Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

’Frels dig selv og dem der hører på dig’

’Frels dig selv og dem der hører på dig’

 ’Frels dig selv og dem der hører på dig’

„Giv bestandig agt på dig selv og din undervisning. . . . Ved at gøre dette vil du frelse både dig selv og dem der hører på dig.“ — 1 TIMOTEUS 4:16.

1, 2. Hvad får sande kristne til at fortsætte deres livreddende arbejde?

I EN isoleret landsby i det nordlige Thailand afprøver et ægtepar som er Jehovas Vidner, deres nyerhvervede sproglige færdigheder på medlemmerne af en bjergstamme. For at kunne forkynde den gode nyhed om Guds rige for landsbyens indbyggere, er parret for nylig begyndt at lære sproget lahu.

2 „Vi har svært ved at beskrive den glæde og tilfredsstillelse det er at forkynde blandt disse spændende mennesker,“ fortæller manden. „Vi føler virkelig at vi er med i opfyldelsen af Åbenbaringen 14:6, 7, hvor der står at den gode nyhed skal forkyndes ’for hver nation og stamme og tungemål’. Der findes stadig nogle få områder som den gode nyhed endnu ikke er nået ud til, og dette er et af dem. Vi har næsten flere bibelstudier end vi kan overkomme.“ Dette ægtepar håber tydeligvis ikke blot at frelse sig selv, men også dem der hører på dem. Som kristne håber vi uden tvivl det samme.

„Giv bestandig agt på dig selv“

3. Hvad må vi gøre før vi kan hjælpe andre til at blive frelst?

3 Apostelen Paulus’ vejledning til Timoteus om bestandig at give agt på sig selv og sin undervisning gælder alle kristne. (1 Timoteus 4:16)  For at kunne hjælpe andre til at blive frelst må vi først give agt på os selv. Hvordan gør vi det? Vi må blandt andet være opmærksomme på den tid vi lever i. Jesus beskrev et sammensat tegn der skulle vise hans disciple hvornår „afslutningen på tingenes ordning“ ville komme. Men han sagde også at vi ikke ville vide præcis hvornår enden kom. (Mattæus 24:3, 36) Hvordan skulle det få os til at reagere?

4. (a) Hvilken holdning bør vi have til den tid der er tilbage for denne ordning? (b) Hvilken holdning bør vi undgå?

4 Vi kan hver især spørge os selv: ’Bruger jeg den tid der er tilbage for denne ordning, til at frelse mig selv og dem der hører på mig? Eller tænker jeg: „Når vi nu ikke ved præcis hvornår enden kommer, vil jeg ikke beskæftige mig med det“?’ Den sidstnævnte holdning er farlig. Den er i direkte modstrid med Jesu formanende ord: „I [må] vise jer parate, for Menneskesønnen kommer i en time I ikke forestiller jer.“ (Mattæus 24:44) Tiden er afgjort ikke inde til at blive lunken i tjenesten for Jehova eller til at søge tryghed eller tilfredsstillelse i verden. — Lukas 21:34-36.

5. Hvilket eksempel satte Jehovas førkristne vidner?

5 En anden måde hvorpå vi kan vise at vi giver agt på os selv, er ved at holde trofast ud som kristne. Guds tjenere i fortiden blev ved med at  holde ud, uanset om de forventede en snarlig udfrielse eller ikke. Efter at Paulus havde nævnt førkristne vidner som Abel, Enok, Noa, Abraham og Sara, skrev han: „I tro døde alle disse, skønt de ikke havde erfaret opfyldelsen af løfterne, men de så dem opfyldt langt borte og hilste dem velkommen og bekendte offentligt at de var fremmede og midlertidige indbyggere i landet.“ De gav ikke efter for ønsket om en bekvem tilværelse, og de bukkede ikke under for det umoralske pres fra verden, men så ivrigt frem til „opfyldelsen af løfterne“. — Hebræerne 11:13; 12:1.

6. Hvilket syn på frelse havde de kristne i det første århundrede, og hvordan påvirkede det deres måde at leve på?

6 De kristne i det første århundrede betragtede også sig selv som „udlændinge“ i denne verden. (1 Peter 2:11) Selv efter at de sande kristne var blevet frelst gennem Jerusalems ødelæggelse i år 70, holdt de ikke op med at forkynde; de tillagde sig ikke en verdslig livsform. De vidste at der ventede dem en storslået frelse hvis de forblev trofaste. Så sent som i år 98 skrev apostelen Johannes endda: „Verden forsvinder, og det gør dens begær også, men den der gør Guds vilje forbliver for evigt.“ — 1 Johannes 2:17, 28.

