Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

’Genoprettelsestiderne’ er nær!

’Genoprettelsestiderne’ er nær!

’Genoprettelsestiderne’ er nær!

Kort før Jesus steg til himmelen, spurgte nogle af hans disciple ham: „Herre, er det på denne tid du genopretter riget for Israel?“ Af Jesu svar fremgik det at der ville gå nogen tid før Riget ville være en realitet. I den tid ville hans disciple have et stort arbejde at udføre. De skulle være vidner om Jesus „både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og til jordens fjerneste egne“. — Apostelgerninger 1:6-8.

DEN opgave kunne ikke fuldføres på nogle få dage, uger eller måneder. Uden mindste tøven begyndte disciplene at forkynde, men de mistede ikke interessen for genoprettelsen. Til en stor forsamling i Jerusalem talte apostelen Peter om den idet han sagde: „I skal . . . ændre sind og vende om for at få jeres synder slettet ud, så der fra Jehova selv kan komme perioder som giver friske kræfter, og han må sende den Messias der er bestemt for jer, Jesus, som det dog er nødvendigt at himmelen beholder indtil tiderne for genoprettelsen af alt det som Gud har talt om gennem sine hellige profeters mund fra gammel tid.“ — Apostelgerninger 3:19-21.

Med disse ’genoprettelsestider’ ville der fra Jehova komme „perioder som giver friske kræfter“. Den forudsagte genoprettelse ville ske i to tempi. Først ville der ske en fornyende åndelig genoprettelse, som finder sted nu. Derefter ville der blive oprettet et bogstaveligt paradis på jorden.

Genoprettelsestiderne tager deres begyndelse

Som apostelen Peter påpegede over for skaren i Jerusalem, ville ’himmelen beholde’ Jesus indtil genoprettelsestiderne. Da Jesus fik overdraget kongemagt og begyndte at herske som Guds indsatte konge, hvilket skete i 1914, begyndte genoprettelsestiderne. Peter havde forudsagt at Jehova da ville „sende“ sin søn, nemlig i den betydning at Han ville lade ham indtage sin plads som den centrale skikkelse i fuldførelsen af Guds hensigter. I Bibelens symbolske sprog beskrives begivenheden således: „Og hun [Guds himmelske organisation] fødte en søn, et drengebarn [Guds rige med Jesus Kristus som regent], der skal vogte alle nationerne med en jernstav.“ — Åbenbaringen 12:5.

Men nationerne havde ikke til hensigt at underlægge sig Kristi herredømme. Tværtimod hånede de hans loyale jordiske undersåtter, i dag kendt som Jehovas Vidner. Ligesom deres forløbere, apostlene, havde de uden tøven givet sig i kast med „den gerning at vidne om Jesus“. (Åbenbaringen 12:17) Modstanden mod deres arbejde viste sig i det ene land efter det andet. I 1918 blev de ansvarlige medlemmer af Vagttårnsselskabets stab på hovedkontoret i Brooklyn, New York, stævnet for retten på falske anklager og uretfærdigt idømt lange fængselsstraffe. I nogen tid så det ud til at det nutidige vidnearbejde „til jordens fjerneste egne“ ikke ville blive gennemført. — Åbenbaringen 11:7-10.

Men i 1919 blev de fængslede medlemmer af hovedkontorets stab løsladt og blev senere renset for alle anklager. Uden at spilde tiden fik de det åndelige genrejsningsarbejde i gang igen. Siden da har Jehovas folk kunnet glæde sig over en åndelig velstand uden lige.

Et omfattende forkyndelsesarbejde blev påbegyndt med det formål at lære folk fra alle nationer at holde alt det Jesus havde befalet sine disciple. (Mattæus 28:20) Man oplevede at nogle der tidligere havde været som dyr, haft dyriske træk, helt skiftede karakter! De gav slip på deres gamle personlighed, som havde været kendetegnet af „vrede“, „spot“ og „skammelig tale“, og fik en ny personlighed, idet de ’gennem nøjagtig kundskab blev fornyet efter billedet af ham [Gud] som skabte den’. I åndelig forstand blev profeten Esajas’ ord allerede opfyldt: „Ulven [en person som tidligere havde været kendetegnet af ulvelignende karaktertræk] skal holde til hos vædderlammet [en person med et ydmygt sind], og leoparden vil ligge hos kiddet, og kalven og ungløven og fedekvæget er sammen.“ — Kolossenserne 3:8-10; Esajas 11:6, 9.

En yderligere genoprettelse er nær!

Foruden den genoprettelse der har ført til et åndeligt paradis i dag, nærmer tiden sig hastigt da jorden skal omdannes til et bogstaveligt paradis. Da Jehova satte vore første forældre, Adam og Eva, i Edens have, var en lille del af jorden et paradis. (1 Mosebog 1:29-31) Det er grunden til at vi kan tale om en genoprettelse af Paradiset. Men før det sker, må jorden befries for al gudvanærende religion. Det vil denne verdens politiske elementer sørge for. (Åbenbaringen 17:15-18) Derefter vil de politiske og kommercielle elementer og de som støtter dem, blive fjernet. De sidste af Guds modstandere, Satan Djævelen og hans dæmoner, vil blive bundet og fængslet for tusind år, det tidsrum hvori genoprettelsen finder sted. Da vil „ørkenen og det udtørrede land . . . glæde sig, og ørkensletten juble og blomstre som krokusen“. (Esajas 35:1) Hele jorden vil være befriet for alle forstyrrende elementer. (Esajas 14:7) Også de millioner som er døde, vil blive genrejst til liv på jorden. Alle vil få gavn af genløsningsofferets helbredende kraft. (Åbenbaringen 20:12-15; 22:1, 2) Der vil ikke være nogen blinde, døve eller halte mere. „Ingen indbygger siger: ’Jeg er syg.’“ (Esajas 33:24) Kort efter at Kristi tusindårige styre er til ende, vil Djævelen og hans dæmoner blive løst fra deres fængsel en kort tid og vil få at se hvordan Guds hensigt med jorden er blevet opfyldt indtil dette tidspunkt. Til sidst vil de blive tilintetgjort for evigt. — Åbenbaringen 20:1-3.

Når genoprettelsen har fundet sted i løbet af de tusind år, vil „alt hvad der ånder“ lovsynge Jehova, og det vil fortsat ske i al evighed. (Salme 150:6) Vil du være blandt dem der er med til det? Det kan du være.