Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Spørgsmål fra læserne

Spørgsmål fra læserne

 Spørgsmål fra læserne

Vidste Abel at han måtte bringe et dyreoffer for at opnå Guds gunst?

Den bibelske beretning om Kain og Abel og deres ofre er meget kort. Der står i Første Mosebog 4:3-5: „Så skete det efter nogen tids forløb at Kain gav sig til at bringe nogle af agerjordens frugter som en offergave til Jehova, hvorimod Abel bragte nogle af sin hjords førstefødte, ja af deres fede stykker. Mens Jehova nu så velvilligt til Abel og hans offergave, så han ikke velvilligt til Kain og hans offergave.“

Der nævnes intet i Bibelen om at Jehova tidligere havde givet nogen oplysning om ofre i almindelighed eller om hvilken slags ofre der var antagelige for ham. Åbenbart bragte Kain og Abel deres ofre helt på eget initiativ. De havde ingen adgang til forældrenes oprindelige paradisiske hjem, de var begyndt at føle syndens virkninger og havde en fornemmelse af at de var fremmede for Gud. I deres syndige og sørgelige tilstand må de have følt et stærkt behov for at vende sig til Gud efter hjælp. Den offergave de bragte Gud, var sandsynligvis en gave de bragte af egen fri vilje i den hensigt at opnå Guds gunst.

Nu viste det sig at Gud tog imod Abels offergave, men ikke Kains. Hvad var grunden? Var det fordi Abel bragte den rigtige gave, og Kain ikke gjorde det? Det kan vi ikke sige noget sikkert om, for ingen af dem havde fået at vide hvilket offer der var antageligt for Gud. Men det er sandsynligt at begge slags ofre var antagelige. I den lov Jehova senere gav Israels folk, bestod de antagelige ofre ikke blot af dyr og dele af dyr, men også af ristede kerner, bygneg, fint mel, bagte ting og vin. (3 Mosebog 6:19-23; 7:11-13; 23:10-13) Øjensynlig var det ikke selve offerets art der fik Gud til at antage den enes offer og forkaste den andens. — Jævnfør Esajas 1:11; Amos 5:22.

Over fire tusind år senere skrev apostelen Paulus: „Ved tro frembar Abel et offer for Gud af større værdi end det Kain bragte, ved hvilken tro han fik det vidnesbyrd at han var retfærdig, idet Gud aflagde vidnesbyrd om hans offergaver.“ (Hebræerne 11:4) Det var altså på grund af sin tro at Abel blev kendt retfærdig af Gud. Men en tro på hvad? Tro på at Jehova ville tilvejebringe det afkom der skulle ’knuse slangens hoved’ og føre mennesket tilbage til den fred og fuldkommenhed som det engang havde haft. På grundlag af udtalelsen om at ’kvindens afkom’ ville ’få hælen knust’, kan Abel have draget den slutning at det ville være nødvendigt med et offer der krævede udgydelse af blod. (1 Mosebog 3:15) Men uanset hvad grunden var, står det fast at det var Abels tro der fik ham til at frembære „et offer for Gud af større værdi end det Kain bragte“.

Tilsvarende blev Kain ikke forkastet fordi han frembar et forkert offer, men fordi han manglede tro, sådan som det fremgik af hans gerninger. Dette havde Jehova tydeligt påpeget over for Kain da han sagde til ham: „Hvis du gør det gode, finder der så ikke en opløftelse sted?“ (1 Mosebog 4:7) Gud forkastede ikke Kain fordi der var noget i vejen med hans offer. Nej, Kain blev forkastet af Gud „fordi hans . . . gerninger var onde“ — han var fyldt af skinsyge og had, som til sidst gav sig udslag i mord. — 1 Johannes 3:12