Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Martin Luther — Hans liv og hans betydning for eftertiden

Martin Luther — Hans liv og hans betydning for eftertiden

 Martin Luther — Hans liv og hans betydning for eftertiden

„DET hedder sig at der er blevet skrevet flere bøger om [Martin Luther] end om nogen anden i historien, bortset fra hans herre, Jesus Kristus.“ Sådan stod der i tidsskriftet Time. Luthers ord og handlinger gav stødet til Reformationen — den religiøse bevægelse der er blevet beskrevet som „den mest betydningsfulde revolution i menneskets historie“. Luther var således med til at ændre det religiøse landskab i Europa og sætte punktum for middelalderen. Han lagde grunden til et standardiseret tysk skriftsprog. Og hans oversættelse af Bibelen er langt den mest populære i Tyskland.

Men hvordan var Martin Luther som menneske? Og hvordan gik det til at han fik så stor indflydelse på forholdene i Europa?

Luther bliver bibelkyndig

Martin Luther blev født i november 1483 i Eisleben i Tyskland. Hans far var bjergværksarbejder, men fik alligevel råd til at give sin søn en god uddannelse. I 1501 blev Luther indskrevet ved universitetet i Erfurt. Her, i biblioteket, læste han for første gang i Bibelen. „Bogen gjorde et stort indtryk på mig, og jeg ville prise mig lykkelig om jeg engang kunne få en sådan bog,“ sagde han.

I en alder af 22 år blev Luther optaget i augustinerklosteret i Erfurt. Han kom senere på universitetet i Wittenberg, hvor han fik en doktorgrad i teologi. Luther anså sig for at være uværdig til at modtage Guds gunst og blev undertiden drevet til fortvivlelse på grund af skyldfølelse. Men bibelstudium, bøn og meditation hjalp ham til at få en bedre forståelse af hvordan Gud betragter syndere. Luther blev klar over at man ikke kan gøre sig fortjent til Guds gunst. Den skænkes derimod af Gud som en ufortjent godhed mod dem der viser tro. — Romerne 1:16; 3:23, 24, 28.

Hvordan kom Luther til den slutning at hans nye forståelse var korrekt? Kurt Aland, professor i tidlig kirkehistorie og nytestamentlig tekstforskning, skriver: „Han gennemgik i tankerne hele Bibelen for at finde ud af om denne nyfundne kundskab kunne stå sin prøve over for andre udtalelser i Bibelen, og han blev kun bekræftet i sin forståelse.“ Læren om retfærdiggørelse,  eller frelse, ved tro og ikke ved gerninger, eller bodshandlinger, forblev et centralt punkt i Luthers lære.

Luthers vrede over afladshandelen

Luthers forståelse af hvordan Gud betragter syndere, bragte ham i konflikt med den romersk-katolske kirke. Den almindelige opfattelse dengang var at syndere efter døden måtte gennemgå en vis tid med straf. Men det hed sig at denne tidsperiode kunne afkortes ved at købe afladsbreve der var udstedt med pavens bemyndigelse. De der handlede med afladsbreve, som for eksempel Johann Tetzel der virkede som repræsentant for ærkebiskop Albrecht af Mainz, havde en blomstrende forretning ved at sælge dem til det jævne folk. Mange betragtede afladsbrevene som en slags forsikring mod fremtidige synder.

Luther var opbragt over salget af afladsbreve. Han vidste at man ikke kan købslå med Gud. I efteråret 1517 skrev han sine berømte 95 teser, hvori han anklagede kirken for misbrug i økonomisk, læremæssig og religiøs henseende. Da det var Luthers ønske at skabe en debat om en reform, og ikke at anstifte et oprør, sendte han eksemplarer af sine teser til ærkebiskop Albrecht af Mainz og andre lærde. Mange historikere peger på at det var i 1517 eller deromkring at Reformationen begyndte.

Luther var ikke den eneste der klagede over kirkens urette adfærd. Et hundrede år tidligere havde den tjekkiske reformator Jan Hus fordømt salget af afladsbreve. Og før ham havde John Wycliffe fra England påvist at nogle af kirkens traditioner ikke var bibelske. Luthers samtidige, Erasmus af Rotterdam og Tyndale i England, krævede reformer. Men takket være Johannes Gutenbergs opfindelse af en trykpresse med løse typer kunne Luthers stemme høres højere og længere væk end de andre reformatorers stemmer.

