Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hovedpunkter fra Ruts Bog

Hovedpunkter fra Ruts Bog

 Jehovas ord er levende

Hovedpunkter fra Ruts Bog

DET er et rørende drama om loyalitet mellem to kvinder. Det er en skildring af hengivenhed mod Jehova Gud og tillid til hans ordning. Det er en beretning der fremhæver Jehovas store opmærksomhed mod Messias’ slægtslinje. Det er en bevægende fortælling om en families glæder og sorger. Ruts Bog i Bibelen er alt dette og mere til.

Ruts Bog omfatter cirka 11 år „i de dage da dommerne dømte“ i Israel. (Rut 1:1) Begivenhederne må have fundet sted tidligt i dommertiden, for jordbesidderen Boaz, en af personerne i dette drama fra virkeligheden, var søn af Rahab, der levede på Josuas tid. (Josua 2:1, 2; Rut 2:1; Mattæus 1:5) Beretningen blev sandsynligvis nedskrevet af profeten Samuel i 1090 f.v.t. Det er den eneste bog i Bibelen der bærer en ikkeisraelitisk kvindes navn. Dens budskab „er levende og virkende“. — Hebræerne 4:12.

„DÉR HVOR DU GÅR HEN, VIL JEG GÅ HEN“

(Rut 1:1–2:23)

No’omi og Rut vækker opsigt da de ankommer til Betlehem. Byens kvinder spørger angående den ældste af dem: „Er det No’omi?“ Hertil svarer No’omi: „Kald mig ikke No’omi. Kald mig Mara, for den Almægtige har gjort det meget bittert for mig. Jeg havde fuldt op da jeg tog af sted, men Jehova bringer mig tomhændet tilbage.“ — Rut 1:19-21.

Da en hungersnød i Israel i sin tid fik No’omis familie til at flytte fra Betlehem til Moabs land, havde hun „fuldt op“ i den forstand at hun havde en mand og to sønner. Men nogen tid efter at de havde bosat sig i Moab, døde No’omis mand, Elimelek. Senere giftede de to sønner sig med moabitterkvinderne Orpa og Rut. Efter cirka ti år døde sønnerne barnløse, og de tre efterladte kvinder var nu henvist til at klare sig selv. Da No’omi besluttede at vende tilbage til Juda, fulgte sønnernes enker med. Undervejs opfordrede No’omi dem til at vende hjem til Moab og hver især finde sig en mand fra deres eget folk. Orpa adlød; men Rut blev hos No’omi og sagde: „Dér hvor du går hen, vil jeg gå hen, og dér hvor du overnatter, vil jeg overnatte. Dit folk skal være mit folk, og din Gud skal være min Gud.“ — Rut 1:16.

De to enker, No’omi og Rut, kommer til Betlehem ved byghøstens begyndelse. Rut benytter sig af en ordning i Guds lov og begynder at sanke aks på en mark. Den ejes tilfældigvis af en ældre slægtning til Elimelek ved navn Boaz. Han viser velvilje mod Rut, som bliver ved med at sanke på hans mark „indtil byghøsten og hvedehøsten [er] forbi“. — Rut 2:23.

 Svar på spørgsmål til bibelteksten:

1:8 — Hvorfor opfordrede No’omi hver af sine svigerdøtre til at vende tilbage til „sin moders hus“, ikke sin fars hus? Det oplyses ikke om Orpas far stadig levede, men Ruts far gjorde. (Rut 2:11) Når No’omi talte om moderens hus, var det måske for at få dem til at tænke på den tryghed som de forbandt med moderlig omsorg. Den ville være særlig trøstende for døtre der var knuget af sorg over afskeden med deres elskede svigermor. No’omi kan også have hentydet til at Ruts og Orpas mødre i modsætning til hende havde veletablerede hjem.

1:13, 21 — Var det Jehova der gjorde livet bittert for No’omi og forårsagede hendes ulykke? Nej, og No’omi anklagede ikke Gud for at have handlet uret. Men alt det der var overgået hende, fik hende til at tro at Jehova var imod hende. Hun var bitter og desillusioneret. Desuden betragtede man dengang børn som en velsignelse fra Gud og barnløshed som en forbandelse. Eftersom No’omi havde mistet sine to sønner og ikke havde børnebørn, gik hun måske ud fra at Jehova havde ydmyget hende.

