Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

„Tag dig af denne vinstok“!

„Tag dig af denne vinstok“!

 „Tag dig af denne vinstok“!

DE 12 SPIONER undersøgte det forjættede land på kryds og tværs. Moses havde givet dem besked på at undersøge hvordan indbyggerne var, og at tage noget af landets frugt med sig tilbage. Hvilken form for afgrøde lagde de særlig mærke til? I nærheden af Hebron fandt de en vingård hvor druerne var så store at der skulle to mand til for at bære blot én klase. Afgrøderne var så imponerende at spionerne kaldte dette frugtbare område for „Esjkols Regnflodsdal“. (Esjkol betyder „drueklase“). — 4 Mosebog 13:21-24; fodnoten.

En der besøgte Palæstina i 1800-tallet, skrev: „Esjkol, eller Druedalen, . . . er stadig dækket af vinstokke, og druerne er de fineste og største i Palæstina.“ Vinstokkene i Esjkol var af en særlig god kvalitet, men faktisk blev der på Bibelens tid dyrket udmærkede druer overalt i landet. Ægyptiske optegnelser viser at faraonerne importerede vin fra Kana’an.

„Det er de solbelyste bjergskråninger med den let grusede jord der, sammen med den varme sommer og den hurtige nedsivning af vinterregnen, gør [Palæstina] særlig velegnet til vindyrkning,“ forklarer bogen The Natural History of the Bible. Esajas siger at der i visse områder var vingårde med helt op mod tusind vinstokke. — Esajas 7:23.

’Et land med vinstokke’

Moses sagde til israelitterne at de ville komme til at bo i et land med „vinstokke og figentræer og granatæbler“. (5 Mosebog 8:8) Opslagsværket Baker Encyclopedia of Bible Plants siger: „At der var talrige vinstokke i det gamle Palæstina, fremgår af at man  har fundet vindruekerner i de fleste, om ikke alle, udgravninger.“ Vinstokkene i det forjættede land var så rige på frugt at selv da Nebukadnezars hære i 607 f.v.t. lagde Juda øde, kunne de der var tilbage i landet, „samle vin og sommerfrugter i meget store mængder“. — Jeremias 40:12; 52:16.

For at producere vin i større mængder måtte de israelitiske vinavlere tage sig godt af deres vinstokke. I Esajas’ Bog beskrives hvordan en typisk israelitisk vinavler gav sig til at grave i jorden på en bjergskråning og rydde den for store sten før han plantede den til med sin ’udsøgte røde vin’. Muligvis opførte han en stenmur af de sten han havde gravet op af jorden. En sådan mur ville forhindre at vingården blev trampet ned af kvæg, og kunne også beskytte mod ræve, vildsvin og tyve. Vinavleren udhuggede måske også en vinperse og byggede et lille tårn der kunne tjene som et køligt opholdssted i høsttiden, hvor der skulle holdes særligt opsyn med vinstokkene. Efter alt dette forarbejde kunne han forvente at få en god druehøst. — Esajas 5:1, 2. *

For at få en god høst sørgede vinbonden for regelmæssigt at beskære sine vinstokke og at luge jorden omkring dem for at holde ukrudt og tornebuske nede. Hvis der havde været for lidt nedbør om foråret, måtte han vande sin vingård i sommermånederne. — Esajas 5:6; 18:5; 27:2-4.

Druehøsten, som fandt sted i slutningen af sommeren, var forbundet med fryd og glæde. (Esajas 16:10) I overskriften til tre salmer forekommer udtrykket „på gittith“. (Salme 8, 81 og 84) Dette musikudtryk er af usikker betydning, men Septuaginta gengiver det med „vinperser“, hvilket kan tyde på at israelitterne sang disse salmer under druehøsten. Druerne blev fortrinsvis brugt til fremstilling af vin, men israelitterne spiste dem også friske eller i tørret form som rosiner, der blandt andet anvendtes i kager. — 2 Samuel 6:19; 1 Krønikebog 16:3.

Vinstokken Israel

I Bibelen omtales Guds folk adskillige gange som en vinstok — en passende metafor i betragtning af den store betydning vinstokken havde for israelitterne. I Salme 80 sammenligner Asaf Israels nation med en vinstok som Jehova havde plantet i Kana’an. Landet blev ryddet så denne vinstok kunne  slå rod og vokse sig stærk. Men efterhånden som årene gik, blev dens beskyttende mure brudt ned. Folket stolede ikke længere på Jehova, og han trak sin beskyttelse væk. Som et vildsvin der kan rasere en vingård, blev fjendtlige nationer ved med at opæde Israels velstand. Asaf bad Jehova om at hjælpe folket så det kunne blive ført tilbage til dets tidligere herlighed. „Tag dig af denne vinstok,“ sagde han bønfaldende. — Salme 80:8-15.

Esajas sammenlignede „Israels hus“ med en vingård som efterhånden bar „vilde druer“, eller „stinkende (rådne) bær“. (Esajas 5:2, 7; fodnote) Vilde druer er væsentlig mindre end dyrkede; de består mest af kerner og har meget lidt frugtkød. De er uegnede til at spise og til fremstilling af vin og er således et passende symbol på den frafaldne nation, hvis frugter var „retsbrud“ og ikke „retfærd“. Det var ikke vinavlerens skyld at frugten var værdiløs. Jehova havde gjort alt hvad han kunne, for at hjælpe nationen til at bære god frugt. „Hvad mere er der at gøre ved min vingård som jeg ikke allerede har gjort i den?“ spurgte han. — Esajas 5:4.