7. Hvordan har Jehovas Vidner vist udholdenhed i nyere tid?

7 I nyere tid har Jehovas Vidner også holdt ud i den kristne gerning selv om de har været udsat for grusom forfølgelse. Har deres udholdenhed været forgæves? Nej, bestemt ikke, for Jesus gav os denne forsikring: „Det er den der har holdt ud til enden der bliver frelst.“ Det gælder uanset om „enden“ viser sig at være afslutningen for denne gamle ordning eller enden på den enkeltes nuværende liv. I opstandelsen vil Jehova både huske og belønne alle sine trofaste tjenere der er døde. — Mattæus 24:13; Hebræerne 6:10.

8. Hvordan kan vi vise at vi er taknemmelige for den udholdenhed kristne før i tiden har vist?

8 Vi er desuden glade for at trofaste kristne før i tiden ikke kun interesserede sig for deres egen frelse. Vi der har lært om Guds rige på grund af deres arbejde, er taknemmelige for at de holdt ud i den gerning Jesus gav alle kristne: „Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne, . . . idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer.“ (Mattæus 28:19, 20) Så længe vi har muligheden for det, kan vi vise vores taknemmelighed ved at forkynde for andre som endnu ikke har hørt den gode nyhed. Forkyndelsen er imidlertid kun det første skridt i retning af at gøre disciple.

’Giv agt på din undervisning’

9. Hvordan kan en positiv holdning hjælpe os til at oprette bibelstudier?

9 Ifølge Jesu ord skal vi ikke blot forkynde, men også undervise. Jesus har givet os den opgave at lære folk at holde alt det han havde befalet. I nogle distrikter er der tilsyneladende ikke ret mange som har lyst til at lære om Jehova. Men hvis vi har en negativ holdning til distriktet, gør vi måske ikke så meget for at oprette bibelstudier. Yvette, der er pioner i et distrikt hvor der, ifølge nogle, ikke er nogen interesse, lagde mærke til at det lykkedes nogle brødre og søstre der kom på besøg i området, men ikke havde denne negative holdning, at oprette bibelstudier. Da Yvette selv havde fået en mere positiv indstilling, fandt hun også nogle der gerne ville studere Bibelen.

10. Hvad er vores primære opgave når vi underviser andre ud fra Bibelen?

10 Nogle kristne tøver måske med at tilbyde de interesserede et bibelstudium fordi de ikke føler at de er i stand til at lede et studium. Vi har jo alle forskellige evner, men vi behøver ikke at være usædvanlig dygtige for at kunne undervise andre i Guds ord. Bibelens rene budskab er magtfuldt, og Jesus sagde at de symbolske får kender ’den rigtige hyrdes’ stemme når de hører den. Vores opgave består derfor blot i at formidle budskabet fra „den rigtige hyrde“, Jesus, så tydeligt som vi kan. — Johannes 10:4, 14.

11. Hvordan kan vi blive bedre til at hjælpe dem vi studerer Bibelen med?

 11 Hvordan kan vi formidle Jesu budskab på en bedre måde? Vi må først sætte os ind i hvad Bibelen siger om det emne der skal drøftes. Det er nødvendigt at vi selv forstår emnet før vi kan undervise andre. Vi må også forsøge at skabe en værdig, men venlig atmosfære under studiet. Alle, også børn, har lettere ved at lære når de slapper af og læreren viser dem respekt og venlighed. — Ordsprogene 16:21.

12. Hvordan kan vi sikre os at eleverne forstår stoffet?

12 Som lærere ønsker vi ikke bare at fremholde nogle kendsgerninger som eleverne skal lære udenad. Vi må hjælpe dem til at forstå det de lærer. En elevs uddannelse, erfaring og kendskab til Bibelen vil have indvirkning på hvordan han opfatter det læreren siger. Vi må derfor spørge os selv: ’Forstår han eller hun betydningen af de skriftsteder der citeres i studiematerialet?’ Det kan vi finde ud af ved at stille spørgsmål som ikke blot kan besvares med et ja eller nej, men som kræver en forklaring. (Lukas 9:18-20) Nogle elever bryder sig ikke om at stille læreren spørgsmål. De lader måske som ingenting selv om de ikke helt forstår stoffet. Det er derfor en god idé at tilskynde eleverne til at stille spørgsmål og at sige til når der er noget de ikke forstår. — Markus 4:10; 9:32, 33.

