Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Gode råd til familier

Forbered teenagere på voksenlivet

Forbered teenagere på voksenlivet

„Det plejede at være så rart at tale med mine sønner. De lyttede opmærksomt til det jeg sagde, og de reagerede straks. Men nu da de er blevet teenagere, har vi diskussioner om alt. De sætter endda spørgsmålstegn ved det der har at gøre med vores tilbedelse af Gud. ’Behøver vi at tale om Bibelen?’ spørger de. Inden mine sønner kom i puberteten, havde jeg aldrig forestillet mig at dette ville overgå vores familie — selvom jeg så det ske for andre.“ — Reggie. *

HAR I et barn der er kommet i puberteten? I så fald er I vidne til et af de mest fascinerende stadier i jeres barns vækst, en tid der til gengæld også kan være nervepirrende. Kan I nikke genkendende til følgende situationer?

  • Da jeres søn var yngre, var han som en båd der lå fortøjet ved kajen — jer. Nu da han er teenager, rykker han i tovet, ivrig efter at sætte sejl. I har indtryk af at I ikke er velkomne om bord.

  • Da jeres datter var barn, fortalte hun jer alt. Nu da hun er kommet i puberteten, har hun dannet en ’klub’ med sine venner. I fornemmer at I ikke er optaget som medlemmer.

Hvis noget lignende sker i jeres familie, må I ikke være hurtige til at tro at jeres barn er ved at blive en uforbederlig oprører. Hvad er det der sker? For at svare på det vil vi se på hvor vigtig puberteten er for jeres barns udvikling.

Puberteten — en vigtig tid

Fra et barn bliver født, er dets liv en lang række førstegangsoplevelser — det første skridt, det første ord og den første skoledag, for bare at nævne nogle få. Forældre glæder sig over det hver gang deres barn når en milepæl. Det viser nemlig at barnet vokser, noget som alle forældre ønsker at se.

Puberteten er også en milepæl — selvom nogle forældre ikke ligefrem byder den velkommen med åbne arme. Og det er let at forstå deres ængstelse. Hvilke forældre glæder sig over at se et lydigt barn ændre sig og blive en humørsyg teenager? Alligevel er teenageårene meget væsentlige for jeres barns udvikling. Hvorfor?

Bibelen siger at en mand med tiden ’forlader sin fader og sin moder’. (1 Mosebog 2:24) Teenageårene hjælper i høj grad jeres søn eller datter til at være rede til denne både glædelige og lidt vemodige dag. Når den tid kommer, skulle jeres barn gerne kunne sige som apostelen Paulus: „Da jeg var mindreårig, plejede jeg at tale som en mindreårig, at tænke som en mindreårig, at ræsonnere som en mindreårig; men nu da jeg er blevet mand, har jeg aflagt de træk der hører den mindreårige til.“ — 1 Korinther 13:11.

Det er i virkeligheden hvad der sker med jeres barn i teenageårene — det aflægger de træk der hører barndommen til, og lærer at blive et ansvarsbevidst voksent menneske som er selvstændigt og modent nok til at rejse hjemmefra. Et opslagsværk beskriver meget rammende teenageårene som „ét langt farvel“.

Det kan dog godt være at du i øjeblikket tvivler på at din „lille“ dreng eller pige nogen sinde vil blive uafhængig. Du tænker måske:

  • „Hvis min søn ikke er ansvarsbevidst nok til at holde orden på sit værelse, hvordan vil han da kunne holde en lejlighed ren?“

  • „Hvis min datter ikke er samvittighedsfuld nok til at komme hjem til aftalt tid, hvordan vil hun da kunne passe et arbejde?“

Hvis du har sådanne bekymringer, så husk: Uafhængighed er ikke en dør som dit barn blot går igennem; det er en vej som han eller hun må vandre ad i flere år. Som det er lige nu, har du muligvis lagt mærke til at „dårskab er knyttet til drengens [eller pigens] hjerte“. — Ordsprogene 22:15.

Med kyndig vejledning vil dit barn imidlertid kunne komme gennem teenageårene som et ansvarsbevidst ungt menneske der har fået sin „opfattelsesevne opøvet til at skelne mellem ret og uret“. — Hebræerne 5:14.

Gode råd

Hvis jeres teenagesøn eller -datter har vist sig at være ansvarsbevidst, kan I måske give ham eller hende mere frihed

Som en forberedelse til voksenlivet må I hjælpe jeres barn til at lære at bruge sin sunde fornuft så han kan træffe gode beslutninger på egen hånd. * (Romerne 12:1, 2) Det kan følgende bibelske principper hjælpe jer til.

Filipperbrevet 4:5: „Lad jeres rimelighed blive kendt.“ Måske beder jeres teenagesøn om lov til at komme hjem lidt senere end aftalt. I afslår med det samme. Han siger klagende: „I behandler mig som et barn!“ Inden I svarer „det er nok fordi du opfører dig som et barn“, tænk da over følgende: Teenagere har en tendens til at bede om at få mere frihed end de kan håndtere; til gengæld har forældre en tendens til at holde dem i strammere tøjler end nødvendigt. Kunne I muligvis gøre en undtagelse nu og da? Hvorfor ikke i det mindste prøve at se situationen med jeres barns øjne.

