Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

„Den vises lov“ — en livets kilde

„Den vises lov“ — en livets kilde

 „Den vises lov“ — en livets kilde

„O DYB af Guds rigdom og visdom og kundskab! Hvor uransagelige hans domme og usporlige hans veje!“ udbrød apostelen Paulus. (Romerne 11:33) Og den trofaste patriark Job sagde: „[Jehova Guds] hjerte er víst.“ (Job 9:4) Ja, Skaberen af himmelen og jorden har en visdom uden lige. Hvordan kan man beskrive Skaberens lov, hans skrevne ord?

Salmisten sang: „Jehovas lov er fuldkommen, giver sjælen ny styrke. Jehovas formaning er pålidelig, gør den uerfarne vís. Jehovas bestemmelser er retskafne, fryder hjertet; Jehovas bud er purt, giver øjnene lys.“ (Salme 19:7, 8) Kong Salomon i fortidens Israel må have sat stor pris på sandheden i disse ord, for han sagde: „Den vises lov er en livets kilde der holder én borte fra dødens snarer.“ (Ordsprogene 13:14) I de forudgående 13 vers i Ordsprogene, kapitel 13, viste Salomon at den vejledning der findes i Guds ord, kan hjælpe os til at få et bedre liv og undgå at bringe det i fare.

Vær lærvillig

„En søn er vís hvor der er en faders tugt, men spotteren har ikke hørt irettesættelse,“ siger Ordsprogene 13:1. En fars tugt kan være mild eller streng. Den kan komme til udtryk i form af oplæring, og hvis den bliver afvist, kan det ende med en form for straf. En søn der tager imod sin fars tugt, er vís.

„Den Jehova elsker, tugter han,“ siger Bibelen, „ja, han svinger svøben over enhver som han tager imod som søn.“ (Hebræerne 12:6) En af de måder vor himmelske Fader tugter os på, er gennem sit skrevne ord, Bibelen. Når vi læser Bibelen med den rette respekt og retter os efter det den siger, er det i realiteten Guds ord der tugter os. Det vil være til fordel for os, for alt hvad Jehova siger, er noget der gavner. — Esajas 48:17.

Vi kan også blive tugtet i form af en retledning fra en trosfælle der er interesseret i vores åndelige velfærd. Ethvert gavnligt råd der er i harmoni med Guds ord, kan betragtes som noget der kommer fra Gud, og ikke fra et menneske. Det vil være klogt af os at tage imod det som noget der kommer fra Jehova, sandhedens kilde. Vi vil få gavn af tugten når vi lader den øge vores forståelse af Bibelen og lader den forme vores tankegang og ændre vores måde at leve på. Det samme gælder den vejledning der bliver givet ved de kristne møder og gennem bibelsk litteratur. Det er godt at tugte sig selv ved at reagere positivt på det vi lærer, enten gennem det skrevne eller det talte ord.

Spotteren, derimod, er ikke modtagelig for tugt. Et opslagsværk siger: „Han tror at han selv ved bedst, og er derfor ikke lærvillig.“ Han reagerer ikke engang på en irettesættelse — en stærkere form for tugt. Men kan han bevise at hans himmelske Faders tugt er  uberettiget? Jehova har aldrig begået fejl, og det vil han heller aldrig gøre. Ved at afvise tugt føjer den der irettesættes, spot til skade. Med disse få velvalgte ord viser Salomon værdien af at være lærvillig.

Vogt din tunge!

For at vise hvor vigtigt det er at lade sig lede af Guds ord med hensyn til det vi siger, sammenligner Israels konge munden med et frugtbærende træ. Han siger: „En mand nyder godt af sin munds frugt, men forrædernes sjæl [„inderste ønske,“ fodnote] vil vold.“ (Ordsprogene 13:2) Mundens frugt er det man siger. Og en mand høster hvad han har sået med sine ord. En bibelkommentar siger: „Hvis hans ord er venligt ment og har til hensigt at skabe et godt forhold til hans medmennesker, vil han ’nyde godt af sin munds frugt’ i den forstand at han kan glæde sig over et liv i fred og lykke.“ Forræderen går det anderledes. Han ønsker at skade andre og begå vold. Han pønser på vold, og han høster vold. Dødens snarer lurer derfor ved hans dør.

