Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

„Dine formaninger holder jeg af“

„Dine formaninger holder jeg af“

 „Dine formaninger holder jeg af“

„Alt det der forud er skrevet, er jo skrevet til vor belæring.“ — ROMERNE 15:4.

1. Hvordan giver Jehova os formaninger, og hvorfor har vi behov for dem?

JEHOVA giver sine tjenere gentagne formaninger for at hjælpe dem til at klare presset i disse vanskelige tider. Nogle af formaningerne lægger vi mærke til under vores personlige bibellæsning, og andre får vi genopfrisket når vi hører indlæg og kommentarer ved de kristne møder. Meget af det vi læser eller hører ved disse lejligheder, er ikke nyt for os. Sandsynligvis har vi gennemgået lignende oplysninger før. Men eftersom vi er tilbøjelige til at glemme, har vi til stadighed brug for at blive mindet om Jehovas hensigter, love og belæringer. Vi bør sætte stor pris på Guds gentagne formaninger. De fornyr vores ånd fordi de hjælper os til at fokusere på hvad der motiverede os til at slå ind på en livsvej Gud synes om. Salmisten sang således til Jehova: „Dine formaninger holder jeg af.“ — Salme 119:24.

2, 3. (a) Hvorfor lod Jehova bibelske personers livsberetninger bevare frem til i dag? (b) Hvilke bibelske episoder vil vi se på i denne artikel?

2 Skønt Guds ord blev nedskrevet for mange hundrede år siden, ligger der en stærk drivkraft i det. (Hebræerne 4:12) Det indeholder sande beretninger om bibelske personers liv og færden. Selvom skikke og holdninger har ændret sig meget siden Bibelens tid, ligner de udfordringer vi møder i dag, ofte dem folk dengang stod over for. Mange af de beretninger der er bevaret til gavn for os i Bibelen, indeholder hjertevarmende eksempler på mennesker der elskede Jehova og tjente ham trofast til trods for vanskelige omstændigheder. Andre beretninger viser hvilken adfærd Gud hader. Jehova lod alle disse livsskildringer, positive såvel som negative, nedskrive i Bibelen som påmindelser til os. Det er som apostelen Paulus skrev: „Alt det der forud er skrevet, er jo skrevet til vor belæring, for at vi ved vor udholdenhed og ved Skrifternes trøst kan have håb.“ — Romerne 15:4.

3 Lad os fokusere på tre bibelske episoder: Beretningen om Davids handlemåde over for Saul, fortællingen om Ananias og Safira samt beretningen om hvordan Josef reagerede over for Potifars hustru. Hver episode lærer os noget værdifuldt.

Loyalitet over for Gud under alle forhold

4, 5. (a) Hvordan var forholdet mellem kong Saul og David? (b) Hvordan reagerede David på Sauls had?

Kong Saul viste sig troløs mod Jehova og uværdig til at herske over hans folk. Derfor forkastede Gud ham og befalede profeten Samuel at salve David som Israels kommende konge. Da David viste sin overlegne dygtighed som kriger og blev hyldet af folket, begyndte Saul at betragte ham som sin rival. Gentagne gange prøvede Saul at få ram på David, men hver gang overlevede David fordi Jehova var med ham. — 1 Samuel 18:6-12, 25; 19:10, 11.

5 I årevis var David tvunget til at leve som flygtning. Da der opstod en mulighed for at  slå Saul ihjel, tilskyndede Davids folk ham til at gøre det. De sagde at Jehova havde givet fjenden i hans hånd. Men det afviste David. Grunden til at han reagerede sådan, var hans loyalitet over for Jehova og hans respekt for Sauls stilling som salvet konge over Guds folk. Var det måske ikke Jehova der havde indsat Saul som konge over Israel? Jehova ville også fjerne ham når hans tid var inde til det. David ræsonnerede som så at det ikke var op til ham at tage affære. Efter at David havde gjort alt hvad han kunne, for at stemme Saul mildere, sagde han: „Jehova [vil] selv tilføje ham et slag, eller hans dag vil komme og han må dø, eller han drager i krig og bliver revet bort. Af respekt for Jehova kunne det aldrig falde mig ind at række min hånd ud mod Jehovas salvede.“ — 1 Samuel 24:3-15; 26:7-20.

