Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hvad er der ved at ske med vores fødevarer?

Hvad er der ved at ske med vores fødevarer?

 Hvad er der ved at ske med vores fødevarer?

IDÉEN med at modificere fødevarer er ikke ny — det har man faktisk gjort i generationer. Omhyggelige avlsmetoder har resulteret i mange nye typer af både afgrøder, kvæg og får. En repræsentant for den amerikanske sundhedsstyrelse har sagt at „praktisk taget alle de fødevarer man køber, er blevet modificeret ved hjælp af traditionelle avlsteknikker“.

I dag er det dog ikke kun ved hjælp af forædling og avl at man kan ændre på fødevarer. Fødevareindustrien har udviklet mange metoder til at behandle og forarbejde levnedsmidler, hvad enten det drejer sig om at fremhæve smag og farve eller at standardisere og konservere produktet. Folk er vant til at spise mad som på den ene eller den anden måde er blevet modificeret.

Men flere og flere forbrugere er foruroligede over det der nu er ved at ske med vores levnedsmidler. Hvorfor? De er bange for at visse moderne metoder resulterer i sundhedsfarlige fødevarer. Er denne frygt berettiget? Lad os se på tre områder. *

Hormoner og antibiotika

Siden 1950’erne har man visse steder tilsat foderet til fjerkræ, svin og kreaturer små doser antibiotika. Målet er at mindske risikoen  for sygdomme, især hos dyr der har trange pladsforhold. I nogle lande tilsættes foderet desuden vækstfremmende hormoner. Antibiotika og hormoner siges at beskytte dyr mod infektioner og gøre intensivt landbrug mere profitabelt, hvilket også skulle komme forbrugeren til gavn i form af lavere priser.

Så langt så godt. Men udgør kødet fra dyr som fodres med disse ting, en risiko for forbrugeren? En rapport udarbejdet af De Europæiske Fællesskabers Økonomiske og Sociale Udvalg konkluderer at bakterier kan være modstandsdygtige over for antibiotika og blive overført til forbrugeren. „Nogle af disse bakterier, som for eksempel salmonella og campylobacter, kan være en direkte årsag til alvorlige sygdomme hos mennesker via fødekæden,“ siges der i rapporten. Og hvad nu hvis fødekæden ikke blot indeholder bakterier, men også rester af antibiotika? Nogle frygter at bakterier som fremkalder sygdomme hos os, gradvis kan udvikle resistens over for antibiotika.

Hvad med kød fra hormonbehandlede dyr? Professor Heinrich Karg fra München siger: „Alle eksperter er enige om at kød fra hormonbehandlede dyr ikke er sundhedsskadeligt når blot præparaterne anvendes forskriftsmæssigt.“ Men ifølge avisen Die Woche „er det i de sidste 15 år ikke lykkedes forskerne at nå til enighed“ i spørgsmålet om sundhedsrisikoen ved kød fra hormonbehandlede dyr. Fra Frankrig lyder der et klart nej til brugen af hormoner i kød. Striden er altså langtfra bilagt endnu.

Bestrålet mad

Lige siden man i 1916 begyndte at foretage forsøg i Sverige, har mindst 39 lande givet tilladelse til at man udsætter levnedsmidler som kartofler, majs, frugt og kød for lave strålingsdoser. Hvorfor? Bestrålingen menes at dræbe de fleste bakterier, insekter og parasitter og nedsætter derved risikoen for at forbrugerne får sygdomme via fødevarer. Denne teknik forlænger også produktets holdbarhed.

Eksperter siger ganske vist at den mad vi spiser, helst skal være frisk. Men hvor tit tager man sig tid til at lave mad af friske råvarer? Og hvor meget tid bruger de fleste på at spise deres mad? „Ti minutter til morgenmad og femten minutter til frokost og aftensmad,“ siger bladet Test. Det er derfor ikke så overraskende at mange forbrugere foretrækker færdiglavede og langtidsholdbare produkter. Men er bestrålet mad sundhedsfarlig?

I 1999 offentliggjorde Verdenssundhedsorganisationen (WHO) en undersøgelse foretaget af et internationalt panel af eksperter. De konkluderede at bestrålet mad „både er risikofri og tilstrækkelig næringsrig“. Fortalere sammenligner bestråling af fødevarer med strålingssterilisation af medicinsk udstyr eller elektronisk scanning af bagage i lufthavne. Kritikere fastholder derimod at fødevarebestråling forringer madens næringsværdi og kan indebære risici som man endnu ikke kender.

 Gensplejsede fødevarer

Arvelighedsforskere har i nogen tid kunnet overføre et gen fra dna’et i én organisme til dna’et i en anden organisme inden for samme art. I dag kan arvelighedsforskere gå langt videre. Der findes for eksempel jordbær og tomater som er blevet modificeret med et gen fra en fisk, hvilket gør dem mindre følsomme over for lave temperaturer.

Meget er blevet sagt for og imod gensplejsede fødevarer. * Fortalere siger at denne type bioteknologi er mere forudsigelig og kontrollabel end de traditionelle former for planteavl. De mener også at den kan give et større høstudbytte og mindske omfanget af sult i verden. Vil det så sige at man roligt kan spise gensplejset mad?

