I Encyclopædia Britannica beskrives påsken som “den vigtigste højtid i den kristne kirke, idet man fejrer Jesu Kristi opstandelse”. Men er det en kristen højtid?

Når man skal fastslå ægtheden af en kulturgenstand, er det vigtigt at man er opmærksom på detaljerne. Når vi skal afgøre om påsken er en kristen højtid, er det ligeledes vigtigt at vi ser på detaljerne vedrørende påsken.

For det første var dét Jesus befalede sine disciple at mindes, ikke hans opstandelse, men hans død. Apostlen Paulus kaldte denne begivenhed “Herrens aftensmåltid”. – 1 Korinther 11:20; Lukas 22:19, 20.

Dertil kommer at mange af påskens traditioner ifølge Encyclopædia Britannica ‘kun har lidt at gøre med Jesu opstandelse, men stammer fra folkeskikke’. For eksempel siger The Encyclopedia of Religion angående de populære påskesymboler ægget og haren: “Ægget symboliserer det nye liv der bryder gennem den tilsyneladende døde (hårde) æggeskal.” Værket tilføjer: “Haren var kendt som et overordentligt frugtbart dyr og symboliserede derfor forårets komme.”

Philippe Walter, der er professor i middelalderlitteratur, forklarer hvordan sådanne skikke blev en del af påskehøjtiden. Han skriver at det “i forbindelse med at man kristnede de hedenske religioner”, var let at forbinde den hedenske højtid – hvor man fejrede “overgangen fra vinterens død til forårets liv” – med Jesu opstandelse. Philippe Walter tilføjer at det var et vigtigt skridt hen imod at indføre “kristne mindedage” i den hedenske kalender, og således gøre det let for masserne at omvende sig.

Denne proces i forbindelse med at “kristne” andre, foregik ikke mens apostlene stadig var i live, for de virkede som en modvægt mod hedenskabet. (2 Thessaloniker 2:7) Apostlen Paulus advarede om at der efter hans “bortgang” ville “fremstå mænd som [ville] fremføre fordrejede ting for at trække disciplene bort efter sig”. (Apostelgerninger 20:29, 30) Og i slutningen af det første århundrede skrev apostlen Johannes at der allerede var nogle mænd der vildledte de kristne. (1 Johannes 2:18, 26) Vejen var nu banet for den endelige antagelse af hedenske skikke.

Nogle synes måske ikke at det var forkert at indlemme disse hedenske skikke – at det tværtimod gav “hedninger” en bedre forståelse af hvad Jesu opstandelse betyder. Men det ville Paulus aldrig have accepteret. Selvom han blev godt kendt med mange hedenske skikke mens han rejste gennem Romerriget, antog han aldrig nogen af dem for at give folk en bedre forståelse af noget der havde med Jesus at gøre. Derimod sagde han advarende til de kristne: “Lad jer ikke spænde i ulige åg med ikketroende. For hvad samfund har retfærdighed med lovløshed? Eller hvad fællesskab har lys med mørke? ‘Derfor, gå ud fra dem, og skil jer ud,’ siger Jehova, ‘og hold op med at røre det urene.’” – 2 Korinther 6:14, 17.

Hvad viser vores korte undersøgelse af disse detaljer? At påsken ikke er en kristen højtid.