Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Har du mærket glæden ved at give?

Har du mærket glæden ved at give?

 Har du mærket glæden ved at give?

HUN havde været aktiv kristen i næsten 50 år. Skønt hun var svag på grund af sin høje alder, var hun fast besluttet på at se den nyopførte rigssal. Støttet til en hjælpsom broders arm kom hun ind i rigssalen og styrede langsomt, men sikkert hen imod bidragsbøssen. Hun lagde en beskeden sum penge i som hun havde sparet sammen netop til denne lejlighed. Hun havde ikke kunnet yde nogen praktisk hjælp ved selve byggeriet, men ville gerne støtte det.

Denne kristne kvinde minder dig måske om en anden trofast kvinde — den „fattige enke“ som Jesus så lægge to småmønter i en af templets bidragsbøsser. Vi får ikke mere at vide om hendes omstændigheder, men dengang kunne dét at blive enke bringe en kvinde i en økonomisk vanskelig situation. Jesus havde inderligt ondt af hende, for han forstod til fulde hendes situation. Jesus ønskede at hans disciple skulle tage ved lære af kvindens eksempel. Hendes lille bidrag udgjorde „alt hvad hun havde, alle [hendes] midler at leve af,“ understregede Jesus. — Markus 12:41-44.

Hvad fik denne fattige enke til at bringe dette offer? Dyb hengivenhed for Jehova Gud — og templet i Jerusalem var centrum for tilbedelsen af ham. Selvom det var begrænset hvad hun kunne gøre, ønskede hun at fremme den sande tilbedelse. Og det har uden tvivl givet hende stor glæde at bidrage med det hun kunne.

Hvordan Guds folk i fortiden gav bidrag

Frivillige gaver og bidrag har altid været en nødvendig del af den sande tilbedelse og har altid været til stor fryd og glæde. (1 Krønikebog 29:9) I det gamle Israel blev bidragene ikke kun brugt til vedligeholdelse af templet, men også til de mange daglige aktiviteter der var en del af tilbedelsen i templet. Moseloven foreskrev at Israels sønner skulle bidrage med en tiendedel af deres afgrøder for at støtte de levitter der udførte tempeltjeneste. Men også levitterne skulle betale tiende til Jehova, nemlig af det de modtog fra folket. — 4 Mosebog 18:21-29.

 Skønt de kristne var fritaget fra Lovpagtens krav, forblev princippet om at Guds tjenere bidrager materielt for at fremme den sande tilbedelse, uforandret. (Galaterne 5:1) Desuden anså de kristne i det første århundrede det for en glæde at give bidrag som kunne dække deres brødres behov. (Apostelgerninger 2:45, 46) Apostelen Paulus mindede de kristne om at ligesom Gud gavmildt forsynede dem med hvad de behøvede, skulle de også vise gavmildhed. Han skrev: „Befal dem som er rige i den nuværende tingenes ordning ikke at være hovmodige, men at sætte deres håb, ikke til en usikker rigdom, men til Gud, som giver os rigeligt af alle ting for at vi kan nyde dem, at øve godt, at være rige på gode gerninger, at være gavmilde, rede til at dele med andre, og derved samle sig værdier som en god grundvold for den kommende tid, så de kan få et fast greb om det virkelige liv.“ (1 Timoteus 6:17-19; 2 Korinther 9:11) Ja, Paulus kunne af egen erfaring bekræfte Jesu ord: „Der er mere lykke ved at give end ved at modtage.“ — Apostelgerninger 20:35.

Bidrag i dag

I dag bruger Jehovas tjenere stadig deres midler til at hjælpe hinanden og til at støtte Guds arbejde. De der ikke har så meget, bidrager med det de kan. „Den trofaste og kloge træl“ er sig bevidst at den over for Jehova har det ansvar at bruge alle disse frivillige bidrag på bedste måde. (Mattæus 24:45) Der bliver brugt midler til at drive afdelingskontorer, oversætte og fremstille bibler og bibelske publikationer, arrangere kristne stævner, oplære og udsende rejsende tilsynsmænd og missionærer, yde hjælp i katastroferamte områder og til mange andre vigtige formål. Lad os se nærmere på et af dem — opførelsen af nye tilbedelsessteder.

