1. Hvilken studiemetode brugte bror Russell og dem han mødtes med, og hvorfor var det en god metode?

FOR næsten halvandet hundrede år siden begyndte bror C.T. Russell og nogle få andre bibelinteresserede at mødes. De ville undersøge hvad Bibelen selv siger om Jehova Gud, Jesus Kristus, de dødes tilstand og løskøbelsen. Deres studiemetode var ganske enkel. En af dem bragte et spørgsmål på bane, og så undersøgte gruppen alle de bibelvers der havde relation til emnet. Til sidst skrev de deres konklusioner ned. Jehova velsignede de sandhedssøgende mænds anstrengelser, og det førte til at de fandt frem til mange grundlæggende bibelske sandheder som stadig er vigtige for os i dag.

2. Hvad kan føre til forkerte slutninger når vi prøver at forstå en profeti i Bibelen?

² Som de ivrige bibellæsere snart opdagede, er det én ting at finde frem til hvad Bibelen siger om et bestemt lærespørgsmål, men noget helt andet at få den rigtige forståelse af en profeti i Bibelen. Hvorfor er det sådan? For det første forstår man bedst Bibelens profetier når de er ved at blive opfyldt, eller efter at de er blevet opfyldt. Men der er også en anden faktor. For at kunne forstå en profeti rigtigt må man som regel se den i sin sammenhæng. Hvis vi fokuserer på ét aspekt af profetien og ser bort fra andre aspekter, kommer vi måske frem til en forkert slutning. Vi kan nu se at det må have været tilfældet i forbindelse med en profeti i Joels Bog. Lad os kigge nærmere på profetien og se hvorfor der er brug for en justering af vores forståelse.

3-4. Hvordan har vi indtil nu forstået profetien i Joel 2:7-9?

 ³ Læs Joel 2:7-9. Joel forudsiger at Israels land vil blive hærget af græshopper. De glubske insekter, der har tænder og kæber som løver, vil æde alt hvad de får øje på! (Joel 1:4, 6) I mange år har vi set denne profeti som et billede på Jehovas folk, der udfører sit forkyndelsesarbejde som en sværm af græshopper der ikke er til at standse. Vi forstod det sådan at forkyndelsen er som en plage der rammer ‘landet’, altså de mennesker der er under de religiøse lederes kontrol. *

⁴ Den konklusion er nærliggende hvis man læser ordene i Joel 2:7-9 isoleret. Men når vi læser profetien i sin sammenhæng, kan vi se at den må forstås på en anden måde. Lad os her se på fire grunde til dette.

5-6. Hvilket spørgsmål opstår når man læser (a) Joel 2:20? (b) Joel 2:25?

⁵ Lad os for det første lægge mærke til et løfte Jehova giver i forbindelse med græshoppeplagen: “Jeg vil jage fjenden fra nord [græshopperne] langt væk fra jer.” (Joel 2:20) Hvis græshopperne er et billede på Jehovas Vidner der adlyder Jesus’ befaling om at forkynde og gøre folk til disciple, hvorfor skulle Jehova så sige at han vil jage dem væk? (Ezek. 33:7-9; Matt. 28:19, 20) Det er logisk at de der bliver jaget væk, ikke er hans trofaste tjenere men nogen eller noget der er fjendtligt indstillet over for hans folk.

⁶ Læg for det andet mærke til det der står i Joel 2:25. Her siger Jehova: “Jeg vil give jer en erstatning for de år hvor græshoppesværmen, de vingeløse græshopper, de grådige græshopper og de altædende græshoppelarver hærgede, min store hær som jeg sendte imod jer.” Læg mærke til at Jehova lover at give “en erstatning” for den skade græshopperne har gjort. Hvis græshopperne er et billede på dem der forkynder om Guds rige, ville det altså betyde at deres budskab gør skade. Men forkyndernes budskab kan faktisk få nogle af de onde til at omvende sig og redde deres liv! – Ezek. 33:8, 19.

7. Hvad hjælper ordene “efter dette”, som bruges i Joel 2:28, 29, os til at forstå?

⁷ Læs Joel 2:28, 29. En tredje grund til at vi må justere vores forståelse, er rækkefølgen af begivenhederne i profetien. Læg mærke til at Jehova siger: “Efter dette vil jeg udgyde min ånd” – det vil sige efter at græshopperne har gjort det de fik besked på at gøre. Hvis græshopperne er forkyndere af Guds rige, hvorfor skulle Jehova så først udgyde sin ånd over dem efter at de er færdige med at forkynde? Sandheden er jo at de ikke kunne have udført deres forkyndelse i årtier trods modstand og direkte forbud, hvis ikke de hele tiden havde fået hjælp fra Guds stærke hellige ånd.