13. Hvordan kan vi hjælpe eleverne til selv at kunne undervise andre?

13 Et væsentligt formål med at lede bibelstudier er at hjælpe eleverne til selv at kunne undervise andre. (Galaterne 6:6) Som repetition efter studiet kan vi derfor bede eleverne forklare et punkt på en enkel måde, som om de skulle forklare det til en der hørte om det for første gang. Senere, når de bliver kvalificerede til at deltage i forkyndelsen, kan vi indbyde dem til at følges med os i tjenesten. De vil sikkert føle sig trygge ved at samarbejde med os, og erfaringen vil hjælpe dem til at få større selvsikkerhed indtil de er klar til at gå ud i forkyndelsen på egen hånd.

Hjælp eleven til at blive Jehovas ven

14. Hvad er vores primære mål som lærere, og hvad kan hjælpe os til at nå det?

14 Det er en kristen lærers primære mål at hjælpe eleverne til at blive Jehovas venner. Ord er ikke nok; vi må også sætte et godt eksempel. Undervisning der følges op af et godt eksempel, taler stærkt til elevernes hjerte. Handlinger siger mere end ord, især når det gælder om at lære eleverne gode moralnormer og gøre dem til nidkære kristne. Hvis eleverne ser at vore ord og handlinger udspringer af et godt forhold til Jehova, vil de måske føle sig stærkere tilskyndet til selv at opdyrke et godt forhold til ham.

15. (a) Hvorfor er det vigtigt at eleverne opdyrker det rette motiv til at tjene Jehova? (b) Hvordan kan vi hjælpe eleverne til fortsat at vokse åndeligt?

15 Vi ønsker ikke at eleverne skal tjene Jehova blot fordi de ikke ønsker at omkomme i Harmagedon, men fordi de elsker ham. Ved at hjælpe dem til at opdyrke det rette motiv bygger vi med ildbestandige materialer der vil bestå når deres tro udsættes for prøver. (1 Korinther 3:10-15) Et forkert motiv, som for eksempel en overdreven stræben efter at blive lige så dygtig som den der underviser dem, eller som en anden i menigheden, vil hverken give dem styrke til at modstå en ukristen påvirkning eller mod til at gøre det der er rigtigt. Vi må huske på at vi ikke kan være deres lærere for evigt. Mens vi har muligheden for det, kan vi tilskynde dem til at få et nærmere forhold til Jehova ved hver dag at læse i Guds ord og tænke over det. På den måde vil de fortsætte med at tilegne sig ’mønsteret af sunde ord’ fra Bibelen og de bibelske bøger og blade længe efter at studiet er ophørt. — 2 Timoteus 1:13.

16. Hvordan kan vi lære eleverne at bede af hjertet?

16 Vi kan også hjælpe eleverne til at få et nærmere forhold til Jehova ved at lære dem at bede af hjertet. Hvordan kan vi gøre det? Vi kan måske vise dem Jesu mønsterbøn og de mange andre oprigtige bønner der er nedskrevet i Bibelen, for eksempel i Salmerne. (Salme 17, 86, 143;  Mattæus 6:9, 10) Når eleverne hører os bede før og efter studiet, vil de desuden kunne fornemme vores kærlighed til Jehova. Derfor bør vore bønner altid afspejle oprigtighed og åbenhed, foruden åndelig og følelsesmæssig ligevægt.

Arbejd på at frelse dine børn

17. Hvordan kan forældre hjælpe deres børn til at blive på vejen til frelse?

17 Vore slægtninge er naturligvis blandt dem vi gerne vil frelse. Mange børn af kristne forældre er oprigtige og „faste i troen“, men hos andre har sandheden måske ikke slået rod i hjertet. (1 Peter 5:9; Efeserne 3:17; Kolossenserne 2:7) Mange af disse unge forlader den kristne vej i teenageårene. Hvis vi har børn, hvordan kan vi så mindske sandsynligheden for at dette sker? Vi kan først og fremmest arbejde på at skabe en sund atmosfære i familien. Et godt familieliv er grundlaget for et ligevægtigt syn på myndighed, forståelse af de rette normer og et godt forhold til andre. (Hebræerne 12:9) En fast sammentømret familie kan være den bedste grobund for et barns venskab med Jehova. (Salme 22:10) Stærke familier er sammen om det der skal gøres — også selv om forældrene må ofre tid der kunne have været brugt på personlige gøremål. På den måde kan forældre gennem deres eksempel lære børn at træffe rigtige afgørelser. Det vore børn først og fremmest har brug for at vi giver dem, er ikke materielle ting, men os selv — vores tid, energi og kærlighed. Giver du dine børn disse ting?