Jehovas Vidner mødes flere gange om ugen i deres rigssale for at nyde samværet med brødre og søstre og for at få del i den åndelige oplæring. Men i mange fattige lande kan de lokale Jehovas Vidner ikke bygge rigssale medmindre de får hjælp udefra. Derfor iværksatte Jehovas Vidner i 1999 et program som går ud på at anvende midler fra mere velstillede lande til at støtte  rigssalsbyggerier i fattigere lande. Derudover har tusindvis af frivillige bidraget med deres tid og deres færdigheder ved at rejse ud til fjerne egne for at hjælpe med at bygge. Under byggerierne lærer de lokale Jehovas Vidner hvordan man bygger og vedligeholder rigssalene, og den føromtalte ordning gør det muligt at købe det udstyr og de materialer der skal bruges. De brødre og søstre der bruger de nye rigssale, er meget taknemmelige for den hjælpsomhed og gavmildhed deres trosfæller har vist. I øvrigt giver de lokale Jehovas Vidner måned for måned, efter evne, et bidrag til dækning af omkostningerne ved byggeriet og vedligeholdelsen; på den måde medvirker de også til at der kan blive bygget flere rigssale.

Rigssalene bliver bygget efter lokale standarder og med lokale materialer. De er ikke særlig kunstfærdigt bygget, men de er pæne og praktiske. Da byggeprogrammet blev sat i gang i 1999, omfattede det omkring 40 lande med begrænsede midler. Siden da er byggeprogrammet blevet udvidet til 116 sådanne lande, som repræsenterer mere end halvdelen af alle Jehovas Vidners menigheder i verden. I løbet af de sidste fem år er der blevet bygget mere end 9000 rigssale under denne ordning, mere end fem om dagen i gennemsnit! Men der er stadig behov for 14.500 nye rigssale i disse 116 lande. Man håber at der med Jehovas velsignelse og en villig og gavmild indstilling hos Jehovas Vidner på hele jorden vil være tilstrækkeligt med midler til at kunne imødekomme dette behov. — Salme 127:1.

Rigssale fremmer væksten

Hvilken betydning har denne store indsats haft på de lokale brødre og på forkyndelsesarbejdet? Mange steder har man efter at den nye rigssal er blevet bygget, oplevet at mødedeltagelsen er steget markant. Et typisk eksempel på dette finder vi i Burundi: „Så snart en rigssal står færdig, bliver den fyldt. Der blev for eksempel bygget en rigssal til en menighed hvor der normalt kom cirka 100 personer til møderne. I deres nye rigssal var der plads til 150, men siden rigssalen er blevet færdig, er der kommet 250 til møderne.“

 Hvorfor denne vækst? En af grundene er at det nogle steder virker mistænkeligt når forkynderne samles under et træ eller på en mark fordi de ikke har et formelt sted at mødes. I ét land forbinder man små religiøse grupper med etniske stridigheder, og landets lov siger derfor at alle religiøse møder skal holdes indendørs.

En anden faktor er at Jehovas Vidner de steder hvor de har fået deres egne bygninger, kan vise samfundet at de ikke er disciple af en bestemt „præst“ i byen. Jehovas Vidners afdelingskontor i Zimbabwe skriver: „Tidligere mødtes vennerne i området i private hjem, og de lokale forbandt menigheden med ejeren af det hjem hvor de mødtes. De mente at brødrene tilhørte ’hr. det-og-dets’ kirke. Alt dette er ved at forandre sig nu hvor folk tydeligt kan se skiltet med ’Jehovas Vidners rigssal’.“

Glade givere

„Gud elsker en glad giver,“ skrev apostelen Paulus. (2 Korinther 9:7) Store gaver er selvfølgelig  til stor gavn. Men størstedelen af de penge der bliver givet til Jehovas Vidners arbejde, er dem der bliver lagt i menighedernes bidragsbøsser. Alle bidrag, store såvel som små, er vigtige og meget værdsatte. Husk at Jesus sørgede for at sætte sig et sted hvor han kunne se den fattige enke give sine to småmønter. Englene og Jehova så hende også. Vi kender ikke engang enkens navn, men Jehova lod episoden indgå i den bibelske beretning og sørgede således for at hendes uselviske handling altid vil blive husket.