2:12 — Hvilken „fuld løn“ modtog Rut af Jehova? Rut fik en søn og blev begunstiget med den forret at indgå i historiens vigtigste slægtslinje, nemlig den som Jesus blev født i. — Rut 4:13-17; Mattæus 1:5, 16.

Hvad vi kan lære:

1:8; 2:20No’omi bevarede tilliden til Jehovas loyale hengivenhed trods de tragedier hun kom ud for. Vi bør gøre det samme, især når vi bliver udsat for alvorlige prøvelser.

1:9Et hjem bør være mere end et sted hvor familiens medlemmer spiser og sover. Det bør være et fredfyldt sted hvor alle er trygge og befinder sig godt.

1:14-16Orpa ’vendte tilbage til sit folk og sine guder’. Rut forlod derimod sit fødelands tryghed og forblev loyal mod Jehova. Hvis vi opdyrker loyal kærlighed til Gud og en selvopofrende indstilling, vil det beskytte os mod at bukke under for selviske ønsker og ’unddrage os, så vi går til grunde’. — Hebræerne 10:39.

2:2Rut havde ikke noget imod at benytte sig af den ordning at udlændinge og nødlidende kunne sanke aks. Hun havde ægte ydmyghed. En værdigt trængende kristen bør ikke være for stolt til at tage imod trosfællers betænksomme hjælp eller imod offentlig støtte som han eller hun er berettiget til.

2:7Skønt Rut havde ret til at sanke, bad hun om lov til det. (3 Mosebog 19:9, 10) Det var et udtryk for sagtmodighed. Også vi bør ’søge sagtmodighed’, for „de sagtmodige tager jorden i besiddelse, og de kan glæde sig over megen fred“. — Zefanias 2:3; Salme 37:11.

 2:11Rut opfyldte ikke kun sine familieforpligtelser, men gjorde sig til No’omis sande ven. (Ordsprogene 17:17) Deres venskab var stærkt, for det byggede på egenskaber som kærlighed, loyalitet, empati, venlighed og en selvopofrende indstilling. Og, endnu vigtigere, det byggede på deres ønske om at tjene og tilbede Jehova. Også vi har rig lejlighed til at opdyrke ægte venskaber med Jehovas sande tilbedere.

2:15-17Selv da Boaz lettede Ruts arbejdsbyrde, ’sankede hun på marken indtil aften’. Hun var flittig. Som kristne bør vi også have ry for at være flittige.

2:19-22No’omi og Rut nød at tale sammen om aftenen. Den ældste viste interesse for hvad den yngste beskæftigede sig med, og begge udtrykte frit deres tanker og følelser. Bør det ikke også være sådan i kristne familier?

2:22, 23I modsætning til Jakobs datter Dina søgte Rut sammen med Jehovas tilbedere. Det er et godt eksempel for os! — 1 Mosebog 34:1, 2; 1 Korinther 15:33.

NO’OMI FÅR „FULDT OP“

(Rut 3:1–4:22)

No’omi er for gammel til at få børn. Derfor pålægger hun Rut at træde i hendes sted i et ægteskab med en genløser, en form for svogerægteskab. Rut følger No’omis vejledning og anmoder Boaz om at blive genløser. Boaz er villig; men der findes en nærmere slægtning som har førsteret til at være genløser.

Boaz spilder ingen tid, men får straks afgjort sagen. Allerede næste morgen samler han ti ældste fra Betlehem og spørger i deres påsyn slægtningen om han er villig til at være genløser. Det afslår manden, og derfor påtager Boaz sig at være genløser og gifte sig med Rut. De får en søn, Obed, som bliver farfar til kong David. Nu siger Betlehems kvinder til No’omi: „Velsignet være Jehova . . . Han er blevet en der giver din sjæl ny styrke og en der kan forsørge dig i din alderdom, for din svigerdatter som elsker dig, har født ham, hun som er bedre for dig end syv sønner.“ (Rut 4:14, 15) Den kvinde der var vendt „tomhændet“ tilbage til Betlehem, har igen fået „fuldt op“. — Rut 1:21.

Svar på spørgsmål til bibelteksten:

3:11 — Hvorfor fik Rut ry for at være „en dygtig kvinde“? Det var ikke hendes ydre, for eksempel ’fletninger, guldsmykker eller klæder’, der fik andre til at beundre hende. Nej, det var „hjertets skjulte menneske“ — hendes loyalitet, kærlighed, ydmyghed, sagtmodighed, flid og selvopofrende indstilling. Alle gudfrygtige kvinder der gerne vil have et ry som Ruts, må målbevidst opdyrke disse egenskaber. — 1 Peter 3:3, 4; Ordsprogene 31:28-31.

