Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Har du lært at vente?

Har du lært at vente?

 Har du lært at vente?

HAR du tænkt på hvor meget tid folk bruger hvert år på at vente? De venter i kø i forretninger eller ved benzinstationer. De venter på at blive betjent når de er på restaurant. De venter når de er hos lægen eller tandlægen. De venter på bussen eller toget. Ja, en forbavsende stor del af vores tilværelse går med at vente på ting der skal ske. Ifølge en undersøgelse bruger tyskerne 4,7 milliarder timer om året på at vente i trafikpropper. Det svarer næsten til 7000 menneskers samlede levetid.

Det kan være meget frustrerende at måtte vente. I dag er det som om der aldrig er tid nok til at gøre alt det man gerne vil, og tanken om alle de andre ting man burde udrette, kan gøre ventetid til noget af en prøvelse. Forfatteren Alexander Rose har engang sagt: „Halvdelen af livets fortrædeligheder består i at vente.“

Den amerikanske statsmand Benjamin Franklin erkendte at ventetid kan koste dyrt. For over 250 år siden sagde han: „Tid er penge.“ Det er grunden til at nogle virksomheder prøver at undgå unødvendige forsinkelser i deres arbejdsgang. Hvis man kan producere flere varer på mindre tid, giver det større fortjeneste. Virksomheder som yder offentlige serviceydelser, bestræber sig for at tilbyde hurtig betjening — fastfood, drive-in-banker og lignende — for de ved at man for at behage kunden må gøre ventetiden så kort som muligt.

Tab af kostbar tid

Den amerikanske digter Ralph Waldo Emerson, der levede i det 19. århundrede, har engang beklagende sagt: „Hvor meget af livet går ikke tabt på grund af venten!“ I nyere tid har forfatteren Lance Morrow beklaget sig over hvor kedeligt og ubehageligt det er at vente. Men han omtalte også „et mere underfundigt  og tragisk aspekt ved venten“. Og hvad er det? „Bevidstheden om at ens mest kostbare ressource, nemlig tid, en del af ens liv, fratages én og er uigenkaldeligt tabt.“ Det er sørgeligt, men sandt. Den tid man mister ved at vente, kommer aldrig tilbage.

Hvis livet ikke var så kort, ville det selvfølgelig ikke gå os så meget på at skulle vente. Men livet er kort. For tusinder af år siden sagde salmisten: „Vore leveårs dage er i sig selv halvfjerds år; og hvis de på grund af særlig styrke er firs år, så fører deres stræben dog kun til elendighed og fortræd; for det er hurtigt forbi, og vi flyver af sted.“ (Salme 90:10) Uanset hvor vi bor, og hvem vi er, er vort liv — dagene, timerne, minutterne som ligger foran os når vi bliver født — begrænsede. Vi kan dog ikke undgå situationer hvor vi er nødt til at bruge noget af denne kostbare tid på at vente på nogen eller noget.

Man kan lære at vente

Mange af os har sikkert oplevet at være passager i en bil hvor føreren hele tiden prøver at overhale bilen foran ham. Ofte er det ikke fordi der er et presserende behov for at gøre det — føreren har ikke nogen vigtig aftale han skal overholde. Han kan bare ikke tåle at en anden bilist skal bestemme hvor hurtigt han skal køre. Hans mangel på tålmodighed viser at han ikke har lært at vente. Ja, dét at kunne vente er noget der skal læres; det er ikke noget medfødt. Spædbørn forlanger at få opmærksomhed lige så snart de er sultne eller føler sig utilpasse. Først når de bliver lidt større, forstår de at de somme tider må vente på det de gerne vil have. Da ventetid er en uundgåelig del af livet, er dét at kunne vente tålmodigt når det er nødvendigt, et tegn på modenhed.

Der er naturligvis presserende situationer hvor det er forståeligt at man er utålmodig. En ung vordende far der skynder sig på hospitalet med sin kone fordi hun skal føde, vil med rette være utålmodig hvis noget sinkede ham. De engle som skyndede på Lot for at få ham til at forlade Sodoma, var ikke indstillet på at vente mens Lot tøvede. Byens ødelæggelse var nært forestående, og Lots og hans families liv stod på spil. (1 Mosebog 19:15, 16) Men i de fleste tilfælde står der ikke menneskeliv på spil når nogen er nødt til at vente. I sådanne situationer ville livet være meget mere behageligt hvis alle lærte at være tålmodige — selv hvis ventetiden skyldtes et andet menneskes ineffektivitet eller mangel på interesse. Det ville også være lettere at vente hvis alle lærte at bruge ventetiden til noget konstruktivt. Rammen på side 5 giver nogle forslag til hvordan man ikke alene kan gøre ventetiden tålelig, men også udnytte den fornuftigt.

