Vi betragter verden

Snavsede penge

„Papirpenge vrimler med bakterier,“ skriver den canadiske avis The Globe and Mail. En nylig undersøgelse i USA viste at næsten alle de pengesedler der er i omløb, er forurenet med bakterierne Streptococcus, Enterobacter og Pseudomonas samt andre. Ifølge avisen kan disse mikroorganismer „være farlige for personer med svagt immunforsvar, for eksempel ældre og hiv- eller aids-patienter“. På nogle sedler er der blevet fundet endnu farligere bakterier. Nogle forskere mener at penge bogstavelig talt bør vaskes. I Japan kan man allerede hæve penge fra „rene“ kontantautomater der „udbetaler yen som har været varmet op til 200 grader celsius, hvilket er varmt nok til at dræbe mange bakterier uden at brænde pengene“. Avisen tilråder at man vasker hænder når man har haft penge i hånden.

Mindre vejsalt bedre

Hver vinter bliver der strøet mellem 400.000 og 1,4 millioner tons salt på Frankrigs veje som middel mod glat føre, meddeler naturtidsskriftet Terre sauvage, der tilføjer: „Alt dette salt har miljømæssige omkostninger der viser sig lidt efter lidt.“ Vejsalt ophobes i jorden og kan forurene drikkevandsboringer, grundvandsreservoirer, søer og damme. Det dræber sarte planter inden for 60 meters afstand af de saltede veje og ødelægger træernes rodspidser. Salt der optages i trærødder, hæmmer fotosyntesen, og gentagen saltning svækker og dræber træerne. En del af de dyr der opsøger vejene for at slikke salt, bliver kørt ned eller dør efter at have indtaget en overdosis salt. Under uheldige omstændigheder kan salt også bidrage til at der dannes et tyndt og næsten usynligt lag is som får mange trafikanter til at køre mindre forsigtigt end de ville gøre på snedækkede veje. Myndighedernes anbefaling lyder: „Salt bedre — salt mindre.“

Uglernes tuden røber deres helbred

Når natugler tuder, afslører de samtidig deres helbredstilstand, fortæller avisen The Economist. „Stephen Redpath fra Centre for Ecology and Hydrology i Storbritannien studerede sammen med sine kolleger 22 natugler i Kielder-skoven i Nordengland.“ Forskerne „afspillede en fremmed hanugles tuden og målte hvor lang tid forsøgsuglerne var om at besvare udfordringen“. De ugler der havde parasitter i blodet, var længere om at tude til svar — de mest befængte ugler var dobbelt så længe om det som de parasitfrie. Desuden tudede de mest befængte natugler ikke i så højt et toneleje som de sunde. „På uglesprog virker det uden tvivl meget afslørende,“ skriver The Economist.

Det lønner sig at læse for børn

„[Børn] der ser at deres mor og far nyder at læse, vil prøve at efterligne dem,“ fortæller det polske ugeblad Przyjaciółka. I en tid hvor børn ser mere og mere fjernsyn, er det ifølge artiklen gavnligt at læse for børn helt ned til toårsalderen. De har udbytte af at se billeder og få forklaret hvad de forestiller. Forældre kan bede barnet genfortælle historien for at se om det opfatter indholdet. „Og hvis barnet pludselig keder sig . . ., så forsøg at gøre oplæsningen spændende med livlige gestus og afvekslende stemmeføring.“ Forældre opmuntres til at finde ud af hvad børnene kan lide, og tale med dem om det. „Tal om de yndlingsbøger du læste som barn, og foreslå nogle interessante titler. . . . Hold ikke op med at læse for børnene, heller ikke når de selv har lært at læse,“ skriver Przyjaciółka. „I nogle tilfælde er det nok at læse blot nogle få sider for at give barnet lyst til at læse; så vil det med fornøjelse fortsætte selv.“

Når smagssansen svigter

Øre-, næse- og halsspecialisten Hiroshi Tomita skønner at der hvert år er over 140.000 japanere der mister smagssansen, og at det omfatter flere børn end nogen sinde. I nogle tilfælde er det forårsaget af sygdom eller lægemidler, siges der i en artikel i avisen The Daily Yomiuri, men Tomita vurderer at det i cirka 30 procent af tilfældene hænger sammen med at kosten er fattig på det vigtige sporstof zink. Ifølge artiklen „spiller zink en fremtrædende rolle  i dannelsen af nye sanseceller i smagsløgene, og [zink]mangel fører til gradvis tab af smagssansen.“ Junkfood, færdigretter og ensformig kost forværrer problemet. Artiklen oplyser at „tilsætningsstoffer som fosfat, der findes i mange færdigretter, mindsker organismens indhold af zink og hæmmer optagelsen af det“. Tomita anbefaler folk som synes at maden mangler smag, til at spise zinkrige fødemidler, for eksempel østers, småfisk og lever. En varieret og sund kost kan fremme gendannelsen af smagsceller, men hvis der ikke gøres noget inden for et halvt år, er der mindre chance for helbredelse, siger Tomita.