PRØV DETTE: Forestil jer to eller tre situationer hvor I kunne give jeres teenagesøn lidt mere frihed, og skriv dem ned på et stykke papir. Forklar ham at han vil få denne frihed på prøve. Hvis han bruger den på en ansvarsbevidst måde, vil han med tiden blive givet mere frihed. Hvis han ikke er ansvarsbevidst, vil den blive taget fra ham. — Mattæus 25:21.

Kolossenserbrevet 3:21: „Irettesæt ikke hele tiden jeres børn, ellers gør I dem fuldstændig modløse.“ — Phillips. Nogle forældre forsøger at holde øje med alt hvad deres teenagebørn foretager sig. For at holde dem i skak låser de dem næsten inde i hjemmet. De vælger hvem børnene må have som venner, og lytter i smug til deres telefonsamtaler. Men den slags kan give bagslag. Hvis man begrænser sine børn for meget, giver man dem bare lyst til at flygte; hvis man konstant kritiserer deres venner, bliver de bare mere interessante; og lytter man i smug til børnenes samtaler, vil de bare finde på andre metoder til at kommunikere med deres venner bag din ryg. Jo mere man prøver at styre sine børns liv, jo mindre indflydelse vil man til sidst have på dem. Ja, hvis jeres børn ikke lærer at træffe deres egne beslutninger mens de bor hjemme, hvordan vil de da kunne gøre det efter at være flyttet hjemmefra?

PRØV DETTE: Næste gang I drøfter et problem med jeres teenagesøn, så hjælp ham til at ræsonnere sig frem til hvordan de valg han træffer, kan have en indvirkning på andres syn på ham. Frem for at kritisere hans venner kan I for eksempel sige: „Hvad nu hvis [navn] blev anholdt for en forbrydelse? Hvordan ville andre så se på dig?“ Hjælp ham til at forstå at de beslutninger han tager, vil give ham enten et godt eller et dårligt ry. — Ordsprogene 11:17, 22; 20:11.

Efeserbrevet 6:4: „Irriter ikke jeres børn, men bliv ved med at opdrage dem i Jehovas tugt og formaning.“ Udtrykket „formaning“ indebærer mere end at videregive oplysninger. Det indbefatter også at man appellerer til barnets moralske bevidsthed på en sådan måde at det påvirker dets handlinger. Det er især vigtigt når barnet kommer i puberteten. „Jo ældre ens barn bliver,“ siger en far ved navn Andre, „jo mere må man justere sin måde at gribe tingene an på, og man må også ræsonnere mere med ham eller hende.“ — 2 Timoteus 3:14.

PRØV DETTE: Hvis der opstår en situation hvor I ser forskelligt på tingene, så prøv at skifte roller. Spørg din teenagesøn hvilke råd han ville give dig hvis du var hans barn. Lad ham undersøge mere om emnet for at finde støtte — eller det modsatte — for sine synspunkter. Drøft emnet igen om en uges tid.

Galaterbrevet 6:7: „Hvad et menneske end sår, dette skal han også høste.“ Et barn kan lære ved at få en eller anden form for straf — måske blive sendt ind på sit værelse eller blive nægtet sin yndlingsbeskæftigelse. Når det gælder et barn i teenagealderen, vil det være bedst at ræsonnere over konsekvenserne af dets handlinger. — Ordsprogene 6:27.

PRØV DETTE: Red ikke din søn ud af en situation ved for eksempel at betale hans gæld eller at undskylde over for hans lærer hvis han har fået dårlige karakterer. Lad ham selv mærke konsekvenserne af sine handlinger, så vil han lære noget der kan hjælpe ham senere i livet.

Som forældre ville I sikkert ønske at puberteten var som en startbane hvorfra jeres barn hurtigt og gnidningsløst kunne komme videre til voksenlivet. Men overgangen er sjældent så let. Ikke desto mindre giver jeres barns teenageår jer rig lejlighed til at ’oplære drengen med henblik på den vej han skal følge’. (Ordsprogene 22:6) Bibelens principper er et solidt grundlag at opbygge et lykkeligt familieliv på.

^ par. 3 Navnet er ændret.

^ par. 19 Selvom barnet omtales i hankøn, gælder principperne begge køn.

SPØRG DIG SELV . . .

Inden min teenagesøn eller -datter rejser hjemmefra, er han eller hun da i stand til følgende?

  • at fastholde en god åndelig rutine

  • at træffe gode valg og beslutninger

  • at kommunikere godt med andre

  • at passe på sit helbred

  • at styre sin økonomi

  • at vedligeholde og rengøre et hus eller en lejlighed

  • at motivere sig selv