Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

„Kæmp troens gode kamp“

„Kæmp troens gode kamp“

 „Kæmp troens gode kamp“

KUNNE du forestille dig at en soldat der var i krig, ville blive ked af det hvis han fik besked på at tage hjem og være sammen med sin familie?

Sådan en ordre fik hetitten Urias, der var soldat på kong Davids tid. Kongen havde selv tilkaldt ham og sagt at han skulle tage hjem. Men Urias ville ikke gå hen til sit hus. Da han blev spurgt hvorfor han reagerede på denne usædvanlige måde, svarede han at pagtens ark, der symboliserede Guds nærværelse, og den israelitiske hær befandt sig ude på slagmarken. „Skulle jeg så,“ spurgte han, „gå ind i mit hus og spise og drikke og ligge hos min hustru?“ Noget sådant var helt utænkeligt for ham på så kritisk et tidspunkt. — 2 Samuel 11:8-11.

Urias’ indstilling rejser nogle vigtige spørgsmål, for vi lever også i en krigstid. Der raser nu en krig som ikke kan sammenlignes med nogen af de krige verdens nationer har udkæmpet. Selv de to verdenskrige blegner i forhold til denne krig — og du er inddraget i den. Der står meget på spil, og fjenden er frygtindgydende. Godt nok affyres der ikke skud eller kastes bomber i denne krig, men der er alligevel brug for en nøje udtænkt krigsstrategi.

 Inden du slutter dig til slagrækkerne, må du vide om det vil være moralsk forsvarligt at deltage i krigen, og hvad kampen går ud på. Vil det være omkostningerne værd? Apostelen Paulus præciserer i sit brev til Timoteus hvad formålet med denne særlige krig er: „Kæmp troens gode kamp.“ Ja, i denne krig er det ikke en fæstning du skal forsvare, men troen — summen af de kristne sandheder som er åbenbaret i Bibelen. Det er klart at du uden forbehold må acceptere troen for at kunne kæmpe for den og sejre. — 1 Timoteus 6:12.

En klog soldat vil forsøge at få et nøje kendskab til fjenden. I dette tilfælde har fjenden mange års erfaring i at føre krig, han har store ressourcer at trække på, og han har mange våben til sin rådighed. Han er et overmenneskeligt væsen, og så er han desuden ond, voldelig og skruppelløs. Han kaldes Satan Djævelen. (1 Peter 5:8) Bogstavelige våben samt menneskers list og underfundighed virker ikke mod denne fjende. (2 Korinther 10:4) Hvilke våben kan du så bruge?

Det vigtigste våben er „åndens sværd, det vil sige Guds ord“. (Efeserne 6:17) Apostelen Paulus beskriver hvor effektivt dette sværd er: „Guds ord er levende og virkende og skarpere end noget tveægget sværd og trænger så langt ind at det deler sjæl og ånd, og led og deres marv, og kan bedømme hjertets tanker og hensigter.“ (Hebræerne 4:11, 12) Et våben der er så skarpt og præcist at det kan trænge ind til de inderste tanker og motiver, skal selvfølgelig bruges med stor omhu og dygtighed.

Som du sikkert ved, nytter det ikke meget at en hær er udrustet med de mest avancerede våben hvis soldaterne ikke ved hvordan de skal anvendes. Du har også brug for den nødvendige oplæring for at kunne bruge dit sværd effektivt. Heldigvis kan du få en sådan oplæring af de mest erfarne frontkæmpere. Jesus kaldte disse kampinstruktører for en ’trofast og klog træl’, som havde fået betroet det ansvar at sørge for åndelig føde, eller undervisning, i rette tid til hans disciple. (Mattæus 24:45) Du kan kende denne kollektive træl på dens ihærdige indsats for at undervise og på de advarsler den i tide giver om fjendens taktik. Vidnesbyrdene peger på at denne træl er de salvede medlemmer af den kristne menighed af Jehovas Vidner. — Åbenbaringen 14:1.

Denne kollektive træl har ikke kun undervist. Den har også vist den samme indstilling som apostelen Paulus, der skrev til menigheden i Thessalonika: „Vi optrådte med nænsomhed i jeres midte, som når en ammende moder plejer sine børn. Idet vi således nærede en inderlig hengivenhed for jer, besluttede vi at give jer del i, ikke blot Guds gode nyhed, men også vore egne sjæle, fordi I var blevet os kære.“ (1 Thessaloniker 2:7, 8) Hver enkelt kristen soldat har selv ansvaret for at gøre brug af den kærlige oplæring han får.

