Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Han lærte den kærlige Gud at kende

Han lærte den kærlige Gud at kende

 Nyt fra Rigets arbejdsmark

Han lærte den kærlige Gud at kende

EN BRASILIANSK mand ved navn Antônio var allerede som sekstenårig skuffet over livet. Den tomhed han følte, førte til at han blev afhængig af stoffer og alkohol. Han tænkte ofte på at tage sit eget liv. Det var i sådanne øjeblikke han mindedes at hans mor engang havde sagt: „Gud er kærlighed.“ (1 Johannes 4:8) Men hvor kunne han finde denne kærlige Gud?

I et forsøg på at få bugt med sit misbrug søgte Antônio hjælp hos den lokale præst i sognet. Selv om Antônio blev meget aktiv i den katolske kirke, havde han stadig mange spørgsmål. For eksempel spekulerede han på hvad Jesus mente med ordene: „I skal kende sandheden, og sandheden skal frigøre jer.“ (Johannes 8:32) Hvilken frihed var det Jesus lovede? Kirken var ikke i stand til at give ham tilfredsstillende svar på hans spørgsmål. Som tiden gik, opgav Antônio det hele og faldt tilbage til sine gamle vaner. Faktisk blev hans afhængighed værre end før.

Det var omkring det tidspunkt at Antônios kone, Maria, begyndte at læse Bibelen sammen med Jehovas Vidner. Selv om han ikke modsatte sig det, beskyldte han Jehovas Vidner for at være „en amerikansk religion der kun tjente den amerikanske imperialismes interesser“.

Maria lod sig ikke afskrække, men lagde eksemplarer af Vagttårnet og Vågn op! rundt omkring i huset, blade der berørte emner som hun mente interesserede ham. Antônio var glad for at læse, og derfor skete det at han af og til skimmede bladene igennem når hans kone ikke var der. For første gang i sit liv fik han svar på sine bibelske spørgsmål. Han fortæller: „Jeg begyndte at lægge mærke til den kærlighed og venlighed som både min kone og Vidnerne viste mig.“

I 1992 besluttede Antônio at han også ville studere Bibelen sammen med Jehovas Vidner. Men han fortsatte med at drikke og tage stoffer. En nat da han og hans venner kom hjem fra et besøg i et slumkvarter, blev de stoppet af politiet. Da de fandt noget kokain på Antônio, begyndte de at slå ham. Den ene af politibetjentene kastede ham ned i mudderet og rettede sit haglgevær mod Antônios ansigt. „Gør det af med ham!“ råbte de andre politibetjente.

Mens Antônio lå i mudderet, passerede hans liv revy. De eneste gode ting han kunne huske, havde at gøre med hans familie og Jehova. Han bad en kort bøn til Jehova og tryglede om hjælp. Tilsyneladende uden grund forlod politibetjentene ham. Han tog hjem i den overbevisning at Jehova havde beskyttet ham.

Med fornyet interesse begyndte Antônio at studere Bibelen. Lidt efter lidt gjorde han de forandringer der var nødvendige for at behage Jehova. (Efeserne 4:22-24) Ved at vise selvbeherskelse fik han efterhånden styr på sit stofmisbrug, men han havde dog også brug for lægehjælp. Han tilbragte to måneder på en afvænningsklinik; her havde han lejlighed til at læse flere bibelske publikationer, blandt andet bogen Kundskab der fører til evigt liv. Det Antônio lærte ved at læse disse bøger, fortalte han sine medpatienter.

Da Antônio forlod klinikken, fortsatte han med at studere Bibelen med Jehovas Vidner. I dag tjener Antônio Jehova sammen med Maria, deres to døtre og sin mor som en lykkelig, forenet familie. Antônio siger: „Nu forstår jeg den virkelige betydning af ordene ’Gud er kærlighed’.“

[Illustration på side 8]

Forkyndelse i Rio de Janeiro