6. Hvorfor er beretningen om David og Saul af interesse for os?

6 Denne beretning indeholder en vigtig lære for os. Har du nogen sinde spekuleret over hvorfor der opstår problemer i den kristne menighed? En opfører sig måske upassende. Det er ikke sikkert at han har gjort sig skyldig i en grov overtrædelse, men hans adfærd foruroliger dig. Hvad kan du gøre ved det? Kristen omsorg for vedkommende og loyalitet over for Jehova vil måske få dig til at tale med ham på en venlig måde, med det mål at vinde ham. Men hvad nu hvis problemet varer ved? Efter at du har gjort alt hvad du med rimelighed kan, vil du måske vælge at lade sagen hvile i Jehovas hånd. Det var hvad David gjorde.

7. Hvordan kan vi efterligne David når vi udsættes for uretfærdighed eller fordom?

7 Det kan også være at du oplever problemer på grund af social uretfærdighed eller religiøs fordom. Måske er der kun lidt, om overhovedet noget, du kan gøre ved problemerne her og nu. En sådan situation kan være meget vanskelig at udholde, men vi kan lære noget af hvordan David reagerede da han blev uretfærdigt behandlet. De salmer han skrev, er ikke blot rørende gengivelser af hans inderlige bønner til Gud om at redde ham fra Sauls hånd; de vidner også om hans loyalitet over for Jehova og hans interesse i at Guds navn blev helliget. (Salme 18:1-6, 25-27, 30-32, 48-50; 57:1-11) David forblev loyal over for Jehova selvom Saul i årevis blev ved med at behandle ham uretfærdigt. Vi må også forblive trofaste over for Jehova og hans organisation uanset hvilke uretfærdigheder vi bliver udsat for, og uanset hvad andre gør. Vi kan hvile i bevidstheden om at Jehova fuldt ud kender vores situation. — Salme 86:2.

8. Hvordan reagerede Jehovas Vidner i Mocambique da deres loyalitet over for Jehova blev sat på prøve?

Kristne i Mocambique er nutidige eksempler på nogle der i en prøvelsens tid holdt sig loyalt til Jehova. I 1984 blev deres landsbyer  gang på gang angrebet af væbnede medlemmer af en modstandsbevægelse, som plyndrede og afbrændte huse og slog folk ihjel. Der var så godt som intet disse kristne kunne stille op for at forsvare sig. Oprørerne forsøgte at tvangsudskrive indbyggerne i området til kamptjeneste eller at tvinge dem til på andre måder at støtte modstandsbevægelsen. Jehovas Vidner fandt dette uforeneligt med deres kristne neutralitet og nægtede derfor at opfylde kravet. Det gjorde modstandsgruppen rasende. Tredive Jehovas Vidner blev dræbt i denne urolige periode, men ikke engang trusler om døden kunne bryde Guds folks loyalitet. * Ligesom David udholdt de uretfærdigheder, men sejrede til slut.

Et advarende eksempel

9, 10. (a) Hvad kan vi lære af visse bibelske eksempler? (b) Hvad galt var der ved det Ananias og Safira gjorde?

9 Nogle af de personer der nævnes i Bibelen, havde en adfærd vi bør undgå, og tjener som advarende eksempler for os. Ja, Bibelen indeholder mange beretninger om nogle, selv blandt Guds tjenere, der handlede uret og måtte tage konsekvenserne af det. (1 Korinther 10:11) Lad os her se på en af disse beretninger, nemlig den om Ananias og Safira, et ægtepar i den første kristne menighed i Jerusalem.

