vi: Det er muligt at Paulus har været alene i Athen, og at Silas og Timotheus sluttede sig til ham da han senere rejste til Korinth. (ApG 18:5) Så det kan være han her omtaler sig selv i flertal. Det kan ikke siges med sikkerhed at hverken Silas eller Timotheus var sammen med Paulus i Athen, men det virker ikke sandsynligt fordi han havde ladet dem blive tilbage i Berøa. – ApG 17:13, 14.

tjener for: Nogle gamle håndskrifter bruger her det græske ord synergos (“medarbejder”), som også forekommer i 1Kt 3:9 (se studienote), hvor Paulus taler om at de kristne er “Guds medarbejdere”.

Guds medarbejdere: Det græske ord synergos, der er gengivet med “medarbejdere”, forekommer mere end ti gange i De Kristne Græske Skrifter, hovedsageligt i Paulus’ breve. Udtrykket bruges om dem der samarbejdede om at forkynde den gode nyhed. (Ro 16:9, 21; 2Kt 1:24; 8:23; Flp 2:25; 4:3; Kol 4:11; Flm 1, 24) Paulus fremhæver her det store privilegium det er for kristne at være “Guds medarbejdere”. (Se studienote til 1Kt 3:6). Han kommer ind på samme tanke i 2Kt 6:1, hvor han bruger et beslægtet græsk ord for “medarbejdere”. – 2Kt 5:20; se studienote til Ro 16:3.

vi ikke kan undgå at komme ud for den slags ting: Eller “vi er udvalgt til det”. Det betyder ikke at hver enkelt kristen bliver udvalgt til at gennemgå bestemte prøvelser. Det betyder derimod at Jehova og hans Søn var klar over at menigheden som et hele ville komme ud for forfølgelse på grund af forkyndelsesarbejdet. (Mt 10:17, 21-23; 23:34; Joh 16:33) Ofte har forfølgelse dog ikke hindret forkyndelsesarbejdet, men fremmet det. Da de kristne for eksempel var nødt til at flygte fra Jerusalem på grund af voldsom forfølgelse, spredte de budskabet til de områder de kom til. – ApG 8:1-5; 11:19-21.

trofaste: Det græske ord der bruges her (pistis), kan gengives med ord som “tro” (Mt 8:10; Ro 1:17; 1Ts 3:2, 10), “trofasthed” (Mt 23:23) og “pålidelig” (Tit 2:10). I den her sammenhæng (1Ts 3:5-7) viser pistis at de kristne i Thessalonika forblev faste og stærke i troen på trods af prøvelser. Det understreger at de var “trofaste”, eller loyale, mod Gud, selv under svære omstændigheder. Deres eksempel opmuntrede Paulus, Silvanus og Timotheus, der selv oplevede “prøvelser og trængsler”.

Fristeren: Denne betegnelse for Satan Djævelen, der bruges to gange i De Kristne Græske Skrifter, er en form af det græske udsagnsord for “at friste; at prøve”. (Mt 4:3) Andre former af udsagnsordet bliver brugt til at beskrive noget af det Satan gør, for eksempel i 1Kt 7:5 og Åb 2:10.

prøvelser: Bogst.: “nød”. Det udtryk der bruges her, bliver også gengivet med “tider med nød”. (2Kt 6:4; 12:10) Så Paulus henviser måske til perioder hvor han og hans medarbejdere manglede basale fornødenheder.

får vi ny styrke: Bogst.: “lever vi”. Det græske ord der betyder “at leve”, bruges her i overført betydning om det at få ny energi og være glad, forfrisket og fri for bekymringer.

beder vi inderligt: Se studienote til ApG 4:31.

havde bedt denne inderlige bøn: Det græske udsagnsord deomai henviser til en inderlig, eller indtrængende, bøn der er forbundet med stærke følelser. Det beslægtede navneord deesis, der er oversat med “inderlige bøn”, er blevet defineret som en “ydmyg og oprigtig anmodning”. I De Kristne Græske Skrifter bruges dette navneord udelukkende om det at henvende sig til Gud. Selv Jesus “opsendte ... anmodninger og indtrængende bønner, med intense råb og tårer, til Ham der kunne redde ham fra døden”. (He 5:7) Flertalsformen “bønner” indikerer at Jesus bønfaldt Jehova mere end én gang. Eksempelvis bad Jesus inderligt gentagne gange i Getsemane Have. – Mt 26:36-44; Lu 22:32.

vores Herre Jesus’ nærværelse: Se studienote til 1Ts 2:19.

nærværelse: Det her er den første af seks gange Paulus nævner Jesus’ nærværelse i sine to breve til thessalonikerne. (Se Ordforklaring: “Nærværelse”; se også “Introduktion til 1. Thessaloniker”). Paulus ser frem til Herren Jesus’ nærværelse, og han glæder sig over at hans elskede trosfæller til den tid vil blive belønnet. Senere i brevet skriver han at han beder om at de må være “rene i hellighed over for vores Gud og Far under vores Herre Jesus’ nærværelse med alle hans hellige”. – 1Ts 3:13; se studienote til 1Kt 15:23.