Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Spørgsmål 1: Er der en mening med mit liv?

Spørgsmål 1: Er der en mening med mit liv?

ROSALIND, der er vokset op i England, var meget videbegærlig. Desuden ville hun gerne gøre noget for andre. Hun hjalp hjemløse og folk med fysiske handicap og indlæringsvanskeligheder. Efter at have taget en uddannelse fik hun et prestigefyldt arbejde. Men selvom hun havde et tilfredsstillende job og var velstillet, gik hun i mange år og tænkte over hvorfor vi er til, og hvad meningen er med livet.

Hvorfor stiller mange det spørgsmål?

Mennesker er ikke som de fornuftløse dyr. Vi er i stand til at lære af fortiden, lægge planer for fremtiden og søge efter en mening med livet.

Hvad mener nogle at svaret er?

Mange synes at det vigtigste i livet, og det der gør én lykkelig, er at opnå rigdom eller berømmelse.

Hvilken opfattelse afspejler svaret?

Vi bestemmer selv hvad der er det vigtigste i livet. Vores egne ønsker har højere prioritet end Guds vilje.

Hvad siger Bibelen?

Kong Salomon skaffede sig stor velstand og gik meget op i fornøjelser, men han fandt ud af at disse ting ikke gav livet virkelig mening. Han pegede på det der kunne give os en meningsfyldt tilværelse, da han skrev: „Enden på sagen, når alt hermed er hørt, er: Frygt den sande Gud og hold hans bud. For det er alt hvad mennesket har at gøre.“ (Prædikeren 12:13) Hvad indebærer det at holde Guds bud?

En del af Guds hensigt med os er at vi skal nyde livet. Salomon skrev: „Der er intet bedre for et menneske end at spise og drikke og lade sin sjæl nyde godt af sin møje. Også dette, har jeg set, er fra den sande Guds hånd.“ — Prædikeren 2:24.

Gud ønsker også at vi elsker vores familie og tager os af den. Læg mærke til følgende enkle og praktiske råd til familiemedlemmer:

  • „Mændene [bør] elske deres hustruer som deres egne legemer.“ — Efeserne 5:28.

  • „Hustruen skal have dyb respekt for sin mand.“ — Efeserne 5:33.

  • „I børn, vær lydige mod jeres forældre.“ — Efeserne 6:1.

Hvis vi anvender disse bibelske principper, vil vi opnå et vist mål af lykke og tilfredshed. Men det vigtigste vi kan gøre, er at lære alt hvad vi kan om vores Skaber og at få et nært venskab med ham. Bibelen opfordrer os faktisk til at ’komme nær til Gud’ og lover at han da ’vil komme nær til os’. (Jakob 4:8) Hvis du tager imod denne enestående indbydelse, vil dit liv få virkelig mening.

Rosalind, som er nævnt i indledningen, føler nu at hun har fundet meningen med livet. I artiklen „Bibelen forandrer folks liv“ fortæller hun selv hvad der fik hende til at ændre indstilling.