10 Efter pinsedagen i år 33 opstod der et behov for materiel hjælp til nye der var kommet til troen og var blevet i Jerusalem for at få gavn af samværet med apostlene. Nogle af menighedens medlemmer solgte ud af det de ejede, for at sikre sig at ingen led nød. (Apostelgerninger 2:41-45) Ananias og Safira solgte et jordstykke, men kom kun med en del af indtægten til apostlene. De påstod imidlertid at det var hele salgssummen de bragte som gave. Naturligvis var Ananias og Safira i deres gode ret til selv at bestemme hvor meget eller hvor lidt de ville give, men deres motiv var dårligt, og de bar sig uærligt ad. De ønskede at gøre et godt indtryk og at give det udseende af at de gav mere end de i virkeligheden gjorde. Apostelen Peter blev inspireret af den hellige ånd til at afsløre deres uærlighed og hykleri, og Jehova slog dem så de døde. — Apostelgerninger 5:1-10.

11, 12. (a) Hvordan understreger Bibelen vigtigheden af at være ærlig? (b) Hvilke goder fører ærlighed med sig?

11 Hvis vi nogen sinde skulle føle os fristet til at fordreje sandheden i et forsøg på at tage  os godt ud, kan beretningen om Ananias og Safira tjene som en alvorlig advarsel. Vi kan måske snyde vores medmennesker, men Jehova kan vi ikke narre. (Hebræerne 4:13) Igen og igen formaner Bibelen os til at være ærlige over for hinanden, for løgnere vil ikke have nogen plads på en jord der er renset for uretfærdighed. (Ordsprogene 14:2; Åbenbaringen 21:8; 22:15) Det skulle være indlysende hvorfor. Ophavsmanden til al løgn og usandhed er ingen anden end Satan Djævelen. — Johannes 8:44.

12 Det fører utallige goder med sig at gøre ærlighed til en del af sin personlighed. For eksempel får man en ren samvittighed og kan glæde sig over at andre stoler på en. I mange tilfælde har kristne fået et arbejde eller beholdt deres job fordi de var ærlige. Det største gode er imidlertid at ærlighed gør os til venner med den almægtige Gud. — Salme 15:1, 2.

Hvordan man bevarer sin moralske renhed

13. Hvilken situation kom Josef ud for, og hvordan tacklede han den?

13 Josef, der var søn af patriarken Jakob, blev solgt som træl da han var 17 år gammel. Med tiden kom han til at tjene hos den ægyptiske hofmand Potifar, og her gjorde han indtryk på sin herres hustru. Hun ønskede at have et seksuelt forhold til Josef, der var en smuk ung mand, og dag efter dag tryglede hun ham: „Lig hos mig.“ Josef befandt sig langt fra sin familie i et land hvor ingen kendte ham. Han kunne måske nemt have haft et forhold til denne kvinde uden at nogen opdagede det. Men da Potifars hustru til sidst greb fat i Josef, flygtede han. — 1 Mosebog 37:2, 18-28; 39:1-12.

14, 15. (a) Hvorfor er beretningen om Josef af interesse for os? (b) Hvorfor var en kristen kvinde taknemmelig for at hun fulgte Guds formaninger?

14 Josef var vokset op i en gudfrygtig familie, og han vidste at det er forkert at have et seksuelt forhold til en man ikke er gift med. „Hvordan skulle jeg kunne gøre noget så slet og derved synde mod Gud?“ spurgte han. Han nåede sandsynligvis til denne konklusion fordi han kendte den norm for ægteskab som Gud havde fastsat i Edens Have, nemlig monogami. (1 Mosebog 2:24) Guds folk i dag kan have gavn af at tænke over hvordan Josef reagerede i denne situation. I nogle områder af verden har folk så afslappet en holdning til seksuelle forhold at unge der nægter at begå umoralitet, bliver hånet  af deres kammerater. Blandt voksne er forhold uden for ægteskabet helt almindelige. Beretningen om Josef er derfor en meget aktuel påmindelse til os. Ifølge Guds norm er det stadig en synd at begå utugt og ægteskabsbrud. (Hebræerne 13:4) Mange der er bukket under for presset til at indlede et uret seksuelt forhold, indrømmer at der er al mulig grund til ikke at gøre det. Blandt de uønskede følger kan være en følelse af at være blevet nedværdiget, dårlig samvittighed, jalousi, graviditet og seksuelt overførte sygdomme. Ja, det er som Bibelen siger — den der øver utugt, „synder imod sit eget legeme“. — 1 Korinther 5:9-12; 6:18; Ordsprogene 6:23-29, 32.

