Første Samuelsbog 16:1-23

16  Til sidst sagde Jehova til Samuel: “Hvor længe vil du sørge over Saul?+ Jeg har jo forkastet ham som konge over Israel.+ Fyld dit horn med olie,+ og tag afsted. Jeg sender dig til betlehemitten Isaj,+ for jeg har udvalgt mig en konge blandt hans sønner.”+  Men Samuel sagde: “Hvordan skulle jeg kunne gå derhen? Når Saul hører om det, dræber han mig.”+ Jehova svarede: “Tag en kvie med dig og sig: ‘Jeg er kommet for at ofre til Jehova.’  Invitér Isaj med til ofringen. Så vil jeg fortælle dig hvad du skal gøre. Den jeg udpeger, skal du salve for mig.”+  Samuel gjorde som Jehova havde sagt. Da han kom til Betlehem,+ mødte byens ældste ham. De spurgte skælvende: “Kommer du med fred?”  “Ja, jeg er kommet for at ofre til Jehova. I skal hellige jer og gå med mig til ofringen,” svarede han. Derefter helligede han Isaj og hans sønner og inviterede dem med til ofringen.  Da de kom ind og han så Eliab,+ sagde han: “Det må være Jehovas salvede.”  Men Jehova sagde til Samuel: “Se ikke på hans udseende og på hvor høj han er,+ for jeg har forkastet ham. Gud ser ikke på samme måde som mennesker ser. Mennesker ser nemlig på det der er synligt for øjnene, men Jehova ser på hjertet.”+  Derefter kaldte Isaj på Abinadab+ og førte ham frem for Samuel, men han sagde: “Jehova har heller ikke udvalgt ham.”  Så hentede Isaj Shamma,+ men Samuel sagde: “Jehova har heller ikke udvalgt ham.” 10  Isaj førte syv af sine sønner frem for Samuel, men Samuel sagde til Isaj: “Jehova har ikke udvalgt nogen af dem.” 11  Samuel spurgte så Isaj: “Er det alle dine drenge?” Han svarede: “Nej, den yngste+ mangler, for han vogter får.”+ Samuel sagde til Isaj: “Send bud efter ham, for vi sætter os ikke til bords før han kommer.” 12  Så sendte han bud efter ham. Og han havde en sund, rødlig kulør og smukke øjne og så godt ud.+ Jehova sagde: “Det er ham! Rejs dig og salv ham.”+ 13  Samuel tog så hornet med olie+ og salvede ham foran hans brødre. Og fra den dag virkede Jehovas ånd på David.+ Senere tog Samuel til Rama.+ 14  Jehova havde taget sin ånd fra Saul,+ og Jehova tillod at han blev plaget af mørke tanker.*+ 15  Sauls tjenere sagde til ham: “Det er tydeligt at Gud lader dig blive plaget af mørke tanker. 16  Herre, vi beder dig, befal dine tjenere som står foran dig, at de skal finde en mand der er dygtig til at spille på harpe.+ Når de mørke tanker fra Gud kommer over dig, kan han spille, og du vil få det bedre.” 17  Så sagde Saul til sine tjenere: “Ja, find en mand der er god til at spille, og bring ham til mig.” 18  En af tjenerne sagde: “Jeg ved at Isaj fra Betlehem har en søn der spiller godt, og han er en modig og stærk kriger.+ Han er veltalende og ser godt ud,+ og Jehova er med ham.”+ 19  Så sendte Saul bud til Isaj og sagde: “Send din søn David til mig, ham der vogter fårene.”+ 20  Isaj tog så brød, en læderflaske med vin og et gedekid og læssede det på et æsel og sendte det med sin søn David til Saul. 21  Sådan kom David i Sauls tjeneste.+ Saul kom til at elske ham meget højt, og han blev hans våbendrager. 22  Saul sendte bud til Isaj: “Lad David fortsætte sin tjeneste hos mig, for jeg er tilfreds med ham.” 23  Hver gang Gud tillod at Saul blev ramt af mørke tanker, tog David harpen og spillede. Så faldt Saul til ro og fik det bedre, og de mørke tanker forsvandt.+

Fodnoter

Bogst.: “en ond ånd”. Også i vers 15, 16 og 23.

Studienoter

Medieindhold