Stol på Guds ånd når du skal klare livets omskiftelser

„Gør dit yderste for at fremstille dig for Gud som godkendt.“ — 2 TIMOTEUS 2:15.

1. Hvilke forandringer kan true vores åndelige velfærd?

VERDEN omkring os undergår stadige forandringer. Vi er vidne til imponerende videnskabelige og teknologiske fremskridt, men oplever samtidig store tilbageskridt på det moralske område. Som vi var inde på i den foregående artikel, må kristne modstå den ånd der præger en verden som sætter sig op imod Gud. Ligesom verden forandrer sig, oplever vi også personligt mange forandringer. Efter barndommen kommer livet som voksen. Vi kan få eller miste materiel rigdom, venner og slægtninge. Det kan også være at vores helbredstilstand pludselig forandres. Mange forandringer ligger uden for vores kontrol og kan resultere i nye og alvorlige trusler mod vores åndelige velfærd.

2. Hvilke forandringer oplevede David i sit liv?

² Det er ikke mange der oplever så store forandringer i deres liv som David, Isajs søn, gjorde. Fra at være en ukendt hyrdedreng  blev han pludselig en berømt nationalhelt. Senere måtte han leve som flygtning, jaget som et dyr af en skinsyg konge. Siden hen blev David selv konge og sejrherre. Han måtte leve med de smertelige konsekvenser af alvorlig synd, foruden at hans familie blev ramt af tragedier og splittelser. Han opnåede rigdom, blev gammel og erfarede de skavanker der følger med alderdommen. Men trods de mange forandringer stolede David livet igennem på Jehova og hans ånd. Han gjorde sit yderste for at ’fremstille sig for Gud som godkendt’, og Gud velsignede ham. (2 Timoteus 2:15) Selv om vores forhold adskiller sig fra Davids, kan vi lære noget af den måde han greb tingene an på. Hans eksempel kan hjælpe os til at forstå hvordan vi kan fortsætte med at få Guds ånds hjælp når vi oplever livets omskiftelser.

Davids ydmyghed — et godt eksempel

3, 4. Hvordan gik det til at David fra at have levet et liv i al ubemærkethed som hyrdedreng pludselig blev landskendt?

³ Som dreng blev David ikke betragtet som noget særligt, selv ikke i sin egen familie. Da profeten Samuel kom til Betlehem, præsenterede Davids far ham for syv af sine otte sønner. Faderen lod David, der var den yngste, blive ude på marken for at passe fårene. Men Jehova havde valgt David til at være Israels fremtidige konge. Han blev kaldt ind fra marken, og den bibelske beretning fortæller hvad der dernæst skete: „Samuel tog så oliehornet og salvede ham blandt hans brødre, og Jehovas ånd virkede på David fra og med den dag.“ (1 Samuel 16:12, 13) David satte sin lid til denne ånd resten af livet.

⁴ Inden længe skulle denne hyrdedreng blive berømt i hele landet. Han fik til opgave at tjene hos kongen og spille musik for ham. Han dræbte krigeren Goliat, en kæmpe så skrækindjagende at selv Israels mest hærdede soldater frygtede at møde ham i kamp. Som hærfører lykkedes det David at slå filistrene. Folket elskede ham og skrev sange hvori de lovpriste ham. Tidligere havde en af kong Sauls rådgivere ikke blot beskrevet David som en der var „dygtig til at spille“ på harpe, men også som „en brav kriger og en stridsmand“ som var „veltalende og en mand med et stateligt ydre“. — 1 Samuel 16:18; 17:23, 24, 45-51; 18:5-7.

5. Hvad kunne have gjort David arrogant, og hvordan ved vi at han forblev ydmyg?

⁵ Berømmelse, et godt udseende, ungdom, veltalenhed, musikalske evner, militær dygtighed, Guds gunst — det lod til at David havde det hele. Blot ét af disse fortrin kunne have gjort ham arrogant, men det blev han ikke. Læg mærke til hvad David svarede kong Saul da kongen tilbød ham sin datter. Ydmygt og oprigtigt sagde han: „Hvem er jeg og hvem er mine slægtninge, min faders slægt, i Israel, at jeg skulle blive kongens svigersøn?“ (1 Samuel 18:18) En bibelforsker har kommenteret dette skriftsted på følgende måde: „David mente ikke at han, som følge af sin person, sin sociale status eller på grund af sin afstamning, kunne gøre sig nogen som helst forhåbning om at få den ære at blive kongens svigersøn.“