15 Jenny, * en ugift kvinde der tjener Jehova, har grund til at være taknemmelig for Guds gentagne formaninger. På hendes arbejdsplads begyndte en flot mandlig kollega at gøre tilnærmelser til hende. Da Jenny ikke gengældte hans interesse, gjorde han endnu mere for at få hendes opmærksomhed. „Jeg kæmpede for at bevare min moralske renhed,“ indrømmer hun, „for det virker smigrende når en af det modsatte køn lægger mærke til en.“ Det gik imidlertid op for Jenny at manden kun prøvede på at erobre hende ligesom han havde gjort med mange andre. Når hun følte at hun var ved at give efter, bad hun Jehova om hjælp til at forblive trofast. Jenny erfarede at de ting hun lærte når hun søgte vejledning i Bibelen og de kristne publikationer, virkede som en saltvandsindsprøjtning der hjalp hende til at være på vagt. En af de beretninger hun læste, var den om Josef og Potifars hustru. „Så længe jeg bliver ved med at minde mig selv om hvor højt jeg elsker Jehova,“ slutter hun, „behøver jeg ikke at frygte for at jeg vil komme til at gøre noget så slet og derved synde mod ham.“

Giv agt på Guds formaninger

16. Hvordan kan vi have gavn af at tænke over bibelske personers liv?

16 Vi kan alle få større værdsættelse af Jehovas normer ved at tænke over hvorfor han har ladet bestemte beretninger nedskrive i sit ord. Hvad lærer de os? Hvilke egenskaber eller tilbøjeligheder hos bibelske personer skal vi efterligne, og hvilke skal vi undgå? Bibelen skildrer i hundredvis af menneskers liv. Alle der elsker Guds vejledning, gør vel i at skærpe deres appetit på livgivende visdom, derunder det vi kan lære af de eksempler Jehova omhyggeligt har bevaret i sit ord. Dette blad har ofte bragt artikler om sådanne personer hvis erfaringer vi kan lære noget af. Hvorfor ikke bruge tid på at genopfriske dem?

17. Hvordan betragter du Jehovas formaninger, og hvorfor?

17 Hvor kan vi være taknemmelige for den kærlige omsorg Jehova viser dem der bestræber sig for at gøre hans vilje! Vi er på ingen måde fuldkomne, ligesom de mænd og kvinder der er skildret i Bibelen, langtfra var det. Men beretningerne om dem er en værdifuld hjælp for os. Ved at give agt på Jehovas gentagne formaninger kan vi undgå fejltrin der ville koste os dyrt, og vi gør klogt i at efterligne dem der vandrede på retfærdighedens veje. Hvis vi gør det, vil vi kunne tilslutte os salmistens ord: „Lykkelige er de der retter sig efter [Jehovas] formaninger; af hele deres hjerte søger de ham. Min sjæl har overholdt dine formaninger, og jeg elsker dem meget.“ — Salme 119:2, 167.

[Fodnoter]

^ par. 8 Se Jehovas Vidners Årbog 1996, side 159-62.

^ par. 15 Navnet er ændret.

Hvad vil du svare?

• Hvad kan vi lære af Davids indstilling til Saul?

• Hvad lærer beretningen om Ananias og Safira os?

• Hvorfor er beretningen om Josef af særlig interesse for os i dag?

[Studiespørgsmål]

[Illustration på side 26]

Hvorfor ville David ikke have at Saul skulle slås ihjel?

[Illustration på side 27]

Hvad lærer vi af beretningen om Ananias og Safira?

[Illustration på side 28]

Hvad fik Josef til at afvise umoralske tilnærmelser?