8. Hvem skildrer de græshopper der omtales i Åbenbaringen 9:1-11? (Se forsidebilledet).

⁸ Læs Åbenbaringen 9:1-11. Lad os nu se på den fjerde grund til at vi må ændre vores forståelse. Vi har tidligere forbundet den græshoppeplage Joel nævner, med vores forkyndelse fordi der i Åbenbaringen findes en profeti der  minder om ordene hos Joel. Profetien i Åbenbaringen beskriver en sværm af græshopper der har menneskeansigter og har ‘noget der ligner guldkroner’ på hovederne. (Åb. 9:7) De piner “de mennesker der ikke har Guds seglmærke på deres pande”, altså Guds fjender, i fem måneder, hvilket er en græshoppes normale levetid. (Åb. 9:4, 5) Her må der virkelig være tale om Jehovas salvede tjenere. De forkynder modigt Guds domme over denne onde verden, til stort ubehag for dem der støtter den.

9. Hvilke afgørende forskelle er der mellem de græshopper Joel så, og dem Johannes beskrev?

⁹ Det er rigtigt at der er nogle ligheder mellem profetien i Åbenbaringen og profetien i Joels Bog. Men der er også nogle afgørende forskelle: I Joels profeti ødelægger græshopperne al vegetation. (Joel 1:4, 6, 7) I Johannes’ Åbenbaring får græshopperne besked på at de ‘ikke må skade’ jordens vegetation. (Åb. 9:4) De græshopper Joel så, kom fra nord. (Joel 2:20) I Johannes’ syn kom de op af en afgrund. (Åb. 9:2, 3) I Joels syn bliver græshopperne jaget væk. I Åbenbaringen bliver de ikke jaget væk men får lov til at gøre deres arbejde færdigt, og intet tyder på at Jehova er utilfreds med dem. – Se boksen “ Profetier om græshopper – hvordan de er forskellige”.

10. Nævn et eksempel fra Bibelen der viser at samme symbol kan skildre forskellige ting.

 ¹⁰ De klare forskelle der er mellem de to profetier, fører til den konklusion at profetierne ikke har nogen forbindelse med hinanden. Siger vi dermed at de græshopper Joel beskriver, ikke er de samme som de græshopper der skildres i Åbenbaringen? Ja. I Bibelen er der flere eksempler på at samme symbol kan skildre forskellige ting i forskellige sammenhænge. For eksempel bliver Jesus kaldt “Løven af Judas stamme” i Åbenbaringen 5:5, mens Djævelen bliver beskrevet som “en brølende løve” i 1. Peter 5:8. Som vi har set, giver den forståelse af Joels profeti vi har haft indtil nu, anledning til nogle spørgsmål, og derfor må der være en anden forklaring på profetien. Hvad kan forklaringen være?

11. Hvilke fingerpeg giver Joel 1:6 og 2:1, 8, 11 om hvem græshopperne skildrer?

¹¹ Når vi ser nærmere på Joels profeti i dens sammenhæng, forstår vi at det var et militært angreb profeten forudsagde. (Joel 1:6; 2:1, 8, 11) Jehova sagde at han ville bruge sin “store hær” (de babyloniske soldater) til at straffe de ulydige israelitter. (Joel 2:25) De invaderende tropper bliver med rette kaldt “fjenden fra nord”, for babylonierne ville angribe Israel nordfra. (Joel 2:20) Deres hær bliver sammenlignet med en velorganiseret sværm af græshopper. Joel siger om dem: “De [soldaterne] fortsætter alle i den retning de skal. ... De vælter ind over byen, løber hen over muren. De kravler op på husene, trænger ind gennem vinduerne som en tyv.” (Joel 2:8, 9) Kan du se det for dig? Soldaterne er overalt. Der er ingen steder man kan gemme sig. Ingen kan undslippe babyloniernes sværd!

12. Hvordan blev Joels profeti om græshopperne opfyldt?

¹² Som en altfortærende sværm af græshopper væltede babylonierne (eller kaldæerne) ind over byen Jerusalem i 607 f.v.t. Bibelen beretter: “Kaldæerkongen ... dræbte deres unge mænd med sværd ... Han havde hverken medlidenhed med den unge mand eller jomfruen, den gamle eller den svagelige. Gud overgav alt til ham. Han brændte den sande Guds hus ned, rev Jerusalems mur ned, satte ild til alle dens befæstede tårne og ødelagde alt af værdi.” (2. Krøn. 36:17, 19) Da babylonierne var færdige, var det eneste man kunne sige om landet: “Det er en ødemark uden mennesker og dyr, og det er blevet overgivet til kaldæerne.” – Jer. 32:43.

