Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Åndelig vækst i Uganda

Åndelig vækst i Uganda

 Åndelig vækst i Uganda

UGANDA ligger i Østafrika mellem de to grene af Rift Valley og breder sig på begge sider af ækvator. Landet er usædvanlig smukt med et afvekslende landskab, en rig vegetation og et interessant dyreliv. Uganda ligger på et højt plateau, omkranset af et fascinerende bjerglandskab som fortsætter flere hundrede kilometer, og landet har derfor et moderat klima.

Ikke mange lande har både isnende kulde og tropisk varme inden for et mindre område, men det har Uganda. Landet strækker sig fra Ruwenzoribjergenes, eller Månebjergenes, snedækkede tinder i vest til det halvtørre område i øst. På sletterne kan man se elefanter, bøfler og løver. Bjergene og de tætte skove er tilholdssted for gorillaer, chimpanser og over 1000 fuglearter. En stor del af det afrikanske kontinent er ramt af tørke og hungersnød, men Uganda har både floder og søer, for eksempel Victoriasøen, verdens næststørste ferskvandssø, hvis nordlige udløb fører ud i Nilen. Intet under at Winston Churchill kaldte landet for „Afrikas perle“.

Perlen skinner stadig

Ugandas hovedattraktion er dog dens venlige, gæstfrie og forskelligartede befolkning. Dette land, hvor de fleste bekender sig til kristendommen, består af en blanding af utallige etniske grupper og kulturer, der hver især har deres traditioner og karakteristiske klædedragt.

I den senere tid har flere og flere ugandere reageret positivt på Bibelens budskab om at der vil komme en tid med varig fred over hele jorden. (Salme 37:11; Åbenbaringen 21:4) Det er en stor udfordring at nå ud til alle i et land der er på størrelse med Storbritannien.

I 1955 blev den første ugander døbt i Victoriasøen som et indviet Jehovas vidne. Det var en lille begyndelse, men i 1992 blev „den mindste“ endelig til tusind. Siden da er væksten fortsat i overensstemmelse med Guds  løfte: „Jeg, Jehova, vil fremskynde det når tiden er inde til det.“ — Esajas 60:22.

Sprogbarrierer overvindes

Engelsk er det officielle sprog og bruges i vid udstrækning, især inden for uddannelsessystemet, og dog er det ikke modersmålet for hovedparten af uganderne. Jehovas Vidner er derfor opmærksomme på at benytte mange af de andre udbredte sprog som tales i landet, når de skal nå mennesker med Bibelens budskab. Det har været nødvendigt fordi over 80 procent af Ugandas 25 millioner indbyggere bor på landet eller i småbyer, hvor de er meget afhængige af at der kommunikeres på deres modersmål. Det kræver store anstrengelser at nå mennesker der taler disse sprog, og at dække deres åndelige behov.

Ikke desto mindre har Jehovas Vidner bestræbt sig for at forkynde for folk på deres modersmål og at udarbejde bibelsk læsestof på flere forskellige sprog. På Jehovas Vidners afdelingskontor i hovedstaden Kampala er der oversætterhold som oversætter til fire sprog: acholi, lhukonzo, luganda og runyankore. Desuden er der blevet afholdt kristne stævner på flere forskellige sprog rundt om i landet. Der har været mere end dobbelt så mange til stede som antallet af Jehovas Vidner. Det viser klart at de anstrengelser der gøres for at nå forskellige sproggrupper, medvirker til den hurtige åndelige vækst. Men det er ikke alt.

Pionerer baner vej for vækst i nye områder

Menighederne støtter villigt op om de årlige kampagner som går ud på at forkynde i isolerede distrikter i tre måneder. (Apostelgerninger 16:9) Et stigende antal nidkære unge pionerer, eller heltidsforkyndere, fører an i dette arbejde. De rejser ud til afsidesliggende distrikter, nogle gange til områder hvor den gode nyhed aldrig før er blevet forkyndt.

To forkyndere blev udnævnt som specialpionerer i tre måneder i Bushenyi, en lille by i den vestlige del af Uganda. De forkyndte sammen med det eneste Jehovas vidne i  området og sørgede for at der blev holdt kristne møder. Inden der var gået en måned, havde de to pionerer regelmæssige bibeldrøftelser med 40 forskellige mennesker, hvoraf 17 begyndte at overvære Jehovas Vidners møder. Pionererne fortæller: „Nogle af dem vi havde givet brochuren Hvad kræver Gud af os?, * kom nogle dage senere til vores hjem med flere ark papir hvorpå de havde besvaret spørgsmålene fra brochuren. De ville gerne vide om deres svar var rigtige.“ I dag er der en menighed med egen rigssal i byen.

To pionerer rejste til et distrikt i det vestlige Uganda hvor den gode nyhed aldrig før var blevet forkyndt. De skrev: „Folk tørster virkelig efter sandheden fra Bibelen. I de tre måneder vi har været her, har vi påbegyndt 86 bibelstudier.“ Det varede ikke længe før Jehovas Vidner var en etableret gruppe i dette område.

Andre nidkære tjenere for Jehova

Blandt de nidkære pionerer er der nogle som har været i denne tjeneste i en del år. Tag for eksempel Patrick. Inden han blev et af Jehovas Vidner, spillede han klarinet i luftvåbenets orkester, som stod under Ugandas hersker, Idi Amin. I 1983, seks måneder efter at Patrick var blevet døbt, sluttede han sig til heltidstjenernes rækker. I dag er han rejsende tilsynsmand og besøger og styrker menighederne.

