Jesu død er den vigtigste begivenhed i historien – han døde for at menneskene kunne få det liv der oprindeligt var tiltænkt dem. Menneskene blev ikke skabt med en tilbøjelighed til at gøre det onde; det var heller ikke tanken at de skulle blive syge eller dø. (1 Mosebog 1:31) Men så kom synden ind i verden gennem det første menneske, Adam. For at frelse os fra synd og død ofrede Jesus sit liv. – Læs Mattæus 20:28; Romerne 6:23.

Gud viste en enestående kærlighed ved at sende sin søn til jorden for at han kunne dø for os. (1 Johannes 4:9, 10) Jesus befalede sine disciple at de skulle mindes hans død ved hjælp af en enkel ceremoni der omfattede brød og vin. Ved at gøre det hvert år giver vi udtryk for vores værdsættelse af den kærlighed Gud og Jesus har vist os. – Læs Lukas 22:19, 20.

Dengang Jesus befalede sine disciple at de skulle mindes hans død, talte han om en pagt, eller overenskomst. (Mattæus 26:26-28) Ved hjælp af den blev muligheden åbnet for at de og et begrænset antal af andre kunne blive konger og præster sammen med ham i himlen. Selvom millioner mindes Jesu død, er det kun dem der er med i denne pagt, der spiser af brødet og drikker af vinen. – Læs Åbenbaringen 5:10.

I løbet af næsten 2.000 år har Jehova udvalgt dem der skal være konger. (Lukas 12:32) De er få i antal sammenlignet med dem der skal leve evigt på jorden. – Læs Åbenbaringen 7:4, 9, 17.