Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Spørgsmål fra læserne

Spørgsmål fra læserne

 Spørgsmål fra læserne

Hvad forudskildres der med det israelitiske jubelår, som er beskrevet i Tredje Mosebog, kapitel 25?

Moseloven foreskrev at der „i det syvende år“ skulle være „en sabbat med fuldstændig hvile for landet“. Angående dette år fik israelitterne befalingen: „Din mark må du ikke tilså, og din vingård må du ikke beskære. Det der vokser op fra spildte kerner af din høst må du ikke høste, og druerne af din ubeskårne vinstok må du ikke indsamle. Det skal være et år med fuldstændig hvile for landet.“ (3 Mosebog 25:4, 5) Hvert syvende år skulle altså være en sabbatshvile for landet. Og hvert halvtredsindstyvende år, året efter det syvende sabbatsår, skulle være et jubelår. Hvad skulle der ske dette år?

Jehova sagde til israelitterne gennem Moses: „I skal hellige det halvtredsindstyvende år og udråbe frihed i landet for alle dets indbyggere. Det vil være et jubelår for jer, og I skal hver især vende tilbage til jeres ejendom og hver især vende tilbage til jeres slægt. Et jubelår, dét vil det halvtredsindstyvende år være for jer. I må ikke så og I må ikke høste det der vokser op fra spildte kerner i landet eller indsamle druerne af dets ubeskårne vinstokke.“ (3 Mosebog 25:10, 11) Jubelåret var altså det andet sabbatsår i træk hvor landet havde hvile, og for landets indbyggere betød det frihed. Enhver jøde som var blevet solgt til trældom, skulle have sin frihed, og den arvelod som en israelit var blevet tvunget til at sælge, skulle gives tilbage til hans slægt. Jubelåret skulle være et genoprettelses- og frihedsår for det gamle Israel. Hvad forudskildrer det for kristne?

Da det første menneske, Adam, gjorde oprør, kom hele menneskeslægten i trældom under synd. Det middel hvormed Gud vil udfri menneskene  af syndens greb, er Jesu Kristi genløsningsoffer. * (Mattæus 20:28; Johannes 3:16; 1 Johannes 2:1, 2) Hvornår bliver de kristne frigjort fra syndens lov? Henvendt til salvede kristne sagde apostelen Paulus: „Åndens lov, den ånd der giver liv i samhørighed med Kristus Jesus, har frigjort dig fra syndens og dødens lov.“ (Romerne 8:2) De som har det himmelske håb, modtager denne frihed når de bliver salvet med den hellige ånd. Selvom de befinder sig i et ufuldkomment legeme af kød og blod, erklærer Gud dem retfærdige og antager dem som sine åndelige sønner. (Romerne 3:24; 8:16, 17) For de salvede som gruppe betragtet begyndte det kristne jubelår på pinsedagen i år 33.

Hvad med de „andre får“, der har udsigt til at opnå evigt liv på jorden? (Johannes 10:16) For de „andre får“ vil Kristi tusindårige styre være en tid med genoprettelse og udfrielse. I denne periode på tusind år, der kan sammenlignes med det jødiske jubelår, vil Jesus anvende sit genløsningsoffers goder til gavn for de troende af menneskeslægten og ophæve syndens virkninger. (Åbenbaringen 21:3, 4) Når Kristi tusindårige styre er til ende, vil menneskene have opnået jordisk fuldkommenhed og være fuldstændig befriet for den nedarvede synd og død. (Romerne 8:21) Når det er sket, vil det kristne jubelår være til ende.

[Fodnote]

^ par. 5 Jesus blev udsendt „for at udråbe frihed for de fangne“. (Esajas 61:1-7; Lukas 4:16-21) Han forkyndte en åndelig udfrielse.

[Illustration på side 26]

Det kristne jubelår — tusindårsriget — en tid med genoprettelse og udfrielse for de „andre får“