Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Spørgsmål fra læserne

Spørgsmål fra læserne

 Spørgsmål fra læserne

Hvad er den kristne menigheds holdning til fråseri?

I Bibelen fordømmes både drukkenskab og fråseri som noget der er uforeneligt med det at tjene Gud. Derfor har den kristne menighed samme holdning til en uforbederlig fråser som til en vanedranker. Hverken en dranker eller en fråser kan høre med til den kristne menighed.

Ordsprogene 23:20, 21 formaner: „Vær ikke blandt dem der drikker sig fulde i vin, blandt dem der frådser i kød, for en dranker og en frådser kommer i nød, og af døsighed bliver man klædt i pjalter.“ Og i Femte Mosebog 21:20 kan man læse om ’en genstridig og opsætsig søn’ der under Moseloven stod til dødsstraf. Verset fremhæver at han var „en frådser og drukkenbolt“. I fortidens Israel tolererede man tydeligvis ikke fråseri hos dem der ønskede at tjene Gud.

Men hvad skal der til for at man kan kaldes en fråser, og hvad siger De Kristne Græske Skrifter om emnet? En ordbog definerer en fråser som „en der vanemæssigt og grådigt forsluger sig“. Fråseri er således en form for grådighed, der indbefattes i begrebet „havesyge“ i Bibelen. Guds ord gør opmærksom på at de havesyge er blandt dem der ikke skal arve Guds rige. (1 Korinther 6:9, 10; Filipperne 3:18, 19; 1 Peter 4:3) Ydermere  nævnte Paulus „drikketure, sviregilder, og ting som disse“ da han advarede de kristne mod at øve „kødets gerninger“. (Galaterne 5:19-21) Drikketure og sviregilder fører ofte fråseri med sig. Desuden må fråseri høre ind under dét Paulus omtalte med ordene „og ting som disse“. En kristen der er kendt som en fråser, og som stejlt nægter at aflægge sin grådighed, bør fjernes fra menigheden, ligesom man ville gøre med dem der øver andre af „kødets gerninger“. — 1 Korinther 5:11, 13. *

Guds ord sidestiller altså en fråser med en dranker, men det er meget lettere at identificere en dranker end en fråser da symptomerne på umådeholdent drikkeri som regel er temmelig synlige. Det er straks sværere at afgøre hvornår en er blevet en uforbederlig fråser, for det kan ikke bedømmes på grundlag af synsindtryk alene. Menighedens ældste må derfor udvise stor omhu og god dømmekraft når de skal behandle en sag angående fråseri.

For eksempel kan svær overvægt være et tegn på fråseri, men det er ikke nødvendigvis tilfældet. Sygdom og arvelige faktorer kan være årsag til fedme. Man bør også holde sig for øje at overvægt er en fysisk tilstand, mens fråseri har at gøre med indstillingen. Overvægt kan beskrives som en tilstand kendetegnet af for meget kropsfedt, mens fråseri er grådig eller overdreven svælgen i mad. Om man er en fråser, afhænger derfor ikke af ens omfang, men af ens holdning til mad. Man kan godt have en normal vægt, eller endda være tynd, og alligevel være en fråser. Desuden varierer begreberne om idealvægt og udseende betydeligt fra det ene sted til det andet.

Hvad er kendetegnene på fråseri? En fråser har for vane hæmningsløst at proppe sig med mad i en sådan grad at han eller hun føler sig meget utilpas eller bliver syg. Vedkommende viser ved sin mangel på selvbeherskelse at han eller hun er ligeglad med den skændsel det bringer over Jehova og hans folk. (1 Korinther 10:31) På den anden side skal man ikke automatisk konkludere at den der nogle få gange forspiser sig, er grådig, eller „havesyg“. (Efeserne 5:5) Men i tråd med Galaterbrevet 6:1 kan det være at denne kristne broder eller søster behøver hjælp. Paulus skrev: „Brødre, selv om et menneske uforvarende begår et eller andet fejltrin, skal I som har åndelige kvalifikationer prøve at hjælpe en sådan på fode igen, i mildhedens ånd.“

Hvorfor er Bibelens advarsel mod hæmningsløs spisen særlig vigtig i dag? Fordi Jesus med særligt henblik på vor tid advarede: „Vær opmærksomme på jer selv, så jeres hjerter aldrig bliver tynget af frådseri og drikkeri og det daglige livs bekymringer, og den dag pludselig, i et øjeblik, er over jer som en snare.“ (Lukas 21:34, 35) Overdreven indtagelse af mad hører med til de åndeligt nedbrydende former for adfærd som vi må tage klar afstand fra.

Mådehold er en kristen dyd. (1 Timoteus 3:2, 11) Jehova vil derfor afgjort støtte alle der oprigtigt søger at efterleve Bibelens vejledning om at være mådeholdne i deres spise- og drikkevaner. — Hebræerne 4:16.

[Fodnote]

^ par. 5 Se „Spørgsmål fra læserne“ i Vagttårnet for 1. maj 1986.