13. Forklar hvordan ordene i Jeremias 16:16, 18 skal forstås.

¹³ Omkring 200 år efter Joels profeti lod Jehova Jeremias komme med flere forudsigelser om dette angreb. Jehova sagde at fjenden ville søge grundigt efter de israelitter der havde handlet ondt, og at de ikke ville kunne undgå at blive fanget. “‘Jeg sender bud efter mange fiskere,’ erklærer Jehova, ‘og de skal fiske efter dem. Bagefter vil jeg sende bud efter mange jægere, og de skal jage dem på hvert bjerg og hver høj og ud af klippespalterne. [Jeg vil] straffe dem fuldt ud for deres overtrædelser og synder, for de har vanhelliget mit land med deres livløse figurer, deres ækle afguder, og fyldt mit land med deres afskyeligheder.’”  Hverken havet eller skovene ville kunne skjule de israelitter der ikke angrede, når babylonierne indtog landet. – Jer. 16:16, 18.

14. Hvornår blev Joel 2:28, 29 opfyldt?

¹⁴ Nu forudsiger Joel noget positivt. Der ville komme gode tider. Landet ville igen blive frugtbart. (Joel 2:23-26) Og engang i fremtiden ville der komme rigelige forsyninger af åndelig mad. “[Jeg vil] udgyde min ånd over alle slags mennesker,” siger Jehova, “og jeres sønner og døtre skal profetere ... Og selv over mine trælle og trælkvinder vil jeg udgyde min ånd.” (Joel 2:28, 29) Jehova ville udgyde sin ånd, men det skete ikke lige efter at israelitterne var blevet ført ud af Babylon og tilbage til deres hjemland. Det skete først flere hundrede år senere, nemlig på pinsedagen i år 33. Hvordan ved vi det?

15. Hvilken justering foretog Peter da han citerede Joel 2:28, 29, som vi læser i Apostlenes Gerninger 2:16, 17, og hvad betyder det?

¹⁵ Under inspiration brugte apostlen Peter ordene i Joel 2:28, 29 om en helt unik begivenhed der fandt sted på Pinsedagen. Omkring klokken 9 om formiddagen skete det mirakel at Guds ånd blev udgydt, og de der modtog den, begyndte at ‘tale om Guds storslåede gerninger’. (Ap.G. 2:11) Inspireret af Jehova brugte Peter en lidt anden formulering da han citerede Joels profeti. Har du lagt mærke til den lille justering i ordvalget? (Læs Apostlenes Gerninger 2:16, 17). I stedet for at indlede citatet med “efter dette” sagde Peter: “Og i de sidste dage” – i denne sammenhæng de sidste  dage for den jødiske ordning – vil Guds ånd blive udgydt “over alle slags mennesker”. Det viser at Joels profeti ikke blev opfyldt lige efter at den var udtalt, men længe efter.

16. Hvilken virkning havde Guds ånd på forkyndelsen i det første århundrede, og hvilken virkning har den i dag?

¹⁶ Efter at Guds ånd var blevet udgydt på denne specielle måde i det første århundrede, antog forkyndelsesarbejdet helt nye dimensioner. Da apostlen Paulus skrev sit brev til kolossenserne, omkring år 61, kunne han sige at den gode nyhed blev forkyndt “blandt alle mennesker under himlen”. (Kol. 1:23) Det vil sige at forkyndelsen var nået ud til alle områder i den verden man kendte dengang. Og ved hjælp af Jehovas stærke hellige ånd er forkyndelsen i dag nået endnu længere ud – helt “til jordens ende”. – Ap.G. 13:47; se boksen “ Jeg vil udgyde min ånd”.

17. Hvordan er vores forståelse af Joels profeti om græshopperne blevet ændret?

¹⁷ Hvad er det så der er ændret? Vi har nu en bedre forståelse af profetien i Joel 2:7-9. Kort sagt henviser disse vers ikke til vores flittige forkyndelsesarbejde, men til den babyloniske hærs erobring af Jerusalem i 607 f.v.t.

18. Hvad har ikke ændret sig for Jehovas tjenere?

¹⁸ Hvad har ikke ændret sig? Jehovas tjenere forkynder stadig den gode nyhed overalt, og de benytter alle muligheder for at gøre det. (Matt. 24:14) Ingen regeringsindgreb kan forhindre os i at udføre den opgave vi har fået. Og med Jehovas velsignelse forkynder vi modigt og mere aktivt end nogensinde før! Vi bliver ydmygt ved med at søge Jehovas ledelse for at kunne forstå Bibelens profetier, og vi er sikre på at han, når tiden er inde til det, vil lede os “til hele sandheden”! – Joh. 16:13.