I 1455 var Gutenbergs trykpresse blevet taget i brug i Mainz. Ved århundredskiftet fandtes der trykpresser i 60 tyske byer og i 12 andre europæiske lande. For første gang i historien kunne offentligheden hurtigt informeres om spørgsmål af almen interesse. Luthers 95 teser blev trykt og spredt, måske uden hans samtykke. Spørgsmålet om en kirkereform var derfor ikke længere et lokalt stridsspørgsmål. Det var kendt overalt, og Martin Luther var pludselig blevet den mest berømte mand i Tyskland.

Reaktionen fra „solen og månen“

I århundreder havde Europa været underlagt to magtfulde institutioner: Det Hellige Romerske Rige og den romersk-katolske kirke. „Kejseren og paven hørte sammen ligesom solen og månen,“ forklarer Hanns Lilje, en tidligere præsident for Det Lutherske Verdensforbund. Der eksisterede imidlertid en hel del usikkerhed om hvem der var solen og hvem der var månen. I begyndelsen af det 16. århundrede befandt ingen af de to institutioner sig længere på magtens tinde. Det lå i luften at der måtte ske en forandring.

Pave Leo X reagerede på de 95 teser ved at true Luther med ekskommunikation  medmindre han tilbagekaldte sine skrifter. Luther bød paven trods ved modigt offentligt at brænde bandbullen med truslen, og han udgav endnu flere skrifter der tilskyndede kurfyrsterne til at reformere kirken, selv uden pavens samtykke. I 1521 ekskommunikerede pave Leo X Luther. Da Luther hævdede at han var blevet dømt uden rettergang, indstævnede kejser Karl V ham til at træde frem for rigsdagen i Worms. Luthers 15-dages rejse fra Wittenberg til Worms i april 1521 formede sig som et triumftog. Offentligheden stod på hans side, og folk overalt ønskede at se ham.

I Worms trådte Luther frem foran kejseren, fyrsterne og den pavelige udsending. Jan Hus var i 1415 mødt op til et lignende forhør i Konstanz og var blevet brændt på bålet. For øjnene af kirkens og statens embedsmænd nægtede Luther at tilbagekalde sine skrifter medmindre hans modstandere ud fra Bibelen kunne bevise at han havde taget fejl. Men ingen kunne måle sig med hans indsigt i Bibelen. Af det dokument der kaldes Worms-ediktet, fremgår det hvad der blev resultatet af dette forhør. Luther blev erklæret fredløs, og hans skrifter blev forbudt. Ekskommunikeret af paven og erklæret fredløs af kejseren var han nu i livsfare.

Så skete der noget helt uventet og dramatisk. På sin vej tilbage til Wittenberg blev Luther udsat for en fingeret kidnapning som den velvillige Frederik den Vise af Sachsen stod bag. På denne måde sørgede man for at Luthers fjender ikke kunne få fat i ham. Luther blev smuglet til det afsidesliggende slot Wartburg, hvor han lod sit skæg vokse og antog en ny identitet idet han blev kendt som en adelsmand ved navn Junker Jörg.

Stor efterspørgsel efter September-bibelen

I de næste ti måneder boede Luther på slottet Wartburg, på flugt fra både kejseren og paven. Bogen Welterbe Wartburg forklarer at „tiden i Wartburg var en af de mest produktive og skabende perioder i hans liv“. En af hans største bedrifter, den tyske oversættelse af Erasmus’ tekst til De Græske Skrifter, blev fuldført her. Den udkom i september 1522 og blev, uden at oversætterens navn var nævnt, kendt som September-bibelen. Prisen var halvanden gylden — hvilket svarede til en tjenestepiges årsløn. Alligevel var efterspørgselen efter September-bibelen meget stor. I løbet af det første år blev der trykt 6000 eksemplarer i to oplag, og i løbet af de næste 12 år blev der genoptrykt mindst 69 oplag.

I 1525 giftede Martin Luther sig med en tidligere nonne, Katharina von Bora. Katharina var dygtig til at holde hus, og hun levede op til sin mands krav om at vise gæstfrihed. Luthers husstand indbefattede ikke kun hans kone og seks børn, men også venner, lærde og flygtninge. Senere hen i livet nød Luther en sådan prestige som rådgiver at de lærde der var gæster i hans hus, sørgede for at have pen og papir ved hånden så de kunne skrive  hans bemærkninger og udtalelser ned. Disse notater blev samlet i Luthers Tischreden (Luthers Bordtaler). For en tid var de, bortset fra Bibelen, de mest udbredte skrifter på tysk.

