Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Er betegnelsen „kristen“ ved at miste sin betydning?

Er betegnelsen „kristen“ ved at miste sin betydning?

 Er betegnelsen „kristen“ ved at miste sin betydning?

HVAD vil det sige at være kristen? Hvad ville du svare? En række tilfældigt udvalgte personer fra forskellige lande har svaret følgende:

„At følge Jesus og efterligne ham.“

„At være et godt menneske der deler hvad han har, med andre.“

„At tage imod Kristus som Herre og Frelser.“

„At gå til messe, fremsige rosenkransen og modtage nadveren.“

„Jeg mener ikke at man behøver at gå i kirke for at være kristen.“

Hvis man slår op i ordbøger og leksika, finder man også forvirrende mange definitioner. Ét værk anfører hele ti betydninger under opslagsordet „kristen“. De spænder lige fra „en der tror på, eller tilhører, Jesu Kristi religion“ til „et anstændigt eller tiltalende menneske“. Forståeligt nok har mange svært ved at beskrive hvad det vil sige at være kristen.

Liberaliseringen griber om sig

I dag kan man møde et bredt spektrum af holdninger blandt dem der kalder sig kristne, endog blandt medlemmer af samme kirke. Der er delte meninger om evolutionsteorien, om kirkeligt engagement i politik, om det berettigede i at man fortæller andre om sin tro, og om hvorvidt Bibelen er inspireret. Moralspørgsmål, for eksempel holdningen til abort, homoseksualitet og papirløst samliv, er hyppige stridspunkter. Der er en tydelig tendens til at være mere frisindet.

For eksempel stadfæstede en protestantisk kirkedomstol for nylig en kirkes ret til at „indvælge en erklæret homofil ældste i sit sogneråd,“ beretter tidsskriftet Christian Century. Visse teologer har endog hævdet at det ikke er nødvendigt at tro på Jesus for at blive frelst. De mener at jøder, muslimer og andre „har lige så store chancer [som kristne] for at komme i himmelen,“ oplyser en artikel i The New York Times.

Som tankeeksperiment kan vi forestille os en marxist der taler for kapitalisme, en demokrat der støtter diktaturer, eller en miljøforkæmper der går ind for at regnskovene fældes. Man ville selvsagt forsværge at vedkommende er hvad han giver sig ud for. Men når man betragter mangfoldigheden af opfattelser blandt mange såkaldte kristne, støder man på diametralt modsatte synspunkter. Mange af dem afviger grelt fra det kristendommens grundlægger, Jesus Kristus, lærte. Hvad siger dette om denne form for kristendom? — 1 Korinther 1:10.

Som vi skal se, er fristelsen til at omfortolke den kristne lære i lyset af tidsånden langtfra af ny dato. Men billiger Gud og Jesus sådanne tillempninger? Kan de kirker der giver rum for lærepunkter og holdninger som er fremmede for Kristi lære, med rette kalde sig kristne? Disse spørgsmål vil blive taget op i den næste artikel.