Den fulde rustning

En fuld åndelig rustning som kan beskytte dig, står til din rådighed. I Efeserbrevet, kapitel 6, versene 13 til 18, kan du læse hvilke dele den består af. En klog soldat vover sig ikke ud hvis han mangler noget af sin åndelige rustning, eller hvis nogle af delene er i dårlig stand.

Skønt en kristen har brug for hele sin beskyttende rustning, er troens store skjold særlig værdifuldt for ham. Derfor skrev Paulus: „Frem for alt, grib til troens store skjold, hvormed I kan slukke alle den ondes brændende pile.“ — Efeserne 6:16.

Det store skjold, som kunne dække hele kroppen, skildrer troen. Vi må have en stærk  tro på Jehovas ledelse og fuldt og fast tro på at hans løfter vil blive indfriet. Hans løfter bør være så virkelige for os som var de allerede blevet opfyldt. Tvivl ikke et sekund på at hele Satans onde verden snart vil blive ødelagt, at jorden vil blive omdannet til et paradis, og at mennesker der er loyale mod Gud, vil blive ført frem til fuldkommenhed. — Esajas 33:24; 35:1, 2; Åbenbaringen 19:17-21.

I den usædvanlige krig som i øjeblikket raser, har du imidlertid brug for noget mere — en ven. Under en krig knyttes der tætte venskaber mellem soldaterne når de opmuntrer og beskytter hinanden og til tider endog redder hinandens liv. Det er godt at have den slags venner, men når det gælder om at overleve den åndelige krig, har du først og fremmest brug for Jehovas venskab. Paulus afslutter derfor sin beskrivelse af hvad den åndelige rustning består af, med ordene: „Mens I med enhver form for bøn og anråbelse fortsat beder i ånd ved enhver lejlighed.“ — Efeserne 6:18.

Har man en nær ven, har man lyst til at være sammen med vedkommende så ofte som muligt. Når vi regelmæssigt taler med Jehova i bøn, vil han blive mere virkelig for os — en ven vi stoler på. Disciplen Jakob giver os denne tilskyndelse: „Kom nær til Gud, og han vil komme nær til jer.“ — Jakob 4:8.

Fjendens taktik

At kæmpe i denne verden kan til tider være som at vandre gennem et minefelt. Der kan komme angreb fra alle kanter, og fjenden vil gøre alt for at overrumple os. Vi kan dog være helt forvissede om at Jehova har sørget for at vi kan være fuldt beskyttede. — 1 Korinther 10:13.

Fjenden forsøger måske at rette et slag imod os i form af kritik af de bibelske sandheder der er grundlæggende for vores tro. Frafaldne prøver måske at overliste os ved hjælp af indsmigrende ord samt besnærende og fordrejede argumenter. Men det er ikke vores ve og vel de har på sinde. Ordsprogene 11:9 siger: „Med munden ødelægger den frafaldne sin næste, men ved kundskab reddes de retfærdige.“

Man tager fejl hvis man tror at man er nødt til at lytte til frafaldne eller læse det de skriver, for at kunne gendrive deres argumenter. Deres fordrejede og fordærvede ræsonnementer kan skade én åndeligt og besmitte ens tro ligesom koldbrand der hurtigt breder sig. (2 Timoteus 2:16, 17) Hav i stedet Jehovas syn på de frafaldne. Job sagde om Jehova: „Ingen frafalden kommer frem for ham.“ — Job 13:16.

Fjenden vil måske prøve en anden taktik der har vist sig at være ret effektiv. Hvis soldater i en hær på fremmarch brød ud af slagrækkerne fordi de blev lokket til at opsøge steder hvor de kunne opføre sig tøjlesløst og umoralsk, ville det skabe uorden.

Verdslig underholdning, som for eksempel umoralske film og fjernsynsprogrammer samt vild musik, er effektiv lokkemad. Nogle hævder at de godt kan se obskøne scener eller læse umoralsk læsestof uden at blive påvirket. Men  en der en overgang regelmæssigt så seksuelt ophidsende film, indrømmer blankt: „Man glemmer aldrig de scener. Jo mere man tænker på dem, des mere ønsker man selv at gøre det man har set. . . . Den slags film får en til at føle at man går glip af noget.“ Hvorfor udsætte sig for risikoen for at blive såret af den slags snedige angreb?

