’Sæt mig på prøve, Jehova’

„JEHOVA er den der ransager hjerter,“ og det burde vi alle være lettede over at vide. Hvorfor? Fordi vores himmelske Fader — i modsætning til mennesker, der dømmer ud fra det der er synligt for øjnene — „ser på hjertet“. — Ordsprogene 17:3; 1 Samuel 16:7.

Når det gælder om at bedømme vores dybeste motiver og inderste tilbøjeligheder, kan vi ikke regne med at vi selv er de bedste til det, for „hjertet er mere forræderisk end noget andet, og desperat. Hvem kender det?“ Det gør Jehova. Han siger selv: „Jeg, Jehova, undersøger hjertet, ransager nyrerne.“ (Jeremias 17:9, 10) Ja, Jehova kender „hjertet“ — der indbefatter vores inderste motiver — og „nyrerne“, vores inderste tanker og følelser.

Hvorfor vi prøves

Det er altså forståeligt at fortidens kong David bad til Gud: „Ransag mig, Jehova, og sæt mig på prøve; rens mine nyrer og mit hjerte.“ (Salme 26:2) Begik David da slet ingen fejl i ord og gerning, så han ikke havde noget at frygte hvis Jehova satte ham på prøve? Jo, naturligvis! David var ufuldkommen ligesom os andre og kunne ikke til fuldkommenhed leve op til Guds normer. I svaghed begik David flere alvorlige overtrædelser, men han vandrede alligevel „med uangribeligt hjerte“. (1 Kongebog 9:4) Hvordan? Ved at tage imod retledning og ændre handlemåde. Derved viste han at han elskede Jehova og nærede hengivenhed for ham.

Hvad med os i dag? Jehova véd at vi er ufuldkomne og kommer til at synde i ord og handling. Men han bruger ikke sin forudviden til at bestemme vores livsvej. Han har skabt os så vi er frit stillet i moralsk henseende, og han respekterer vores frie vilje — en gave han i sin godhed har givet os.

Alligevel kan det siges at Jehova til tider prøver vort indre menneske, deriblandt vore motiver. Det gør han blandt andet ved at give os mulighed for at vise hvad der bor i vores hjerte. Han kan tillade at visse omstændigheder eller udfordringer blotlægger vores inderste tilbøjeligheder. Det giver os mulighed for at vise i hvor høj grad vi er loyale og nærer hengivenhed for Jehova. De prøver Jehova tillader at vi kommer ud for, kan vise om vores tro er ægte, om vi er ’fuldendte og hele i enhver henseende og ikke mangler noget’. — Jakob 1:2-4.

En trosprøve i fortiden

Også i fortiden blev Jehovas tjeneres tro og motiver prøvet. Tænk på patriarken Abraham, om hvem der siges: „Den sande Gud satte Abraham på prøve.“ (1 Mosebog 22:1) Abrahams tro var allerede blevet prøvet da disse ord blev udtalt. Årtier forinden havde Jehova bedt Abraham om at rejse ud fra den blomstrende by Ur for at tage til et ukendt land sammen med sin familie. (1 Mosebog 11:31; Apostelgerninger 7:2-4) Abraham, som muligvis havde været husejer i Ur, købte aldrig en permanent bolig i Kana’an selvom han boede der i mange år. (Hebræerne 11:9) Nomadelivet førte til at han og hans familie blev udsat for sult og blev truet af røverbander  og forskellige hedenske herskere. Gennem alt dette viste Abraham at hans tro var af højeste karat.

Jehova satte Abraham på en endnu større prøve da han sagde: „Jeg beder dig, tag din søn, din eneste, som du elsker, Isak, og . . . bring ham . . . som et brændoffer.“ (1 Mosebog 22:2) Isak var ikke blot en søn. Han var Abrahams og hans hustru Saras eneste barn, og han var blevet givet dem ifølge Guds løfte. Abrahams håb om at hans „afkom“, som Gud havde lovet, ville arve Kana’ans land og blive en velsignelse for mange, var forbundet med Isak alene. Han var sønnen som Abraham havde ventet på, den søn hvis fødsel skyldtes et mirakel fra Gud! — 1 Mosebog 15:2-4, 7.

Forestil dig hvor svært det må have været for Abraham at forstå Guds befaling. Forlangte Gud et menneskeoffer? Ville Gud virkelig lade Abraham erfare glæden ved at få en søn i sin livsaften blot for at bede ham om at ofre ham? *

Abraham havde ikke noget fyldestgørende svar på disse spørgsmål, men han adlød uden tøven. Det tog ham tre dage at nå frem til det udvalgte bjerg. Dér byggede han et alter og lagde brænde på det. Så kom prøvens klimaks. Abraham greb slagterkniven, men netop som han skulle til at dræbe sin søn, standsede Gud ham gennem en engel og sagde: „Nu ved jeg at du er gudfrygtig idet du ikke har holdt din søn, din eneste, tilbage fra mig.“ (1 Mosebog 22:3, 11, 12) Hvilken stor belønning har det ikke været for Abraham at høre disse ord! Jehovas bedømmelse af Abrahams tro havde vist sig at være korrekt. (1 Mosebog 15:5, 6) Abraham ofrede derefter en vædder i stedet for Isak, og Jehova bekræftede pagtsløfterne i forbindelse med Abrahams afkom. Det er let at forstå hvorfor  Abraham blev kaldt Jehovas ven. — 1 Mosebog 22:13-18; Jakob 2:21-23.