Et hold forskere fra akademier i England og USA samt i Brasilien, Kina, Indien, Mexico og andre udviklingslande udgav i juli 2000 en rapport om emnet. Heri hed det: „Indtil dato har man dyrket over 30 millioner hektarer transgene afgrøder, og der er ikke blevet påvist nogen sundhedsfare som direkte kan forbindes med produkter fra disse afgrøder.“ I nogle områder anses gensplejsede produkter for at være lige så risikofri som almindelige fødevarer.

Men andre steder hersker der stor usikkerhed. Mange i Østrig, England og Frankrig betragter gensplejsede produkter med skepsis. En hollandsk politiker siger om disse fødevarer: „Der er visse former for levnedsmidler vi simpelt hen ikke vil acceptere.“ Kritikere af gensplejset mad peger desuden på den etiske side af sagen og de mulige farer for miljøet.

Nogle forskere mener at gensplejsning af fødevarer endnu er i sin vorden, og at der bør foretages flere undersøgelser for at vurdere eventuelle risici for forbrugerne. For eksempel tror den britiske lægeforening at genteknologi vil kunne medføre store fordele for befolkningen. Men man indrømmer at der på grund af visse uafklarede spørgsmål, såsom faren for allergiske reaktioner over for gensplejsede fødevarer, er behov for „yderligere forskning“.

En afbalanceret holdning

I nogle lande er op mod 80 procent af fødevarerne forarbejdede. Ofte anvendes der tilsætningsstoffer for at forstærke eller standardisere levnedsmidlers smag og farve eller for at forøge holdbarheden. Et opslagsværk siger endda at „det ville være umuligt at fremstille mange af de fødevarer vi har i dag, som for eksempel kaloriefattige produkter, snacks og færdigretter, uden tilsætningsstoffer“. Den type levnedsmidler indeholder også tit gensplejsede ingredienser.

I mange år har landbruget verden over været baseret på fremgangsmåder der af mange betragtes som skadelige. Som et eksempel kan nævnes brugen af giftige pesticider. Inden for fødevareindustrien har man  også længe anvendt tilsætningsstoffer som kan have forårsaget allergi hos nogle. Er de nye måder at fremstille fødevarer på væsentligt mere skadelige? End ikke eksperterne kan blive enige. Begge synspunkter støttes af vægtige forskningsresultater, hvilket synes at føre til en polarisering af den offentlige mening.

Mange vælger ikke at bekymre sig om problemet. Det gør de enten fordi de føler at det er svært helt at undgå fødevarer produceret ved hjælp af højteknologi, eller fordi de betragter andre problemer som mere presserende. Men der er også nogle der er meget bekymrede. Hvad kan du og din familie gøre hvis I føler jer utrygge ved visse forarbejdede fødevarer, hvis sammensætning den moderne teknologi har gjort vanskelig at gennemskue? Der er visse praktiske skridt man kan tage, hvoraf nogle bliver omtalt i den følgende artikel. Men allerførst bør man sikre sig at man har en afbalanceret holdning til spørgsmålet.

Det er med fødevarekvalitet som med vores sundhedstilstand — det er ikke i dag muligt at opnå noget der er hundrede procent tilfredsstillende. Ifølge det tyske tidsskrift natur & kosmos må selv folk som plejer at være meget omhyggelige i deres valg og tilberedning af mad, gå på kompromis når det gælder ernæring. Og det der gavner én person, kan være til skade for en anden. Det er derfor klogt at have en afbalanceret holdning og undgå yderligheder.

Bibelen siger naturligvis ikke noget om hvordan vi skal stille os til fødevarer der fremstilles ved hjælp af højteknologi. Den peger dog på en egenskab vi bør opdyrke som kan hjælpe os i dette spørgsmål. Filipperbrevet 4:5 siger: „Lad jeres rimelighed blive kendt for alle mennesker.“ Rimelighed kan hjælpe os til at træffe ligevægtige afgørelser og til ikke at være yderliggående i vores synspunkter. Når vi er rimelige, vil vi ikke diktere andre hvad de skal gøre eller ikke gøre i spørgsmålet om fødevarer. Og endelig vil rimelighed afholde os fra at deltage i meningsløse diskussioner med nogen som har en anden holdning til sagen.

Det skal dog indrømmes at mange af de farer der er forbundet med levnedsmidler, ikke er så kontroversielle. Hvilke farer er der tale om, og hvilke sikkerhedsforanstaltninger kan man træffe?

[Fodnoter]

^ par. 4 Vi bestemmer selvfølgelig selv hvad vi ønsker at spise. Vågn op! anbefaler ikke i denne redegørelse visse former for levnedsmidler frem for andre, uanset hvilke metoder der bruges i fremstillingen. Formålet med disse artikler er at informere vores læsere om de kendsgerninger der foreligger i dag.

[Illustration på side 4]

Er kød fra kvæg der har fået hormoner og antibiotika, sundhedsfarligt for mennesker?

[Illustration på side 6]

Det er klogt at læse deklarationerne omhyggeligt

[Illustration på side 7]

Der er mange fordele ved at købe friske fødevarer