6. Hvorfor bør vi opdyrke ydmyghed?

⁶ Davids ydmyghed byggede på at han forstod at Jehova på alle områder er ufuldkomne mennesker langt overlegen. Det undrede David at Gud  overhovedet lægger mærke til et menneske. (Salme 144:3) Han vidste også at enhver storhed han måtte have, udelukkende skyldtes at Jehova ydmygt holdt ham oppe, beskyttede ham og tog sig af ham. (Salme 18:35) Det kan vi lære meget af. Vore evner, forrettigheder og det vi udretter, må aldrig gøre os hovmodige. „Hvad har du som du ikke har fået?“ skrev apostelen Paulus. „Og hvis du virkelig har fået det, hvorfor roser du dig da som om du ikke havde fået det?“ (1 Korinther 4:7) For at få Guds hellige ånd og for at opnå hans godkendelse må vi opdyrke og bevare en ydmyg indstilling. — Jakob 4:6.

„I må ikke hævne jer“

7. Ved hvilken lejlighed kunne David have slået kong Saul ihjel?

⁷ Davids berømmelse gjorde ham ikke stolt. Den gjorde derimod kong Saul, som havde mistet Guds ånd, så skinsyg at han stræbte David efter livet. Selv om David ikke havde gjort noget forkert, måtte han flygte for livet og leve i ørkenen. Ved en lejlighed da kong Saul uforsonligt forfulgte David, gik Saul ind i en hule uden at vide at David og hans mænd skjulte sig der. Davids mænd opfordrede ham til at benytte denne lejlighed, som Gud tilsyneladende havde givet ham, til at slå Saul ihjel. Man kan forestille sig hvordan de i mørket har hvisket til David: „Se, det er den dag da Jehova siger til dig: ’Se, jeg giver din fjende i din hånd, og du kan gøre med ham som det synes godt i dine øjne.’“ — 1 Samuel 24:2-6.

8. Hvorfor holdt David sig tilbage fra at tage hævn?

⁸ David nægtede at gøre Saul noget ondt. Hans tro og tålmodighed fik ham til at lade sagen hvile i Jehovas hånd. Efter at kongen havde forladt hulen, råbte David til ham og sagde: „Lad Jehova dømme mellem mig og dig; og Jehova vil hævne mig på dig, men min hånd vil ikke være imod dig.“ (1 Samuel 24:12) Selv om David vidste at Saul handlede forkert, hævnede han sig ikke; han spottede heller ikke Saul eller talte nedsættende om ham. Der var også andre lejligheder hvor David afholdt sig fra at tage sagen i sin egen hånd. Han havde tillid til at Jehova ville rette op på forholdene. — 1 Samuel 25:32-34; 26:10, 11.

9. Hvorfor bør vi ikke gøre gengæld hvis vi bliver udsat for modstand eller forfølgelse?

⁹ Måske befinder du dig ligesom David i en vanskelig situation. Det kan være at du bliver modstået eller forfulgt af skolekammerater, arbejdskammerater, familiemedlemmer eller andre der ikke har den samme tro som dig.  Men gør ikke gengæld. Vent på Jehova, og bed om at hans hellige ånd må hjælpe dig. Måske vil din gode adfærd gøre indtryk på nogle så de kommer til troen. (1 Peter 3:1) Under alle omstændigheder kan du være forvisset om at Jehova er opmærksom på din situation og til sin tid vil gøre noget ved den. Apostelen Paulus skrev: „I må ikke hævne jer, I elskede, men giv plads for vreden; for der står skrevet: ’Hævnen er min; jeg vil gengælde, siger Jehova.’“ — Romerne 12:19.

„Hør på tugt“

10. Hvilken synd begik David, og hvordan forsøgte han at dække over den?

¹⁰ Årene gik. David blev en elsket konge der opnåede meget stor anseelse. Hans enestående trofasthed samt de smukke salmer han skrev til pris for Jehova, kunne let give én det indtryk at han var en mand der aldrig ville begå alvorlige synder. Men det gjorde han. En dag iagttog kongen fra sit tag en smuk kvinde der badede sig. Han fandt ud af hvem hun var, at hun hed Batseba, og at hendes mand, Urias, var i krig. David sendte bud efter hende og begik ægteskabsbrud med hende. Senere fik han at vide at hun var gravid. Hvilken skandale hvis det blev opdaget! Under Moseloven var der dødsstraf for ægteskabsbrud. Kongen troede åbenbart at synden kunne holdes skjult. Han gav derfor ordre til at Urias skulle komme hjem til Jerusalem. David håbede at Urias ville tilbringe natten sammen med Batseba, men det gjorde han ikke. Desperat sendte David nu Urias tilbage til krigen med et brev til hærføreren Joab. Brevet indeholdt en ordre om at Urias skulle anbringes i en kampsituation der ville koste ham livet. Joab adlød, og Urias blev dræbt. Efter at Batseba havde overholdt den sædvanlige sørgetid, giftede David sig med hende. — 2 Samuel 11:1-27.