Ud over rigssalsbyggerier fremmer vore bidrag også alle de andre facetter af Rigets livsvigtige arbejde. At kunne samarbejde på denne måde giver os grund til glæde og får os til at „strømme over med mange taksigelser til Gud“. (2 Korinther 9:12) Vore kristne brødre i Benin fortæller: „Hver dag takker vi Jehova for den økonomiske hjælp vi har fået af det internationale brodersamfund.“ Og alle vi der har en lille andel i den økonomiske støtte der ydes til Rigets arbejde, mærker glæden ved at give.

[Ramme/illustration på side 22, 23]

Hvordan nogle vælger at give bidrag til det verdensomspændende arbejde

Gaver

Mange sætter et beløb af på deres budget til at lægge i den bidragsbøsse der er mærket „Bidrag til Rigets arbejde — Mattæus 24:14“. Menighederne sender hver måned de indkomne beløb til Jehovas Vidners afdelingskontor.

Frivillige pengebidrag kan også sendes direkte til Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab, Stenhusvej 28, 4300 Holbæk, på konto 3208-6403468 eller giro 6403468.

Smykker og andre værdigenstande kan også gives som bidrag. Man bør dog i et medfølgende brev oplyse at der er tale om en gave.

Forsikringsordninger

Vagttårnets Selskab kan indsættes som begunstiget til en livsforsikring eller privattegnet pensionsordning. I sådanne tilfælde bør afdelingskontoret altid informeres.

Bankkonti, værdipapirer og fast ejendom

Indeståender på bankkonti, værdipapirer samt letomsættelig fast ejendom kan overdrages til Vagttårnets Selskab. Også i disse tilfælde bør afdelingskontoret først underrettes.

Testamenter

Man kan testamentere sin formue til Vagttårnets Selskab i kraft af et juridisk gyldigt testamente, som bør være et notartestamente. Det vil være praktisk at afdelingskontoret og eventuelt menigheden modtager en kopi af dette dokument. Vi kan oplyse at Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab ikke skal svare boafgift.

Andre muligheder (forpligtelseserklæringer og andet)

Flere og flere yder nu bidrag til det verdensomspændende arbejde samtidig med at de benytter sig af fradragsmulighederne på selvangivelsen. Lad os her nævne hvordan:

1. § 8A-gaver (Ligningslovens § 8A): Det er en forudsætning for fradraget at gaven til den enkelte forening mv. udgør mindst kr. 500. Fradraget kan kun indrømmes for det beløb, hvormed gaverne tilsammen overstiger kr. 500, og kan højst udgøre kr. 5000. (Fra 1. januar 2005 forhøjet til kr. 6500)

2. § 12 (Ligningslovens § 12, stk. 1-3): Forpligtelseserklæringer. Man forpligter sig til over en periode på 10 år at yde et fast beløb. Ydelser, der ikke overstiger kr. 15.000,- om året, kan fradrages fuldt ud.

Hos de ældste i den lokale menighed kan du få oplysning om andre muligheder for at yde bidrag.

Jehovas Vidners arbejde understøttes udelukkende af frivillige bidrag, hvilket fremgår af følgende citat:

„Alt [dette] . . . udføres af frivillige medarbejdere, hvorved udgifterne holdes nede. Forkyndelsen fra hus til hus og uddelingen af bøger og blade udføres af ulønnede Jehovas Vidner som selv afholder deres udgifter. De ældste der fører tilsyn i menighederne, assisteret af menighedstjenerne, får heller ingen betaling for deres tjeneste. De bærer selv de omkostninger der er forbundet dermed.

Selv medlemmerne af Det Styrende Råd og alle andre som er fuldtidsbeskæftiget med at udarbejde og fremstille bibelsk læsestof, får kun kost og logi og en lille godtgørelse til personlige fornødenheder. Det samme gælder de heltidsbeskæftigede rejsende tilsynsmænd. . . .

Ved alle Jehovas Vidners møder, både i den lokale menighed og ved stævnerne, er der opsat bidragsbøsser hvor man kan lægge et bidrag hvis man ønsker det. Der optages ingen kollekt. Der opkræves ingen tiende, intet medlemsbidrag.“ — Fra brochuren Jehovas Vidner — forenede i hele verden for at gøre Guds vilje, side 28.

 

[Illustrationer på side 20, 21]

Tidligere og nye steder hvor Jehovas Vidner holder møder

Zambia

Den Centralafrikanske Republik