Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

“Lad ikke hænderne synke”

“Lad ikke hænderne synke”

“Lad ikke hænderne synke.” – ZEF. 3:16.

SANGE: 81, 32

1, 2. (a) Hvad må mange kæmpe med i dag, og hvad kan det føre til? (b) Hvilket pålideligt løfte giver Gud os i Esajas 41:10, 13?

EN SØSTER der er pioner og gift med en ældstebror, siger: “Til trods for at jeg har en god åndelig rutine, har jeg i mange år måttet kæmpe med angst og bekymringer. Det ødelægger min søvn, forringer mit helbred og påvirker hvordan jeg behandler andre. Nogle gange har jeg mest lyst til bare at give op og lukke verden ude.”

2 Kan du sætte dig ind i denne søsters følelser? Fordi vi befinder os i Satans verden, bliver vi udsat for et stort pres, og de mange bekymringer det medfører, kan tynge os ned og gøre os modløse. Det er ligesom et anker der forhindrer en båd i at bevæge sig fremad. (Ordsp. 12:25) Føler du nogle gange at du er ved at miste modet? Måske kæmper du med sorg fordi du har mistet en du elsker, eller det kan være at du er ramt af alvorlig sygdom, har svært ved at forsørge din familie eller er udsat for modstand på grund af din tro. Et sådant følelsesmæssigt pres kan med tiden tære på dine kræfter og fuldstændigt stjæle din glæde. Du kan imidlertid have fuld tillid til at Jehova vil hjælpe dig. – Læs Esajas 41:10, 13.

3, 4. (a) Hvordan bruges ordet “hænder” i Bibelen? (b) Hvad kunne få vores hænder til at synke?

3 I Bibelen bruges legemsdele ofte som symboler på en persons egenskaber eller handlinger. Hånden nævnes for eksempel flere hundrede gange. Når Bibelen taler om at ens hænder bliver styrket, kan det betyde at man bliver opmuntret, får nye kræfter eller bliver sat i stand til at handle. (1 Sam. 23:16) Det kan også indeholde tanken om et positivt livssyn eller fremtidshåb.

4 Udtrykket “at lade hænderne synke” bruges nogle gange i Bibelen for at beskrive at en person er modløs eller har mistet alt håb. (2 Krøn. 15:7; Hebr. 12:12) Hvis man har det sådan, kan man let komme til at give op. Men hvad kan give dig modet tilbage hvis du føler dig hårdt presset, udmattet eller måske endda mærker at dit forhold til Jehova er ved at blive svagere? Hvad kan styrke og motivere dig til at holde ud og bevare glæden?

“JEHOVAS HÅND ER IKKE FOR KORT TIL AT FRELSE”

5. (a) Hvad kan vi have tendens til når vi kommer ud for store problemer, men hvad må vi huske? (b) Hvad vil vi nu se nærmere på?

5 Læs Zefanias 3:16, 17. Når vi oplever problemer i vores liv, er det vigtigt at vi ikke bliver overmandet af frygt eller modløshed – eller lader hænderne synke. Vores kærlige Far, Jehova, opfordrer os til at ‘kaste al vores bekymring på ham’. (1 Pet. 5:7) Vi må huske at ‘Jehovas hånd ikke er for kort til at frelse’ hans loyale tjenere. Det var den ikke da israelitterne var i eksil i Babylon, og det er den heller ikke i dag. (Es. 59:1) Vi vil nu se på tre bibelske beretninger der viser at Jehova både kan og vil styrke sine tjenere så de kan gøre hans vilje i endog meget vanskelige situationer. Læg mærke til hvad du kan lære af beretningerne.

6, 7. Hvad kan vi lære af beretningen om Israels sejr over amalekitterne?

Kort efter at israelitterne var blevet befriet fra slaveriet i Egypten, blev de angrebet af amalekitterne. Moses gav den modige Josua besked på at lede israelitterne i kampen. Dernæst gik Moses sammen med Aron og Hur op på en nærliggende bakkeskråning, hvorfra de kunne se ud over slagmarken. Var de tre mænd bange for at deltage i kampen? På ingen måde!

Moses gjorde nu noget der ville vise sig at være nøglen til sejr. Med et fast greb om Guds stav holdt han sine hænder løftet mod himlen. Så længe Moses gjorde det, styrkede Jehova israelitterne så de kunne bekæmpe amalekitterne. Men når Moses blev træt i armene og begyndte at sænke hænderne, fik amalekitterne overtaget. Det fik Aron og Hur til at skride til handling. Uden tøven “tog de en sten og lagde under ham, og han satte sig på den; og Aron og Hur holdt hans hænder oppe, den ene fra den ene side, og den anden fra den anden side, så hans hænder forblev i samme stilling indtil solen gik ned”. Med styrke og kraft fra Jehova vandt israelitterne kampen mod amalekitterne. – 2 Mos. 17:8-13.

