Ifølge Johannes 8:12-59
Studienoter
verdens lys: Den metafor Jesus bruger om sig selv her, kan have mindet hans tilhørere om de fire gigantiske lampestandere der stod i Kvindernes Forgård og blev tændt under løvhyttefesten, eller indsamlingsfesten. (Joh 7:2; se Tillæg B11). Lyset fra disse lamper var stærkt nok til at oplyse et stort område. Desuden leder udtrykket “verdens lys” tanken hen på passager i Esajas’ Bog som forudsagde at “et stort lys” ville kunne ses af “dem der bor i den mørke skygges land”, og at den der omtales som Jehovas tjener, ville være “et lys for nationerne”. (Esa 9:1, 2; 42:1, 6; 49:6) I Bjergprædikenen brugte Jesus den samme metafor da han sagde til sine disciple: “I er verdens lys.” (Mt 5:14) Udtrykket “verdens lys” (hvor det græske ord kosmos henviser til hele menneskehedens verden) passer godt med Esajas’ ord om at Messias skulle være “et lys for nationerne”. Og i ApG 13:46, 47 understreger Paulus og Barnabas at de profetiske ord i Esa 49:6 var en befaling til alle Kristus’ disciple om at blive ved med at være et lys for nationerne. Både Jesus’ og hans disciples tjeneste ville give mennesker åndeligt lys og befri dem fra fangenskab under falske religiøse læresætninger.
Faren: I nogle håndskrifter står der “han”, men de ældste håndskrifter giver større belæg for den ordlyd der er valgt her.
i skatkammeret: Eller “i nærheden af skattekisterne (bidragsbøsserne)”. Det græske ord der bruges her, forekommer også i Mr 12:41, 43 og Lu 21:1, hvor det gengives med “bidragsbøsserne”. Ordet henviser åbenbart til det område i Kvindernes Forgård i templet hvor der stod 13 bidragsbøsser. (Se Tillæg B11). Man mener at der også var et stort skatkammer i templet, hvor pengene fra bidragsbøsserne blev bragt hen, men det virker ikke sandsynligt at verset her skulle henvise til det område. – Se studienote til Mr 12:41.
bidragsbøsserne: Gamle jødiske kilder siger at disse bidragsbøsser, eller beholdere, var formet som trompeter, eller horn, med små åbninger foroven. Folk lagde bidrag til forskellige formål i dem. Det græske ord der bruges her, findes også i Joh 8:20, hvor det er oversat med “skatkammeret”, som åbenbart lå i det område der hed Kvindernes Forgård. (Se studienote til Mt 27:6 og Tillæg B11). Ifølge rabbinske kilder var der placeret 13 bidragsbøsser langs med muren i denne forgård. Man mener at der også var et stort skatkammer i templet, hvor pengene fra bidragsbøsserne blev bragt hen.
Vi er ikke født som følge af et umoralsk forhold: Eller “Vi er ikke uægte børn”. Jøderne påstod at de var ægte børn af Gud og af Abraham og dermed arvinger til de løfter der blev givet Abraham.
et umoralsk forhold: Eller “seksuel umoral”. Græsk: porneia. – Se studienote til Mt 5:32 og Ordforklaring: “Seksuel umoral”.
umoralsk seksuelt forhold: Det græske ord porneia hentyder generelt til alle former for seksuel omgang der er ulovlige ifølge Bibelen. Det indbefatter utroskab, prostitution, seksuelle forbindelser mellem ugifte, homoseksualitet og sex med dyr. – Se Ordforklaring.
da han begyndte: Eller “fra begyndelsen”, dvs. fra det tidspunkt hvor Djævelen blev en morder og løgner der ondskabsfuldt bagvasker Gud. – 1Jo 3:8, fdn.
en samaritaner: Jøderne så almindeligvis ned på samaritanerne og nægtede at have noget med dem at gøre. (Joh 4:9) Nogle brugte endda ordet “samaritaner” som et skældsord og som et udtryk for foragt. (Joh 8:48) I Mishnah er en rabbi citeret for at have sagt: “En der spiser samaritanernes brød, er som en der spiser svinekød.” (Shebiith 8:10) Mange jøder ville ikke tro på et vidneudsagn fra samaritanere eller tage imod hjælp fra dem. Jesus kendte til denne nedladende og udbredte holdning blandt jøderne, og han understregede en vigtig lære i lignelsen, som ofte bliver kaldt lignelsen om den barmhjertige samaritaner.
samaritaner: Her brugte jøderne ordet “samaritaner” på en nedsættende måde, som et udtryk for foragt. – Se studienote til Lu 10:33 og Ordforklaring: “Samaritanere”.
har du set Abraham?: I nogle få håndskrifter står der “har Abraham set dig?”, men tidlige, pålidelige håndskrifter giver større belæg for den formulering der er valgt her.