En anden pil som fjenden har til sin rådighed, er materialismens tillokkelser. Det kan være svært at opdage denne fare, for vi har alle et materielt behov. Vi har brug for et hjem, føde og klæder, og det er ikke forkert at eje pæne ting. Det er ens indstilling til det materielle der kan udgøre en fare. Penge kan begynde at få større betydning end de åndelige anliggender, og vi kan blive pengekære. Det er godt at minde sig selv om at rigdom har begrænset værdi. Den er flygtig, hvorimod åndelige rigdomme består til evig tid. — Mattæus 6:19, 20.

Hvis kampmoralen i en hær er svækket, vil chancerne for at vinde formindskes. „Har du mistet modet på trængselens dag, vil din kraft være begrænset.“ (Ordsprogene 24:10) Modløshed er et våben som Satan har brugt med stor succes. Denne følelse kan bekæmpes ved at bære ’frelseshåbet som hjelm’. (1 Thessaloniker 5:8) Bevar håbet stærkt ligesom Abraham. Da han blev bedt om at ofre sin eneste søn, Isak, tøvede han ikke. Abraham troede på at Gud ville opfylde sit løfte om at alle nationerne ville blive velsignet gennem hans afkom, og at Gud om nødvendigt kunne oprejse Isak fra de døde for at opfylde dette løfte. — Hebræerne 11:17-19.

Hold ud i kampen

Nogle der har kæmpet tappert i lang tid, kan efterhånden blive trætte og derfor miste noget af deres årvågenhed. Eksemplet med Urias, der blev nævnt i indledningen, kan hjælpe alle der deltager i kampen, til at bevare det rigtige perspektiv. Mange af vore kristne medsoldater må lide afsavn, døje sult og kulde eller er udsat for farer. Ligesom Urias ønsker vi heller ikke at tænke på alle de bekvemmeligheder vi kan opnå nu, eller at give efter for et ønske om at leve mageligt. Vi ønsker at forblive i Jehovas verdensomspændende hær af loyale soldater og at blive ved med at kæmpe indtil vi får del i de velsignelser der er i vente til os. — Hebræerne 10:32-34.

Det vil være farligt at sænke paraderne fordi man tror at det endelige angreb endnu ligger langt ude i fremtiden. Eksemplet med David viser hvor farligt det kan være. Af en eller anden grund deltog han ikke i kampen sammen med sine tropper. Det førte til at han begik en  alvorlig overtrædelse der gav ham mange bekymringer og sorger resten af livet. — 2 Samuel 12:10-14.

Er det umagen værd at engagere sig i denne krig, klare kampens strabadser, udholde latterliggørelse og sige nej til tvivlsomme fornøjelser? De der har holdt ud i kampen, er enige om at det verden tilbyder, kan se indbydende ud ligesom glimmer, men at det i virkeligheden er uden værdi. (Filipperne 3:8) Sådanne fornøjelser fører desuden ofte til smerte og skuffelse.

En kristen der kæmper i den åndelige kamp, glæder sig over at have sande venner, en ren samvittighed og et vidunderligt håb. Salvede kristne ser frem til at opnå udødeligt liv i himmelen med Kristus Jesus. (1 Korinther 15:54) De fleste der er med i den åndelige krig, håber på at komme til at leve i et jordisk paradis som fuldkomne mennesker. I begge tilfælde er belønningen værd at kæmpe for uanset omkostningerne. I modsætning til bogstavelige krige er vi sikret en sejr så længe vi forbliver trofaste. (Hebræerne 11:1) Derimod vil udfaldet for denne verden som styres af Satan, være fuldstændig tilintetgørelse. — 2 Peter 3:10.

Tag fortsat del i den åndelige kamp med Jesu ord i tanke: „Fat mod! Jeg har besejret verden.“ (Johannes 16:33) Han sejrede ved at forblive årvågen og ved at bevare sin uangribelighed under prøver. Det kan vi også.

[Tekstcitat på side 27]

Godt nok affyres der ikke skud eller kastes bomber i denne krig, men der er alligevel brug for en nøje udtænkt krigsstrategi

[Tekstcitat på side 30]

Vi vil være sikret en sejr i denne kamp så længe vi forbliver trofaste

[Illustration på side 26]

Frelsens hjelm vil hjælpe os til at bekæmpe modløshed

Brug troens store skjold til at forsvare dig mod Satans „brændende pile“

[Illustration på side 28]

„Kom nær til Gud, og han vil komme nær til jer“

[Illustration på side 29]

Vi bør tro på at Guds løfter vil blive opfyldt