8. (a) Hvad gjorde Asa da etiopierne angreb Juda? (b) Hvordan kan vi efterligne Asa?

8 Jehova viste også at hans hånd ikke var for kort, på kong Asas tid. I Bibelen omtales der mange hære, men den største der nævnes, var etiopieren Zeras hær, som bestod af 1.000.000 kampklare soldater. Denne hær, der var næsten dobbelt så stor som Asas, stillede op til kamp mod Guds folk. Gjorde det Asa bange? Tabte han modet og lod hænderne synke? Slet ikke! Han vendte sig straks til Jehova og bad ham om hjælp. Set fra et militært synspunkt ville det være nærmest umuligt at besejre denne stærke fjende, men “for Gud er alle ting mulige”. (Matt. 19:26) I en stor magtdemonstration “lod Jehova ætiopierne lide nederlag foran Asa”, hvis hjerte var “helt med Jehova alle hans dage”. – 2 Krøn. 14:8-13; 1 Kong. 15:14.

9. (a) Hvorfor tabte Nehemias ikke modet da han så hvordan det stod til i Jerusalem? (b) Hvordan besvarede Jehova Nehemias’ bøn?

9 Tænk også på hvad Nehemias oplevede da han kom til Jerusalem. På grund af voldsomme trusler fra de omkringliggende nationer havde jøderne ladet hænderne synke og opgivet at genopbygge byens mur. Hvordan reagerede Nehemias? Lod han sig påvirke af den opgivende indstilling der prægede folket? Nej. Ligesom Moses, Asa og andre af Jehovas trofaste tjenere havde han fuld tillid til Jehova og havde gjort det til en vane at hente hjælp og styrke hos ham i bøn. Denne situation var ikke nogen undtagelse. Nehemias bad til Jehova, og Jehova besvarede bønnen ved at styrke jøderne med sin “store kraft” og sin “stærke hånd”. (Læs Nehemias 1:10; 2:17-20; 6:9). Er du overbevist om at Jehova også bruger sin “store kraft” og sin “stærke hånd” til at styrke sine tjenere i dag?

JEHOVA VIL STYRKE DINE HÆNDER

10, 11. (a) Hvordan forsøger Djævelen at få os til at give op? (b) Hvordan giver Jehova os styrke og kraft? (c) Hvordan har du haft gavn af undervisningen fra Jehova?

10 Djævelen gør sit yderste for at stoppe vores arbejde, og vi kan være sikre på at han ikke vil lade hænderne synke. Gennem regeringer, religiøse ledere og frafaldne spreder han løgne om os og udsætter os for trusler. Hvad er hans mål? At få os til at opgive forkyndelsen af den gode nyhed om Riget. Men Jehova både kan og vil styrke vores hænder gennem den hellige ånd. (1 Krøn. 29:12) For at kunne klare de prøver som Satan og hans onde verden udsætter os for, er det af afgørende betydning at vi beder om hellig ånd. (Sl. 18:39; 1 Kor. 10:13) Vi må også hente hjælp i Guds inspirerede ord, Bibelen. Desuden har vi stor gavn af al den åndelige føde vi får hver måned. Tænk på ordene i Zakarias 8:9, 13. (Læs). Jehovas løfte var ganske vist givet til jøderne der var i gang med at genopbygge templet i Jerusalem, men det gælder også hans tjenere i dag.

11 Jehova styrker os desuden gennem undervisningen ved vores møder og stævner og på teokratiske skoler. Den oplæring vi modtager, kan hjælpe os til at tjene Jehova med det rette motiv, sætte os gode, åndelige mål og varetage de mange opgaver vi har som kristne. (Sl. 119:32) Gør du alt hvad du kan, for at få gavn af den undervisning?

12. Hvad må vi gøre for at forblive åndeligt stærke?

12 Jehova hjalp sit folk til at besejre både amalekitterne og etiopierne, og han gav Nehemias og hans medarbejdere kraft til at fuldføre genopbygningsarbejdet. Jehova vil også give os styrke så vi kan blive ved med at forkynde selvom vi kæmper med bekymringer, bliver udsat for modstand eller møder ligegyldighed i distriktet. (1 Pet. 5:10) Selvfølgelig forventer vi ikke at Jehova fjerner vores problemer på mirakuløs vis. Vi må selv gøre en indsats. Det indebærer at vi læser i Bibelen hver dag, forbereder os til og deltager i alle møderne, har et fast personligt studium og familiestudium og altid søger nær til Gud i bøn. Vi må aldrig tillade at noget forhindrer os i at få gavn af det Jehova gør for at styrke og opmuntre os. Hvis du kan se at du har ladet hænderne synke på et af disse områder, så bed Jehova om hjælp. Og læg derefter mærke til hvordan han gennem sin ånd giver dig både motivation og kraft til at gøre noget ved situationen. (Fil. 2:13) Men hvad kan du gøre for at styrke andres hænder?