11. Hvilken situation udmalede Natan for David, og hvordan reagerede han?

¹¹ Det lod til at planen var lykkedes. Men David burde have vidst at Jehova var helt klar over hvad der var foregået. (Hebræerne 4:13) Månederne gik, og barnet blev født. På Guds befaling gik profeten Natan til kong David og fortalte ham om en situation hvor en rig mand der selv havde mange får, tog og slagtede en fattig mands eneste får som han holdt meget af. Beretningen appellerede til Davids retfærdighedssans uden at han fik mistanke om dens skjulte betydning. Han fældede straks sin dom over den rige mand og sagde vredt til Natan: „Den mand som gjorde dette, fortjener at dø!“ — 2 Samuel 12:1-6.

12. Hvilken dom afsagde Jehova over David?

¹² „Du er manden!“ svarede profeten. David havde dømt sig selv. Hans harme blev hurtigt afløst af ægte skam og dyb sorg. Lamslået lyttede han til Natan da denne afsagde Jehovas uomtvistelige dom. Der var ingen trøst at hente. David havde ladet hånt om Jehovas ord ved at gøre hvad der var ondt. Han havde slået Urias ihjel med fjendens sværd. Derfor skulle sværdet aldrig vige fra Davids hus. Han havde i det skjulte begået  ægteskabsbrud med Urias’ hustru. Noget lignende ville overgå ham selv, blot ikke i det skjulte, men i fuld offentlighed. — 2 Samuel 12:7-12.

13. Hvordan reagerede David på Jehovas tugt?

¹³ Til Davids ros skal det siges at han ikke nægtede sin skyld. Han blev ikke vred på profeten Natan. Han skød heller ikke skylden på andre eller kom med undskyldninger for det han havde gjort. Konfronteret med sine synder påtog David sig ansvaret og sagde: „Jeg har syndet mod Jehova.“ (2 Samuel 12:13) Salme 51 beskriver de kvaler han gennemgik, den skyldfølelse han havde og dybden af hans sindsændring. Han bønfaldt Jehova: „Kast mig ikke bort fra dit ansigt; og tag ikke din hellige ånd fra mig.“ Han var overbevist om at Jehova i sin barmhjertighed ikke ringeagter den hvis hjerte er „sønderbrudt og knust“ på grund af synd. (Salme 51:11, 17) David fortsatte med at sætte sin lid til Guds ånd. Selv om han ikke blev beskyttet mod de bitre konsekvenser af sin synd, fik han Jehovas tilgivelse.

14. Hvordan bør vi reagere på Jehovas tugt?

¹⁴ Vi er alle ufuldkomne, og alle begår synder. (Romerne 3:23) Nogle gange begår vi måske ligesom David en alvorlig synd. Ligesom en kærlig far tugter sine børn, retleder Jehova dem der ønsker at tjene ham. Men selv om tugt er til gavn for os, er den ikke let at tage imod. Nogle gange er den faktisk „til sorg“. (Hebræerne 12:6, 11) Men hvis vi ’hører på tugt’, kan vi blive forligt med Jehova. (Ordsprogene 8:33) For at kunne opnå Jehovas fortsatte velsignelse må vi tage imod hans vejledning og arbejde på at blive godkendt af ham.

Sæt ikke din lid til usikker rigdom

15. (a) Hvordan bruger nogle deres rigdom? (b) Hvordan ønskede David at bruge sin rigdom?

¹⁵ Der er ikke noget der tyder på at Davids familie var fremtrædende eller velstående. Men i sin tid som konge blev David umådelig rig. Som vi ved, er der mange der samler sig rigdom, begærligt søger at øge den eller bruger den på selviske gøremål. Andre giver af deres midler for at fremhæve sig selv. (Mattæus 6:2) Men David brugte sin rigdom anderledes, for han ønskede inderligt at ære Jehova. David sagde til Natan at han ønskede at bygge Jehova et tempel til pagtens ark som befandt sig i Jerusalem og på det tidspunkt så at sige ’boede under teltduge’. Jehova glædede sig over Davids ønske, men gennem Natan lod han ham vide at det ville blive Davids søn Salomon der skulle bygge templet. — 2 Samuel 7:1, 2, 12, 13.

