Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Englands „glemte geni“

Englands „glemte geni“

 Englands „glemte geni“

AF VÅGN OP!-​SKRIBENT I STORBRITANNIEN

ROBERT HOOKE blev af sine samtidige beskrevet som „historiens mest opfindsomme mand“ og hyldes i dag som Englands Leonardo da Vinci. * Han kom til verden i 1635, udnævntes som eksperimentator ved Royal Society i London i 1662 og blev i 1677 sekretær for dette selskab. Han døde i 1703. Men trods den store agtelse han nød i videnskabelige kredse, ligger han nu begravet på et ukendt sted i det nordlige London.

I de senere år har videnskabsmænd og historikere gjort en stor indsats for at genskabe omdømmet af dette „glemte geni“, som biografen Stephen Inwood kalder ham. For at markere 300-årsdagen for Hookes død udstillede man i 2003 på Royal Observatory i Greenwich i London nogle af Hookes usædvanlige opfindelser og opdagelser. Hvem var Robert Hooke, og hvorfor var han så godt som glemt i mange år?

Hookes bedrifter

Hooke var en lærd mand og en fremragende opfinder. Blandt hans mange opfindelser kan nævnes kardanleddet, som bruges i vore dages biler, irisblænderen, som regulerer blændeåbningen i kameraer, og spiralfjederen på urosvinghjulet i ure. Han formulerede Hookes lov, en lov der stadig benyttes til beskrivelse af spændinger i elastisk materiale. Hooke udviklede også en luftpumpe til den fremtrædende britiske fysiker og kemiker Robert Boyle.

En af Hookes største bedrifter var imidlertid hans tegninger til et sammensat mikroskop, som senere blev bygget af Christopher Cock, en kendt instrumentmager i London. Hooke fandt siden på ordet „celle“ til beskrivelse af hulrummene i materialet kork, som han kunne se gennem  sit mikroskop. Senere blev ordet „celle“ betegnelsen for de grundlæggende byggesten som alle levende organismer består af.

Med sin bog Micrographia (små tegninger), som blev udgivet i 1665, blev Hooke hurtigt kendt. Bogen indeholder nogle detaljerede og smukke illustrationer som Hooke selv har tegnet af insekter han iagttog gennem sit mikroskop. Hans mest berømte tegning forestiller en loppe. Selve tegningen er på 30 gange 45 centimeter og viser loppens kløer, børster og skjold. Det chokerede den tids velhavende læsere at sådanne dyr ofte levede på mennesker. Det siges at damerne besvimede da de så Hookes tegning.

Hooke sammenlignede forskellige ting fra naturen med spidsen af en forstørret synål og skrev: „Med mikroskopet fremstår spidser som er mange tusind gange skarpere“ end en nålespids. Han henviste til detaljer fra hår, børster og kløer fra insekter samt torne, kroge og hår på planteblade. Hooke mente at dette „naturens værk“ vidnede om Skaberens almagt. Med mikroskopet afsløredes ifølge Encyclopædia Britannica „for første gang en verden af levende organismer af næsten ufattelig kompleksitet“.

Hooke var den første til at studere fossiler gennem et mikroskop, og hans iagttagelser fik ham til at konkludere at fossiler var rester eller spor fra længe døde organismer. Micrographia indeholder også mange andre fascinerende videnskabelige observationer. Den kendte dagbogsskriver Samuel Pepys, en af Hookes samtidige, skrev: „Det er den mest geniale bog jeg nogen sinde har læst.“ Og videnskabshistorikeren Allan Chapman fra Oxford University har beskrevet bogen som værende „blandt de bøger der har sat størst præg på den moderne verden“.

Genopbygningen af London

Efter Londons brand i 1666 blev Robert Hooke udnævnt som bygningsinspektør. Ved genopbygningen af byen arbejdede han nært sammen med sin ven Christopher Wren, der også var videnskabsmand og desuden leder af det kongelige  byggeri. Blandt de mange bygningsværker Hooke har designet, er et 62 meter højt monument som blev rejst i London til minde om branden. Hooke havde til hensigt at bruge dette monument, den højeste fritstående stensøjle i verden, til afprøvning af sine teorier om gravitation.