„Den der vogter sin mund bevarer sin sjæl,“ fortsætter Salomon. „Den der lukker læberne vidt op — for ham er der undergang.“ (Ordsprogene 13:3) Tåbelige og tankeløse ord kan resultere i et ødelagt omdømme, sårede følelser, spændte forhold eller endog fysisk overlast. Når nogle „lukker læberne vidt op“, kan det også medføre Guds misbilligelse, for han vil kræve alle til regnskab for det de siger. (Mattæus 12:36, 37) Så når vi holder tungen i stramme tøjler, vil det redde os fra undergang. Men hvordan lærer man at vogte sin mund?

En enkel måde er ved ikke at tale for meget. „Med mange ord undgås ikke overtrædelse,“ siger Bibelen. (Ordsprogene 10:19) En anden måde er ved at tænke før man taler. Den inspirerede bibelskribent erklærer: „Der findes nogle der taler tankeløst som med sværdhug.“ (Ordsprogene 12:18) Når man ikke tænker over det man siger, kan det både skade den der taler, og den der hører på det der bliver sagt. Derfor giver Bibelen os dette praktiske råd: „Den retfærdiges hjerte grunder over hvordan det skal svare.“ — Ordsprogene 15:28.

Vær flittig

„Den dovne begærer, men hans sjæl får intet,“ siger Salomon, „de flittiges sjæl, derimod, bliver fed.“ (Ordsprogene 13:4) Et opslagsværk forklarer skriftstedet på følgende måde: „Tanken [i ordsproget] er at det er nytteløst blot at begære eller ønske sig noget. Det der tæller, er flid. Dovne mennesker er optændt af mange ønsker og begæringer . . . , men de kan ikke fremvise nogen resultater.“ Den flittiges sjæl, derimod, vil blive „fed“ i den forstand at han får sine ønsker opfyldt.

Nogle viger måske tilbage for at indvi sig til Jehova fordi de ikke vil påtage sig det ansvar der følger med. De har måske nok ønsket om at leve i Guds nye verden, men vil de også gøre det der skal til? For at være blandt dem der „kommer ud af den store trængsel“, må man have udvist tro på Jesu genløsningsoffer, have indviet sig til Jehova og ladet sig døbe. — Åbenbaringen 7:14, 15.

I forbindelse med menigheden, er det afgjort rosværdigt når nogle gerne vil have et tilsynshverv. Bibelen opfordrer ligefrem til at  man har et sådant ønske. (1 Timoteus 3:1) Men det er ikke tilstrækkeligt at have ønsket. For at kvalificere sig er det nødvendigt at man opdyrker de nødvendige egenskaber og færdigheder. Det kræver en flittig, personlig indsats.

Retfærdighed er et værn

Den retfærdige opdyrker gudfrygtige egenskaber og taler sandhed, for han ved at det er i strid med Jehovas lov at lyve. (Ordsprogene 6:16-19; Kolossenserne 3:9) I den forbindelse siger Salomon: „Den retfærdige hader falsk tale, men den ugudelige handler skammeligt og skændigt.“ (Ordsprogene 13:5) Den retfærdige vil ikke blot undgå at lyve; han hader løgn. Han ved at uanset hvor uskyldige løgne kan forekomme, er de ødelæggende for et godt forhold mennesker imellem. Desuden mister den der griber til løgn, sin troværdighed. Den ugudelige handler skammeligt, enten ved at lyve eller på anden måde, og bringer derved skam og skændsel over sig selv.