Vores tro bliver også prøvet

Vi er alle klar over at ingen af Guds tjenere i dag kan undgå at blive udsat for prøver. Men måske består de største prøver ikke i hvad Jehova beder os om at gøre, men i det han tillader at ske.

Apostelen Paulus skrev: „Alle de som ønsker at leve gudhengivent i samfund med Kristus Jesus vil også blive forfulgt.“ (2 Timoteus 3:12) En sådan forfølgelse kan komme fra skolekammerater, venner, familie, naboer eller fejlunderrettede myndighedspersoner, og den kan være verbal eller fysisk. Den kan også gøre det vanskeligt for en kristen at tjene til livets fornødenheder. Foruden alt dette kommer kristne også ud for problemer som folk normalt kommer ud for, såsom sygdom, skuffelser og uretfærdigheder. Alle sådanne vanskeligheder kan prøve vores tro.

Apostelen Peter henledte opmærksomheden på de gavnlige virkninger af at få sin tro prøvet: „[I] bedrøves ved forskellige prøvelser, for at den prøvede ægthed af jeres tro, som er af langt større værdi end guld der forgår til trods for at det prøves med ild, kan blive fundet at være årsag til pris og herlighed og ære ved Jesu Kristi åbenbarelse.“ (1 Peter 1:6, 7) Ja, resultatet af trosprøver sammenlignes her med det der sker når guld lutres ved hjælp af ild. Gennem lutringsprocessen kommer det rene guld til syne, og urenheder bliver fjernet. Noget lignende sker med vores tro når vi udsættes for prøver.

En ulykke eller en naturkatastrofe kan for eksempel medføre trængsler for os. Hvis vi har ægte tro, vil vi dog ikke give efter for unødig bekymring, men vil i stedet hente trøst i Jehovas forsikring: „Jeg vil ikke på nogen måde slippe dig eller på nogen måde forlade dig.“ (Hebræerne 13:5) Åndelige anliggender vil fortsat komme først i vort liv, og vi vil have fuld tillid til at Jehova Gud vil hjælpe os i vores bestræbelser for at skaffe det nødvendige. Vores tro vil holde os oppe i vanskelige tider, og den vil afholde os fra at forværre situationen ved at vi nærer unødig bekymring.

Trosprøver kan afsløre svagheder ved vores tro som vi derefter kan rette op på. Det er godt at spørge sig selv: ’Hvordan kan jeg styrke min tro? Burde jeg bruge mere tid på at grunde over Guds ord under bøn? Drager jeg fuld nytte af enhver mulighed for at mødes med mine trosfæller? Stoler jeg på mig selv i stedet for at kaste mine bekymringer på Jehova Gud?’ En sådan selvransagelse er imidlertid kun det første skridt til at styrke sin tro.

For at styrke troen kan det være nødvendigt at man skærper sin åndelige appetit så man ligefrem ’higer efter’ ordets uforfalskede mælk. (1 Peter 2:2; Hebræerne 5:12-14) Vi bør ønske at være som den mand om hvem salmisten sagde: „Til Jehovas lov har han lyst, og i hans lov læser han dæmpet dag og nat.“ — Salme 1:2.

Det er altså ikke nok at læse i Bibelen. Vi må også tænke over det vi læser, og anvende det i vort liv. (Jakob 1:22-25) Gør vi det, vil vores kærlighed til Gud vokse, vores bønner vil blive mere personlige og specifikke, og vores tro på Jehova vil blive stærkere.

 Værdien af en prøvet tro

Når man véd at tro er en absolut nødvendighed for at opnå Guds godkendelse, kan det motivere en til at styrke den. Bibelen siger: „Uden tro er det umuligt at have hans velbehag, for den der nærmer sig Gud må nødvendigvis tro at han er til og at han belønner dem som ivrigt søger ham.“ (Hebræerne 11:6) Vi må have den samme indstilling som den mand der inderligt bad Jesus: „Hjælp mig hvor jeg mangler tro!“ — Markus 9:24.

Når vi udholder trosprøver, kan det også være en hjælp for andre. Hvis for eksempel en kristen mister en af sine kære i døden, vil hans stærke tro på opstandelsen holde ham oppe. Han sørger naturligvis, men ikke „ligesom de andre, der ikke har noget håb“. (1 Thessaloniker 4:13, 14) Når udenforstående ser den kristne tros styrkende kraft, kan de blive opmærksomme på værdien af en sådan tro. Det kan få dem til at ønske en lignende tro og give dem lyst til at lære Guds ord at kende og til at blive disciple af Jesus Kristus.

Jehova véd at en prøvet tro har stor værdi. Trosprøver hjælper os til at se om vores tro har kraft til at holde os oppe. De afslører eventuelle svagheder ved vores tro, så vi ved hvor vi skal sætte ind for at gøre den stærkere. Sidst, men ikke mindst, kan vores udholdenhed under prøve hjælpe andre til at blive Jesu disciple. Lad os derfor gøre vores yderste for at bevare en stærk tro — en tro der, efter at have været prøvet den ene gang efter den anden, „kan blive fundet at være årsag til pris og herlighed og ære ved Jesu Kristi åbenbarelse“. — 1 Peter 1:7.

[Fodnote]

[Illustration på side 13]

Abraham blev Jehovas ven på grund af sine trosgerninger

[Illustrationer på side 15]

Trosprøver kan afsløre om vores tro har kraft til at holde os oppe

[Kildeangivelse på side 12]

Fra Illustrated Edition of the Holy Scriptures af Cassell, Petter, & Galpin