Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Den anglikanske kirke — et splittet hus

Den anglikanske kirke — et splittet hus

 Den anglikanske kirke — et splittet hus

AF VÅGN OP!-SKRIBENT I STORBRITANNIEN

I 1998 afholdt den anglikanske kirke sin 13. Lambethkonference nær den 900 år gamle Canterbury Cathedral. Siden 1948 er denne konference blevet afholdt hvert tiende år. Henvendt til konferencens deltagere sagde Biskop William E. Swing meget rammende: „Religionen bør, i stedet for at være årsag til problemerne, komme med løsninger. Der vil aldrig blive fred imellem nationerne før der er fred blandt religionerne.“

Uoverensstemmelser mellem religionerne i dag, er tydelige. Det samme gælder de interne splittelser præster og menighed imellem. En biskop udeblev fra konferencen i protest fordi der var kvindelige biskopper til stede. Andre nægtede at drøfte bibelske spørgsmål med disse kvinder under konferencen.

Mens det store spørgsmål i 1988 drejede sig om ordination af kvinder, var det i 1998 homoseksualitet der var stridens æble. Det endte med at biskopperne vedtog at homoseksualitet var „imod Skriften“. Hvad lå til grund for denne afgørelse?

En medvirkende faktor har måske været at anglikanerne var opsat på at styrke forholdet til den romersk-katolske kirke. Anglikanerne har indset at de ikke kunne forvente at dialogen mellem de to trossamfund ville fortsætte hvis de vedblev med at „anerkende homoseksuelle præster“. En anden grund til afgørelsen kan have været frygten for islam. Hvis de gennem en resolution havde givet udtryk for at de så gennem fingre med homoseksualitet blandt præster, ville det ifølge en afrikansk biskop have været „kirkeligt selvmord“ i en islamisk stat.

Om et andet kontroversielt emne der blev bragt på bane, skrev The Sunday Telegraph: „Det vigtigste spørgsmål i forbindelse med missionsarbejdet i dele af Afrika drejer sig om polygami.“ En afrikansk biskop gav udtryk for det dilemma som anglikanerne i Afrika står over for. Han sagde: „Hvad vil de anglikanske biskopper gøre hvis en polygamist giver et stort bidrag til kirken?“ Som forudset kunne man i Londonavisen The Times læse: „Anglikanske biskopper forholder sig tavse i spørgsmålet om polygami.“

For første gang diskuterede de anglikanske biskopper deres forhold til islam. „Der er et indgroet had mellem kristne og muslimer i Nigeria,“ sagde den nigerianske biskop af Kaduna. Han påstod at mere end 10.000 havde mistet livet på grund af religiøse konflikter i landet. Hvis man skal undgå en hellig krig i Afrika, skal folk have en større viden om islam, var konklusionen.

Ifølge en kontroversiel kilde har den anglikanske kirke på verdensplan 70 millioner medlemmer. * Hvordan tegner fremtiden sig for dem? Det ser ikke for lyst ud. The Times oplyser: „Konferencen har forbavset både iagttagere og deltagere fordi den til tider virkede som et partipolitisk møde, frem for et kristent kirkemøde,“ så det ser åbenbart ikke for lyst ud.

Ikke overraskende konkluderede The Sunday Times at ’mødet bar præg af en hadefuld og fjendtlig stemning’.

[Fodnote]

^ par. 9 Tallet 70 millioner „lyder imponerende,“ skriver The Times, men „noget man sjældent hører, er at 26 millioner tilhører den anglikanske kirke i England. Og af dem går knap en million i kirke; de resterende er kun anglikanere af navn.“

[Illustration på side 24]

Den 900 år gamle Canterbury Cathedral