Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Lad dig lede af Jehova

Lad dig lede af Jehova

EN SØSTER I POLEN TRAF ET KLOGT VALG

“JEG var 15 år da jeg blev døbt, og et halvt år senere begyndte jeg som hjælpepioner. Efter et år ansøgte jeg om at blive almindelig pioner. Da jeg havde afsluttet gymnasiet, stillede jeg mig til rådighed for at tjene et sted hvor der var et større behov for forkyndere. Jeg ville gerne væk fra den by jeg var opvokset i, og fra min mormor, som jeg boede hos, men som ikke var et af Jehovas Vidner. Hvor blev jeg skuffet da kredstilsynsmanden bad mig om at fortsætte med at tjene som pioner i den by jeg var opvokset i. Jeg gjorde mit bedste for at skjule mine følelser. Slukøret gik jeg derfra og tænkte over hvad han havde sagt. Senere sagde jeg til min forkyndermakker: ‘Jeg tror jeg har det ligesom Jonas. Men Jonas tog jo til Nineve til sidst, så jeg vil også forkynde i det distrikt jeg har fået tildelt.’

Nu har jeg været pioner her i min hjemby i fire år, og jeg kan se hvor klogt det var at følge de anvisninger jeg fik. Det var min egen negative indstilling der var problemet. Jeg er så glad nu! På en enkelt måned har jeg haft 24 bibelstudier. Og med Jehovas hjælp er jeg endda begyndt at studere med min mormor, som tidligere var modstander af sandheden.”

EN KVINDE I FIJI BLEV VELSIGNET

En kvinde i Fiji der studerede Bibelen, skulle vælge mellem at tage til stævne og at tage med sin mand til en fødselsdagsfest i familien. Hendes mand gik med til at hun tog til stævne. Hun sagde til ham at hun kunne komme hen til festen efter at programmet var slut. Men efter stævnet følte hun at det, i hendes tilfælde, ikke ville være godt at sætte sig i en situation der kunne udgøre en fare for hendes forhold til Jehova, så hun tog ikke derhen.

Da hendes mand ved festen fortalte familien at hun ville komme efter at hun havde været til sit “Jehova-møde”, svarede de: “Hun kommer ikke, for Jehovas Vidner holder ikke fødselsdag!” *

Senere viste det sig at hendes mand havde været meget stolt over at hun havde stået ved sin tro og fulgt sin samvittighed. Det at hun lod sig lede af Jehova, førte til at hun senere fik mulighed for at forkynde for sin mand, og også for andre. Hvad blev resultatet? Manden begyndte at studere Bibelen og at komme til møderne sammen med hende.

^ par. 7 Se “Spørgsmål fra læserne” i Vagttårnet for 15. december 2001.