Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Spørgsmål fra læserne

Spørgsmål fra læserne

Spørgsmål fra læserne

Vil det være rigtigt af et Jehovas vidne at overvære en anderledestroende slægtnings eller bekendts bryllup?

Et bryllup er en glædelig begivenhed, og det er forståeligt at kristne gerne vil tage del i denne glæde. Hvad angår mindreårige der indbydes, er det selvfølgelig deres forældre eller værge som træffer den endelige afgørelse. (Efeserne 6:1-3) Men hvad nu hvis en mand der ikke er et af Jehovas Vidner, beder sin kristne kone om at overvære et kirkebryllup sammen med ham? Måske vil hendes samvittighed tillade hende at overvære vielsesceremonien som tilskuer, fast besluttet på ikke at deltage i nogen religiøs handling.

Om man vil overvære et bestemt bryllup eller ej er til syvende og sidst en sag man selv må tage stilling til. Men hver enkelt kristen må huske at han eller hun skal stå Jehova til regnskab og at der er nogle bibelske principper som må tages i betragtning når man skal afgøre om man vil overvære en anderledestroende slægtnings eller bekendts bryllup.

Det der bør ligge den kristne mest på sinde, er at få Guds godkendelse. Jesus sagde: „Gud er en ånd, og de der tilbeder ham bør tilbede i ånd og sandhed.“ (Johannes 4:24) Jehovas Vidner deltager derfor ikke i bønner eller religiøse ritualer og ceremonier som er i modstrid med sandheden fra Bibelen eller som foregår i fællesskab med anderledestroende . — 2 Korinther 6:14-17.

Kristne er også opmærksomme på at deres afgørelse kan påvirke andre. Hvis man vælger at overvære brylluppet, vil ens slægtninge måske blive stødt hvis der er en del af festlighederne man ikke vil være med til. Man skal også tænke på hvilken virkning det kan have på ens trosfæller hvis man overværer et sådant bryllup. (Romerne 14:13) Selvom du og din husstand ikke føler at det vil være forkert at overvære brylluppet, bør I overveje om jeres beslutning kunne have en negativ virkning på jeres åndelige brødre og søstre. Kunne det skade nogles samvittighed?

Bryllupsceremonier hos anderledestroende slægtninge kan give anledning til nogle vanskeligheder. Hvad hvis man bliver bedt om at være med i højtideligheden som aktiv deltager? Eller hvad hvis ens ægtefælle ikke er et af Jehovas Vidner og ønsker at være aktivt engageret? Hvis brylluppet er en borgerlig vielse der forrettes af en embedsmand, vil det at man er til stede måske blot svare til at man overværer en retshandling.

Men hvis bryllupsceremonien foregår i en religiøs bygning eller forrettes af en præst, giver det anledning til yderligere overvejelser. For at følge sin bibeloplærte samvittighed og undgå at gå imod sin tro eller gøre noget der kunne være pinligt for brudeparret og deres familier, vil man måske vælge at lade være med at overvære bryllupsceremonien. (Ordsprogene 22:3) Man kan spare sig selv og sine slægtninge for mange problemer ved i forvejen at gøre rede for sit bibelske standpunkt. Man kan fortælle sine slægtninge hvad man gerne vil være med til, eller måske foreslå en alternativ fremgangsmåde.

Nogle kristne vil måske efter nøje overvejelse komme til den slutning at det ikke vil være forkert at overvære brylluppet som iagttager. Men hvis man føler at man til et sådant bryllup kan blive fristet til at gå på kompromis med Guds principper, vil man måske konkludere at risikoen er større end fordelene. Hvis man beslutter at man ikke vil overvære selve vielsesceremonien, men godt vil deltage som gæst ved de efterfølgende bryllupsfestligheder, må man være besluttet på at ’gøre alt til Guds ære’. (1 Korinther 10:31) Man må „bære sin egen ansvarsbyrde“ når man træffer sådanne afgørelser. (Galaterne 6:5) Uanset hvad man vælger at gøre, må man huske at det er af livsvigtig betydning at bevare en god samvittighed over for Jehova Gud.