En dygtig oversætter og flittig skribent

I 1534 var Luther blevet færdig med sin oversættelse af De Hebraiske Skrifter. Han havde evnen til at afpasse stil, rytme og ordvalg efter hinanden. Resultatet var en bibel der kunne forstås af det jævne folk. Om sine overvejelser i forbindelse med oversættelsen skrev Luther: „Man skal spørge husmoderen i køkkenet, børnene på gaden, den almindelige mand på torvet og se på deres mund hvordan de taler, og oversætte derefter.“ Luthers bibel var med til at danne grundlaget for et standardiseret skriftsprog der senere blev accepteret i hele Tyskland.

Luther var ikke bare en dygtig oversætter, men også en dygtig skribent. Der siges at han skrev en afhandling hver anden uge i alle de år han var aktiv. Nogle af disse skrifter skabte lige så stor splid som deres forfatter. Hans første skrifter var skarpt formulerede, og hans stil blev ikke mildere med årene, men stadig mere hård og barsk. Ifølge Lexikon für Theologie und Kirche får man i Luthers skrifter et indtryk af „hans voldsomme vrede“, hans „mangel på ydmyghed og kærlighed“ såvel som hans „stærke følelse af sit kalds nødvendighed“.

Da bondeoprøret brød ud og fyrstendømmerne var badet i blod, blev Luther bedt om at give sin mening til kende om opstanden. Havde bønderne ret til at klage over deres fyrster? Luther forsøgte ikke at opnå folkets støtte ved at give et svar der passede flertallet. Han var af den overbevisning at Guds tjenere skulle adlyde dem der sad inde med magten. (Romerne 13:1) I et skrift fordømte han direkte opstanden og sagde at den skulle slås ned med magt. „Lad enhver som kan, stikke, slå, dræbe,“ skrev han. Hanns Lilje bemærker at dette svar kostede Luther „hans hidtil enestående popularitet blandt folket“. Luthers senere skrifter om de jøder der nægtede at omvende sig til kristendommen, især skriftet Om jøderne og deres løgne, fik desuden mange til at stemple Luther som antisemitisk.

Luthers betydning for eftertiden

Reformationen, der tog sin begyndelse med mænd som Luther, Calvin og Zwingli, førte til dannelsen af en ny religiøs retning der blev kaldt protestantismen. Luthers vigtigste bidrag til protestantismen var hans lære om retfærdiggørelse ved tro. De tyske kurfyrster støttede hver især enten den protestantiske eller den katolske tro. Protestantismen bredte sig og fandt almindelig støtte i Skandinavien, Schweiz, England og Holland. I dag tæller dens tilhængere hundreder af millioner.

 Mange som ikke på alle områder er enige med Luther, nærer alligevel stor agtelse for ham. I 1983 blev 500-årsdagen for Luthers fødsel fejret i den tidligere Tyske Demokratiske Republik, hvor Eisleben, Erfurt, Wittenberg og Wartburg lå. Denne socialiststat anerkendte ham som en fremtrædende skikkelse i tysk historie og kultur. I 1980’erne var der desuden en katolsk teolog der opsummerede Luthers betydning således: „Ingen der kom efter Luther, kunne måle sig med ham.“ Professor Aland skriver: „Hvert år udgives der mindst 500 nye publikationer om Martin Luther og Reformationen — og det på næsten alle større sprog i verden.“

Martin Luther havde et skarpt intellekt, en usædvanlig hukommelse; han var en sproglig begavelse og ydede en enorm arbejdsindsats. Han var også utålmodig og kunne virke spottende, og han reagerede voldsomt på det som han betragtede som hykleri. Da han i februar 1546 lå på sit dødsleje i Eisleben, spurgte hans venner ham om han standhaftigt holdt fast ved den lære han havde prædiket. „Ja,“ svarede han. Luther døde, men mange holder stadig fast ved hans lære.

[Illustration på side 27]

Luther var imod salget af afladsbreve

[Kildeangivelse]

Mit freundlicher Genehmigung: Wartburg-Stiftung

[Illustration på side 28]

Luther nægtede at tilbagekalde sine skrifter medmindre hans modstandere ud fra Bibelen kunne vise at han havde taget fejl

[Kildeangivelse]

Fra bogen The Story of Liberty, 1878

[Illustrationer på side 29]

Luthers værelse på slottet Wartburg hvor han oversatte Bibelen

[Kildeangivelse]

Begge billeder: Mit freundlicher Genehmigung: Wartburg-Stiftung

[Kildeangivelse på side 26]

Fra bogen Martin Luther The Reformer, 3. udgave, udgivet af Toronto Willard Tract Depository, Toronto, Ontario

[Kildeangivelse på side 30]

Fra bogen The History of Protestantism (Vol. I)