STYRK ANDRES HÆNDER

13, 14. (a) Hvordan blev en bror styrket efter at have mistet sin kone? (b) Hvordan kan vi styrke andre?

13 Jehova har givet os et globalt brodersamfund bestående af omsorgsfulde trosfæller der kan hjælpe os. Paulus skrev: “Ret derfor de slappe hænder og de svækkede knæ og træd fortsat lige spor med jeres fødder.” (Hebr. 12:12, 13) Ja, ligesom i det første århundrede kan vores brødre og søstre i dag være med til at styrke og opmuntre os når vi føler os svage. Efter at en bror havde mistet sin kone og oplevet andre svære prøver, sagde han: “Jeg har lært at vi hverken kan vælge hvordan, hvornår eller hvor tit vi bliver prøvet. Bøn og personligt studium har været som en redningsvest der har holdt mig oppe. Og mine åndelige brødre og søstres støtte har været til stor trøst. Frem for alt har jeg lært hvor vigtigt det er at opdyrke et nært personligt forhold til Jehova før der opstår en vanskelig situation.”

Alle i menigheden kan være med til at opmuntre andre (Se paragraf 14)

14 Aron og Hur holdt helt bogstaveligt Moses’ hænder oppe under kampen. Vi må også være på udkig efter måder at støtte og styrke andre på og hjælpe dem rent praktisk. Hvem kunne have gavn af det? Nogle af vores trosfæller har problemer som følge af høj alder eller sygdom. Andre møder modstand fra familien, føler sig ensomme eller er ramt af sorg fordi de har mistet en af deres kære. Mange af vores unge mærker at verden lægger et stort pres på dem for at få dem til at overtræde Jehovas normer eller stræbe efter karriere og succes. (1 Thess. 3:1-3; 5:11, 14) Vær opmærksom på muligheder for at vise andre ægte interesse, for eksempel i rigssalen, i forkyndelsen, over et måltid mad eller i en telefonsamtale.

15. Hvilken positiv virkning kan vores ord have på vores trosfæller?

15 Efter sejren over den store etiopiske hær opmuntrede profeten Azarja kong Asa og folket med disse ord: “Men I, vær modige og lad ikke jeres hænder synke, for der er løn for jeres virke.” (2 Krøn. 15:7) Denne opfordring fik Asa til at foretage store ændringer til støtte for den sande tilbedelse. Det du siger til andre, kan også have en positiv virkning på dem og tilskynde dem til at fortsætte med at tjene Jehova. (Ordsp. 15:23) Underkend heller aldrig hvilken virkning det kan have på andre når du til møderne rækker hånden i vejret og kommer med et opmuntrende svar.

16. Hvordan kan ældste efterligne Nehemias? Hvordan har du selv oplevet at trosfæller har styrket dig?

16 Jehova hjalp Nehemias og jøderne, og fordi deres hænder var blevet styrket, kunne de færdiggøre Jerusalems mure på bare 52 dage! (Neh. 2:18; 6:15, 16) Nehemias nøjedes ikke med at føre tilsyn med genopbygningen, nej, han tog selv del i arbejdet. (Neh. 5:16) I dag efterligner mange ældstebrødre Nehemias ved at tage del i teokratiske byggeprojekter eller hjælpe til med at rengøre og vedligeholde den lokale rigssal. Og ved at arbejde sammen med deres trosfæller i forkyndelsen og aflægge hyrdebesøg er de med til at styrke og opmuntre andre. – Læs Esajas 35:3, 4.

“LAD IKKE HÆNDERNE SYNKE”

17, 18. Hvad kan vi have tillid til i svære tider?

17 Når vi arbejder sammen med vores brødre og søstre og tjener skulder ved skulder, fremmer det enheden. Vi får nære venskaber, og vi hjælper hinanden til at se frem til de velsignelser vi snart vil opleve under Guds rige. Ved at styrke vores trosfællers hænder kan vi hjælpe dem til at udholde vanskelige omstændigheder og bevare et stærkt håb og et positivt syn på fremtiden. Når vi gør det, er det også med til at styrke vores egne hænder og holde vores eget fremtidshåb levende.

18 At tænke dybere over hvordan Jehova ved forskellige lejligheder hjalp og beskyttede sine trofaste tjenere i fortiden, vil styrke vores tro og øge vores tillid til ham. Når du udsættes for pres eller oplever problemer, så “lad ikke hænderne synke”! Søg derimod Jehovas hjælp i bøn, og lad hans hånd styrke dig og lede dig frem til evige velsignelser under Riget. – Sl. 73:23, 24.