For at vise det gavnlige i at gøre det der er ret i Guds øjne, siger kong Salomon: „Retfærdighed værner den hvis vej er uangribelig, men ugudelighed vælter synderen over ende.“ (Ordsprogene 13:6) Retfærdighed kan værne et menneske som en fæstning, men ugudelighed vil føre til fald.

Giv dig ikke ud for noget du ikke er

Israels konge viser at han kender den menneskelige natur når han siger: „Der er nogle der foregiver at være rige uden at have noget som helst; andre foregiver at have få midler, men har mange ting af værdi.“ (Ordsprogene 13:7) Det er ikke sikkert at en person er det han giver sig ud for at være. Nogle fattige opfører sig som om de var rige — måske for at kunne prale, for at give det udseende af at de har succes i livet, eller for ikke at tabe ansigt. En der er rig, giver sig måske ud for at være fattig for at ingen skal opdage hans velstand.

Men ingen af delene er godt. Hvis man kun har få midler til rådighed, kan det at man bruger mange penge på luksus for at det skal se ud som om man er velhavende, resultere i at man selv og ens familie kommer til at mangle det nødvendige. Den der giver sig ud for at være fattig selv om han er rig, bliver måske nærig. Det fratager ham hans værdighed, og han oplever ikke den glæde der er forbundet med at være gavmild.  (Apostelgerninger 20:35) Når man er ærlig i hele sin livsførelse, får man et bedre liv.

Hold dig til det beskedne

„En mands rigdom er løsesum for hans sjæl,“ siger Salomon, „men den der har få midler hører ingen trussel.“ (Ordsprogene 13:8) Hvad kan man lære af disse visdomsord?

Der er fordele ved at være rig, men der er også ulemper. I de usikre tider vi oplever, er rige mennesker og deres familie ofte i fare for at blive kidnappet og afkrævet løsepenge. Nogle gange kan den der er rig, løskøbe sig selv eller et familiemedlem, men ofte bliver den kidnappede slået ihjel. Den rige har altid denne trussel hængende over hovedet.

Den med få midler har ikke den slags bekymringer. Selv om han ikke har de mange bekvemmeligheder og materielle ting som den rige har, er han ikke lige så udsat for at blive kidnappet. Det er en af fordelene ved at stille beskedne krav til tilværelsen og ikke bruge sin tid og energi på at samle sig rigdom. — 2 Timoteus 2:4.

Glæd dig over ’lyset’

Salomon fortsætter med at vise at det at gøre tingene på Jehovas måde tjener os bedst. „De retfærdiges lys fryder sig,“ siger han, „men de ugudeliges lampe går ud.“ — Ordsprogene 13:9.

Lampen er et symbol på det vi ser hen til for at få oplyst vor vej gennem livet. „Guds ord er en lampe for [den retfærdiges] fod og et lys på [hans] sti.“ (Salme 119:105) Det indeholder Skaberens uudtømmelige kundskab og visdom. Vi kan glæde os over at jo større forståelse vi får af Guds vilje og hensigt, jo klarere bliver det åndelige lys der leder os. Hvorfor skulle vi lade os føre på afveje af verdslig visdom, „den ’kundskab’ der falskeligt kaldes således“? — 1 Timoteus 6:20; 1 Korinther 1:20; Kolossenserne 2:8.

Uanset hvor klart den ugudeliges lampe forekommer at lyse, og hvor godt det lader til at gå ham, vil hans lampe gå ud. Han vil havne i mørket, og hans fod vil uvægerlig snuble. Som Bibelen siger, er der „ingen fremtid for den onde“. — Ordsprogene 24:20.

Men hvad skal vi gøre når vi ikke rigtig ved hvordan vi skal forholde os i en bestemt situation, eller hvis vi ikke er sikre på om vi overhovedet har bemyndigelse til at gøre noget? Ordsprogene 13:10 siger advarende: „Ved overmod gives kun kamp.“ Hvis man handler uden at have den rette indsigt eller uden at være bemyndiget til det, er det overmodigt og vil skabe gnidninger. Ville det ikke være bedre at spørge nogle til råds der har kundskab og dømmekraft? „Hos dem der rådslår er der visdom,“ siger vismanden.

