Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Fra vore læsere

Fra vore læsere

 Fra vore læsere

Forvist til Sibirien Jeg vil gerne udtrykke min dybe værdsættelse af Fjodor Kalins beretning blandt de artikler der behandlede emnet „Hvilken fremtid er der for religionen i Rusland?“ (22. april 2001) Det var bevægende at læse om dengang han sammen med sin familie blev forvist til Sibirien, og om hvordan de forblev trofaste og glade selv under de mest prøvende omstændigheder. For en del år siden havde jeg den forret at besøge nogle kristne brødre i Moldova, og jeg vil aldrig glemme hvad de fortalte om deres tid i Sibirien. Deres tillid til Jehova og deres tro opmuntrede mig til at forblive trofast.

G.F., Sverige

Døv og blind Tak for Janice Adams’ artikel „Skønt blind og døv fandt jeg tryghed“. (22. april 2001) Jeg ville aldrig have troet at en der var døv og blind, ville kunne opmuntre mig i den grad. Min mand og jeg har kæmpet meget med sygdom, både fysisk og mentalt. Sådanne artikler styrker os i den tro vi behøver for at holde ud lige til afslutningen.

P.G., USA

Vi tager ofte tingene for givet og svigter måske nu og da et møde på grund af en smule hovedpine. Men selv når Janice havde grund til at blive hjemme — eksempelvis fordi hun var deprimeret eller led under eftervirkningerne af det misbrug hun havde været udsat for — stolede hun på at Jehova ville give hende den nødvendige styrke til at være åndeligt aktiv.

C.D., Italien

Jeg har et glimrende helbred, så min tilværelse er anderledes end Janice Adams’. Men jeg bliver tit deprimeret på grund af den mobning jeg blev udsat for i skolen. Så græder jeg længe og har det elendigt, men mine kristne trosfæller og mine forældre opmuntrer mig. I hvert fald siger jeg hjertelig tak for Janice Adams’ beretning, som gav mig nyt mod.

M.T., Japan

Bedsteforældre Tak for artiklen „Unge spørger: Hvorfor skal jeg lære mine bedsteforældre at kende?“ (22. april 2001) Min mormor og jeg var knyttet tæt til hinanden. Da mine forældre blev skilt, havde jeg mange spørgsmål og græd meget. Men mormor tog sig hele tiden af mig. Hun tog mig med ud at forkynde og lærte mig at holde af det. For fire år siden fulgte jeg i hendes fodspor ved at begynde i heltidstjenesten. Selv da hun havde fået Alzheimers sygdom og ikke mere kunne kende mig, strålede hendes øjne når jeg læste skriftsteder om Paradiset for hende. Hun sov ind i døden i september 2000. Mange tak fordi I lærer os unge hvor meget vores bedsteforældre betyder.

C.R., USA

Mine forældre har været skilt i ti år. Jeg besluttede på eget initiativ at demonstrere min loyalitet mod min mor ved at afskære forbindelsen med min fars familie. Men nu hvor jeg har læst denne og lignende artikler, kan jeg se hvor vigtigt og gavnligt det er at jeg har et normalt forhold til mine bedsteforældre. Artiklernes bibelske vejledning har vist mig hvad jeg kan gøre for at opdyrke forholdet til dem.

G.V., USA

Ingen af mine bedsteforældre er kristne, men jeg har et godt forhold til dem. I menigheden har jeg desuden en „bedstemor“ — en søster der er sidst i tresserne. Når jeg har et problem, læser hun op af Bibelen for mig og opmuntrer mig. Nogle gange holder hun mig bare i hånden eller lægger armen om mine skuldre. Somme tider føles det som om der slet ikke er nogen aldersforskel mellem os.

M.K., Japan