Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Lang tids søgen blev belønnet

Lang tids søgen blev belønnet

 Lang tids søgen blev belønnet

„JEHOVA? Hvem er Jehova?“ Silvia var otte år gammel da en anden lille pige viste hende dette navn i sin families gamle armenske bibel. Derefter spurgte Silvia alle og enhver om de kunne fortælle hende om Jehova, men det kunne ingen i Jerevan i Armenien, hvor hun boede — hverken hendes forældre, hendes lærere, endsige præsterne i den lokale kirke.

Silvia voksede op, afsluttede sin skolegang og fik et arbejde, men hun vidste stadig ikke hvem Jehova var. Som voksen måtte hun flygte fra Armenien, og efter nogen tid havnede hun i Polen, hvor hun boede på et lille værelse sammen med andre flygtninge. Der kom regelmæssigt nogle og besøgte en af dem hun delte værelse med. „Hvem er det der besøger dig?“ spurgte Silvia. „De er Jehovas Vidner, og de underviser mig i Bibelen,“ lød svaret.

Silvias hjerte hoppede af glæde da hun hørte navnet Jehova. Endelig kunne hun begynde at lære om Jehova og om hvilken kærlig Gud han er. Kort efter måtte hun dog forlade Polen, og hun søgte asyl i Danmark på den anden side af Østersøen. Hun tog kun nogle få ejendele med sig, men deriblandt var nogle bibelske publikationer som hun havde fået af Jehovas Vidner. På bagsiden af en af disse var der en liste med adresser på Vagttårnsselskabets afdelingskontorer. Det var en af hendes vigtigste ejendele — hendes livline til Jehova.

I Danmark kom Silvia til at bo i en flygtningelejr, og hun begyndte straks at lede efter Jehovas Vidner. Fra adresselisten vidste hun at Vagttårnsselskabets afdelingskontor i Danmark lå i Holbæk. Men hvor var Holbæk? Silvia blev i tog overført til en anden lejr, og på vej dertil kom toget igennem Holbæk. Atter hoppede hendes hjerte af glæde.

På en solrig dag ikke lang tid efter tog Silvia toget tilbage til Holbæk og spadserede fra stationen ud til afdelingskontoret. Hun mindes at hun kom ind i haven, satte sig ned på en bænk og sagde til sig selv: „Det her er Paradiset.“ Hun blev varmt modtaget på afdelingskontoret og kunne nu endelig selv få et bibelstudium.

Men hun blev flyttet adskillige gange. Hver gang hun kom til et nyt flygtningecenter, måtte hun finde frem til Jehovas Vidner og på ny genoptage bibelstudiet. Alligevel kunne hun to år senere, takket være det hun havde lært, indvi sit liv til Jehova. Hun blev døbt og begyndte kort efter i heltidstjenesten. I 1998 gav de danske myndigheder hende politisk asyl.

Silvia er nu 27 år og arbejder på det sted som mindede hende om Paradiset, Jehovas Vidners afdelingskontor i Danmark. „Hvad mere kan jeg ønske mig?“ spørger hun. „Jeg har ledt efter Jehova siden jeg var en lille pige. Nu har jeg fundet ham. Jeg har drømt om at bruge mit liv i hans tjeneste, og nu er jeg her på Betel. Jeg beder til at dette må blive mit hjem i mange år fremover.“