 Forventninger der ikke indfries

Penge kan tjene et gavnligt formål. Det er bedre at have tilstrækkelige midler end at skulle leve tarveligt eller i fattigdom. (Prædikeren 7:11, 12) Men de fordele man regner med at få af en rigdom man er kommet uærligt til, kan vise sig at være en illusion. Salomon siger advarende: „Velstand der er opnået på et tomt grundlag svinder ind til ingenting, men den der samler med hånden har fremgang.“ — Ordsprogene 13:11.

Det gælder især når man lader sig friste til at spille. I håb om at vinde den store gevinst spiller nogle alle de penge op de har arbejdet hårdt for at tjene. Men det går ofte ud over familien. Og hvad sker der hvis spilleren vinder? Siden han er kommet let til pengene, er det ikke sikkert at han har det rette syn på deres værdi. Det er heller ikke sikkert at han forstår at administrere de penge han pludselig har fået. Er der ikke stor sandsynlighed for at hans rigdom vil forsvinde lige så hurtigt som den er kommet? Den velstand man opnår lidt efter lidt ved at udføre godt arbejde, vil på den anden side støt og roligt øges og kan bruges på en god måde.

„Langvarig forventning gør hjertet sygt,“ siger Salomon, „men et ønske der opfyldes er et livets træ.“ (Ordsprogene 13:12) Forventninger der ikke bliver indfriet, vil føre til skuffelser der gør hjertet sygt. Det gælder i de fleste af livets forhold. Men det gælder ikke de forventninger der er solidt bygget på Guds ord. Vi kan have fuld tillid til at de vil blive indfriet. Selv om det ikke sker lige på det tidspunkt vi forventer, behøver vi ikke at blive skuffede.

For eksempel ved vi at Guds nye verden er nært forestående. (2 Peter 3:13) Vi ser med glæde og spændt forventning frem til opfyldelsen af Guds løfter. Hvad sker der når vi i ventetiden har travlt „i Herrens gerning“, opmuntrer trosfæller og opdyrker et stadig nærmere forhold til Jehova? I stedet for at blive ’syg om hjertet’, bliver vi glade. (1 Korinther 15:58; Hebræerne 10:24, 25; Jakob 4:8) Når det vi længe har ventet på, omsider går i opfyldelse, er det et livets træ — noget der virker styrkende og giver fornyet kraft.

Guds lov — en livets kilde

I Ordsprogene 13:13 får vi at vide hvorfor det er nødvendigt at adlyde Gud: „Den der foragter ordet vil blive udpantet, men den der frygter budet, han bliver belønnet.“ Hvis en skyldner foragter et ord ved ikke at betale et lån tilbage, vil han miste det han har givet i pant. Vi ville også lide tab hvis vi undlod at adlyde Guds bud. Hvordan?

„Den vises lov er en livets kilde der holder én borte fra dødens snarer.“ (Ordsprogene 13:14) Hvis man lever uden Jehova Guds lov, vil man ikke have adgang til hans gode vejledning, der mere end noget andet kan hjælpe os til at få et bedre og længere liv. Det ville være et kolossalt tab. Det vil derfor være klogt af os at lytte opmærksomt til Guds ord og lade det påvirke vores tanker, tale og handlinger. — 2 Korinther 10:5; Kolossenserne 1:10.

[Illustrationer på side 23]

Det er godt at tugte sig selv ved at tage imod bibelsk vejledning

[Illustrationer på side 24, 25]

„Den retfærdiges hjerte grunder over hvordan det skal svare“

[Illustrationer på side 24, 25]

At have travlt „i Herrens gerning“ gør os glade