Eftersom den symbolske vinstok, Israel, ikke havde båret frugt, advarede Jehova folket om at han ville nedbryde den beskyttende mur han havde omgivet dem med. Han ville ikke længere beskære sin symbolske vinstok eller luge jorden. Der ville ikke falde nogen forårsregn, som afgrøden var afhængig af, og vingården ville gro til med tornebuske og ukrudt. — Esajas 5:5, 6.

Moses havde forudsagt at israelitternes frafald ville medføre at deres vingårde visnede. „Vingårde vil du plante og dyrke, men du kommer ikke til at drikke vin eller indsamle nogen frugt, for ormene vil opæde den.“ (5 Mosebog 28:39) En vinstok kan visne i løbet at et par dage hvis en orm borer sig ind i hovedstammen og æder vinstokken indefra. — Esajas 24:7.

„Det sande vintræ“

Ligesom Jehova sammenlignede det bogstavelige Israel med en vinstok, brugte Jesus et vintræ som en metafor. Under dét mange kalder den sidste nadver, sagde Jesus til sine disciple: „Jeg er det sande vintræ, og min Fader er vinavleren.“ (Johannes 15:1) Jesus sammenlignede sine disciple med grene på vintræet. Ligesom grenene på et bogstaveligt vintræ får næring og kraft fra hovedstammen, må Kristi disciple forblive i samhørighed med ham. „Skilt fra mig kan I . . . slet intet gøre,“ sagde Jesus. (Johannes 15:5) Vinavlere dyrker vinstokke for at høste frugt; Jehova forventer at hans folk bærer frugt i åndelig henseende. Det er noget der glæder og herliggør vinavleren, Jehova Gud. — Johannes 15:8.

 Når det gælder bogstavelige vinstokke, har beskæring og rensning af grenene stor betydning for hvor meget frugt de bærer, og Jesus omtaler begge disse fremgangsmåder. En vinavler vil ofte beskære sine vinstokke to gange om året for at få størst muligt udbytte. I vintermånederne bliver vinstokkene skåret kraftigt tilbage. Vinavleren fjerner størstedelen af årets tilvækst. Almindeligvis vil han lade tre eller fire hovedgrene med et eller to skud på hver blive tilbage på stammen. Disse skud bliver i løbet af sommeren til frugtbærende grene. Når vinavleren er færdig med at beskære, brænder han de afklippede grene.

Jesus beskriver denne kraftige beskæring: „Hvis nogen ikke forbliver i samhørighed med mig, kastes han ud som en gren og visner; og man samler disse grene og kaster dem i ilden og de brændes.“ (Johannes 15:6) Selvom vinstokken på dette stade synes at være berøvet alle dens grene, bliver den beskåret endnu en gang, om foråret.

„Enhver gren på mig som ikke bærer frugt, tager han væk,“ sagde Jesus. (Johannes 15:2) Dette kan sigte til en senere beskæring, efter at vinstokken har fået tilstrækkelig mange nye grene og de små drueklaser tydeligt kan ses. Vinavleren undersøger nøje hver enkel ny gren for at se om den er frugtbærende eller ej. Hvis de ufrugtbare grene fik lov at blive på vinstokken, ville de trække næringsstoffer og vand fra stammen. Vinavleren fjerner derfor disse grene for at sikre sig at kun de frugtbærende får næring.

Til sidst omtaler Jesus den proces hvor grenene renses. „Enhver som bærer frugt, renser han, for at den kan bære mere frugt,“ forklarer han. (Johannes 15:2) Når alle de grene som ikke bærer frugt, er blevet fjernet, undersøger vinavleren omhyggeligt hver eneste frugtbærende gren. Ved grenens fod er der altid små nye skud der skal fjernes. Hvis de fik lov at vokse, ville de suge den saft fra vinstokken som druerne skal bruge. Nogle af de store blade bliver også ofte fjernet for at give druerne bedre lysforhold. Alt dette gøres med det formål at få vinstokkens grene til at bære rigeligt med frugt.

’Bær megen frugt’

Grenene på „det sande vintræ“ er et billede på de salvede kristne. Men de „andre får“ må ligeledes være frugtbærende disciple af Jesus Kristus. (Johannes 10:16) Også de kan ’bære megen frugt’ og herliggøre deres himmelske Fader. (Johannes 15:5, 8) Jesu illustration med det sande vintræ minder os om at vores frelse afhænger af om vi forbliver i samhørighed med Kristus og bærer god åndelig frugt. Jesus sagde: „Hvis I holder mine bud, vil I forblive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt Faderens bud og forbliver i hans kærlighed.“ — Johannes 15:10.

På Zakarias’ tid lovede Gud en trofast rest af israelitter at landet igen ville opleve at ’vinstokken gav sin frugt, og jorden sin afgrøde’. (Zakarias 8:12) Vinstokken bruges også til at beskrive den fred Guds folk vil erfare under Kristi tusindårsrige. Mika profeterede: „De skal sidde, hver under sin vinstok og sit figentræ, og ingen får dem til at skælve, for Hærstyrkers Jehovas mund har talt.“ — Mika 4:4.

[Fodnote]

^ par. 7 Encyclopaedia Judaica oplyser at de israelitiske vinavlere foretrak vinstokke der bar blårøde druer kendt som sorek. Det er øjensynlig den slags vinstokke der sigtes til i Esajas 5:2. Af disse druer fremstillede man en sød rødvin.

[Illustration på side 18]

En nylig visnet vinstok

[Illustration på side 18]

En vinterbeskåret vinstok

[Illustration på side 18]

Afbrænding af kasserede grene