 3:14 — Hvorfor stod Rut og Boaz op før daggry? Det var ikke fordi der var foregået noget umoralsk som de ønskede at holde hemmeligt. Rut havde sikkert fulgt den almindelige skik for kvinder der ønskede at benytte sig af retten til at indgå svogerægteskab. Hun fulgte No’omis anvisning. Desuden fremgår det tydeligt af Boaz’ svar at han ikke havde noget at udsætte på Ruts handling. (Rut 3:2-13) Øjensynlig stod Rut og Boaz tidligt op for ikke at give anledning til grundløse rygter.

3:15 — Hvad betød det at Boaz gav Rut seks mål byg? Det var måske for at tilkendegive at ligesom der fulgte en hviledag efter seks arbejdsdage, sådan var Ruts hviledag nær. Boaz ville sørge for at hun fandt hvile i et trygt hjem hos en ægtemand. (Rut 1:9; 3:1) Det er også muligt at Rut maksimalt kunne bære seks mål byg på hovedet.

3:16 — Hvorfor spurgte No’omi Rut: „Hvem er du, min datter?“ Genkendte hun ikke sin svigerdatter? Det kan sagtens tænkes, for det var måske stadig mørkt da Rut vendte hjem. Det er også muligt at No’omi gerne ville høre om Rut havde fået ny identitet i forbindelse med genløsningen.

4:6 — Hvordan kunne man komme til at ’ødelægge’ sin arvelod ved at være genløser? I det tilfælde at en forarmet israelit havde solgt sin arvelod, skulle genløseren købe den tilbage for en pris som blev fastsat efter antallet af år indtil næste jubelår. (3 Mosebog 25:25-27) Det ville forringe værdien af det han ejede. Hvis Rut fødte en søn, ville det desuden være ham og ikke genløserens hidtidige nærmeste slægtninge der arvede den jordlod han erhvervede sig.

Hvad vi kan lære:

3:12; 4:1-6Boaz rettede sig omhyggeligt efter Jehovas anvisninger. Følger vi samvittighedsfuldt de teokratiske retningslinjer? — 1 Korinther 14:40.

3:18No’omi havde tillid til Boaz. Bør vi ikke også vise tillid til loyale trosfæller? Rut var villig til at indgå svogerægteskab med en mand som hun knap nok kendte, en mand der ikke nævnes ved navn i Bibelen. (Rut 4:1) Hvorfor? Fordi hun havde tillid til Guds ordning. Nærer vi den samme tillid? Hvis vi for eksempel leder efter en ægtefælle, følger vi da vejledningen om ’kun at gifte os i Herren’? — 1 Korinther 7:39.

4:13-16Rut var moabitterinde og havde førhen tilbedt guden Kemosj, men hun blev højt begunstiget! Dette illustrerer betydningen af skriftstedet: „Så afhænger det altså ikke af den der vil eller af den der løber, men af Gud, som har barmhjertighed.“ — Romerne 9:16.

Gud ’kan til sin tid ophøje dig’

Ruts Bog viser os at Jehova Gud viser loyal hengivenhed og griber ind til gavn for sine loyale tjenere. (2 Krønikebog 16:9) Når vi tænker over hvordan Rut blev velsignet, ser vi hvor gavnligt det er at vise Gud uforbeholden tillid i fast forvisning om „at han er til og at han belønner dem som ivrigt søger ham“. — Hebræerne 11:6.

Rut, No’omi og Boaz viste fuldstændig tillid til Jehovas ordning, og begivenhederne fik et lykkeligt udfald for dem. Også vi kan være sikre på „at Gud lader alle sine gerninger samvirke til bedste for dem som elsker Gud, dem som i overensstemmelse med hans forsæt er kaldede“. (Romerne 8:28) Lad os derfor følge apostelen Peters opfordring: „Ydmyg jer derfor under Guds vældige hånd, så han til sin tid kan ophøje jer; kast samtidig al jeres bekymring på ham, for han tager sig af jer.“ — 1 Peter 5:6, 7.

[Illustration på side 26]

Ved du hvorfor Rut ikke forlod No’omi?

[Illustration på side 27]

Hvorfor fik Rut ry for at være „en dygtig kvinde“?

[Illustration på side 28]

Hvilken „fuld løn“ fik Rut af Jehova?