Det er mig: Bogst.: “Jeg er”. Græsk: ego eimi. Nogle mener at dette udtryk er en hentydning til ordlyden i Septuaginta i 2Mo 3:14, og bruger det til at identificere Jesus med Gud. Men ordlyden i 2Mo 3:14 (ego eimi ho on: “Jeg er Den Værende; Jeg er Den Eksisterende”) er anderledes end i Joh 4:26. Desuden bruges udtrykket ego eimi i Septuaginta i forbindelse med udtalelser fra Abraham, Eliezer, Jakob, David og andre. (1Mo 23:4; 24:34; 30:2; 1Kr 21:17) I De Kristne Græske Skrifter bruges udtrykket ego eimi ikke kun i forbindelse med noget Jesus har sagt. De samme græske ord bruges i Joh 9:9 hvor en mand som Jesus havde helbredt, bliver citeret. Udtrykket bliver ganske enkelt gengivet med: “Det er mig.” De samme ord bliver brugt af englen Gabriel og af Peter, Paulus og andre. (Lu 1:19; ApG 10:21; 22:3) Deres udtalelser er selvsagt ikke hentydninger til 2Mo 3:14. En sammenligning med parallelberetningerne i de synoptiske evangelier viser at udtrykket ego eimi i Mr 13:6 og Lu 21:8 (“Det er mig”) er en kort version af den mere fuldstændige tanke der er gengivet i Mt 24:5, hvor der står: “Jeg er Kristus.”
Jeg har været til: De jødiske modstandere ville stene Jesus fordi han sagde at han havde “set Abraham”, selvom han “ikke engang [var] 50 år”, som de sagde. (Joh 8:57) Jesus svarede ved at fortælle dem om sin førmenneskelige tilværelse som en mægtig åndeskabning i himlen før Abraham blev født. Nogle påstår at dette vers identificerer Jesus som Gud. De bygger deres argumentation på at det græske udtryk der er anvendt her, ego eimi, (der i nogle bibler er oversat med “Jeg er”), er en hentydning til ordlyden i 2Mo 3:14 i Septuaginta, og at begge vers skal gengives ens. (Se studienote til Joh 4:26). Men i denne sammenhæng begyndte den handling der udtrykkes med det græske udsagnsord eimi, “før Abraham blev født”, og den var endnu ikke afsluttet. Det er derfor korrekt at oversætte det med “Jeg har været til” snarere end “Jeg er”, og flere bibeloversættelser fra både oldtiden og nutiden bruger en ordlyd svarende til “Jeg har været til”. Det er værd at lægge mærke til at den samme form af det græske udsagnsord eimi bliver anvendt i Joh 14:9 til at gengive Jesus’ ord da han sagde: “Filip, har du ikke lært mig at kende, selv efter at jeg har været hos jer i så lang tid?” De fleste bibeloversættelser har en lignende ordlyd, og det viser at der alt efter sammenhængen ikke er nogen grammatiske indvendinger imod at gengive eimi med “har været til”. (Andre eksempler på at et græsk udsagnsord i nutid er oversat med et udsagnsord i førnutid eller førdatid, findes i Lu 2:48; 13:7; 15:29; Joh 15:27; ApG 15:21; 2Kt 12:19; 1Jo 3:8). Og Jesus’ ræsonnement i Joh 8:54, 55 viser at han ikke prøvede at fremstille sig selv som om han var den samme som sin Far.
tog de sten op for at kaste dem på ham: Omkring to måneder senere prøvede jøderne igen at dræbe Jesus i templet. (Joh 10:31) Fordi templet stadig var under ombygning, mener man at jøderne tog stenene fra en byggeplads.