“BRØDRENE og søstrenes venlighed var det der gjorde størst indtryk,” fortæller en kvinde der hedder Lisa, * om dengang hun blev interesseret i sandheden. Anne fortæller noget lignende, hun siger: “I starten betød den venlighed jeg blev vist, mere for mig end det jeg lærte.” De her to søstre er nu meget glade for at læse og studere Bibelen, men til at begynde med var det altså venlighed der gjorde at de blev tiltrukket af sandheden.

Hvordan kan vi vise venlighed mod andre og på den måde gøre en forskel i deres liv? Vi vil her i artiklen se på to områder: det vi siger, og det vi gør. Vi vil også se på hvem vi skal vise venlighed.

Vi kan lære meget af den dygtige hustru der er omtalt i Ordsprogene, kapitel 31. Der står om hende at hun har ‘kærlig vejledning på sin tunge’. (Ordsp. 31:26) Det betyder at hun tænker over hvad hun siger, og hvordan hun siger det. I en familie ønsker både moren og faren at følge det eksempel. De fleste forældre er klar over at det kan have en meget negativ effekt på deres børn hvis de taler på en hård måde til dem, og børnene vil nok være mindre tilbøjelige til at høre efter. Hvis forældre derimod taler på en venlig måde, vil det være nemmere for deres børn at tage imod det de siger, og reagere positivt på det.

Uanset om vi er forældre eller ej, ønsker vi selvfølgelig alle sammen at tale med venlighed. Hvad kan hjælpe os til det? Vi finder en god tanke i den første del af Ordsprogene 31:26. Der står om den dygtige hustru: “Hun åbner sin mund med visdom.” Det indebærer at tænke over sit ordvalg og tonen i det man siger. Man kan spørge sig selv: ‘Vil det jeg skal til at sige, gøre situationen bedre, eller vil det gøre nogen vrede eller kede af det?’ (Ordsp. 15:1) Det er klogt at tænke før man taler.

Et andet ordsprog siger: “Tankeløse ord er som sværdhug.” (Ordsp. 12:18) Når vi stopper op og tænker over hvordan det vi siger, og måden vi siger det på, kan påvirke andre, vil det være nemmere for os at styre hvad der kommer ud af vores mund. Det vil give os tid til at erstatte negative tanker med positive så vi undgår at sige noget der sårer andre. (Ef. 4:31, 32) Jehova er det bedste eksempel i at tale venligt til andre. Da profeten Elias var meget bange, sendte Han en engel der talte med “en rolig og dæmpet stemme”. (1. Kong. 19:12) Men det at være venlig indebærer mere end bare at tale på en venlig måde. Vi må også vise venlighed gennem vores handlinger. Hvordan kan vi det?

Vi kan efterligne Jehova ved både at være venlige i det vi siger, og det vi gør. (Ef. 4:32; 5:1, 2) Lisa, der blev nævnt tidligere, fortæller hvordan hun blev vist venlighed af nogle Jehovas Vidner. Hun siger: “Da vores familie var nødt til at flytte med meget kort varsel, var der to par i menigheden der tog fri fra arbejde  for at hjælpe os med at pakke. Og på det tidspunkt studerede jeg ikke engang Bibelen endnu!” Det gjorde stort indtryk på hende, og hun fik lyst til at undersøge Bibelen nærmere.

Anne var også meget glad for den venlighed hun blev vist af nogle forkyndere. Hun fortæller: “På grund af den måde verden er på, var jeg blevet meget skeptisk, og jeg havde svært ved at stole på andre mennesker. Så da jeg mødte Jehovas Vidner, tvivlede jeg meget på deres motiver. Jeg tænkte: ‘Hvorfor viser de mig så stor interesse? Hvad er deres bagtanke?’ Men den oprigtige venlighed den kvinde der studerede med mig, viste, fik mig efterhånden til at stole på hende. Og det resulterede i at jeg begyndte at fokusere på hvad det var hun egentlig lærte mig.”

Lisa og Anne blev dybt rørt over den venlighed de blev vist af nogle i menigheden, og er det ikke interessant at det gav dem lyst til at lære Jehova at kende? Venlighed åbnede deres hjerte og gjorde dem modtagelige over for sandheden.

Nogle kommer fra en kultur hvor det er meget normalt at smile og vise venlighed mod andre. Det er selvfølgelig godt hvis det falder en naturligt at være høflig og venlig, men ægte venlighed, den venlighed Jehova ønsker vi skal vise, stikker dybere end det. – Se Apostlenes Gerninger 28:2.

Ægte venlighed er et aspekt af Guds hellige ånds frugt. (Gal. 5:22, 23) Så for at få den egenskab må vi lade Guds hellige ånd påvirke vores tanker og handlinger. Vi må også have et stærkt ønske om at efterligne Jehova og Jesus og vise andre oprigtig interesse. Det der skal ligge bag vores venlighed, er altså kærlighed til Jehova og kærlighed til vores medmennesker. Den slags venlighed kommer fra hjertet og gør os meget værdifulde i Jehovas øjne.

Det er måske ikke så svært at være venlige og taknemmelige over for nogle der har været venlige mod os, eller nogle vi kender. (2. Sam. 2:6; Kol. 3:15) Men hvad hvis vi føler at der er nogle der ikke har fortjent vores venlighed?

Tænk over Jehovas eget eksempel. Han viser venlighed mod alle! Og der står direkte i Bibelen at han viser “ufortjent godhed”. Det udtryk bruges massevis af gange i De Kristne Græske Skrifter. Men hvordan viser han os den egenskab?

Jehova har vist venlighed, eller godhed, mod alle mennesker der nogensinde har levet, ved at skabe jorden med alt det vi har brug for for at overleve. (Matt. 5:45) Jehova har endda vist os godhed før vi lærte ham at kende. (Ef. 2:4, 5, 8) For eksempel har han ofret det dyrebareste han havde, sin enestefødte Søn, for at redde hele menneskeheden. Apostlen Paulus forklarede at Jehova løskøbte os fordi hans “ufortjente godhed er så uendeligt stor”. (Ef. 1:7) Derudover viser Jehova os venlighed ved at blive ved med at hjælpe og vejlede os selvom vi bare er ufuldkomne mennesker der ofte skuffer ham. Og han gør det på en venlig måde. Bibelen siger at hans undervisning er “som stille regn”. (5. Mos. 32:2) Det er helt umuligt at gøre sig fortjent til alt det Jehova har gjort for os. Og sandheden er at vi ikke ville have nogen fremtid hvis det ikke var for Jehovas ufortjente godhed og venlighed. – Se 1. Peter 1:13.

Der er ingen tvivl om at det rører vores følelser at tænke på Jehovas eksempel. Og det motiverer os til at gøre hvad vi kan for at efterligne ham og gøre godt mod alle! (1. Thess. 5:15) Venlighed uden forbehold er som varmen fra et bål på en kold aften. Når vi viser venlighed, vil vi være til opmuntring for vores familiemedlemmer, trosfæller, kolleger, skolekammerater, naboer og andre.

Tænk over hvor stor en forskel du kan gøre i andres liv ved at være venlig i det du siger og gør. Overvej om der er nogen i din menighed der har et særligt behov. Måske har de brug for hjælp til at passe hus og have eller at få handlet ind en gang imellem. Kunne du dække det behov? Og husk hvor stort indtryk det kan gøre hvis du tilbyder at give praktisk hjælp når du møder en i forkyndelsen der har brug for det.

Ja, lad os gøre hvad vi kan for at efterligne vores fantastiske Gud, Jehova, og altid vise venlighed i ord og handling!