16. Hvilke forberedelser traf David til opførelsen af templet?

¹⁶ David indsamlede materialer som skulle bruges til dette store byggeprojekt, og sagde til Salomon: „Jeg [har] til Jehovas hus gjort et hundrede tusind talenter guld og en million talenter sølv parat, og på kobber og jern  er der ingen vægt, så meget er der nemlig; og jeg har gjort tømmer og sten parat, men du skal føje mere til.“ Af sin personlige formue bidrog han med 3000 talenter guld og 7000 talenter sølv. * (1 Krønikebog 22:14; 29:3, 4) David gav ikke dette gavmilde bidrag for at andre skulle beundre ham. Det var et udtryk for hans tro og den kærlighed han nærede til Jehova Gud. Han erkendte at hans rigdom stammede fra Gud, for han sagde til Jehova: „Det kommer fra dig alt sammen, og det er fra din egen hånd vi har givet dig det.“ (1 Krønikebog 29:14) Davids gavmilde hjerte fik ham til at gøre alt hvad han kunne, for at fremme den rene tilbedelse.

17. Hvordan gælder vejledningen i Første Timoteusbrev 6:17-19 både rig og fattig?

¹⁷ Lad os på samme måde bruge vore midler til at gøre godt med. I stedet for at have en materialistisk livsstil er det bedre at søge at opnå Guds godkendelse. Det er på den måde man opnår sand visdom og lykke. Paulus skrev: „Befal dem som er rige i den nuværende tingenes ordning ikke at være hovmodige, men at sætte deres håb, ikke til en usikker rigdom, men til Gud, som giver os rigeligt af alle ting for at vi kan nyde dem, at øve godt, at være rige på gode gerninger, at være gavmilde, rede til at dele med andre, og derved samle sig værdier som en god grundvold for den kommende tid, så de kan få et fast greb om det virkelige liv.“ (1 Timoteus 6:17-19) Uanset hvilken økonomisk situation vi befinder os i, lad os da stole på Guds ånd og bruge vores liv på en måde der vil gøre os ’rige hos Gud’. (Lukas 12:21) Intet er mere værdifuldt end at have et godt forhold til vor kærlige himmelske Fader.

Fremstil dig for Gud som godkendt

18. Hvordan var David et godt eksempel for kristne?

¹⁸ Gennem hele livet søgte David at opnå Jehovas godkendelse. I en sang til Gud sagde han: „Vis mig din gunst, Gud, vis mig din gunst, for hos dig har min sjæl søgt tilflugt.“ (Salme 57:1) Det var ikke forgæves han stolede på Jehova. Han blev gammel og „mæt af dage“. (1 Krønikebog 23:1) Selv om David begik nogle alvorlige fejl, huskes han som et af de mange vidner for Gud der viste en enestående tro. — Hebræerne 11:32.

19. Hvordan kan vi fremstille os selv som godkendte for Gud?

¹⁹ Husk at når du oplever forandringer i dit liv, kan Jehova holde dig oppe og styrke og retlede dig, nøjagtig som han gjorde i Davids tilfælde. Apostelen Paulus erfarede ligesom David mange omskiftelser i sit liv. Men også han forblev trofast ved at stole på Guds ånd. Han skrev: „Alt har jeg styrke til ved ham som giver mig kraft.“ (Filipperne 4:12, 13) Hvis vi stoler på Jehova, vil han hjælpe os til at klare livets udfordringer. Han ønsker at det skal lykkes for os. Hvis vi lytter til ham og opdyrker et nært forhold til ham, vil han give os den styrke der skal til for at kunne gøre hans vilje. Og hvis vi fortsætter med at stole på Guds ånd, vil vi kunne ’fremstille os for Gud som godkendte’ både nu og i al evighed. — 2 Timoteus 2:15.

[Fodnote]

Spørgsmål til repetition

● Hvad kan man gøre for ikke at blive stolt?

● Hvorfor skal vi ikke hævne os?

● Hvordan skal vi se på tugt?

● Hvorfor bør vi stole på Gud og ikke på rigdom?

[Studiespørgsmål]

[Illustration på side 16]

David stolede på Guds ånd og søgte at opnå hans godkendelse. Gør du også det?

[Illustration på side 18]

„Det kommer fra dig alt sammen, og det er fra din egen hånd vi har givet dig det“