova ville understrege? Hvis vi fyldes af dyb respekt for disse stærke og skræmmende dyr som ikke lader sig tæmme, hvordan bør vi da ikke betragte Skaberen af disse dyr? — Job, kapitel 38-41.

16. Hvordan gør nogle af de fugle Jehova har skabt, indtryk på dig?

16 Salme 148:10 nævner også „vingede fugle“. Der findes mange forskellige slags fugle. Jehova fortalte Job om strudsen, der „ler ad hest og rytter“. Denne 2,5 meter høje fugl kan ganske vist ikke flyve, men den kan løbe 65 kilometer i timen med en skridtlængde på op til 4,5 meter. (Job 39:13, 18) Albatrossen, derimod, tilbringer det meste af sin tid i luften ude over havet. Denne mester i glideflugt har et vingefang på cirka 3 meter, og den kan svæve i timevis uden et eneste vingeslag. Som en modsætning til disse finder vi verdens mindste fugle, kolibrierne. Nogle af dem er kun 5 centimeter lange. Disse funklende, små vingede juveler, der kan slå med vingerne op til 80 gange i sekundet, kan holde sig svævende i luften som helikoptere og endda flyve baglæns.

17. Hvor stor er blåhvalen, og hvilken opfordring kan vi tilslutte os efter at have betragtet nogle af de dyr Jehova har skabt?

17 I Salme 148:7 står der at selv „havuhyrer“ lovsynger Jehova. Mange mener at blåhvalen er det største dyr der nogen sinde har levet. Dette enorme havdyr kan blive over 30 meter langt og veje lige så meget som 30 voksne elefanter. Blåhvalens tunge alene vejer det samme som én elefant. Dens hjerte er på størrelse med en lille personbil. Dette store organ slår kun 9 gange i minuttet, i modsætning til kolibriens hjerte, der slår cirka 1200 gange i minuttet. Mindst ét af blåhvalens blodkar er så stort at et barn kunne kravle inden i det. Ja, vi kan helt og fuldt tilslutte os den opfordring der gives i slutningen af Salmernes Bog: „Lad alt hvad der ånder lovsynge Jah.“ — Salme 150:6.

Hvad vi kan lære af Jehovas magt til at skabe

18, 19. Hvor stor variation er der i det Jehova har skabt på Jorden, og hvad lærer skaberværket os om hans suverænitet?

18 Hvad lærer vi ved at betragte den måde hvorpå Jehova har brugt sin magt til at skabe? Den store variation der er i skaberværket, fylder os med ærefrygt. En af salmisterne udbrød: „Hvor er dine værker mange, Jehova! . . . Jorden er fuld af hvad du har frembragt.“ (Salme 104:24) Hvor er det sandt! Biologer har identificeret langt over en million arter af livsformer på Jorden; der er delte meninger om hvorvidt der findes 10 millioner, 30 millioner eller endnu flere. En kunstner kan af og til løbe tør for idéer. Men Jehovas kreativitet — hans evne til at udtænke og skabe nye og anderledes ting — er tydeligvis uudtømmelig.

19 Den måde hvorpå Jehova bruger sin magt til at skabe, lærer os noget om hans suverænitet. Selve ordet „Skaber“ adskiller Jehova fra alt andet i universet, for alt andet er „skabt“. End ikke Jehovas enestefødte søn, der arbejdede som „værkmester“ under skabelsen, kaldes nogen sinde Skaber eller Medskaber i Bibelen. (Ordsprogene 8:30; Mattæus 19:4) Han er derimod „al skabnings førstefødte“. (Kolossenserne 1:15) Som Skaberen har Jehova ubetinget ret til at udøve sin suveræne magt i hele universet. — Romerne 1:20; Åbenbaringen 4:11.

20. I hvilken forstand har Jehova hvilet siden han fuldførte sit jordiske skaberværk?

20 Er Jehova holdt op med at benytte sin magt til at skabe? Bibelen siger jo at da Jehova havde fuldført sit skaberværk på den sjette skabelsesdag, „gav han sig på den syvende dag til at hvile fra hele sit værk som han havde frembragt“. (1 Mosebog 2:2) Apostelen Paulus viser at denne syvende „dag“ varer flere tusind år, for den var endnu ikke ophørt på hans tid. (Hebræerne 4:3-6) Men betyder det at Jehova ’gav sig til at hvile’, at han er holdt helt op med at arbejde? Nej, Jehova holder aldrig op med at arbejde. (Salme 92:4; Johannes 5:17) Når der siges at han hviler, må det ganske enkelt betyde at han er ophørt med at skabe noget fysisk på Jorden. Men i forbindelse med gennemførelsen af sin hensigt er han ikke ophørt med at arbejde. Det har blandt andet betydet tilvejebringelsen af De Hellige Skrifter ved inspiration. Det har også omfattet frembringelsen af „en ny skabning“, hvilket vil blive nærmere behandlet i kapitel 19. — 2 Korinther 5:17.

21. Hvordan vil Jehovas magt til at skabe berøre trofaste mennesker i al evighed?

21 Når Jehovas hviledag er forbi, vil han, ligesom ved slutningen af de seks skabelsesdage, kunne sige om alt hvad han har frembragt på Jorden, at det er „virkelig godt“. (1 Mosebog 1:31) Hvordan han derefter vil vælge at bruge sin ubegrænsede skabermagt, må vi vente og se. Men vi kan være sikre på at vi vil blive ved med at forundres over den måde hvorpå Jehova bruger sin magt til at skabe. I al evighed vil vi blive ved med at lære om Jehova gennem hans skaberværk. (Prædikeren 3:11) Og jo mere vi lærer om ham, jo større vil vores ærefrygt blive — og jo nærmere vil vi komme vor store Skaber.

^ par. 2 For at få en idé om hvor stort dette tal er, kan man prøve at forestille sig at man skulle tilbagelægge afstanden i bil. Hvis man kørte med en hastighed af 80 kilometer i timen døgnet rundt, ville det tage over to hundrede år!

^ par. 6 Nogle mener at man på Bibelens tid må have brugt en primitiv form for teleskop. Deres argument er at folk på den tid ellers ikke ville kunne vide at der, set fra et menneskeligt synspunkt, er så mange stjerner at de ikke kan tælles. Men med sådanne grundløse spekulationer lader de Jehova, Bibelens forfatter, ude af betragtning. — 2 Timoteus 3:16.

^ par. 7 Tænk på hvor lang tid det ville tage bare at tælle 100 milliarder stjerner. Hvis du talte en stjerne hvert sekund — og gjorde det døgnet rundt — ville det tage 3171 år!