18. Nævn nogle eksempler på spørgsmål som forældre må hjælpe deres børn til at finde svar på.

 18 Kristne forældre må aldrig gå ud fra at deres børn automatisk vil blive kristne. Daniel, der er ældste og far til fem, siger: „Forældre må tage sig tid til at hjælpe deres børn med at fjerne den tvivl som uundgåeligt bliver sået i deres hjerte i skolen og andre steder. De må tålmodigt hjælpe børnene til at finde svarene på spørgsmål som: ’Lever vi virkelig i endens tid? Findes der kun én sand tro? Hvorfor er visse, tilsyneladende flinke skolekammerater dårligt selskab? Er det altid forkert at dyrke sex før man er gift?’“ Forældre kan regne med at Jehova vil velsigne deres bestræbelser, for han ønsker også at det må gå deres børn godt.

19. Hvorfor er det bedst at forældre selv studerer med deres børn?

19 Nogle forældre føler måske ikke at de er de bedste til at studere med deres børn. Det er imidlertid ikke rigtigt, for ingen er bedre egnet til at undervise børnene end deres forældre. (Efeserne 6:4) Når vi studerer med vores børn, får vi at vide hvad der bor i deres hjerte og sind. Mener de oprigtigt det de siger, eller svarer de på en overfladisk måde? Tror de virkelig på det de lærer? Er Jehova virkelig for dem? Vi kan kun få svar på disse og andre vigtige spørgsmål hvis vi selv studerer med vores børn. — 2 Timoteus 1:5.

20. Hvordan kan forældre gøre familiestudiet hyggeligt og gavnligt?

20 Hvordan kan man holde fast ved sin plan for familiestudium? Josef, der er ældste og far til en dreng og en pige, siger: „Ligesom alle andre bibelstudier skal familiestudiet være hyggeligt, noget alle ser frem til. I vores familie går vi ikke så højt op i hvor lang tid studiet varer. Somme tider varer det en time, og en sjælden gang måske kun ti minutter. Noget der gør familiestudiet til et af ugens højdepunkter for børnene, er at vi opfører scener fra Min bibelhistoriebog * som skuespil. Det dybe indtryk det gør på børnene, og den forståelse de får, har langt større betydning end hvor mange paragraffer vi gennemgår.“

21. Hvornår kan forældre undervise deres børn?

21 Man skal naturligvis ikke kun undervise sine børn under et formelt studium. (5 Mosebog 6:5-7) Den forkynder i Thailand som blev nævnt i indledningen til artiklen, fortæller: „Jeg kan tydeligt huske hvordan far tog mig med i forkyndelsen på cykel til de fjerneste områder af menighedens distrikt. Det var helt sikkert vore forældres gode eksempel og det at de underviste os uanset omstændighederne, der hjalp os til at beslutte at tage heltidstjenesten op. Og det man lærer som barn, hænger godt fast. Jeg forkynder stadig i de fjerneste områder af distriktet!“

22. Hvad vil resultatet blive hvis vi ’giver agt på os selv og vor undervisning’?

22 Inden længe, på det helt rigtige tidspunkt, vil Jesus komme for at eksekvere Guds dom over denne ordning. Denne storslåede begivenhed vil derefter gå over i universets historie, mens Jehovas trofaste tjenere vil blive ved med at tjene ham og opnå evig frelse. Håber vi at være blandt dem, sammen med vore børn og dem vi studerer Bibelen med? Så lad os huske disse ord: „Giv bestandig agt på dig selv og din undervisning. Bliv ved med disse ting, for ved at gøre dette vil du frelse både dig selv og dem der hører på dig.“ — 1 Timoteus 4:16.

[Fodnote]

^ par. 20 Udgivet af Jehovas Vidner.

Kan du forklare dette?

● Hvilken indstilling bør vi have i betragtning af at vi ikke præcis kender tidspunktet for Guds indgriben?

● På hvilke måder kan vi ’give agt på vor undervisning’?

● Hvordan kan vi hjælpe dem vi studerer Bibelen med, til at blive Jehovas venner?

● Hvorfor er det vigtigt at forældre tager sig tid til at undervise deres børn?

[Studiespørgsmål]

[Illustration på side 15]

En værdig, men venlig atmosfære gør det lettere at lære

[Illustration på side 18]

Familiestudiet bliver mere interessant hvis man opfører bibelske skuespil, for eksempel om Salomon der dømmer de to skøger