Man kan ikke se bort fra at en utålmodig indstilling kan være udtryk for en vis stolthed — en følelse af at man er for betydningsfuld til at skulle vente på andre. For enhver der har en sådan indstilling, er følgende ord fra Bibelen værd at overveje: „Den der har tålmods ånd, er bedre end den der har hovmods ånd.“ (Prædikeren 7:8) Hovmod, eller stolthed, er en alvorlig personlighedsbrist, og et bibelsk ordsprog siger: „Enhver der har et hovmodigt hjerte er en vederstyggelighed for Jehova.“ (Ordsprogene 16:5) At lære at være tålmodig — at lære at vente — kan derfor betyde at vi må tage os selv og vore forhold til andre nærmere i øjesyn.

Tålmodighed belønnes

De fleste finder det nemmere at vente hvis de er overbeviste om at det de venter på, er ventetiden værd og med tiden vil blive virkeliggjort. I den forbindelse er det godt at tænke på at alle der oprigtigt tilbeder Gud, venter på opfyldelsen af hans storslåede løfter som findes i Bibelen. For eksempel siges der i en af salmerne i Bibelen: „De retfærdige tager jorden i besiddelse, og de skal bo for evigt på den.“ Dette løfte blev gentaget af apostelen Johannes med ordene: „Den der gør Guds vilje forbliver for evigt.“ (Salme 37:29; 1 Johannes 2:17) Det at vente ville selvsagt ikke være noget stort problem hvis vi kunne leve evigt. Men det kan vi ikke på nuværende tidspunkt. Er det overhovedet realistisk at tale om evigt liv?

 Før du besvarer dette spørgsmål, så tænk på at Gud skabte vore første forældre med udsigten til at leve evigt. Men fordi de syndede, mistede både de selv og deres afkom, os indbefattet, denne mulighed. Umiddelbart efter at de havde syndet, bekendtgjorde Gud at han agtede at råde bod på konsekvenserne af deres ulydighed. Han lovede at der ville komme et „afkom“, der viste sig at være Jesus Kristus. — 1 Mosebog 3:15; Romerne 5:18.

Vi er hver især selv herre over om vi skal have gavn af opfyldelsen af Guds løfter. For at få det må vi have tålmodighed. Som en hjælp til at lære os tålmodighed tilskynder Bibelen os til at grunde over det eksempel en landmand sætter. Han sår sin sæd og har ikke andet valg end at vente tålmodigt mens han gør hvad han kan for at beskytte sine afgrøder indtil det er høsttid. Men så bliver hans tålmodighed også belønnet, og han ser frugten af sit arbejde. (Jakob 5:7) Apostelen Paulus omtaler et andet eksempel på tålmodighed. Han minder os om fortidens trofaste mænd og kvinder. De så frem til gennemførelsen af Guds hensigter, men de måtte vente til hans fastsatte tid var inde. Paulus tilskynder os til at efterligne disse, „som gennem tro og tålmodighed arver løfterne“. — Hebræerne 6:11, 12.

Ja, dét at vente er en uundgåelig del af vores tilværelse. Men det behøver ikke at være et stadigt irritationsmoment. For dem der venter på indfrielsen af Guds løfter, kan det endog være en glæde. De kan bruge ventetiden til at opdyrke et nært forhold til Gud og udføre gerninger der viser deres tro. Gennem bøn og studium og ved at grunde over det de lærer, kan de opdyrke en urokkelig tillid til at alt hvad Gud har lovet, vil ske til hans fastsatte tid.

Ramme/illustrationer

Udnyt ventetiden til noget positivt

Vær forudseende. Hvis du ved at du kommer til at vente, så forbered dig på at læse, skrive, strikke, hækle eller gøre noget andet nyttigt.

Brug tiden til at tænke over tingene, noget som det er blevet stadig sværere at gøre i den hektiske verden vi lever i.

Læg noget læsestof i nærheden af telefonen så du har noget at læse hvis du må vente på at komme igennem. Man kan faktisk godt nå at læse en del sider på en fem-ti minutter.

Når du venter sammen med andre, kan du, hvis det er passende, benytte lejligheden til at indlede samtaler og give dem del i nogle opbyggende tanker.

Opbevar en skriveblok eller noget læsestof i bilen i tilfælde af at der skulle opstå ventetid.

Luk øjnene, slap af, eller bed.

EN GOD UDNYTTELSE AF VENTETIDEN ER OFTE ET SPØRGSMÅL OM INDSTILLING OG FORUDSEENHED