Så er der Margaret som blev døbt i 1962. Hun er sidst i halvfjerdserne og har problemer med hofterne, så hun har svært ved at bevæge sig omkring. Alligevel bruger hun cirka 70 timer om måneden på at fortælle andre om det håb Bibelen giver. På en bænk uden for sit hus lægger hun bibelsk læsestof, og hun begynder så at tale med alle forbipasserende som har lyst til at høre den gode nyhed om en fredfyldt ny verden.

Simon, en landmand fra den østlige del af Uganda, havde søgt efter sandheden i 16 år da han i 1995 fandt noget bibelsk læsestof udgivet af Jehovas Vidner. Det han læste, gav ham lyst til at vide mere om Guds rige og Jehovas storslåede hensigt med jorden. Der var ingen Jehovas Vidner i Kamuli hvor Simon boede, så han rejste 140 kilometer til Kampala for at lede efter dem. I dag er der en menighed i hans landsby.

„Vi er her for at blive“

Som det er tilfældet andre steder i Afrika, forventer folk at en religiøs gruppe har en  præsentabel bygning hvor de tilbeder Gud. Det så ud til at være et uoverstigeligt problem for nogle af Jehovas Vidners menigheder, for de manglede økonomiske midler til at bygge passende rigssale. Ord kan ikke beskrive brødrenes taknemmelighed da man i slutningen af 1999 iværksatte et særligt byggeprogram der havde til formål at fremme opførelsen af rigssale verden over. I de næste fem år blev der bygget 40 rigssale i Uganda. I dag har næsten alle menigheder deres egen beskedne men præsentable rigssal. Den byggeaktivitet der er foregået i lokalsamfundene, har samtidig formidlet budskabet: „Vi er her for at blive.“ Og det har medvirket til væksten.

En lille menighed i det nordlige Uganda plejede at holde møde under mangotræernes tætte løv. Da man fik et stykke jord, begyndte der at ske noget. Sammen med de lokale Jehovas Vidner gik brødrene fra byggeholdet i gang med at opføre en rigssal. En tidligere højtstående politiker i området var imponeret over arbejdet. Han tilbød brødrene at de kunne holde de kristne møder i hans garage indtil rigssalen var færdig. Derudover indvilligede han i at studere Bibelen sammen med en af byggearbejderne. Nu er han en nidkær døbt forkynder, og han glæder sig over at kunne tilbede Jehova i den smukke nye rigssal.

Ved et rigssalsbyggeri i den sydøstlige del af landet lagde en lokal murer mærke til den venlige og kærlige ånd der rådede blandt brødrene, og den måde de samarbejdede på. Det bevægede ham i en sådan grad at han tilbød at give en hånd med. Mod slutningen af projektet arbejdede han endda hele natten så brødrene kunne nå at få rigssalen færdig til indvielsen næste formiddag. Han sagde: „I er de eneste som virkelig elsker hinanden — og ikke bare taler om det.“

Mulighed for vækst på trods af vanskeligheder

Efter at man er begyndt at gennemarbejde nye områder i Uganda, vokser forkynderantallet fortsat, og mange interesserede overværer nu møderne. Men noget der vækker bekymring, er det store antal flygtninge som er strømmet ind i Uganda. Borgerkrige i nabolandene har også berørt Jehovas folk. De Jehovas Vidner som befinder sig i flygtningelejrene, har vist en bemærkelsesværdig tillid til Jehova. En tidligere højtstående embedsmand fra et af nabolandene var engang med til at forfølge Jehovas Vidner mens deres arbejde var forbudt i hans hjemland. Han husker sin behagelige livsstil, men efter at han begyndte at studere Bibelen i en af flygtningelejrene og blev et af Jehovas Vidner, siger han: „Materiel velstand og en høj position i denne verden har ingen virkelig værdi. Selvom jeg nu er fattig og syg, har mit liv aldrig været bedre. Jeg kender Jehova, og jeg værdsætter bønnens privilegium. Desuden har jeg et sikkert håb for fremtiden, og jeg ved hvorfor vi må udholde de problemer vi har i dag. Det giver mig en indre fred som jeg aldrig før har oplevet.“

Det siges at hvis man stikker en pind i Ugandas frugtbare jord om aftenen, vil den have slået rod om morgenen. Den åndelige vækst som finder sted i landet, viser at også den åndelige jord er meget frugtbar. Vi takker Jehova Gud for at han giver tid til at endnu flere blandt Ugandas forskelligartede folkegrupper kan lære om hans rige. Nu forstår flere og flere i Uganda hvorfor Jesus sammenlignede Rigets kostbarhed med en „perle af stor værdi“. — Mattæus 13:45, 46.

[Fodnote]

^ par. 13 Udgivet af Jehovas Vidner.

[Kort på side 8]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

SUDAN

UGANDA

Nilen

Kamuli

Tororo

Kampala

Bushenyi

Victoriasøen

KENYA

TANZANIA

RWANDA

[Illustration på side 9]

Tre af de mange nidkære pionerer

[Illustration på side 10]

Patrick

[Illustration på side 10]

Margaret

[Illustration på side 10]

Simon

[Illustration på side 10]

Områdestævne i Tororo

[Kildeangivelse på side 8]

Baggrund: © Uganda Tourist Board