Det var først efter Vandfloden at menneskene fik bemyndigelse til at jage og fiske for at skaffe sig føde. (1Mo 9:3, 4) Men det er muligt at menneskene allerede før Vandfloden drev jagt for at skaffe sig dyrehuder til beklædning og andre ting. — Jf. 1Mo 3:21.

Efter Vandfloden var Nimrod den første fremtrædende jæger, for han kaldes „en vældig jæger i opposition til Jehova“. (1Mo 10:8, 9) Uden tvivl drev han jagt for sportens skyld, ligesom de senere konger i Assyrien, Ægypten og andre lande. Der er intet der tyder på at israelitterne drev jagt for sportens skyld. Dog jagede de dyr til føde, for eksempel gazeller og hjorte (1Kg 4:22, 23), og dræbte vilde dyr i selvforsvar (Dom 14:5, 6) eller for at hindre dem i at skade husdyr og afgrøder. — 1Sa 17:34-36; Høj 2:15.

Forbudet mod at spise blod, der var blevet givet efter Vandfloden, blev gentaget i Moseloven i forbindelse med jagt. (1Mo 9:4; 3Mo 17:12-14; se BLOD.) Desuden blev visse vilde dyr betegnet som urene og var derfor uegnede til føde. (3Mo 11:2-20; 5Mo 14:3-20) Ifølge en anden lov måtte israelitterne ikke tage både en voksen fugl og dens unger eller æg. I mange tilfælde ville den voksne fugl være et let bytte på grund af dens omsorg for ungerne; men israelitterne skulle lade den flyve, sandsynligvis for at den kunne få flere kuld. — 5Mo 22:6, 7.

Som jagtredskaber brugte man bue og pil (1Mo 21:20; 27:3), slynge (1Sa 17:34, 40; Job 41:1, 28), fælder, reb, net, faldgruber og kroge (Sl 140:5; Ez 17:20; 19:4, 9). Sværd, spyd, køller og kastespyd har man sikkert også brugt. — Job 41:1, 26-29.

For at fange dyrene satte man ofte net op. Derefter skræmte en gruppe jægere dyrene, som regel ved at lave støj, så disse løb imod nettene, der var indrettet sådan at de faldt ned over dyrene. Man gravede også faldgruber som blev camoufleret med et tyndt lag af grene og jord. Dyrene blev fanget i fælden ved at man drev dem hen over gruben. Desuden brugte man snarer der greb fat om dyrenes fødder, og man har muligvis også brugt en kombination af faldgruber og net. — Jf. Job 18:8-11; Jer 18:22; 48:42-44; se FUGLEFÆNGER; FÆLDE.

Fiskeri. Blandt hebræerne var fiskeri et erhverv; det nævnes ikke som en sport. Fiskerne brugte net, harpun og spyd foruden krog og line. (Job 41:1, 7; Ez 26:5, 14; Hab 1:15, 17; Mt 17:27) Man fiskede ofte om natten. Vod blev sænket ned fra bådene, hvorefter fangsten enten blev halet i land eller tømt ud i bådene. Derefter blev fiskene sorteret. De der var egnede til føde efter Moselovens regler, beholdt man, og de ubrugelige blev kastet bort. (Mt 13:47, 48; Lu 5:5-7; Joh 21:6, 8, 11) Det er også muligt at man har brugt et net der var noget mindre end voddet, og som blev kastet ud af fiskere der vadede ud i vandet eller stod på bredden. — Se VOD.

Det var et anstrengende arbejde at være fisker. Der skulle kræfter til, især når fiskerne måtte trække de fyldte net ind (Joh 21:6, 11) eller ro bådene imod vinden. (Mr 6:47, 48) Undertiden sled de hele natten uden at fange noget. (Lu 5:5; Joh 21:3) Bagefter måtte nettene tørres og repareres. — Ez 47:10; Mt 4:21.

Fiskerne Peter, Andreas, Jakob og Johannes arbejdede sammen som partnere. (Mt 4:18, 21; Lu 5:3, 7, 10) Ved mindst én lejlighed arbejdede syv af Jesu disciple, deriblandt Natanael og Thomas, sammen som fiskere. (Joh 21:2, 3) En af de to fiskere hvis navne ikke nævnes i Johannes 21:2, kan have været Peters broder Andreas; den anden var muligvis Filip, eftersom han havde sit hjem i Betsajda (der betyder „jægerhus“ el. „fiskerhus“). — Joh 1:43, 44.

 Brugt billedligt. At fange fisk bruges som et billede på at mennesker tages til fange under en militær erobring. (Am 4:2; Hab 1:14, 15) Jesus sammenlignede arbejdet med at gøre disciple med at ’fiske mennesker’. (Mt 4:19) Jeremias 16:16 kan opfattes i både gunstig og ugunstig betydning. Det beskrives her hvordan Jehova „sender bud efter mange fiskere“ og „mange jægere“. Hvis man ser verset som en direkte fortsættelse af vers 15, hvor der tales om at israelitterne vil vende tilbage til deres land efter landflygtigheden, sigter vers 16 til at den angrende jødiske rest vil blive fundet uanset hvor den befinder sig. I ugunstig betydning er fiskerne og jægerne fjendtlige styrker der sendes ud for at finde de utro israelitter, så ingen får lov til at undslippe Jehovas dom. — Jf. Ez 9:2-7.