Spørgsmål fra læserne

Hvad vil det sige „at have liv i sig selv“?

Bibelen siger at Jesus Kristus har „liv i sig selv“, og at hans disciple ’har liv i sig’, eller ’har liv i sig selv’. (Johannes 5:26; 6:53) Skønt de to udtryk på græsk er identiske (bortset fra flertalsformen i det sidste tilfælde), betyder de ikke det samme.

„Ligesom Faderen har liv i sig selv, således har han også givet Sønnen at have liv i sig selv,“ sagde Jesus. Forud for denne bemærkelsesværdige udtalelse havde Jesus sagt: „Jeg siger jer i sandhed, ja i sandhed: Den der hører mit ord og tror ham som har sendt mig, har evigt liv . . . Den time kommer, og den er her nu, da de døde skal høre Guds søns røst, og de der giver agt, skal leve.“ Her talte Jesus om en usædvanlig evne Faderen havde givet ham — evnen til at give mennesker en godkendt stilling over for Gud. Derudover er Jesus i stand til at oprejse dem der sover i døden, og give dem liv. For Jesus betyder dét at han har „liv i sig selv“, at han har fået evnen til at gøre de førnævnte ting. Ligesom Faderen har Sønnen altså „livets gave i sig selv“. (Johannes 5:24-26; fodnote) Hvordan forholder det sig med hans disciple?

Omkring et år senere sagde Jesus til sine tilhørere: „Jeg siger jer i sandhed, ja i sandhed: Hvis I ikke spiser Menneskesønnens kød og drikker hans blod, har I ikke liv i jer. Den der spiser mit kød og drikker mit blod, har evigt liv, og jeg vil oprejse ham på den yderste dag.“ (Johannes 6:53, 54) Her sidestiller Jesus ’at have liv i jer’ med ’at have evigt liv’. Der findes udtryk i den græske grundtekst med den samme grammatiske opbygning som den der bruges i udtrykket ’at have liv i jer’, for eksempel i de to udtryk ’have salt i sig selv’ og ’pådrage sig den fulde løn’, eller, ordret: ’modtage i sig selv den fulde løn’. (Markus 9:50; Romerne 1:27) I disse tilfælde betyder udtrykkene ikke at man har magt eller evne til at give andre salt eller udmåle løn (straf) til nogen. Her tænkes der snarere på en  indre fuldstændighed, eller fylde. I Johannes 6:53 betyder udtrykket ’at have liv i jer’ derfor blot at man opnår livet i fuldeste forstand.

Da Jesus i Johannes 6:53 talte om at hans tilhørere ’(ikke) havde liv i sig’, nævnte han sit kød og sit blod. Da han senere indstiftede Herrens aftensmåltid, talte han igen om sit kød og blod og befalede sine disciple som skulle være parthavere i den nye pagt, at nyde symbolerne, det usyrede brød og vinen. Vil det sige at det kun er de salvede kristne — dem som er med i den nye pagt der indgås med Jehova Gud — der går ind til livet i fuldeste forstand? Nej. De to begivenheder fandt sted med et års mellemrum. De som hørte Jesu ord som vi finder i Johannes 6:53, 54, havde intet kendskab til en årlig højtid med symboler der repræsenterede Jesu kød og blod.

Ifølge det 6. kapitel i Johannesevangeliet havde Jesus først sammenlignet sit kød med manna og sagt: „Jeres forfædre spiste mannaen i ørkenen og døde dog. Dette er det brød som kommer ned fra himmelen, for at enhver kan spise af det og ikke dø. Jeg er det levende brød der er kommet ned fra himmelen; hvis nogen spiser af dette brød skal han leve evigt.“ Jesu kød var, tillige med hans blod, af større værdi end den bogstavelige manna. Hvorfor? Fordi hans kød var „til liv for verden“ og gjorde evigt liv muligt. * Jesu ord i Johannes 6:53 om at ’have liv i jer’ gælder derfor alle som får evigt liv — enten i himmelen eller på jorden. — Johannes 6:48-51.

Hvornår modtager Kristi disciple ’liv i sig’, eller går ind til livet i fuldeste forstand? For de salvede rigsarvingers vedkommende sker det ved deres opstandelse til himmelsk liv som udødelige åndeskabninger. (1 Korinther 15:52, 53; 1 Johannes 3:2) Jesu „andre får“ går ind til livet i fuldeste forstand når Kristi tusindårige styre er til ende. Da vil de være blevet prøvet, fundet trofaste og erklæret retfærdige og kan tilkendes evigt liv på en paradisisk jord. — Johannes 10:16; Åbenbaringen 20:5, 7-10.

[Fodnote]

[Illustrationer på side 31]

Alle sande kristne kan have ’liv i sig’