Bygningen af Royal Observatory i Greenwich tilskrives ganske vist Christopher Wren, men Robert Hooke bidrog i høj grad til udformningen af dette byggeri. Montague House, hvor British Museum oprindelig havde til huse, var også et af Hookes mange projekter.

Hooke udmærkede sig som astronom, og han var blandt de første til at bygge et spejlteleskop. Han navngav dette teleskop efter den skotske matematiker og astronom James Gregory. Hooke observerede at planeten Jupiter drejer om sin egen akse, og hans tegninger af Mars blev to hundrede år senere benyttet til at bestemme hvor hurtigt denne planet roterer.

Hvorfor han blev glemt

I 1687 udgav Isaac Newton sit værk Principia. Det var 22 år efter udgivelsen af Hookes bog Micrographia. I Principia beskrev Newton lovene om bevægelse, inklusive tyngdeloven. Men som Allan Chapman bemærker, „havde [Hooke] fremsat mange af aspekterne ved gravitationsteorien før Newton.“ Og i forbindelse med sin forskning i lysets natur havde Newton også hentet inspiration i Hookes arbejde.

Desværre førte disse to mænds diskussioner om optik og gravitation til strid mellem dem. Newton fjernede endda enhver henvisning til Hooke fra sit værk Principia. Ifølge en autoritet på området forsøgte Newton desuden at slette alle optegnelser af Hookes bidrag til videnskaben. Flere af Hookes instrumenter — mange af dem håndlavede — en hel del af hans papirer samt det eneste autentiske portræt af ham forsvandt også kort tid efter Newtons udnævnelse til præsident for Royal Society. Som følge heraf gik Hookes minde næsten i glemme i over to hundrede år.

Ironisk nok var det i et brev til Hooke, dateret den 5. februar 1675, at Newton skrev de berømte ord: „Hvis jeg har set længere end andre, er det ved at stå på giganters skuldre.“ Som arkitekt, astronom, eksperimentel videnskabsmand, opfinder og bygningsinspektør kan Robert Hooke i sandhed siges at have været en af sin tids giganter.

[Fodnote]

^ par. 3 Den italienske maler, billedhugger, ingeniør og opfinder Leonardo da Vinci levede i slutningen af det 15. og begyndelsen af det 16. århundrede.

[Illustrationer på side 26]

Hookes tegninger af snefnug og isblomster

[Illustration på side 26]

Hookes mikroskop

[Illustration på side 27]

Hooke fandt på ordet „celle“ til at beskrive hulrummene i kork

[Illustration på side 27]

I sin bog „Micrographia“ tegnede Hooke det han så gennem sit mikroskop

[Illustrationer på side 27]

Omtrentlig størrelse på en loppe

Det siges at damerne besvimede da de så Hookes tegning af en loppe

[Illustration på side 28]

Montague House var et af Hookes mange projekter

[Illustration på side 28]

En tegning af Hooke som viser hans lov om elasticitet

[Illustration på side 28]

Dette monument i London er verdens højeste fritstående stensøjle

[Illustration på side 28]

Royal Observatory

[Kildeangivelse på side 26]

Fjeder, mikroskop og snefnug: Billeder med tilladelse fra Posner Memorial Collection, Carnegie Mellon University Libraries

[Kildeangivelse på side 27]

Billeder med tilladelse fra Posner Memorial Collection, Carnegie Mellon University Libraries

[Kildeangivelser på side 28]

Tegning af fjeder: Billeder med tilladelse fra Posner Memorial Collection, Carnegie Mellon University Libraries; Memorial Tower i London: Matt Bridger/DHD Multimedia Gallery; Royal Observatory: © National Maritime Museum, London