Flere moskéer i USA

Som følge af at den muslimske befolkningsandel vokser, er „antallet af moskéer steget med cirka 25 procent på seks år, og der findes nu over 1200,“ skriver The New York Times. John Esposito, der leder Center for Muslim-Christian Understanding ved Georgetown University, mener at muslimerne i USA nu tæller „fire til seks millioner“. Ifølge en nylig undersøgelse som fire islamiske organisationer i landet har ladet foretage, kan tallet godt være højere. Hvorom alting er, så „vil den fortsatte indvandring og de mange forholdsvis store muslimske familier“ betyde fortsat vækst, bemærker Esposito. „I løbet af nogle få tiår vil islam være den næststørste trosretning i Amerika.“ Ifølge avisen er det „langt overvejende mænd“ der opsøger moskéerne. Undersøgelsen viser også at „tilhængerne er etnisk forskellige: En tredjedel er sydasiater, 30 procent er afroamerikanere, og 25 procent er arabere.“

Sundhedsfarlige huse

I den australske by Melbourne har det ifølge bladet New Scientist vist sig at luften i nogle huse der var mindre end et år gamle, indeholdt omkring 20 gange den mængde flygtige organiske stoffer som National Health and Medical Research Council anbefaler som maksimum. Et af stofferne er formaldehyd, „som forårsager hudirritation og muligvis er kræftfremkaldende“. Formaldehyd stammer ofte fra møbler og byggematerialer som for eksempel gulvbrædder. Nye gulvtæpper afgiver styren, der også mistænkes for at være kræftfremkaldende. „Maling og opløsningsmidler afgiver adskillige giftige forbindelser,“ står der i artiklen. „Kemikalierne udgør sandsynligvis ingen generel sundhedsfare, men de kan fremkalde hovedpine, og overfølsomme personer kan tage skade af dem.“

Verdens førende mælkeproducent

Ifølge avisen The Hindustan Times er Indien nu verdens største mælkeproducent. „Miljøorganisationen Worldwatch Institute [i Washington, D.C.] har rost Indien for dets mælkerevolution,“ siger artiklen. „Siden 1994 har mælk været Indiens vigtigste landbrugsprodukt, og i 1997 overhalede landet USA som verdens største mælkeproducent.“ Artiklen citerer Worldwatch Institutes præsident, Lester Brown, for følgende udtalelse: „Det er bemærkelsesværdigt at det er sket ved at bruge biprodukter fra landbruget og anvende høstrester som foder i stedet for korn. Det er lykkedes Indien at øge proteinforsyningen uden at overføre korn fra fødevareforsyningen til produktion af kvægfoder.“

Lettere at komme af med pengene

Avanceret teknologi har gjort indkøb til et nationalt tidsfordriv for mange canadiere, døgnet rundt og hele ugen, skriver avisen Calgary Herald. „Forbrugerne kan købe ind uden ophold via internettet, The Shopping Channel og postordrekataloger, eller de kan betale straks via kreditkort.“ Muligheden for at bruge kort med stor kredit frister folk til overforbrug. Nogle kortudstedere benytter flere lokkemidler. Larry Wood, der er professor i finansvidenskab ved University of Calgary, siger: „Selv om folk har kontanter, afregner de via kreditkort for at opspare bonuspoint og regner med at bruge kontanterne til at betale deres udestående ved månedens slutning. Men så bruger de kontanterne, og kreditkortgælden forbliver ubetalt.“ Professor Wood mener dog at problemet stikker dybere. Han fornemmer at levestandarden betyder så meget for forbrugerne at de hellere vil stifte gæld end skære ned på forbruget. Ifølge en statistisk undersøgelse fra 1999 udgjorde canadiernes samlede gæld på kreditkort over 14 milliarder canadiske dollars (over 70 milliarder kroner).